Motion er selv den sundeste diæt klart overlegen

31. maj 2010 kl. 08:0323
I en ny undersøgelse konkluderer norske forskere, at der er langt bedre dokumentation for, at motion giver et godt helbred, end at sund kost gør det. Ifølge danske forskere er konditionen den mest afgørende markør for sundhed.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvis du gerne vil lægge livsstilen om og sikre dig et godt helbred, så er det i første omgang ikke indholdet af indkøbskurven, du skal se på.
Efter at have gennemgået samtlige væsentlige, sammenlignende studier i verden med anbefalinger af kost og motion, konkluderer det norske ernæringsråd nemlig, at dokumentationen for, at motion giver et godt helbred, er langt bedre end dokumentationen for fordelene ved at spise sundt.

I et udkast til den rapport, der skal ligge til grund for nye, norske ernæringsanbefalinger, opremser forskerne en lang række sygdomme, som der er overbevisende dokumentation for, at motion virker imod. Mellem dem er hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, brystkræft, tyktarmskræft og knogleskørhed.

Formanden for det norske 'Nasjonalt råd for Ernæring', overlæge og professor Haakon Meyer fra Universitetet i Oslo, understreger, at både motion og kost er vigtig for sundheden. Effekten af motion er enklere at undersøge end kostens betydning, men det er ikke ensbetydende med, at fysisk aktivitet er vigtigere.

Men for professor, overlæge Bjørn Richelsen, Aarhus Universitet, som var formand for det danske Motions- og Ernæringsråd frem til 2006, er der ingen tvivl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Omkring livsstil og sundhed er nummer et at være fysisk aktiv. Nummer to er at holde energibalancen,« siger han med henvisning til, at man ikke skal spise mere, end man forbrænder.

»Man kan også sige det sådan, at man kan tillade sig at være lidt mere lad på kostområdet, hvis man er fysisk aktiv,« tilføjer Bjørn Richelsen.
Han bliver suppleret af Karsten Froberg, der leder Center for Forskning i Børns Sundhed under Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik.

»God kondition er den allerbedste markør for, om folk er sunde og raske. Så er det i øvrigt ligegyldigt, hvad de spiser.«
Karsten Froberg påpeger, at der ikke findes objektive, fysiologiske målinger af, hvor meget motion voksne skal have for at høste de fulde sundhedsfordele.

Han har derimod selv gennemført en række målinger af børn på mellem 9 og 15 år, som blandt andet gik rundt med accelerometre, der registrerede deres bevægelser i alle deres vågne timer. Børnene blev derefter testet for kondition, blodtryk og fedtstoffer i blodet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Undersøgelserne viser, at de skal op på halvanden times fysisk aktivitet om dagen for at være rimeligt sikre på at have en god sundhedsprofil med et normalt blodtryk, en fin fordeling af fedtstofferne i blodet og uden overvægt,« fortæller Karsten Froberg.

Herhjemme lyder det officielle råd, at børn skal være fysisk aktive en time om dagen, mens både de nye, norske anbefalinger, og de danske myndigheder opfordrer til en halv times motion dagligt.

»Jeg tror såmænd, at en halv time for voksne er minimum, men jeg har ikke nogle fysiske beviser at have det i,« siger Karsten Froberg.


Forsker: Det kræver sved på panden

At gå en tur kan mindske risikoen for alvorlige sygdomme, men hvis du skal have bedre kondition og dermed de fulde sundhedsgevinster, skal pulsen højere op. Det fastslår centerleder Karsten Froberg, Syddansk Universitet.



»Intensiv træning kan forøge konditionen. At gå en tur forbedrer din sundhed, men ikke nødvendigvis din kondition,« siger han.



»Derfor skal man have sved på panden en gang imellem.«
Omkring motion er der kun ét råd, som forskeren kan give, og det er simpelt:



»Jo mere, jo bedre.«



Der er dog grænser. For det første er det vigtigt at huske, at der skal være tid til, at kroppen restituerer, en proces som varer længere, jo ældre man bliver.



»Desuden svækker ekstrem-motion immunsystemet i en periode. Det har aldrig i sig selv været sundt at lave den slags, som et maratonløb er,« siger Karsten Froberg.



Amerikanere: Halvanden times motion dagligt efter slankekuren

De amerikanske kostanbefalinger giver mere differentierede mål for mængden af motion end de danske og norske:



- For at reducere risikoen for kroniske sygdomme i voksenalderen anbefales 30 minutters moderat til intensiv fysisk aktivitet de fleste dage.



- For at bidrage til vægtkontrol og forebygge vægtøgning i voksenalderen anbefales 60 minutters moderat til intensiv fysisk aktivitet de fleste dage.



- For at forebygge vægtøgning efter et vægttab i voksenalderen anbefales 60-90 minutters moderat til intensiv fysisk aktivitet hver dag.

23 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
23
11. juni 2010 kl. 16:15

Jeg træner en hel del og det er godt for mig. Jeg svømmer, løber, cykler, går til afspændig/udstrækning hos en fysioterapeut, boksetræning, zumba og yoga. Det hjælper mig med at stabilisere signalstofferne i hjernen, der går seriøst i udu i perioder med mange migræneanfald. Men vi kan da sagtens blive enige om, at det på mange måder ikke er så hensigtsmæssigt, at Chris McDonald og Arne Astrup er de mest dyrkede Guder i DK.

22
11. juni 2010 kl. 10:56

Med andre ord skal det at motionere mere være en leg og have indhold end bare at motionere.

100 % enig

21
11. juni 2010 kl. 10:24

Der er mange af os der synes det er sjovt at dyrke motion, og gerne gør det. Jeg mountainbiker f.eks. og elsker at komme ud i skoven og få sved på panden. Jeg ville umiddelbart mene at dét er at leve i nuet, til forskel fra at ryge en smøg...

Jeg dyrker også "sport" et par gange om måneden, det hedder hardball og er mere en leg, men vil vædde med at det er de fleste sport udøvelser rent overlegen i hvad man opnår af det, da det ikke er gentagende bevægelser på en flad bane. Ligesom feks. at fodbold er alm. løb rent overlegen fordi der heller ikke er tale om gentagende bevægelser.

Så fordi man godt kan lide at komme ud at bevæge sig det er fint nok, men jeg har den holdning at hvis man mener at bare det at løbe som reelt er utroligt trivielt og ikke har andet indhold end bare at bevæge sig, er indholdsrigt og at leve i nuet, så er det ikke selve løbet man synes om, men enten noget socialt i det(hvilket også er en sundhedsfaktor), eller simpelthen fordi man er afhængig af det kick man får bagefter af endorfinerne og dermed lever man ikke mere i nuet end rygeren der nyder sin smøg!

Med andre ord skal det at motionere mere være en leg og have indhold end bare at motionere.

20
11. juni 2010 kl. 10:12

Der er også forskel på, hvad man mener med sundt. Fik du tjekket blodtrykket under din meget lave hvilepuls?

Ja det plejer somregelt at være inkl. i et sundhedstjek, og det er ikke for højt, men det er højt i forhold til min alder og dette kombineret med en lav hvilepuls, skulle være indikation på et stærkt og sundt hjerte. Det er reelt fuldstændigt identisk med min mor som også har en lidt højere blodtryk end normalen men samtidigt en meget lav hvilepuls.

19
11. juni 2010 kl. 09:24

spørgsmålet er om man faktisk ikke bare bruger den tid man opnår i sidste ende ved at dyrke motion, på at dyrke motionen og glemmer at leve i nuet, hvilket også er temmeligt usundt.

Der er mange af os der synes det er sjovt at dyrke motion, og gerne gør det. Jeg mountainbiker f.eks. og elsker at komme ud i skoven og få sved på panden. Jeg ville umiddelbart mene at dét er at leve i nuet, til forskel fra at ryge en smøg...

18
11. juni 2010 kl. 08:30

Tilgengæld har jeg rigtigt god kondi, meget lav hvile puls, samt jeg lige har fået af vide at jeg har et rigtigt stærkt hjerte(alt er lige blevet målt for en måned siden til vores årlige sundhedstjek) . Så mon ikke mere at undersøgelsen viser at vores gener er selv den sundeste diæt overlegen.

Hvis du er under 40 år, er det helt normalt. Det er de andre, der er unormale. Der er også forskel på, hvad man mener med sundt. Fik du tjekket blodtrykket under din meget lave hvilepuls?

17
1. juni 2010 kl. 14:56

Vedrørende forbrænding så er det jo det pudsige at man uden at motionere, altså for eksempel ligger og sover, bruger flere kalorier i musklerne end i fedtet.

Faktisk er det således at musklerne bruger 10 gange så mange kalorier som fedtet. Nemlig 2 kalorier for 1 pund fedt i timen kontra 20 kalorier for hvert pundm muskler. Måske husker jeg forkert så det er ikke i timen men i døgnet, men det ændrer jo ikke ved tankevækkende vedrørende forbrænding.

Og vedrørende det med kosten som jeg skrev så er Walter Willett fra Harvard blevet nævnt i den første e-mail i dag, og vedrørende mælk. Og det er jo har der også siger spis kun kartofler få gange om ugen og har placeret kartofler øverst på madpyramiden..

16
1. juni 2010 kl. 13:10

Lige et Ps til den ellers oplysende kommentar:

Den væsentligste forbrænding foregår jo slet ikke under selve bevægelsen/motionen. En af de vigtigste konsekvenser af at motionere, er jo at øge muskelmassen og forbrændingene i fysiologien generelt. Det er derfor det er godt at komme i form. Flere muskler og hurtigere metabolisme er jo i virkeligheden det der forbrænder.

15
1. juni 2010 kl. 09:26

Nu taler du vist mod bedre vidende - det er da dokumenteret vidt og bredt. At enkelte tager det til ekstremer har ikke noget at gøre med effekten for almindelige mennesker med en fornuftig tilgang til motion. Det er dét artiklen handler om; hvornidt man får mest ud af en kostændring eller af motion. Der er ingen tvivl om, at begge dele har betydning - motionen betyder åbenbart blot langt mere end kosten.</p>
<p>...og motionister kan udemærket leve i nuet. De fleste jeg kender nyder at dyrke motion og mærke deres krop arbejde :o)

Nej jeg snakker mere imod ignorance og arrogance...

Det er klart at når man laver undersøgelser på mennesker som er vandt til at have et stillesidende arbejde(eller børn i dette tilfælde, som enhver kan sige sig selv er nødt til at bruge kroppen da den er under stor udvikling og har brug for stimuli), og reelt ikke røre sig overhovedet så har det en fin effekt med motion, fordi de i forvejen er inaktive. Men for normalt fungererne mennesker som måske cykler eller går til og fra arbejde, eller måske ikke sidder på deres flade røv hele dagen, ja så kan man ligesom ikke rigtigt bruge disse undersøgelser til en fløjtene fis!

Self nyder det nuet, de får jo et godt skud endorfin efter en omgang hård motion så reelt er de misbrugere.

14
1. juni 2010 kl. 04:31

Megen nyere forskning har vist at grænsen man ugentlig skal krydse ved motion blot er 1.000 Calorier (1 Cal = 3,18 Joul). Altså 150 daglige Calorier forbrugt ved gang, cykling eller lignende. Dog kan ved hård motion nå disse 150 Calorier på en kvar time og andre forskningsresultater siger en halv times daglig træning er nødvendig. Dog gælder husligt arbejde for det samme som motion.

Og megen forskning viser jo at ting som maraton løb er usundt! Fordi man ligesom henter mere til musklerne end man har på lageret. Altså som hvis man under vaskning af husmuren forårsager at mursten falder ud af muren.

Men der er jo mange detaljer i det, for hvis man satser på at opbygge bedre, større, muskler, har forskning vist at man, hvis man f.eks. løfter med armen skal bruge 3 sekunder på bevægelsen fra startpostion til slutposition.

Men det andet her diskuteret, altså kosten, så undrer det mig at at ingen er kommet ind på det med frugter og grøntsager. Altså deres indhold af antioxidanter. Forskningresultater inden for de siste 20 - 30 år har jo mere og mere vist at vi bør indtage frugter eller grøntsager en 6 - 11 gange i dagens løb. Tallet 6 er fra de ældste resultater og 11 fra de yngste. Og forklaringen på så mange gange daglig er blandt andet at halveringstiden for C vitamin er 30 minutter. Kontra til sammenligning at halveringstiden for f.eks. D vitamin (fra solen (vi har D1, D2 og D3)) er en 2 - 3 måneder!

13
1. juni 2010 kl. 00:42

Korrekt: Engang sagde man, at man kun forbrænder fedt ved langvarig og tidskrævende motion Forkert: At det kun er ved høj intensitet fedtet forbrændes

Forklaring: Under motion ved høj intensitet, påbegynder kroppen at forbrænde kulhydrater anaerobt (uden ilt) når disse hurtigt er opbrugt, påbegyndes den ineffektive energiomsætning i kroppen (fedtforbrænding), da denne ikke behøver ilt for at foregå (biprodukt = mælkesyre). Derimod ved lav aktivitet forbrændes stille og roligt kalorier samt fedt.

Forskellen er ret basalt, at ved høj intensitet forbrænder du en masse kulhydrat-lagre, der, når man sætter sig ind igen, skal opbygges. Denne opbygning kan jo passende komme fra fedtet :)

Fedt direkte = lang løbetur Fedt indirekte = intervaltræning

12
1. juni 2010 kl. 00:14

Korrekt. Jeg er lidt træt af at høre at en halv times "motion", (som fx. gang, trapper, stavgang etc.) om dagen er rigelig for at forbedre helbredet.</p>
<p>Med sådanne udtryk lyver man folket direkte op i ansigtet.</p>
<p>Ligesom den gamle myte om at fysisk aktivitet på et lavt niveau, er den mest effektive fedtforbrænding.</p>
<p>jo højere intensitet, jo højrere fedtforbrænding, samt forbering af konditionen finder sted.

Du har jo nok ret i det med fedt forbrænding, men der er jo ikke nogen som har sagt at det er sundt at øge fedt forbrændingen.

Mennesket er som art betragtet altædende. Det er kroppen beregnet til at kunne klare. Hvad den derimod ikke er beregnet til er at et liv uden fysisk aktivitet og der tæller selv moderat aktivitet. Use it or loose it!

11
31. maj 2010 kl. 19:35

Korrekt. Jeg er lidt træt af at høre at en halv times "motion", (som fx. gang, trapper, stavgang etc.) om dagen er rigelig for at forbedre helbredet.

... jeg tror det handler hvad udgangspunktet er. Altså hvem man har i tankerne. En professionel fodboldspiller får nok ikke forbedret sigt helbred af at gå en tur. Men det gør en kontor-mus måske, som hverken får sol eller frisk luft i vinterhalvåret eksempelvis. Det er derfor man skal passe så meget på med alle de generelle retningslinier ("One-size-fits-all"). Det gælder også på kostområdet, i sundhedssektoren, ja alle steder efter min mening.

10
31. maj 2010 kl. 19:29

Overordnet set kan jeg godt følge, hvad der bliver udtrykt i artiklen. Og det gælder også for mig personligt, har jeg fornemmelsen af i al fald. Men det er altså rigtig farligt, at gå ud og lave "One-size-fits-all" løsninger om den slags her.

Jeg er faktisk ret sikker på, at det er usundt og direkte skadeligt, at udstikke generelle retningslinier til individer. Kik dog på individet, så ved du også hvordan man kan skabe resultater. Vi er så enormt forskellige og i så forskellige situationer, at det er meningsløst og faktisk skadeligt at diktere generelle retningslinier. Hold nu op med det socialdemokratiske beton-fis (sagt af én der ikke føler sig stødt over at blive kaldt venstreorienteret). Det hører ganske enkelt til på historiens mødding. Mød dog menneskene der hvor de er; ikke der hvor man forestiller sig at de er, eller hvor man gerne vil have at de skal være.

Tak for ordet!

9
31. maj 2010 kl. 18:37

"»Intensiv træning kan forøge konditionen. At gå en tur forbedrer din sundhed, men ikke nødvendigvis din kondition,« siger han"

Korrekt. Jeg er lidt træt af at høre at en halv times "motion", (som fx. gang, trapper, stavgang etc.) om dagen er rigelig for at forbedre helbredet.

Med sådanne udtryk lyver man folket direkte op i ansigtet.

Ligesom den gamle myte om at fysisk aktivitet på et lavt niveau, er den mest effektive fedtforbrænding.

jo højere intensitet, jo højrere fedtforbrænding, samt forbering af konditionen finder sted.

Så til alle jer dovne danskere derude: det kræver sved på panden, og en markant øgning af hjertefrekvensen før der sker reelle positive resultater på konditionen. At gå en tur i normalt gåtempo er desværre ikke nok.

8
31. maj 2010 kl. 12:46

Man kan ikke konkludere fra boern/unge, hvor kroppens biologiske mekanismer endnu naturligt til trods for junk food er paa toppen, til voksne over f.eks. 40, hvor de biologiske mekanismer ikke er det - netop paa grund af junk food eller mindre "sund" mad?

Selvfoelgelig er det ikke ligegyldigt, hvad man spiser. Hvis de biologiske mekanismer ikke er i orden og man maaske ovenikoebet bliver syg af den aarsag, siger kroppen stop, og man kan ikke motionere godt nok. Der skal et godt helbred til at dyrke tilstraekkelig motion! Som skrevet i indledningen: Konditionen er den mest afgørende markør for sundhed. Har man et godt helbred, er sund, kan man dyrke motion. Har man ikke et godt helbred, kan man ikke dyrke nok motion!

Jeg er enig i, at "sund" mad alene ikke giver et godt helbred. Tingene skal kombineres for at virke godt. At det i litteraturstudiet har vaeret nemmest at dokumentere, at motion er vigtig, goer det ikke til en sandhed, at sund mad ikke er vigtig. Saadan er artiklen paa det naermeste lagt op, og det er aergerligt, for der er i de citerede udtalelser ammunition til en mere afbalanceret konklusion. Nu giver man alle carte blanche til at junke.

7
31. maj 2010 kl. 12:34

det er temmeligt minimalt hvad man reelt opnår med den sunde og aktive livsstil

Nu taler du vist mod bedre vidende - det er da dokumenteret vidt og bredt. At enkelte tager det til ekstremer har ikke noget at gøre med effekten for almindelige mennesker med en fornuftig tilgang til motion. Det er dét artiklen handler om; hvornidt man får mest ud af en kostændring eller af motion. Der er ingen tvivl om, at begge dele har betydning - motionen betyder åbenbart blot langt mere end kosten.

...og motionister kan udemærket leve i nuet. De fleste jeg kender nyder at dyrke motion og mærke deres krop arbejde :o)

6
31. maj 2010 kl. 12:24

Mens vi ikke kan ændre vores gener, kan vi ændre vores adfærd og dermed stille os selv bedre.

Jeg tvivler igen på denne påstand, fordi det er temmeligt minimalt hvad man reelt opnår med den sunde og aktive livsstil, og spørgsmålet er om man faktisk ikke bare bruger den tid man opnår i sidste ende ved at dyrke motion, på at dyrke motionen og glemmer at leve i nuet, hvilket også er temmeligt usundt.

Problemet er også at vi ser faktisk flere og flere blive bidt af motion og dette er ikke særligt sundt, folk der i forvejen ikke er særligt heldige genetisk, risikerer at forværre deres helbred med for meget og ekstrem motion, som feks. marathon som jo er blevet så populært og netop skulle være så sundt, mens undersøgelser viser det modsatte, med skader på hjerte osv.

5
31. maj 2010 kl. 10:26

Det laver da ikke om på, at den enkelte vil bedre sin situation mere ved øget motion fremfor en god diæt. At nogle er bedre genetisk disponeret i forhold til fedme, kræft o.s.v. end andre ændrer intet ved artiklens budskab. Mens vi ikke kan ændre vores gener, kan vi ændre vores adfærd og dermed stille os selv bedre.

4
31. maj 2010 kl. 10:24

Sammenligningen er meningsløs så længe det tåbelige udtryk "sund kost" er udefineret.</p>
<p>Bent.

Hehe præcist. Bliv lige enige om det først...

3
31. maj 2010 kl. 10:18

Tillykke, du er begavet med et jernhelbred, som der skal meget til at slå ud.

For gennemsnitsmennesket tror jeg nu at undersøgelsen er meget troværdig.

2
31. maj 2010 kl. 09:12

Sammenligningen er meningsløs så længe det tåbelige udtryk "sund kost" er udefineret.

Bent.

1
31. maj 2010 kl. 08:36

Jeg dyrker ikke noget konditions træning og lever til tider ret usundt, samtidigt med at jeg har haft røget i over 10år af mit liv, hvilket jeg dog ikke gør mere.

Tilgengæld har jeg rigtigt god kondi, meget lav hvile puls, samt jeg lige har fået af vide at jeg har et rigtigt stærkt hjerte(alt er lige blevet målt for en måned siden til vores årlige sundhedstjek) . Så mon ikke mere at undersøgelsen viser at vores gener er selv den sundeste diæt overlegen.