Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Fra mose til landbrug og tilbage til mose: Over tusind hektar sønderjysk jord oversvømmes

Lavbundsprojektet Skast-Borg Moser og Abterp i Tønder vest for Bredebro. Illustration: Naturstyrelsen

Frem mod 2027 skal 100.000 hektar landbrugsjord tilbage til deres oprindelige, våde tilstand.

Af 35

I Tønder Kommune skal 1.270 hektar landbrugsjord i de kommende år oversvømmes.

Det sker som led i reduceringen af landbrugets udledning af drivhusgasser, som frem mod 2030 skal reduceres med mellem 55 og 65 procent.

Et af leddene i denne reduktion sker ved en såkaldt udtagelse af 100.000 hektar lavbundsjorder og randarealer.

Senest er der udpeget 1.270 hektar jord i Tønder Kommune, nærmere bestemt områderne Skast-Borg Moser samt Abterp, som den rådgivende virksomhed WSP skal stå for at realisere.

Det skriver WSP i en pressemeddelelse. Tønder Kommune er en af de kommuner i landet, der rummer mest lavbundsjord.

Udtagningen af lavbundsjorder er en del af Aftalen om Grøn Omstilling af Dansk Landbrug, som regeringen i 2021 indgik med en bred vifte af partier, herunder Venstre, Dansk Folkeparti og støttepartierne.

Sådan så det ud, da partierne i 2021 præsenterede landbrugsaftalen, som blandt andet indeholder aftale om udtagelse af 100.000 hektar landbrug Illustration: Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri

Fra dyrket landbrug til gammel mose

Omkring 290.700 hektar landbrug i Danmark er bygget på de såkaldte vådområder, altså moser og enge. Heri ligger en stor mængde planterester, som har optaget kulstof.

Såfremt jorden opdyrkes, frigives dette kulstof, men hvis områderne udtages, altså får lov at være i fred, vil dette kulstof forblive i undergrunden samtidig med, at nye planter kan optage mere kulstof.

Derfor kan der ifølge landbrugsaftalen fra 2021 gennemføres en CO2e-reduktion på omkring 0,5 millioner tons co2e, såfremt de planlagte 100.000 hektar lavbundsjorder frigives fra landbruget.

Det skal sættes op imod 4,8 millioner tons CO2e, som dyrkningen af lavbundsjorder ifølge Klimarådet udledte i 2018.

Og nu er to arealer, som skal udtages, altså fundet i Tønder Kommune.

I dette tilfælde er det gammel tørvemose, hvor dræningen af områderne skal stoppes, således at vandet igen kan finde vej til områderne.

WSP, som har fået rådgiveropgaven, skal ifølge Licitationen foretage tekniske og biologiske forundersøgelser, ejendomsmæssige forundersøgelse samt miljøkonsekvensvurdering og udførelse med detailprojekt, udbudsmateriale og tilsyn.

Miljøministeriet har lavet et interaktivt kort over, hvor Danmarks lavbundsjorder ligger. Kortet kan tilgås her:

Illustration: Miljøministeriet
Mere om Miljø
Menneskabte rystelser i Jordens skorpe: Stort jordskælv udløst af boringer efter råolieMenneskabte rystelser i Jordens skorpe: Stort jordskælv udløst af boringer efter råolie
Inden ny Limfjordsforbindelse: Bunden af fjorden undersøges for asbest fra eternitplader PLUS.Inden ny Limfjordsforbindelse: Bunden af fjorden undersøges for asbest fra eternitplader
Ingen affaldsindsamling: Strejkende skraldemænd blokerede indkørslen til ARCPRO.Ingen affaldsindsamling: Strejkende skraldemænd blokerede indkørslen til ARCFor abonnenter på wastetech.
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

Tovværk endte i bovpropel og alt gik galt på den norske fregat Thor Heyerdahl

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater

Russerne leverer gigantisk magnet: Verdens største fusionsreaktor uberørt af krigen

Danmark og seks andre EU-lande protesterer: Brint fra atomkraft bringer klimamål i fare

Forsøg er i gang og transportministeren ikke i tvivl: 'Der kommer roadpricing i Danmark'

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035

Nej - 'Oumuamua var ikke rumskrot fremstillet af en fjern civilisation

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

måske kan det,slå to fluer med et smæk også øge bio diversiteten, med lidt held. moser og hede er nok hårdets ramt af det modernede landbrug, dræning og overgødskning.

  • 23
  • 0

Har moser det ikke med at udlede metan, sumpgas?

Løser man et problem og får et andet. Jeg er næsten sikker på at nogle "eksperter" snart lufter den mulighed.

  • 18
  • 31

Hvad er problemet? Der var ikke engang nævnt de puljer af fosfor der ligger klar til frigivelse.

  • 5
  • 3

Så alt hvad der blev dyrket på de områder kan vi nu importere fra lande med meget bedre styr på miljø.. Østeuropa, Asien, Sydamerika osv. - og så ser det fint ud på DK’s miljø aftryk, så vi kan fortsætte med at vise resten af verden, hvordan det skal gøres?

Som vores energisektor der baseres på grundlast fra omkringliggende lande? Mens vi vidt og bredt fortæller om vores nydelige rekord i vindenergi..

  • 14
  • 27

Det er mig bekendt, at drænede lavbundsjorde med tiden har forasket en væsentlig del af den store organiske pulje der efter dræningen er iltet. Et skud fra hoften antyder, at oversvømmelse af områderne vil regenerere den organiske pulje der er forsvundet.

Om udviklingen af metan i oversvømmelses-processen mener jeg at de mange forslag om, at det vil ske muligvis overseer nogle detalje. Methanogenesen gennemføres af bakterier efter en første fermentering af sukkerholdigt indhold som ikke rigtigt er tilstede i nedvisnet materiale. Planter er bedre til at absorbere næringsstoffer fra jorden end mikrober og dyr .. hvor får mikroberne de andre næringsstoffer fra for at kunne lave en eksistens dernede? Når vi ser de metan-boblende pøle er de måske aktive fordi de har adgang til den spild-næring vi døjer med alle andre steder i vores miljø. Jo, der udvikles sikkert metan, men ... hvor galt vil det være sammenlignet med den faktiske generering af en større pulje af organisk materiale.

Some methanogens, called hydrogenotrophic, use carbon dioxide (CO2) as a source of carbon, and hydrogen as a reducing agent. The reduction of carbon dioxide into methane in the presence of hydrogen can be expressed as follows: CO2 + 4 H2 -> CH4 + 2H2O

Er det her hvad jeg prøver på at sige ovenfor? Metanogenesen kræver næringsstoffer:

https://en.wikipedia.org/wiki/Methanogen

Methanogens also effectively decrease the concentration of organic matter in wastewater run-off.[39] For instance, agricultural wastewater, highly rich in organic material, has been a major cause of aquatic ecosystem degradation. The chemical imbalances can lead to severe ramifications such as eutrophication. Through anaerobic digestion, the purification of wastewater can prevent unexpected blooms in water systems as well as trap methanogenesis within digesters. This allocates biomethane for energy production and prevents a potent greenhouse gas, methane, from being released into the atmosphere.

Jeg tror ikke at regulære mose-områder (Sphagnum moss, lav ph) genererer metan.

  • 18
  • 0

Jeg tror ikke at regulære mose-områder (Sphagnum moss, lav ph) genererer metan.

Spaghnum er i højmoser , jeg tror du vil have ret i at den nok ikke udleder nævneværdigt metan , den er også nærings fattig , lavmosen derimod er alt muligt krat og siv der skal gære sig til den konserverende surhed , den process udleder nok alt muligt ,bl.a selvantændelige gasser i sumpe der kaldes lygtemænd. https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...

  • 18
  • 1

Hej Svend Ferdinandsen

Har moser det ikke med at udlede metan, sumpgas?

Løser man et problem og får et andet. Jeg er næsten sikker på at nogle "eksperter" snart lufter den mulighed.

Du fik ret, der gik ikke mere end 3 timer før en "klimaekspert" rejste problem med methan.

Kraftværksdamme siges at udlede en masse metan, som åbenbart ikke skulle komme uden dammen.

Jeg agerer blot som en "klimaekspert" der altid finder en ulempe ved hvad som helst, uden at modregne fordelene.

  • 16
  • 0

Hej Jan C Damgaard

Dernæst har det været dyrket, så det fremgår vel af jordbundsanalyser hvad fosfortal der er tale om i området.

Vil det sige at puljenr af fosfor skyldes landbrug? Jeg er eller blevet givet det indtryk at landbruget mener det er byerne, der står for fosfor.

Umiddelbart skulle man mene at når dræning sløjfes og mere organisk materiale deponeres i grunden ville fosfor i mindre grad vaskes ud. Er der empiri, der understøtter det modsatte?

  • 10
  • 4

Har moser det ikke med at udlede metan, sumpgas?

Løser man et problem og får et andet. Jeg er næsten sikker på at nogle "eksperter" snart lufter den mulighed.

Jo, den problematik er man opmærksom på: https://www.jaaktuelt.dk/artikler/2021/pal... Især i årene lige efter man har hævet vandstanden, vil der ofte være risiko for meget store udslip af klimagasser. Derfor kan en overgangsløsning være paludikultur, indtil næringsstofindholdet i "moseområdet" igen er nede på et acceptabelt niveau. Derved vil drivhusgasudledningen falde.

Den samlede udledning af drivhusgasser fra organogene jorde har i forsøg vist sig at være lavest, når vandstanden står umiddelbart under jordoverfladen. Da naturen har det med at indeholde topologi, må man i praksis indgå klimakompromisser, når man vælger vandstandsniveau ved sådan en reetablering til vådt niveau.

Der er også en mere specifik problematik med rørgræsser, fordi rørene fungerer som "skorstene" for drivhusgasser, når "rod"-delene omsættes med alderen.

Med andre ord: Der er ingen snuptagsløsninger. Men man kan med passende omtanke vælge løsninger, som samlet set er en forbedring.

  • 19
  • 0

Fosfor er tungt opløseligt, og mest opløseligt ved surhedsgrad på ph 5 -6,5 Det får de naturlige vandløb der afdræner de nye moseområder glæde af i mange år,

Og selvfølgelig er der en fosforpulje i den landbrugsjord man her ødelægger, både naturlig og akkumuleret gennem tiders tilførsel,

Du spørger jo ikke for at blive klogere, du spørger fordi du mener du kan udstille dine "ofre".

  • 9
  • 1

1000 km2 sump , det bliver godt nok lækkert med alle de myg, kan udkants danmark regne med besøg fra hovedstaden, når der skal fodres.

Mere jordnære samfund dræner , for at holde insekt overførte sygdomme i ave, der går nok nogle år, men på et tidspunkt kommer der nok en generation, der ikke er investeret i denne beslutning, og vender kajakken

  • 1
  • 20

"Har moser det ikke med at udlede metan, sumpgas?"

Jo, men den CO2-udledning, man forhindrer med oversvømmelsen, stammer bl.a. fra den iltning ("forbrænding") af tørvejorden, som ellers sker, når den er drænet. I de drænede moser sker der reelt det, at tørven bliver "afbrændt" til ingen nytte, hvorved biomasse, som er opsparet gennem hundredevis af år, bliver fyttet af på årtier.

Jeg formoder, at denne sparede CO2-udledning er langt højere end den udledning af metan, der sker fra udledningen af metan.

  • 10
  • 0

men vi har jo altid DDT at falde tilbage på! :))

Ja , jeg jobbede i Ungarn for nogle(10-12 )år siden , området var hvad man kunne kalde de 100 søers land , der fløj sådan en kæmpestor knaldrød russisk tredækker rundt et par hundrede meter oppe og spredte lidt tåge , ikke særlig nøjagtigt , men området var jo nok også stort nok til at han garanteret fik ram på et eller andet.

Det lød forøvrigt som en stor traktor uden udstødning , det må have været en forfærdelig tjans.

  • 2
  • 13

Jo, men den CO2-udledning, man forhindrer med oversvømmelsen, stammer bl.a. fra den iltning ("forbrænding") af tørvejorden, som ellers sker, når den er drænet. I de drænede moser sker der reelt det, at tørven bliver "afbrændt" til ingen nytte, hvorved biomasse, som er opsparet gennem hundredevis af år, bliver fyttet af på årtier.

Forudsat at man kan holde en optimal vandstand i moserne gennem årene , med de tørke år vi har haft et par af på de sidste , kan man på et år hurtigt få vækrådnet flere års tørve tilvækst. Naturen er ikke noget man kan tænde og slukke for.

Uden regulering er naturen ikke altid optimal for det resultat ,romantikerne drømmer om, og regulerer man , har man lavet en park og forhindret de dele af naturen, der trives med katastroferne i at trives .

  • 2
  • 15

Faktacheck:

Det er ret sikkert ikke en tredækker, du har set - men derimod en Antonov AN 2.

@24:

Din analogi mellem naturelskere og romantikere er imho en smagløs fordom.

  • 12
  • 3

Man har altid troet vi primært slap af med malaria i Danmark pga dræningen af landbrugsjorden.

Men Finland slap også af med malaria uden de nogensinde havde er dræningsprogram.

Faldet i malaria i Finland korrelerer med forbedring i boligmassen, hvor folk begyndte at sove i adskilte rum. Jo færre folk i et soveværelse, desto færre malaria overførsler.

Siden Finland slap af med malaria i 1950erne og vi i 1930erne har dræningen nok hjulpet, men er ikke nødvendig for at slippe af med f.eks. malaria.

Forøvrigt er det jo også muligt med installation af myggenet i hjemmet.

Jeg vil mene ændringerne i temperaturen er værre siden det betyder, at andre mygge overførte sygdomme bevæger sig nordpå.

Så er spørgsmålet hvad er vigtigere CO2 fangst med evt myggeplage eller færre myg i et til gengæld varmere klima inklusive turbo på flere myggeoverførte sygdomme?

  • 16
  • 0

Så er spørgsmålet hvad er vigtigere CO2 fangst med evt myggeplage eller færre myg i et til gengæld varmere klima inklusive turbo på flere myggeoverførte sygdomme?

Du har ret , det er en prioritering , og der vil blive prioriteret hvis_ bemærk hvis_ problemet opstår , jeg er lige som alle andre ikke synsk.

I fordoms tid har man dog haft grunde ,der ikke kun var økonomiske til at fjerne livsgrundlaget for ,for os ubekvemme skabninger. eks. gnavere og insekter , Og jeg er en mand med respekt for fortids erfaringer.

  • 1
  • 14

hvad f- - -ved du om hvad jeg har set.

Åbenbart mere end du selv gør - og det er måske værd at tænke over - helt generelt - inden du trykker GEM på dine indlæg.

Men fortæl mig endelig, hvilket russisk tredækker sprøjtefly, du har set 😉

Her er en liste over kendte tredækkere - et russisk eksperimentalfly fra 1911.

AN2 er derimod et kendt russisk sprøjtefly.

Du er på et teknisk videnskabeligt forum, hvilket betyder, at du ikke bare kan slynge alt muligt udokumenteret sludder ud - uden at risikere at rende ind i en, der rent faktisk ved noget om det, du skriver.

PS: Hvis du lærer at sætte kommaer korrekt (altså uden mellmrum før men med et enkelt efter), vil det gøre din tekst mere læselig.

  • 12
  • 0

Jeg er da ikke forpligtiget til at sidde i forhør for, ting jeg har set for 10 år siden .

Når jeg har set et fly så stort som en lade, og mener jeg har bemærket det er et triplan , så kan jeg da fastholde det , det strider ikke mod nogen regler .

Havde jeg slynget et mærke , type eller navn på flyet ud, hvilket jeg ingen baggrund har for at gøre , havde sagen vel været en anden.

Forøvrigt kan det fly sagtens have fået ting tilbygget , for at opfylde kravene til det job det skulle udføre , kan du bevise det modsatte.

Spring over hvad jeg skriver herefter dags , det har jeg gjordt ved dine indlæg længe.

  • 4
  • 13

Spring over hvad jeg skriver herefter dags , det har jeg gjordt ved dine indlæg længe.

Folk, der har så svært ved at indrømme, når de tager fejl, finder jeg generelt utroværdige! Og at du (dum)stædigt holder fast i denne fejl, stiller unægteligt dine øvrige udgydelser herinde i et dårligt lys.

Har du læst mit link til AN2? Flyet er bygget til (blandt andet) crop dusting og dit har selvfølgelig ikke fået påbygget ekstra vinger. Du husker simpelthen forkert - men er ikke mand nok til at indrømme det.

Og at springe mine indlæg over, kniber det åbenbart gevaldigt for dig at gøre 🤣🤣🤣

  • 13
  • 4

Vi har et par højmoser i Nordjylland. Men at tro, at det er lige sådan at sææte et par ord på et stykke papir, og så er højmose genoprettet, det er da vist kun for overtallige at tro? I det mindste er der i årtier gjort og gøres stadig forsøg med at få gang i Lille Vildmose, der har været gødet - hvorved maseplanterne er kollapset. Jeg ved ikke, om det er lykkedes at finde moseplanter, der kan få højmoserne i gang igen, men det er i det mindste ikke synligt for det utrænede øje. Såeh, det er måske ikke lige virket af mosefunktionen, man skal påkalde for at binde større mængder CO2.

  • 4
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Miljø

Nordsjællandsk virksomhed har Teflon som hovedprodukt: Aldrig undersøgt for PFAS-forurening

PLUS.
13 Kommentarer

Vind, mad og miljø i skøn forening: Havfarm skal dyrke tang og muslinger på Kriegers Flak

PLUS.
66 Kommentarer

'Plaststen' skyller op på vulkansk ø og viser menneskers påvirkning af bjergarter

PLUS.
0 Kommentarer