Lockheed Martin har netop leveret en serie af 60 kilowatt kraftige lasere. Køberen er den amerikanske hær, som vil montere det moderne våben på en række af sine største molbile artillerier.
Men ingeniørerne hos en af verdens største forsvarsteknologiske virksomheder får næppe tid til at dase oven på den bestilling og nyde den lumre sensommer.
Lockheed Martin skal nemlig i gang med designet af en endnu kraftigere lasertype, der skal monteres på et endnu mindre militært køretøj. Samtidig får Lockheed Martin, som ellers er dominerende på det område, kamp fra uventet side.
For at stå rustet imod potentielle trusler fra Kina og Rusland har USA's forsvar nemlig tildelt Lockheed Martin i samarbejde med Dynetics og Raytheon en klækkelig kontrakt om at komme op med det bedste design og prototype af en 100 kilowatt kraftlig laser til montering på en truck.
Denne type laser skal særligt kunne ramme droner, raketter og mortér-ild.
For Lockheed Martin er udfordringen særligt at gøre deres nuværende laservåben i 60 kW-kategorien endnu mindre, men også kraftigere. Alt imens skal Raytheon, som har solid erfaring med mindre kraftige men effektive lasere, bevise deres værd udi endnu kraftigere våbensystemer.
Metodemæssigt læner Lockheed Martin sig op ad teknologien for modulære lasersystemer. Her bygges mindre lavenergi-lasermoduler sammen til at kunne udsende én samlet laserstråle.
Strålerne fra de mindre lasere sendes gennem fiberoptiske kabler. Kablerne er standard kommercielle produkter, men laserne er specielt udviklet til projektet, fordi der er højere krav til lav vægt og strømforbrug end i kommercielle lasere. Et lavt strømforbrug betyder desuden, at Lockheed Martins lasere ikke har brug for nær så meget køling som standardlasere.
Skal man tro Lockheed Martins egne lovprisninger, burde opgaven med de 100 kilowatt kraftige lasere være overkommelig. For da den amerikanske hær tilbage i 2015 bestilte de just leverede 60 kilowatt kraftige lasere, lød det nemlig sådan her fra Rob Afzal fra Lockheed Martin over for hjemmesiden breakingdefence.com.
»Vores design af 60 kW kan skaleres til 100 kW, hvis vi monterer flere fibre. Lige nu beder kunden kun om 60.«.
I dag lyder det overfor selvsamme medie fra Dynetics adm.direktør, Ronnie Chronister, at den største hurdle ved at gå fra 60 kW til 100 kW mest er af praktisk karakter.
Laseren skal simpelthen være mere pålidelig, mere robust og lettere at vedligeholde og betjene på slagmarken, når det lige pludselig er soldater i en tilspidset situation, som skal affyre laseren fremfor konsulenter med en ph.d.-grad i fotonik.
»Det her er intet projekt til en videnskabs-fremvisning. Hele formålet er få laseren ud på marken,« siger Ronnie Chronister til Breaking Defense.
Raytheon er mere ordknappe, men ikke mindre pralende, når det gælder tiltroen til, hvordan deres ingeniører løser opgaven. Således afviser seniormanager fra Raytheons udviklingsafdeling, Evan Hunt, at selskabet vil fokusere på en form for laserteknologi såsom fiberbaserede lasermoduler.
For Raytheon har allerede nu det lange sigte på, og selskabet overvejer, hvilken teknologi som er mest oplagt, når næste opgave meget vel at kan blive at komme op med lasersystemer på over 1000 kW. Den styrke anses for påkrævet for at nedskyde interkontinentale ballistiske missiler.
I den sammenhæng ved så kraftige niveauer tvivler Evan Hunt på, at det er fordelagtigt at anvende fiberoptik, som ellers er de grundlæggende byggeklodser i moderne lasere. Raytheon undersøger derfor alternative teknologier såsom planare bølgeledere.
