I morgen tidlig sker det endelig: Europas første Merkur-mission skydes af sted
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

I morgen tidlig sker det endelig: Europas første Merkur-mission skydes af sted

BepiColombo går i luften i morgen tidlig. Illustration: ESA

Merkur er en af de planeter, som forskerne endnu ikke ved så meget om. Ikke i forhold til, hvad der efterhånden er indsamlet af viden om planeter som Mars og Venus.

Men det bliver der lavet om på, når ESA, i samarbejde med japanske Jaxa, sender sin BepiColombo-mission af sted fra Fransk Guyana i morgen tidlig kl. 03:45 dansk tid. Om syv år sender transportmodulet så to sonder i kredsløb om planeten tættest på Solen for at undersøge blandt andet magnetfelt og kemisk sammensætning.

»Det bliver meget spændende, for Merkur er en meget sær planet. Den er meget mindre end Jorden, har ingen atmosfære og er formentlig også geologisk sammensat på en anden måde. Det ved vi ikke så meget om endnu,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard, professor på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Stellar Astrofysik.

Han har fulgt missionen siden de første spæde planer i 1990'erne. Og på nærmere hold siden 2005, da han kom ind som dansk delegeret i ESA’s videnskabelige komité. Den trådte han dog ud af tidligere dette år.

Her ses de videnskabelige mål. Klik for forstørrelse. Illustration: ESA og Nanna Skytte

»At få mere viden om Merkur er spændende i sig selv, men vi kan også bruge den nye viden i vores udforskning af exoplaneter. Vi har fundet planeter rundt om andre stjerner i Merkurs størrelse, og undersøgelserne af Merkur kan give en bedre forståelse af, hvordan den slags planeter bliver dannet. Så den er et ret spændende mål. Det skal nok blive sjovt,« siger Jørgen Christensen-Dalgsgaard.

Læs også: Rumfart: 12 store begivenheder vi holder øje med i 2018

Hvorfor så svagt et magnetfelt?

Tidligere Nasa-missioner mod Merkur har fastslået, at planeten har et magnetfelt, hvilket kom bag på forskerne dengang i 1970’erne, da Messenger blev opsendt. Hidtil havde man ellers troet, at planten havde en kold, fast kerne. Dette synspunkt er nu oppe til kraftig genovervejelse.

Magnetfeltet er dog 100-150 gange svagere end Jordens, og det er noget af det, missionen skal bidrage med mere viden om. Hvorfor er det så svagt? Har det noget med placeringen i solsystemet at gøre? Og kan planetens sammensætningen sige noget om Jordens oprindelse eller fremtid?

To sonder fra ESA og det japanske rumagentur Jaxa bliver fragtet til kredsløbet om planeten ved hjælp af et transportmodul, drevet og styret af ion-thrusters.

Sidstnævnte har simpelthen været nødvendigt for, at den samlede vægt ikke blev for stor til den syv år lange rejse, som også kræver en opbremsning det meste af vejen grundet Solens stærke tyngdefelt og – når fartøjet nærmer sig Merkur – planetens høje banehastighed. Og på grund af den manglende atmosfære er der ingen hjælp af hente derfra.

Læs også: Ung ingeniør udvikler strømforsyning til Merkur-mission

Magnetfeltet skal nærstuderes

Merkur er den mindste planet i vores solsystem. Og den, der befinder sig nærmest Solen. Der er tale om en stenplanet ligesom Jorden, og den består af omkring 70 procent metal og 30 procent silikat. Med det blotte øje kunne den forveksles med Månen.

De to sonder, der bliver sendt afsted, har begge et magnetometer med ombord, så magnetfeltet kan endevendes i alle leder og kanter.

ESA-sonden Mercury Planetary Orbiter skal undersøge overfladen og sammensætningen af Merkur ved hjælp af 11 instrumenter, herunder et accelerometer, kameraer og flere typer spektrometre.

Jaxas Mercury Magnetospheric Orbiter vil undersøge planetens magnetosfære, som er den del af omgivelserne, der er påvirket af magnetfeltet. Eksempelvis solvindene. Sonden vil bære fem instrumenter, herunder selve magnetometret, foruden en støvmonitor og et instrument, som skal undersøge indholdet af natrium i Merkurs exosfære.

Læs også: Messenger-data afslører, at Merkur har flydende kerne

»Nasa har selvfølgelig skummet fløden, fordi de kom først afsted«

Missionen tager udgangspunkt i de fund, som to tidligere Nasa-missioner har gjort.

Mariner 10 fløj ved hjælp af gravitationen fra Venus forholdsvis tæt forbi Merkur tre gange i midten af 1970’erne, men det lykkedes kun at fotografere knap halvdelen af planetens overflade på grund af for høj omløbstid. Til gengæld blev et magnetfelt bekræftet.

I 2004 kom Messenger så af sted. Den fløj første gang forbi Merkur i 2008 og gik som den første mission i en relativt langstrakt bane omkring Merkur for at kortlægge hele overflade. Missionen bekræftede også, at der var vand på planeten.

»Nasa har selvfølgelig skummet fløden, fordi de kom først af sted. Det gør de jo ind imellem, fordi de er hurtigere til at komme ud af starthullerne. Til gengæld er dette en langt større mission, hvor vi vil få hele overfladen at se i høj opløsning og få langt mere viden om planetens kemiske sammensætning,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Læs også: Goodbye Messenger: Nu smadres Nasa-sonde mod Merkurs overflade

Et lettelsens suk

Flere gange var ESA ellers ved at smide håndklædet i ringen med den langtrukne mission, der hele tiden blev forsinket og fordyret.

»Der opstod meget diskussion og frustration over missionen i den komité, hvor jeg sad,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard og fortsætter:

»Der har været en tendens til, at missioner blev godkendt på et for løst grundlag, og derefter opstod alle de tekniske problemer, man ikke havde kunnet overskue fra starten. For eksempel hvordan man skulle operere ved de høje temperaturer, og hvad man gjorde ved vægten. Der var store budgetoverskridelser, vi kæmpede med at håndtere, og der var tidspunkter, hvor det seriøst blev overvejet at droppe missionen,« siger han.

På et tidspunkt var over halvdelen af budgettet dog brugt, og der var også visse forpligtelser over for Jaxa, som var klar på missionen. Så det blev besluttet at gennemføre; koste hvad det ville.

»Så det bliver et lettelsens suk, når den bliver sendt af sted i morgen,« understreger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først