Mordgåde skal være Europas bedste science aktivitet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Mordgåde skal være Europas bedste science aktivitet

Syddansk Universitet stiller med blodigt kriminalarbejde, der kun kan løses med intelligent brug af naturvidenskab, som Danmarks bedste bud på en science-aktivitet til en europæisk konkurrence.

Når den internationale science event WONDERS i den kommende weekend afholdes i Lissabon, er det en bloddryppende mordgåde skabt af to naturvidenskabsstuderende fra Syddansk Universitet, der skal overbevise dommerpanelet om, at netop deres aktivitet er den bedste.

Det sker, når Dorte Heidi Højland og Elisabeth Christiansen stiller op med aktiviteten 'CSI agent', der skal løses gennem intelligent brug af naturvidenskab. Og selvom de ved, konkurrencen bliver hård, glæder de to studerende sig begge til at vise, hvad en spændende fortælling kan gøre, når der skal formidles indviklet naturvidenskab, skriver SDU i en pressemeddelelse.

Der deltager i alt 35 forskellige aktiviteter, så dommerpanelet får nok at se til og prøve, når de skal finde frem til, hvem der løber med titlen som Europas bedste science-aktivitet.

Udover holdet fra Syddansk Universitet stiller Danmark også med en af de 12 dommere ved konkurrencen. Det er astrofysiker Anja C. Andersen, der selv har vundet flere priser for sin fremragende formidling til børn og unge.

Science-weekenden i Lissabon skal også bruges til at udveksle ideer og erfaringer med formidling af naturvidenskab. Den danske aktivitet er udviklet af Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Her har den med stor succes været afprøvet som både sommerferieaktivitet og undervisningsforløb i folkeskolen.

Kommentarer (0)