Moralpillen deler filosoffer og neuroforskere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Moralpillen deler filosoffer og neuroforskere

Kan mennesker i fremtiden blive bedre til at træffe ‘rigtige’ beslutninger ved at sluge en moralpille?

Det er en diskussion, som jævnligt dukker op blandt filosoffer og neuroforskere.

Fakta er, at der kendes en lang række stoffer, der påvirker de moralske vurderinger, mennesker tager. Men derfra og til at udvikle en moralpille er der et stort stykke vej, lyder det bl.a. fra den amerikanske neuroforsker Molly Crockett fra University College London.

Den australske filosof og bioetiker Julian Savulescu fra University of Oxford i England fremførte derimod i et TEDx-foredrag sidste år det synspunkt, at det kan blive nødvendigt genetisk at ændre menneskeheden for at forbedre vores moralske overbevisning og gøre det muligt for os at overleve som art.

»I det mindste har vi en moralsk forpligtelse til at undersøge mulighederne for, om vi med lægemidler kan træffe bedre moralske beslutninger,« konkluderede han i sit foredrag.

Kemi er kemi

Hans læremester, Peter Singer, fra Princeton University i USA skrev året før sammen med Agata Sagan fra Polen en meget omdiskuteret kommentar i New York Times, hvor de stillede spørgsmålet: Er vi parate til en moralpille?

Singer og Sagan bemærkede, at hvis kemien i hjernen påvirker vores moral, så gør det ingen forskel for vores frie vilje, om denne påvirkning kommer af naturlige årsager eller gennem medicinering.

»Uanset om vi har en fri vilje eller ej, så står vi snart over for nye valg omkring den måde, hvorpå vi er villige til at ændre menneskers adfærd til det bedre,« skrev Singer og Sagan afslutningsvis.

Molly Crockett holdt for nylig et foredrag, som fik et medie til at skrive en artikel med overskriften: ‘Moralpillen er tæt på at være en realitet, erklærer forsker’.

Det fik Molly Crockett helt op i det røde felt, og i et blogindlæg på The Guardian skrev hun, at det lige præcis var det modsatte, hun mente: Ingen skal forvente, at det lokale apotek kommer til at føre moralpiller inden for en overskuelig tid.

Moral med Lundbecks medicin

Når moralpillen alligevel jævnligt dukker frem, er det, fordi der findes en lang række veldokumenterede eksperimenter, der viser, at mennesker forandrer deres moralske valg under påvirkning af kemiske stoffer.

Et af stofferne er det antidepressive middel citalopram med den kemiske formel C20H21FN2O, der er udviklet af Lundbeck i 1989. Citalopram medvirker til at danne serotonin i hjernen, der er kendt for at give en ‘lykkefølelse’.

For nogle år siden udførte Molly Crockett sammen med en række kolleger et eksperiment, hvor en række forsøgspersoner fik citalopram, hvorefter de blev udsat for en række moralske dilemmaer, herunder en variant af det klassiske trolley-problem eller togvognsproblem.

En togvogn er ude af kontrol og på vej hen ad et spor, hvor den vil dræbe fem personer, hvis du intet gør. Du står sammen med en tyk mand på en bro hen over sporet, og den eneste måde at stoppe togvognen på er at skubbe den tykke mand ned på sporet, hvorved han bliver dræbt, men de fem andre personer til gengæld bliver reddet. Er det moralsk acceptabelt at skubbe til den tykke mand?

Efter at have taget citalopram var der en større tendens til, at det blev opfattet som moralsk forkasteligt at skubbe til manden, end hvis man i stedet havde fået et placebo-stof.

Moralfilosofien afgør sagen

Viser det, at citalopram kan indgå i en moralpille, spørger Molly Crockett retorisk. Det afhænger af, hvilken moralfilosofi man hælder til, er hendes svar.

Den britiske filosof og samfundsreformator Jeremy Bentham udviklede i slutningen af 1700-tallet en moralfilosofi (utilitarismen), ifølge hvilken man altid bør handle på en måde, så konsekvenserne af ens handlinger bliver det bedst mulige.

Bentham ville derfor ikke betragte citalopram som en moralpille. Det ville Immanuel Kant, hans samtidige, måske, for i hans deontologiske etik eller pligtetik er en handlings moralske værdi ikke afhængig af dens faktiske konsekvenser. Visse handlinger – som eksempelvis at dræbe en uskyldig person (den tykke mand) – er simpelthen forbudt.

Et andet forsøg udført af forskere ved King’s College London med stoffet lorazepam, C15H10Cl2N2O2, viste, at dette stof havde den stik modsatte effekt af citalopram.

Det gav personerne en større tilbøjelighed til at finde det moralsk acceptabelt at skubbe til den tykke mand. Lorazepam ville Jeremy Bentham måske mene kunne indgå i en moralpille.

Oxytocin er et andet stof, der har en dokumenteret virkning. Det giver øget empati, generøsitet og samarbejdsvillighed.

Men det medfører også en tendens til, at folk i højere grad favoriserer deres egen gruppe frem for andre grupper. Det kan ligefrem få folk til i højere grad at lyve, hvis det kan gavne deres egen gruppe.

Molly Crockett fremhæver desuden to andre forhold, der er værd at erindre, når snakken går om moralpiller.

Medikamenterne er udviklet til personer med sygdomme, men de er anvendt på sunde og raske personer i forsøgene. Det er derfor ikke helt ligetil at generalisere fra forsøg med sunde frivillige til, hvordan effekten vil være på alle personer – inkl. personer med en ‘syg’ moral.

For det andet kan effekten være lille. Hvis en person på en tipunktsskala (1 = fuldstændig uacceptabelt, 10 = fuldstændigt acceptabelt) giver en værdi på 4 for at skubbe til den tykke mand, så vil et indtag af citalopram måske kun ændre værdien til 3.

»Det er dokumenteret, at medicin kan ændre menneskers vurderinger, men effekten er ikke stor nok til at ændre personligheden dramatisk,« skriver Molly Crockett.

En app til moralske beslutninger

Hvis en moralpille er langt ude i horisonten, kan man i stedet ty til andre moderne hjælpemidler, hvis man gerne vil træffe bedre moralske valg, nemlig den såkaldte Ethical Decision Making app fra Markkula Center for Applied Ethics ved Santa Clara University i Californien.

Den ændrer ikke på din moral og er ikke tænkt som en facitliste. I stedet er den tænkt som et hjælpeværktøj til på et moralsk og etisk fundament at træffe valg.

»I sidste ende må vi drøfte moralske spørgsmål med os selv ved at holde nøje øje med de faktiske forhold og de etiske overvejelser, der er involveret,« skriver Manuel Velasquez fra centeret om etisk beslutningstagen.

App’en kræver ikke detaljeret information om dit problem eller dine valgmuligheder, den beder dig i stedet om at overveje dine muligheder ud fra fem kriterier, der ser på forholdet mellem godt og ondt (utility), hensynet til andres rettigheder, retfærdighed, hensynet til det fælles bedste, hensynet til det gode liv (dydsetik).

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og så kommer beslutningen om hvilken gruppe der skal kemisk moralforbedres og gruppeempatiforøges. Vi lever i spændende tider.

  • 4
  • 0

Må jeg foreslå en lille sluttet gruppe på 179 mennesker som man passende kunne afprøve dette på. Hvis det virker - fint nok. Hvis det ikke virker, kan de 179 næppe synke ned på et lavere moralsk niveau end de er på i forvejen.

Gruppen kan kontaktes på adressen 1240 K.

  • 9
  • 0

En togvogn er ude af kontrol og på vej hen ad et spor, hvor den vil dræbe fem personer, hvis du intet gør. Du står sammen med en tyk mand på en bro hen over sporet, og den eneste måde at stoppe togvognen på er at skubbe den tykke mand ned på sporet, hvorved han bliver dræbt, men de fem andre personer til gengæld bliver reddet. Er det moralsk acceptabelt at skubbe til den tykke mand?

Sam Harris argumentere for at sådanne klassiske moralspørgsmål er forsimplede.

Konkret, så overser ovenstående scenarie totalt den faktor om hvorvidt man ønsker at leve i et samfund, hvor folk tager den slags beslutninger om at udnytte tilfældige personer som redskaber med døden til følge.
Hvis det var moralsk korrekt i sådan en situation at skubbe den tykke mand, så ville vi leve i et samfund, hvor man konstant skulle være nervøs ved at andre besluttede at ofte en "for the greater good".
http://youtu.be/sTKf5cCm-9g?t=54m26s

TED talk (lidt kortere):
https://www.youtube.com/watch?v=Hj9oB4zpHww

  • 1
  • 0

Lige nu går der mange tykke rundt vi kunne ofre til nogle sulte afrikanere som ubestridelig dør af sult lige nu, den fristelse modstår vi da fint.

  • 0
  • 0

Man skal kunne idømmes pillen som straf.

Eksm Peter Lundin, Anders Breivik og amagermanden kunne nyde godt af lidt kemi her .

  • 0
  • 3

Hvis du bliver spurgt om den slags ting i en undervisningssituation, så kan du jo aldrig vide, hvilket eksperiment eller metaeksperiment du er med i - eller vide lærerens hensigter med eksperimentet.

  • 0
  • 0

Ved man hvad man gør hvis man piller i hjernen, man famler sig altså stadigt frem for at finde medicin som kan kurere rigtige psykiske sygdomme. Og bivirkninger er der masser af!

Jeg kan godt forestille mig et stof som får folk til at gøre det moralsk rigtige, men hvad gør pillen egentligt.
Hvordan ved en "pille" hvad der er rigtig moral, det er som bekendt kulturelt bestemt.

Så det en sådan pille gør vil nok nærmere være at få "ofret" til at gøre som alle andre!
OG ikke tænke nye tanker som strider imod hvad der anses for at være normalt.

Altså en antikreativitetspille!

  • 1
  • 0

Tjae...

Man kan nok undre sig lidt over præcis hvordan det skulle fungere og hvilke moral-begreber pillen kan forstå.

En ting er jo hvis den kan få folk til at tage "moralske" beslutninger i situationer som det beskrevne "Trolley problem".
Men det er jo ikke det eneste som folk tilskriver moral. Der er talrige ting i vores samfund hvorom moralbegreberne har ændret sig over tid, eller er vidt forskellige fra land til land.
Og man må gå ud fra kemi'en er ens.

Så kan pillen f.eks. afgøre om det er mest "moralsk" altid at indlede en samtale med det angelsaksiske 3-way handshake ("Hello, how are you, I'm Fine, And You?")... eller om den skandinaviske lige-til-sagen måde er mest moralsk?

Kan pillen afgøre om det er moralsk at bade topløst på offentlige strande?

Kan pille afgøre om kvinder skal gå tildækket og/eller tie i forsamlinger (jf Paulus)?

  • 1
  • 0

Hvem ville være interesseret i at manipulere sin moral ved at købe og spise en pille? Måske ville det være kriminalpræventivt som lovpligtig tilsætning til essentielle fødevarer, men det vil næppe få bred opbakning. Muligvis kunne der sælge et glas eller to som strafalternativ, som Morten foreslår.

  • 0
  • 0

Hvis der skulle udvikles en moralpille er det selvfølgelig relevant at teste den mod placebo eller ingen pille. Men det ville ikke være mindre relevant at teste den mod en gruppe der deltog i den kristne nadver, eller en gruppe der hver morgen udførte 30min. mindfulness meditation etc etc.

En sådan moralpille vil i bedste fald sikkert ikke falde bedre ud end mange andre alternativer.

Endelig er der problemet med den lille bimmelim som følger f.eks. alkohol og i nogen grad lykkepiller. Lykken er ikke etableret før den er blevet gjort til objekt for det bevidste sind og ikke overskygger det. Ellers mangler der på en eller anden måde noget omend subtilt i mange tilfælde.

  • 0
  • 0

Rigtig meget påvirker hjernens kemi - fødevarer, søvn, mikrobiologi, sociale relationer, oplevelser, medicin - og den opretholdes i meget komplekse netværk og samspil af proteinfunktioner og underliggende genexpressioner. Det er meget vanskeligt at påvirke denne kemi rationelt, dvs at sikre, at man opnår en entydig tilsigtet virkning; det bør forbeholdes neurologiske sygdomme og stærke psykiatriske lidelser, hvor positiv effekt overstråler bivirkninger.
Hvad der nok er det bedste råd er at anerkende vores biologiske ophav, som gennem millioner af års evolution har udrustet os med det komplekse samspil af hjernekemi, som vi nu en gang har - fx. at spise en naturlig og varieret kost, passe søvnen, indgå i forpligtende relationer, og komme i kontakt med naturen.

  • 0
  • 0

Jeg kan godt forestille mig et stof som får folk til at gøre det moralsk rigtige, men hvad gør pillen egentligt.
Hvordan ved en "pille" hvad der er rigtig moral, det er som bekendt kulturelt bestemt

Ja den her snak er havnet på et helt forkert spor Kjeld.. måske fatter journalisten/oversætteren heller ikke emnet, når han bruger denne flovser..

I stedet er den tænkt som et hjælpeværktøj til på et moralsk og etisk fundament at træffe valg.

Vi har et statsunderstøttet 'Etisk Råd' og får med garanti aldrig et 'Moralsk Råd' Hr. Ramskov.. tyg du lidt på den ;)

Moral og etik er ikke en men to, og de kan ikke blandes. Vores nu afdøde Johannes Sløk[1] (Aarhus Uni.) prøvede i mange år at få almuen til at forstå forskellen bla. via bogen "Moralen der blev væk".

Bl.a. nævner Sløk.. at en moralsk "regel" er situationsbestemt, og at moralnormer (i traditionel pliktetisk forstand) er afløst af "klogskabsregler", hvor man i dag siger at det ikke er klogt at lyve, men i en situation, hvor det er klogt at lyve - så lyv ! Kendte eksempler er vores politik på Borgen, der til hverdag udstiller utallige "klogskabsregler".

Moral er flydende (variabelt) mellem kulturer/stater/klaner/politiske partier/religioner/sekter/you name it.

Og etik[2] er universelt og dækker mennesket på tværs af grupperinger = handlinger, som berører eller har konsekvenser for andres ve og vel, er etiske eller har en etisk dimension.

[1] Moral/Politik .. http://www.religion.dk/synspunkt/n%C3%A5r-...
[2] Etisk Råd.. http://www.etiskraad.dk/upload/publikation...
[3] Moral/Etik.. http://universitetsavisen.ku.dk/debatliste...

  • 0
  • 0

Det er fuldstændig vildt hvad man kan få lov at pushe, når man er iført hvid kittel. Der findes en langt række naturlige urter som til enhver tid kan løfte moralen, fjerne depressionen, hæve humøret etc. alle uden de sindsyge bivirkninger som medicinalindustriens narko har.

Krigen mod stoffer, er nok en af de største løgne vi lever i, alt sammen for at nogle kan score kassen på at sælge "accepteret" narko.

Så når selvmedicineret Brian går ned til sin pusher og køber amfetamin, så ryger de begge i fængsel. Havde han nu gået til lægen og fået en diagnose, så kunne han have hente farmaceutisk produceret dexamfetamin - med sygesikring.

Men et forslag kunne jo være at de første til at indtage en sådan moralpille, kunne være medicinal industrien selv - et område fuldstændig blottet for morale. Og bagefter kunne politikkerne i vores oligarki, passende sluge et par hundfulde moral piller.

Og hvem forstiller de sig ellers skal æde dem. finansverden, olie industrien, våben industrien......, minkavlere, Monsanta, lobbyister, spinddoktorer, hæren, hele Bilderberg gruppen, Nej naturligvis ikke, det her er et kontrolredskab intet anden. Bare vendt, det kommer sikkert til at erstatte retalin, for så kan børnene bedre tage de "rigtige" beslutninger....

Ja en moral pille, udviklet helt uden morale, produceret og markedsført, helt uden morale af mennesker uden morale - selvfølgelig har de gode intentioner....

  • 2
  • 0

Hvad er god moral?

Mussolini ville hævde, at fascister har en god moral og at en moralpille derfor skal gøre folk til fascister.

Selve tanken om at skabe en moralpille får Victor Frankenstein til at ligne en ansvarsfuld forsker.

  • 1
  • 0

"Oxytocin er et andet stof, der har en dokumenteret virkning. Det giver øget empati, generøsitet og samarbejdsvillighed."

Det er gode ting som skaber øget lykkefølelse og et bedre liv.
Det tager jeg tak.

Desværre er der vistnok bivirkninger som impotens - og i følge mine egne erfaringer en slags "zombie-tilstand" hvor du ikke agerer naturligt, men finder dig i at blive dårligt behandlet.
Sååå....

  • 0
  • 0

En togvogn er ude af kontrol og på vej hen ad et spor, hvor den vil dræbe fem personer, hvis du intet gør. Du står sammen med en tyk mand på en bro hen over sporet, og den eneste måde at stoppe togvognen på er at skubbe den tykke mand ned på sporet, hvorved han bliver dræbt, men de fem andre personer til gengæld bliver reddet. Er det moralsk acceptabelt at skubbe til den tykke mand?

Der er en overvejende sandsynlighed for, at den tykke mand ikke stopper ulykken, og der vil omkomme 6 i stedet for 5. Dertil, kan den tykke mand måske øge skaden på materiellet.

Ofte er det ikke en god idé, at sætte liv på spil for at stoppe en ulykke. At sætte liv på spil, viser oftest at der ikke er tænkt tilstrækkeligt på problemet, og fundet den rette løsning. Blev der tænkt tilstrækkeligt, vil der blive fundet en god løsning, hvor der ikke sættes liv på spil, og som samtidigt med større sandsynlighed fungerer og kan bruges i fremtiden. At sætte liv på spil, for at løse et problem, er ofte en panikbeslutning, der kun øger problemerne. Og vi må håbe, at det kun koster det ene liv, og at der ikke kræves flere lig på bordet, før problemet løses.

  • 0
  • 0