Monsterrobot skærer britisk a-kraftværk i småstykker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Monsterrobot skærer britisk a-kraftværk i småstykker

Britiske ingeniører har netop afsløret designet for en 75 tons tung og 25 millioner kroner dyr monstorrobot ved navn Reactorsaurus, som i tre år får hovedopgaven med at dekommisionere den nedlagte akraft-forsøgsreaktor Dounreay i det nordlige Skotland.

Den såkaldte RDM-robot (Reactor Dismantler Minipulator) har været på tegnebordet i to år, og skræddersyet til arbejde i netop denne reaktor, der ophørte med sine aktiviteter i 1994. Der er tale om en såkaldt hurtigtformerende reaktortype, som indeholder store mængder flydende natrium.

»Brændselsmaterialer, formeringselementer samt reflektionsskjold er så radioaktivt forurenet, at det er helt udelukket at sende mandskab derind til at udføre arbejdet,« siger leder af design-teamet, Jared Fraser.

Sammen med sit hold har han derfor udviklet robotten til montering i et hermetisk lukket stålbur, som fastgøres på toppen af reaktoren. Herfra får Reactorsaurus-robotten via et skinnesystem adgang til reaktorens indre via en indgangsport med en diameter på 3,7 meter.

Med sine to 16-meter lange arme med overdimensionerede pincetter i spidsen vil robotten skiftevis skære og løfte reaktorens dele ud til mangeårig opbevaring.

Før robotten slippes løs, skal de store mængder natrium drænes fra reaktoren og behandles på et anlæg, hvor materialet underkastes en særlig damp-niotrogen-proces.

Robottens første opgave bliver at frigøre og flytte de 30 centimeter tykke stænger af kulstof, der holder reaktorskjoldet på plads. Det sker ved at skære stængerne i mindre stykker ved hjælp af et stort sakseværktøj. Når kulstofstænger og skjold er afmonteret, vil robotten have adgang til selve rørsystemet, som herefter vil blive skåret fri.

»Robotten skal opsamle de opskårne stykker i en slags affaldskurv, som løftes ud af selve reaktoren og gennemgår en damprensningsproces. Derefter placeres stykkerne i containere, som forsegles og føres ud i det fri med henblik på opbevaring,« siger Jared Fraser.

Han påpeger, at robotten i sagens natur er bygget op af materialer beregnet til at modstå radioaktiv bestråling på højeste niveau, herunder også de kameraer, som bruges til at guide robotten, og som koster 350.000 kr. pr. styk.

Reactorsaurus-robotten har foreløbig et budget på godt 25 millioner kroner og skal være klar til drift i 2013. Efter planlagt tre års arbejde i reaktoren vil robotten være så forurenet, at den selv står til ophugning og opbevaring sammen med de reaktordele, den selv har været med til at afmontere.

Dokumentation

Artikel fra BBC

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det skulle da næsten være underligt, om sådan en robot ikke går i stykker efter en uges arbejde. Og hvad gør man så? Skal man så lave en robot, der kan reparere robotten? Eller en robot, der kan fjerne den første robot og sende den til skrot?
Det kunne da være interessant at læse lidt om, hvad man har gjort for at sikre højeste driftsstabilitet?

  • 0
  • 0

Når den første er færdig skal den skæres i stykker af en anden, som så skal skæres i stykker af en tredje, som igen skal skære i stykker af en fjerde osv. Det ligne et sisyfos-arbejde :-), måske man skulle overveje at bygge robotter

  • 0
  • 0

When discussing the issues around the repair and ultimate disposal of the bit of kit, you need to have in mind that the equipment will be radioactive due to several different processes:
Contamination
Neutron activation
Other radiation mediated activation
I suspect that there will be little neutron flux as the fuel has been removed. The actual effect of other radiation activation is very small even in the levels of radiation flux present in the remains of the reactor, which are high enough to be lethal very quickly.
The real problem will be contamination, and the ease with which it can be removed from the equipment. This is likely to change over time as particles get ground into especially the manipulators, but also other parts of the equipment.
I'm no expert on reactors, having worked most of my life in University Radiation Protection, so I am not in a position to discuss precisely what materials will be present and their physical and chemical form, but I'm sure that the designers will know exactly what to expect and will have taken this into account.

Sorry not to write in Danish but I use the language very seldom and learnt it as a spoken rather than written language. I have no problems reading it or talking in it but think far too English to write such a complex reply in it.

Regards

David Walland

  • 0
  • 0

Jeg har forstået at skrotningen af reaktorerne
og deponering af radiaktivt materiale fra Risø medfører omkostninger der er langt højere end det i
sin tid kostede at opføre anlæggene.

Svenskerne er vist i gang med at lave forsøg med deponering 500 meter nedee i urfjeldet.
ER der nogen som kan komme med mere eksakte oplysninger om disse omkostninger der jo ofte glemmes i debatten for eller imod A kraft.
Boe Jørgensen

  • 0
  • 0

Det er givetvis rigtigt at det "koster" langt mere at skrotte f.eks. Risø end det kostede at bygge de 3 reaktorer; alt andet ville være underligt - når man tager i betragtning at der i perioden fra 1960 hvor den seneste blev bygget til f.eks. 2001 har været en samlet prisindeksstigning på 1000%; dvs. gående fra 531 til 5377.

En måde at komme den slags faktorer til livs kunne f.eks. være at kræve et estimat af pengene til oprydning investeret i byggeriet up front, og løbende forvaltet placeret i aktiver der forventes nogenlunde stabilt at følge prisudviklingen.

Problemet med oprydning er vel meget svarende til hvad man ser i andre industrier; medicinindustrien og deres klitplantager, olieforurening under diverse industri og så videre. Hvis det regnes med fra starten er det jo en mere overkommelig omkostning.

  • 0
  • 0

Efter alt at dømmme er denne 'robot' helt fjernstyret. Det virker lidt sensationalistisk at kalde det en robot efter min mening.
Hvilken definition af 'robot' bruges i øvrigt på Ingeniøren? Noget kunstigt der har arme? Er en gummiged så også en robot?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten