Monstermøller på 5 MW pryder Tysklands første havmøllepark
Efter mange års tilløb er Tyskland endelig kommet på offshore-landkortet med en 60 MW stor havmøllepark, som blev indviet tirsdag.
Faktisk blev de første planer for denne havmøllepark fremlagt allerede i 1999, men nu har de så endelig materialiseret sig i Alpha Ventus havmøllepark, beliggende 45 kilometer fra øen Borkum, der er den sydligste af øerne ud for Tysklands vestkyst.
Parken består af 12 stk. møller på hver 5 MW, hvilket er den største mølletype, som endnu er anvendt i en havmøllepark.
De seks af møllerne er fremstillet af den tyske møllefabrikant, RePower, mens de seks sidste er af typen Multibrid M5000. De to typer møller står oven på hver sit fundament og i øvrigt på hele 30 meters vanddybde, hvilket også er usædvanligt dybt vand.
Parken forventes at producere 220 mio. kWh pr år, hvilket svarer til elforbruget i 55.000 husholdninger. Det er nogenlunde samme produktion pr. installeret MW som den første danske havmøllepark, Horns Rev 1.
Parken kaldes som nævnt et pilotprojekt, fordi den blandt andet skal anvendes som testområde for forskningsprojekter omkring naturbeskyttelse, støttet af Forbundsrepublikkens miljøministerium.
Havmølleparken er finansieret af et konsortium bestående af tre energiselskaber, RWE, E.on og Vattenfall Europa, og den har kostet cirka 1,9 mia. kroner.
Og der var fint besøg til indvielsen, hvor de tre koncernchefer tog imod Tysklands miljøminister, Norbert Röttgen. Ifølge ham er det Tysklands mål af have installeret 25.000 MW vindkraft til havs i 2030.
»Alpha Ventus er et stykke pionerarbejde, og erfaringerne fra anlægget af Alpha Ventus vil komme alle fremtidige offshore havmølleparker til gode,« sagde han ved indvielsen.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Vi skal huske at det er lærepenge, de indhøstede erfaringer skal danne grundlag for nye parker, når der skal installeres 25GW så betyder det ikke så meget hvad de første 60MW koster.
Yep, det er Tysklands første havmølle park og den står rekord langt ude, mere end dobbelt så langt fra land som andre havmølle parker.
Parken var budgeteret til at koste 190mio €, men den kom til at koste 250mio €.
Vi skal huske at det er lærepenge, de indhøstede erfaringer skal danne grundlag for nye parker, når der skal installeres 25GW så betyder det ikke så meget hvad de første 60MW koster.
Det er meget billigt strøm, som vindmøllerne producerer. En stor del af pengene, går derfor direkte retur i den tyske statskasse. Havde man valgt at sende f.eks. polen, så kunne prisen måske reduceres med en faktor 2-3. Polske arbejdere, arbejder omtrent dobbelt så længe per dag, og til en lavere timeløn. Imidlertid, var så ikke havnet så mange penge i den tyske statskasse.
Bygges atomkraftværker, og andre former for kraftværker, går en vis del af pengene ud af landet. Dette skyldes både produktionen af værket, og brændsel. Dette undgås ved vindmøller.
Den faktiske strømpris, ligger derfor på ca. 1/3.
Man kunne nemt få prisen ned, ved at importere udenlandsk arbejdskraft, og anvende møller der ikke er tyske.
Måske kan vindmøllers konstruktion forbedres, så der er lavere vedligeholdelsesudgifter, og længere levetid. Måske bliver kulfibre billige nok, til at kunne bruges, og kan måske øge visse deles holdbarhed. Om få år, tror jeg vindemøllestrøm vil kunne produceres, til lavere pris end atomkraft. Vindmøllerne er endnu ikke udviklet til, at være mest prisoptimale.
Til en pris af 1,9 mia kr (rettet fra oprindeligt 190 mio kr) bliver den månedlige ydelse ved 5% rente 11.107.210,79 kr og med en produktion på 220 mio kWh pr år eller 18.333.333,333kWh pr måned (her regnes med en kapacitetsfaktor på 41,86%), det giver kapitalomkostninger på 60,58 øre/kWh. Dertil skal lægges alt det andet.
Hvis tallene er korrekte, vil en pris på 1,9 mia. kr, afskrevet på 20 år, koste 95 mio kr/år - alene i afskrivning. For denne pris får tyskerne 220 mio. kWh/år, altså 43 øre/kWh. Hertil kommer forrentning, vedligeholdelse og reparationer, som rundt regnet vel koster det samme (???), altså en total pris på 80-90 øre/kWh. Og (som i DK) er udgifter til netforstærkning og transformere antagelig ikke med i de 1,9 mia, kr. Back-up har Tyskland jo fra en del vandkraft, maser af kul og en del kernekraft. Det er dyr strøm, men i Tyskland er man åbenbart indstillet på at yde store tilskud til "grøn energi", idet man - mig bekendt - betaler 2-3 kr/kWh for strøm fra solceller. Det fremgår dog ikke, hvad elselskaberne skal betale for strømmen fra møllerne.
Der må have sneget sig en komma eller valutafejl ind. En pris på 190 kr for 60 MW må betegnes som ren utopi. Horns Rev II på 209 MW kostede 3,5 mia kr. Hvis det er en kommafejl, så har den kostet 1,9 mia kr og ved valutafejl, hvor prisen altså skulle have været i euro vil prisen så blive 1,41 mia kr. Sidstnævnte vil give en pris på 23.500 kr/kW. De 190 mio vil give en urealistisk lav pris på 3.167 kr/kWh, det kan man ikke engang købe møllerne for.