Monsanto trækker stikket for alle GMO-ansøgninger i EU - pånær én

Tidligere på året var biotekvirksomheden Monsanto ude med, at selskabet havde droppet sine forsøgsmarker i eksempelvis Danmark, men nu trækker GMO-giganten stikket for alle sine ansøgninger i EU på nær en genmodificeret majs MON810, der er godkendt i Spanien.

Læs også: Monsanto trækker sig: Slut med genmodificerede afgrøder i Danmark

Angiveligt er forklaringen den samme som tidligere på året. De kommercielle forudsætninger for GMO er ikke til stede, og modstanden fra både det politiske system og forbrugerne er for stor. Det skriver Bloomberg.

»Det er oplagt, at der ikke er en fremtid for markedsføring og kommercialisering af GMO-produkter til dyrkning i EU. Vi er nødt til at fokusere vores begrænsede ressourcer, hvor vi kan få det bedste udbytte. I Europa er der markante muligheder i konventionelt landbrug,« siger talsmand for Monsanto Mark Buckingham til nyhedstjenesten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi lever i Danmark i en tid der en dag måske vil blive omtalt i historiebøgerne. Hvis udviklingen fortsætter vil man måske se tilbage på vores tid hvor Greenpeace og andre anti-GMO-bevægelser havde stor magt og skrive: det var her grundlaget for skabelsen af de værdier der er grundlaget for det danske velfærdssamfund begyndte at smuldre.

Aldrig nogensinde før i historien har uddannelsesniveauet hos de nye generationer været lavere end hos forældregenerationerne. Politikerne snakker om at opbygge et vidensamfund, mens de nye generationer i praksis får en lavere grad af uddannelse og vi bevæger os ind i et uvidenhedssamfund.

Politikkerne snakker også om at vi i Danmark skal skabe værdier ved udvikling af højteknologiske metoder og produkter. Hidtil har vi ved løbende introduktion af ny teknologi skabt de værdier og det velfærdssamfund vi i dag tager for givet. Ved hele tiden at anvende f.eks. de mest avancerede og videnskabeligt baserede planteforædlingsteknologier har vi år for år øget udbyttet på markerne og den samlede landbrugsproduktion i Danmark - samtidigt med at arealer med vild natur/skove, veje og byer er øget dramatisk. Der er nu mere skov i Danmark end vi har haft i 200 år (http://www.skoveniskolen.dk/default.asp?m=... ) og alligevel er det ved introduktion af mere moderne plantesorter og dyrkningssystemer lykkedes at forøge Danmarks samlede landbrugsproduktion. I løbet af en 20 års periode er forureningen med næringsstoffer og brugen af kemikalier i landbruget halveret. Udnyttelsen af næringsstoffer i gyllen er fordoblet. (http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj... )

Disse eksempler viser at det er muligt at skabe både store økonomiske værdier og store naturværdier når vi hele tiden udnytter de mest avancerede teknologiske løsninger.

Historisk set er man kun meget sjældent gået fra højteknologiske løsninger til lavproduktive og lavteknologiske løsninger, som vi i dag ser det indenfor planteforædlingsområdet i EU.

Der er dog eksempler. F.eks. under Stalin-tiden i Sovjetunionen, hvor det lykkedes stats-genetikeren Lysenko at ophøje lamarkismen til en slags statsideologi indenfor planteforædlings- og landbrugsområdet.

Om det kan man i Den Store Danske (Encyclopædi) læse : ” … Lamarcks navn [blev] trukket ind i videnskabshistoriens måske mest fatale fejltagelse, Lysenko-affæren, hvor Stalin ophøjede en lamarckistisk baseret teori til en sovjetisk statsideologi med en påfølgende bandlysning af den mendelske genetik, hvis udøvere blev forfulgt og deres landbrugsvidenskab forbudt med et katastrofalt fald i høstudbyttet til følge”. Lamarkisme er den antagelse, at erhvervede egenskaber nedarves, eksempelvis: bliver en mand smed og bruger musklerne meget vil han få børn med store muskler.

Måske vil Greenpeace og andre anti-GMO-organisationer optræde på samme måde i historiebøgerne. Tilsyneladende tror man blindt på, at man kan skabe velfærd ved brug af lavteknologiske løsninger. Selv den danske stat giver i dag hundreder af millioner af kroner i støtte til planteforædling og landbrugssystemer der bygger på overtro ( f.eks. inspireret af Rudolf Steiners teorier fra en tid hvor man ikke kendte til hvad gener og arvemateriale er, men bl.a. troede på at planeternes stilling/planet-konstellationer påvirkede afgrødernes vækst) og vores fødevareminister Mette Gjerskov ønsker at fremme gammeldags planteforædlingsteknikker og lavproduktivt landbrug, som hun håber år for år vil beslaglægge større og større landbrugsarealer i Danmark. De danske højteknologiske planteforædlingsvirksomheder har udviklet nye GM-sorter der bl.a. ville have bidraget til at forøge biodiversiteten på markerne (ved at hjemhørende danske afgrødearter var videreudviklet), men har for længst lukket deres aktiviteter ned eller flyttet dem til udlandet. Nu vil end ikke Monsanto bruge ressourcer på at udvikle/få godkendt højproduktive og højværdisorter til Danmark og det øvrige EU. De højteknologiske forædlingsaktiviteter og virksomheder er forsvundet, men tilbage har vi organisationer og institutioner, en slags vogternes råd og deres disciple, som f.eks. Det Økologiske Råd, Greenpeace, Camilla Plum og hendes tidligere mand og partner på deres fælles økologiske jordbrug, Per Kølster, som nu er formand for Økologisk Landsforening. Mange tror sikkert, at alternativet til det højteknologiske og højproduktive landbrug og specielt Monsanto, er en form for paradisisk idyl og at der kommer harmoniske mennesker, der lever i pagt med naturen, ud af en opvækst, hvor man ikke har anvendt sprøjtemidler og GMO-produkter. At man går rundt og klapper dyrene og slagter dem på værdig vis. Men ligesom det til sidst skete i Sovjetunionen får vi af til indsigt i hvad der reelt foregår. For nylig har vi set hvad den næste generation fra anti-GMO- frontfigurerne har at byde på. Tilsyneladende har de det sjovt, men for dyrene, der sikkert ikke har fået en eneste GMO-bønne, er der ikke ligefrem tale om paradisiske tilstande. Det hele er åbenbart af en så makaber karakter, at en politimæssig efterforskning skal afklare om der er foregået dyremishandling og andre ulovligheder i det mange troede var en slags harmonisk GMO-fri idyl.

Jeg frygter at det ikke ligefrem er paradisiske tilstande vi er på vej i mod …

  • 0
  • 0

Skønt med et indlæg fra en GMO elsker. Ja - ungdommen bliver dummere og dummere, men det retter indførelsen af GMO planter ikke op på. GMO eller ikke GMO har ikke noget med vidensniveauet at gøre. Man kunne lige så godt påstå det modsatte: "At dem der går ind for GMO er uvidende".

  • 0
  • 0

"Angiveligt er forklaringen den samme". Undskyld at jeg straks tror at der ligger alt muligt andet nederdrægtigt bag beslutningen, men på en eller anden måde mener jeg ikke at Monsanto nogensiden har tjent samfundets interesser. Det er nok bare mig der ser spøgelser, men det er nu alligevel påfaldende.

  • 0
  • 0

@Allan GyllingOlsen

Ja - ungdommen bliver dummere og dummere, men det retter indførelsen af GMO planter ikke op på

Jeg tror nu ikke ungdommen bliver dummere og dummere, tværtimod, men der er en generel tendens blandt både ældre og yngre til at man kan have markante meninger uden at have viden om det man har meninger om. Det virker dumt. Den slags synes jeg tit jeg ser i debatindlæg vedr. GMO.

F.eks. tror mange mennesker (herunder anti-GMO-organisationer og anti-GMO-debattører), at det kun er GM-plantesorter (fra f.eks. Monsanto), hvoraf landmanden ikke må bruge frø af egen avl til udsåning. Men sådan er det også for stort set alle nye traditionelle plantesorter (almindelige planteforælingsvirksomheder skal jo leve af et eller andet) og det er ulovlig piratkopiering hvis landmanden blot tager frø fra sin egen avl og bruger hjemmeavlet frø til udsåning uden at betale licens til forædleren.

I forbindelse med GMO-produkter oplever jeg en tendens til at unge mennesker, som f.eks. har lavet gensplejsningseksperimenter i biologi-timerne, ser konstruktivt og positivt på GMO-teknologien. Det samme gælder "unge samfund" i udvikling. I de kredse ser man på om produktet er brugbart og sikkert - og ikke på hvilken teknologi man har anvendt til at frembringe produktet.

Iøvrigt kan man næppe sige at GMO-teknologien er unaturlig. Den mest almindelige metode til frembringelse af genmodificerede planter er f.eks. baseret på en proces som er meget almindelig og foregår i naturen. I naturen overføres således gener mellem forskellige biologiske riger når bakterien Agrobacterium ved en naturlig proces overfører gener til f.eks. en kartoffel (dvs. på tværs af artsbarrierer fra bakterieriget til planteriget). Nogle bakterier overfører f.eks. gener der gør planteceller i stand til at producere stoffet octopin, som ellers er et stof som kæmpeblæksprutter producerer. Da de pågældende vildtlevende bakterier laver gensplejsning på mange af vores afgrødeplanter indtager vi ofte artsfremmende stioffer og gener (indsplejset i planternes krommosomer) når vi spiser almindelige afgrøder og grøntsager. Der findes således ikke "GMO fri natur" for gensplejsningsprocesserne indgår helt naturligt i Naturens Store Orden ...

  • 0
  • 0

Det er farligere når genteknikerne genmanipulerer med planter, end når bakterierne gør de. Bakterierne har ikke kendskab til DNA og forsøger ikke bevidst at lave bestemte forandringer i arvemassen i planten de interagerer med, men styres af andre og helt naturlige ting. Enten er det "tilfældigt" hvilke gener de putter ind hvilket sted, eller også er det styret af de behov og muligheder bakterien har. Genmanipulatorerne derimod, vil styre mere eller mindre (kan vist ikke engang helt styres) hvilke ændringer der skal foretages i arvemassen, med henblik på at lave bestemte forandringer i planten - på trods af at deres forståelse af DNA-koden kun er lidt større end bakteriernes. Det er farligt.

  • 0
  • 0

"I naturen overføres således gener mellem forskellige biologiske riger når bakterien Agrobacterium ved en naturlig proces overfører gener til f.eks. en kartoffel (dvs. på tværs af artsbarrierer fra bakterieriget til planteriget)"

Er du sikker på, at Agrobacterium tumefaciens naturligt inficerer kartofler?

Overfører Agrobacterium tumefaciens naturligt DNA på tværs af de almindelige grænser?

Jeg kender A. tumefaciens som et plantepatogen, der inficerer en lang række planter og overfører en DNA sekvens, der får planten til at danne knolde. Der er ikke spor positivt ved dette, det er en proces, der er ødelæggende for værtsplanten og det har i mange år været forbudt at sælge inficerede planter.

Agrobacterium bruges til gensplejsning, men når det sker på tværs af biologiske riger er det med menneskets hjælp!

  • 0
  • 0

@ Bent Løschenkohl :

Er du sikker på, at Agrobacterium tumefaciens naturligt inficerer kartofler?

Ja, Agrobacterium kan inficere og overføre gener til en meget lang række af bl.a. vore spiselige plantearter ( http://books.google.dk/books?id=aC6j7TLoUx... ). Nogle gange resulterer det i naturen i dannelse af galler/"knolde", andre gange i dannelse af rødder og nogle gange er der ikke synlige tegn, men at gensplejsning har fundet sted kan bl.a. påvises ved at plantecellerne producerer opiner, som er komplekse aminosyrer. Planterne bliver i stand til at producere opiner fordi de har fået indsat gener der koder for dannelsen af opiner. Opinerne transporteres rundt i planten, så spiser man f.eks. en vindrue fra en vinplante, hvis rødder er naturligt gensplejset, vil man indtage opiner der er resultatet af naturlig gensplejsning, hvor gener er overført på tværs af artsbarrierer og fra et biologisk rige (bakterier) til et andet (planteriget). Det samme gælder også for forskellige plantehormoner, som de naturligt gensplejsede celler ofte producerer. Dvs. også økologiske fødevarer indeholder stoffer som planten producerer fordi den er blevet genplejset. Det er således på grund af den almindelige udbredelse af naturlig gensplejsning ikke muligt at få fødevarer, som man med sikkerhed ved ikke indeholder genspllejsede celler, gensplejsede organismer (bakterier) eller stoffer som er en konsekvens af gensplejsningsprocesser.

Naturen er fuld af gensplejsede celler og organismer. Til forskel fra de godkendte GMO-produkter er f.eks. alle de naturligt gensplejsede bakterier vi indtager når vi spiser f.eks. frugt og grønt aldrig undersøgt med hensyn til fødevaresikkerhed, men naturen og vore fødevarer er fyldt med den slags organismer, hvor ukendte egenskaber er overført via gensplejsningsprocesser.

@ Bent Løschenkohl :

Agrobacterium bruges til gensplejsning, men når det sker på tværs af biologiske riger er det med menneskets hjælp!

Det er ikke korrekt. Generne kommer i naturen f.eks. fra bakterien Agrobacterium og generne indsættes i plantens kromosomer, så det er en helt naturlig proces, hvor generne overføres på tværs af artsbarrierer og biologiske riger. Agrobacterium kan desuden også udveksle gener med andre bakteriearter. Overfører Agrobacterium f.eks. bestemte gener til bakterien Rhizobium, som er den bakterieart, der er ansvarlig for bælgplanternes kvælstoffikseringsproces, bliver de kvælstoffikserende bakterier i stand til at lave naturlig gensplejsning på planter. Agrobacterium kan desuden også lave gensplejsning på svampe. Der foregår altså i naturen udveksling af gener på kryds og tværs af artbarriererne, så gensplejsning og udveksling af gener på tværs af arter er der ikke noget unaturligt i.

  • 0
  • 0

@ Poul Hansen :

Bakterierne har ikke kendskab til DNA og forsøger ikke bevidst at lave bestemte forandringer i arvemassen i planten de interagerer med

Det er ikke nemt at udtale sig om hvad en bakterie "har kendskab til", men man kan se hvordan bakterien "arbejder" og forstå hvad formålet med dens gensplejsningsaktiviteter tilsyneladende er.

Nogle Agrobacterium -arter overfører i naturen gener for plantehormoner der får de genplejsede celler til at formere sig vildt og derved dannes "galler" bestående af gensplejsede celler. Sammen med generne for plantehormonerne overføres som regel også gener der får plantecellerne til at danne et opin (f.eks. octopin). Planter og de allerfleste andre organismer kan ikke udnytte octopin. Det kan stort set kun de Agrobacterium-arter, som via gensplejsningsprocesserne får planterne til at producere octopin. Agrobacterium omdanner altså via sine gensplejsningsaktiviteter planten/plantecellerne til en "bioteknologisk" fabrik der producerer føde/næringsstoffer som kun Agrobacterium derefter kan leve af. Der er en række ligheder mellem den måde hvorpå Agrobacterium ved hjælp af genplejsning får planten til at producere nyttige produkter og "fødevarer" på og den måde hvorpå mennesker bruger GMO'er til at fremstille produkter som kommer os til gode.

Der findes iøvrigt også Agrobacterium-arter der producerer et stof (agrocin) som er en dødelig gift for de Agrobacterium-arter der kan frembringe og udnytte bestemte opiner. Disse agrocin-producerende Agrobacterium-stammer kan med deres gift fortrænge de gensplejsende Agrobacterium-arter og leve godt uden selv at lave gensplejsningen. De lever af de opiner og de fabrikker, den "velfærd og de værdier" de gensplejsende Agrobacterium-stammer har skabt. Det har måske også visse paralleller til den menneskeskabte GMO-baserede industri. En lang række af Danmarks mest værdifulde (C20 indekset) og velfærdsskabende firmaer er bioteknologiske virksomheder som skaber deres værdier ved brug af eller produktion af GMO-produkter, og den velfærd kommer både modstandere og tilhængere af GMO-produkter til gode ...

  • 0
  • 0

@Finn Okkels Morsomme sammenligninger.

Bakterier er levende og kan bevæge sig aktivt, men det er vel tæt på at man kan sige, at det er generne eller cellerne selv der interagerer med hinanden. D.v.s "genmanipulationen" er så naturlig som den overhovedet kan blive.

Selv hvis bakterien kan oplæres (bakterier kan sommetider 'huske' ting, f.x. hvilke stoffer de har gavn af) i gensplejsning, er det den selv gør (hvis man kan tale om den som et individ) simple ting som at bevæge sig eller dele af sig bestemte steder hen. Resten klarer cellerne,generne molekylerne o.s.v. Hvis den af egen kraft kan flytte på sine (og plantens) gener er det i øvrigt også nærliggende at mene, at den genmanipulation der kommer ud af det er naturlig.

Det er i sit væsen helt anderledes, end når intelligente mennesker skaber forandringer i DNA-et v.h.a. genteknologi, selvom denne proces også rummer tilfældighed.

Denne diskussion udstiller i øvrigt det problematiske i genmanipulation af bakterier foretaget af mennesker.

  • 0
  • 0

Det spørgsmål - eller rettere de forskellige svar - er grundelementerne i alle religioner og religiøse dogmer.

Det ene svar - at mennesket er ondt og derfor skal affinde sig med sin stilling og holde sig i ro, da det ellers ødelægger det perfekte, der er skabt af gud - udtrykkes fint af Poul Hansen: * “Det er farligere når genteknikerne genmanipulerer (...), end når bakterierne gør de. Bakterierne (...), forsøger ikke bevidst at lave bestemte forandringer i arvemassen - de (...) styres af helt naturlige ting. (...) Genmanipulatorerne derimod, vil styre (...) med henblik på at lave bestemte forandringer (...) Det er farligt. (...) Denne diskussion udstiller i øvrigt det problematiske i genmanipulation af bakterier foretaget af mennesker.” *

Det er “de etableredes” foretrukne holdning, da de i en statisk verden vil kunne holde sin position uden at være kreative.... sådan, som det udtrykkes i den første skabelsesberetning (om skabelsen på syv dage), hvor alt er skabt af en alvidende kraft uden tanker og overvejelser og ender med: * “ALT var såre godt” * - (så kan alle “de kloge” opfindsomme (unge) godt holde kæft og pakke sammen)

Den modsatte holdning - at menneskets verden (kultur) er skabt af intelligente overvejelser over observationer - er udtrykt i den anden skabelsesberetning (om Adam og Eva), hvor Gud gang på gang retter og suplerer skabelsesværket, når det efter observationer (“og gud så... så...”) kunne forbedres for mennesket.

En sådan holdning kunne naturligvis ikke tolereres i en etableret statsreligion - hvor det altid er “de etablerede” der råder - så man fik skjult det evolutionære ved at give “synden” - og grunden til udkastelsen fra paradiset - navnet ** Kundskabens træ. ** - Så har man altså igen fået lagt låget på “Pandoras Æske”, kættere, modrevolutionære osv.

At dette svig mod menneskets intelligens og evolutionære kraft lykkes igen og igen - og har lagt mange kulturer i grus - vises af, at navnet på træet er det modsatte - nemlig **Træet til Kundskab om Godt og Ondt. - Altså, at det er selve det, at vi fortrænger dele af virkeligheden som ond (forbud mod nøgenhed), der er årsagen til udkastelsen af paradiset......... - At mennesket har et paradisisk liv er altså i virkeligheden pga. dets evne til kærlighed og omtanke. - Til kærlighed som motivation til at opnå viden og kunne skabe og handle.

Nøgleordet bliver altid farligt. Et ord der - uden argumentation som hos Poul Hansen - kan stoppe det meste hos mennesker, hvor kærligheden (nysgerrigheden) er lammet af frygt.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

kursiv - "kursiv" * kursiv * - Der må altså ikke være mellemrum mellem asterisk og det, der skal formateres

  • 0
  • 0

Det spørgsmål - eller rettere de forskellige svar - er grundelementerne i alle religioner og religiøse dogmer.

Det ene svar - at mennesket er ondt og derfor skal affinde sig med sin stilling og holde sig i ro, da det ellers ødelægger det perfekte, der er skabt af gud - udtrykkes fint af Poul Hansen: “Det er farligere når genteknikerne genmanipulerer (...), end når bakterierne gør de. Bakterierne (...), forsøger ikke bevidst at lave bestemte forandringer i arvemassen - de (...) styres af helt naturlige ting. (...) Genmanipulatorerne derimod, vil styre (...) med henblik på at lave bestemte forandringer (...) Det er farligt. (...) Denne diskussion udstiller i øvrigt det problematiske i genmanipulation af bakterier foretaget af mennesker.”

Det er “de etableredes” foretrukne holdning, da de i en statisk verden vil kunne holde sin position uden at være kreative.... sådan, som det udtrykkes i den første skabelsesberetning (om skabelsen på syv dage), hvor alt er skabt af en alvidende kraft uden tanker og overvejelser og ender med: “ALT var såre godt” - (så kan alle “de kloge” opfindsomme (unge) godt holde kæft og pakke sammen)

Den modsatte holdning - at menneskets verden (kultur) er skabt af intelligente overvejelser over observationer - er udtrykt i den anden skabelsesberetning (om Adam og Eva), hvor Gud gang på gang retter og suplerer skabelsesværket, når det efter observationer (“og gud så... så...”) kunne forbedres for mennesket.

En sådan holdning kunne naturligvis ikke tolereres i en etableret statsreligion - hvor det altid er “de etablerede” der råder - så man fik skjult det evolutionære ved at give “synden” - og grunden til udkastelsen fra paradiset - navnet Kundskabens træ. - Så har man altså igen fået lagt låget på “Pandoras Æske”, kættere, modrevolutionære osv.

At dette svig mod menneskets intelligens og evolutionære kraft lykkes igen og igen - og har lagt mange kulturer i grus - vises af, at navnet på træet er det modsatte - nemlig Træet til Kundskab om Godt og Ondt. - Altså, at det er selve det, at vi fortrænger dele af virkeligheden som ond (forbud mod nøgenhed), der er årsagen til udkastelsen af paradiset......... - At mennesket har et paradisisk liv er altså i virkeligheden pga. dets evne til kærlighed og omtanke. - Til kærlighed som motivation til at opnå viden og kunne skabe og handle.

Nøgleordet bliver altid farligt. Et ord der - uden argumentation som hos Poul Hansen - kan stoppe det meste hos mennesker, hvor kærligheden (nysgerrigheden) er lammet af frygt.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Når man er uenige skyldes det ofte, at man snakker om hver sin ting.

Agrobacterium kan indføre sit eget plasmid i planters DNA og derved inducere dannelsen af galler - det ligger fast og er velbeskrevet.

Er der nogen der mener, at Agrobacterium i naturen kan flytte gener fra een organisme til en anden?

  • 0
  • 0

@ Peder Wirstad

Jeg vil nøjes med at kommentere på et enkelt område.

Kunstigt frembragte kemiske stoffer er farlige. De kan være giftige m.m.

Elektronik er farligt. F.x. risikerer man at bruge for meget tid på det, man kan blive hacket, miste data eller måske endnu værre: risikere at et program ved en fejl ændrer data uden man opdager det.

Højhuse er farlige - de kan styrte sammen.

Det får mig ikke til at tale for at afskaffe disse ting. Det er nødvendigt skabe og benytte disse ting på en klog måde for at sikre sig så godt man kan. Gensplejsning er som det fremgår af debatten noget specielt, det giver ikke mening at begynde at snakke om teknologiangst bare fordi nogen er imod GMO.

  • 0
  • 0

Poul Hansen: “Gensplejsning er som det fremgår af debatten noget specielt, det giver ikke mening at begynde at snakke om teknologiangst bare fordi nogen er imod GMO.”

Ja, du har ret i, at debatten om GMO er “noget speciel”. Heller ikke du selv ofrer et eneste sagligt argument for at afskaffe rekombinant DNA-teknik i udviklingen af nye organismer. - Kun at det er “unaturligt”, hvilket jeg da også møder med religionsteoretiske argumenter, da det er det, dine “modargumenter” er: Emotionelle, irrationelle - “religiøse”.

Jeg kan ikke se, at jeg “snakker” teknologiangst? Jeg oplever ikke, at nogle mennesker har “teknologiangst - heller ikke angående GMO. - Alle lader sig villigt medicinere med alle former for mediciner produceret af GMO’er, alle benytter sig gerne af den nyeste transportteknik for at undgå at mere end hver tiende dør af at rejse til den anden side af jorden osv.

Nej, jeg oplever, at dem, der “sidder på flæsket” - i dette tilfælde først og fremmest franske bønder, der vil undgå konkurrence fra omverdenen - har held med at forføre en læg befolkning. - Og så er der altid nogle flyvske halvreligiøse intellektuelle - såsom Rudolf Steiner (biodynamisk jordbrug), Lady Eve Balfour (living soil) og I.P.Rodale (organic gardening) - der kunne bruges - og som stillede velvilligt op.

Jeg forstår vældigt godt, at lægfolk forføres af “bølger” i medierne - og jeg angriber derfor aldrig dem. Som Finn Okkels er jeg dog alvorligt bange for det danske velfærdssamfund, hvis fagfolk og falighed ikke igen bliver ledende i meningsdannelsen omkring praktiske ting. - Selv om Poul-Henning Kamp bruger enhver anledning til at kaste skidt på den moderne udvikling, så har vi faktisk - bare for at nævne en enkelt næsten utrolig ting - en situation, hvor danskernes forventede levealder stiger med et år på fire år!!! - GMO, pesticider, kemikalier til trods...... Det er vel også noget værd?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

@ Bent Løschenkohl

Er der nogen der mener, at Agrobacterium i naturen kan flytte gener fra een organisme til en anden?

Når Agrobacterium overfører gener til planter, bakterier, svampe eller menneske-/dyreceller er der jo tale om at der flyttes gener fra en organisme til en anden (og på tværs af de biologiske riger). Der findes vilde planter (f.eks. tobaksplanter) hvor det er påvist at nogle af plantens kromosomale gener formodentlig kommer fra naturlig gensplejsning med Agrobacterium-gener tidligt i tobakplantefamiliens evolution, så i det tilfælde har planten altså en fordel af at have fået tilført generne fra Agrobacterium. I det tilfælde nedarves gener naturligvis ligesom plantens øvrige gener stabilt fra generation til generation ( se f.eks. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15338429 ) Ligeledes fører gensplejsning med vilde Agrobacterium rhizogenes der normalt fører til kraftig roddannelse også i nogle tilfælde til bedre trivsel for de genplejsede planter (f.eks. i forbindelse med tørke), så her har den naturlige gensplejsning altså en positiv virkning og har symbioselignende karakter. Nogle af de gener Agrobacterium kan overføre til planter giver iøvrigt tæt og kompakt vækst og i denne sammenhæng bruges vilde Agrobacterium-stammer i forædlingen til at fremstille potteplanter med kompakt vækst, som altså er fremstillet ved helt naturlig gensplejsning. I denne forbindelse vil man kunne undgå at behandle potteplanterne med kemiske vækstreguleringsmidler. Udover evnen til at flytte gener på tværs af artsbarrierer/biologiske riger konjugerer Agrobacterium med en masse andre bakterie-arter og i den proces, der har været kendt siden 1946 overføres alle mulige gener på kryds og tvær imellem fjerntstående bakterie-arter. En af de bakteriarter som Agrobacterium udveksler gener med ved almindelige bakteriel konjugation er den almindelige coli-bakterie.

Udover de processer, som Agrobacterium er involveret i, foregår der et hav af andre genplejsningsprocesser i naturen (og også i os mennesker) og der overføres også arvemateriale på tværs af artsbarriererne i en masse andre sammenhænge - bl.a. også mellem mennesker og dyr.

Eksemplerne viser at genpslejsning og overførsel af gener på tværs af artsbarrierer er helt almindeligt og naturligt. Det er altså ikke med hensyn til om der er foregået genplejsning at GM-afgrøder adskiller sig fra de konventionelle afgrøder og vilde planter. Hovedforskellen mellem konventionelt forædlede afgrøder og GM-afgrøder er at man i GM-afgrøderne ved hvad man har lavet og at det man har lavet er undersøgt og påvist at være sikkert. Det ved man ikke ret meget om i de konventionelle afgrøder - f.eks. er hvede en planteart, der ikke findes i naturen (og det er faktisk lidt af et mysterium hvordan den er frembragt eller opstået). I hvedeplanten er generne (over 50 000 tilfældige gener) fra tre forskellige kornarter blandet tilfældigt sammen. Som bekendt kan hvede fremkalde den meget alvorlige sygdom cøliaki hos mennesker - det ville aldrig nogensinde have været acceptabelt hvis hvedeplanten var frembragt ved brug af GM-teknologi. Noget tilsvarende gælder for Triticale, som heller ikke er en naturlig planteart - den kunstige og unaturlige triticale-plante bruges meget i økologisk jordbrug ...

  • 0
  • 0

Poul Hansen. Det er debat baseret på et manglende fagligt niveau og til tider falleret sprogligt niveau, der afsporer.

Måske kan vi blive enige om at vi er mennesker på godt og ondt.

  • 0
  • 0

Mennesket er potentielt godt Mennesket er potentielt ondt Dette er udiskutabelt, diskutabelt er hvor meget potentiale der realiseres.

Naturlig "gensplejsning" er en del af naturens ageren, kunstig gensplejsning er menneskelig: Naturens ageren for det levende har vist sin formidable styrke i 3,8 mia. år - menneskets svage ageren er kun al for åbenlys, uanset de mange formaninger om GMO (og så meget andet) der roses til skyerne og stærkt anbefales især af de tjenende ånder og de investerings villige der spændt følger udviklingen. Forsigtighedsprincippet holder på "naturens GMO", og afviser den kunstige GMO der kvantitativt er pustet voldsomt op - en kvantitet der benævnes biologisk stress. Jeg er lidt kølig på de GMO fans der ser en investeringsfidus: Jo mere jo bedre.

  • 0
  • 0

Det er med GMO som dengang automobilet blev indført - skræmte folk fik indført at man kun måtte køre biler hvis der gik en mand foran med et flag! GMO er noget forholdsvis nyt, og alle bruger det i hverdagen uden problemer, men når Monsanto er på banen bliver der ballade - det handler om politik - ikke om miljø!

GMO-produkter er et supplement til traditionel forædling, hvor man manipulerer med tusindvis af gener, GM-teknikken anvender en eller meget få. GMO-planter har ikke den store interesse i Danmark da sorter fra traditionel forædling som oftest giver større udbytter. Men på enkelte punkter slår traditionel forædling ikke til - f.eks. kan det ikke løse fytinproblemet i kornet, hvor svinet ikke kan udnytte fosforindholdet godt nok, hvilket resulterer i et stort problem med al for stor fosforudslip. Her kan GM-teknikken hjælpe, hvilket burde føre til stor interesse fra miljøbevælgelser som imidlertid kæmper imod et bedre miljø. GMO-produkter fortsætter sin fremgang på global plan, især er interessen stor, hvor man kan spare på sprøjtemidler til afgrøderne. I Afrika dør mange børn af a-vitaminmangel. GM-teknikken kan levere produkter, der kan hjælpe. GM-teknikken kan på sigt levere produkter med indbygget vaccinering mod sygdomme, det er der stor perspektiv i. Men det er ikke miljøbevægelsernes problem - de vil have Monsanto ned med nakken.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten