Mols-Linien lægger stort naturgasprojekt til hurtigfærger på is

Mols-Linien lægger et stort naturgasprojekt til rederiets hurtigfærger på is, fordi rederiet i stedet satser på nye katamaranfærger af typen KatExpress til ruten Odden-Aarhus.

Tilbage i 2010 var ambitionen, at Mols-Liniens hurtigfærger skulle være de første i verden, som skulle drives af det mere miljøvenlige, flydende naturgas (LNG) frem for diesel. Alene ved at overgå fra diesel til naturgas viste beregninger, at Mols-Linien kunne mindske sin CO2-emission med 25-30 procent, svarende til 25.000 ton CO2 om året. Samtidig skulle udslippet af skadelig NOx reduceres med 40 procent.

En af de ældre Seajet-færger, der har kampfly-turbiner om bord, kendt fra F-18 Super Hornet. Men den kom aldrig til at sejle på LNG. Illustration: Mols-Linien

Men i dag har færgehornet fået en anden lyd. Mikkel Hybel, marketingschef hos Mols-Linien:

»Vi har siden 2010 været igennem en stor omstilling af rederiet, som har betydet ny direktør og investeringer i KatExpress-færgerne. Så lige nu er naturgasprojekt sat i bero.«

Dermed kommer der ikke naturgastanke om bord på de foreløbigt tre hurtigfærger, som rederiet ejer.

Læs også: Verdens første naturgas-hurtigfærge skal sejle på Mols-Linien

Svære økonomiske år

Det projekt, der nu er lagt i mølposen, gik ud på at ombygge rederiets daværende Seajet-færger med jetturbiner, kendt fra kampflyet F-18 Super Hornet, til LNG. Men Seajet-færgerne er sendt på pension, og foreløbigt har Mols-Linien ingen konkrete bud på, hvornår fortidens miljøvisioner bliver genoptaget.

Mols-Liniens nye KatExpress-hurtigfærge. Dem har Mols-Linien fra maj 2013 to af. Begge skyder en fart på 36 knob, eller godt 67 km/t. Illustration: Mols-Linien

»Rederiet har fået rettet op på nogle svære økonomiske år siden 2010. I dag ser tingene langt bedre ud med eksempelvis de nye færger. Men foreløbigt kan jeg ikke sige noget om, hvornår projektet til naturgas bliver genoptaget,« fortæller Mikkel Hybel.

Mols-Linien tabte i 2010 78 millioner kroner. I dag er det vendt til et overskud.

»Dermed har vi prioriteret rederiets kerneværdier højest i første omgang, nemlig nye og hurtige færger sammen med en bedre økonomi,« siger Mikkel Hybel.

Læs også: Mols-Linien: Sådan omstiller vi hurtigfærgerne fra diesel til flydende naturgas

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette forsøg kunne have fået betydning for fremtidens skibstrafik og den generelle luftkvalitet. Så det ærgrer mig meget at Mols-Linien afbrød projektet. Jeg har fuld forståelse for at de tænker økonomi, hvilket jo også er med til at skabe en velfungerende infrastruktur, men i sidste ende er det os alle der kommer til at betale prisen for luftforureningen fra skibstrafikken. Danmark ligger lige i et trafikknudepunkt. Vi skulle have været foregangsland, men det er svært at se det ske hvis indlandsfærgerne ikke vil være med.

I stedet vælger de at købe en ny færge, her to år før de skærpede IMO-krav om reduceret svovlindhold i skibsbrændstof træder i kraft.

Forsøget var ellers et led i handlingsplanen fra "Partnerskab for Renere Skibsfart" hvor Ærøfærgerne netop har gennemført et forsøg, som ikke forløb helt problemfrit. Men de gennemførte. http://www.voresluft.dk/Kort-nyt/Skibstraf...

  • 0
  • 0

Hurtigfærger overholder allerede de skrappe svovl regler som trænder i kraft i 2015, da de sejer på Gas olie som kun indeholder 0,1% svovl modsat skibe som sejler på heavy fuel som i SECA områderne hvor svovlindholdet i olien er på 1%.

  • 0
  • 0

Det er bevist og undersøgt - afprøvede systemert kan købes ! Hvorfor er det så umuligt at få en seriøs debat og forskning i Danmark vedr dette ? Princippet er at autogas eller brint tilsættes indsugningsluften. Når dieselforbrændingen starter brænder gassen langt hurtigere og denne hurtige forbrænding hæver forbrændigstemperaturen og gør samtidig forbrændingen mere komplet i hele forbrændings kammeret. Derved opnås en mere fuldstændig forbrænding. der skal selvfølgelig stadig bruges katalysator - men partikelfilteret er helt overflødigt. mvh jacob schønberg

  • 0
  • 0

Hurtigfærger er meget vægtfølsomme, derfor var Mols Linjens Seajet katamaraner oprindeligt bygget efter at de skulle bunkre vand og olie ved hvert havneanløb, samtidigt med at man pumpede spillevand i land. Problemet med Seajet er gasturbinerne, som bruger meget brændstof. Af de 7 gasturbine katamaraner der blev bygget til nordeuropæisk fart i slut 90’erne er de 4 ude af drift, og de sidste 3 er kun i drift i højsæsonen. En naturgasinstallation koster ekstra vægt, det er kritisk på hurtigfærger, samtidigt med at prisforskellen ikke er så stor til gasolie. På traditionelle færger betyder vægten normalt ikke så meget, samtidigt med ar prisforskelle til fuelolie er væsentlig stører, dertil kommer at fuelolie drift kræver betydelig mere vedligehold end naturgas/gasolie drift. Vægten betyder at batteridrift af hurtigfærger er helt udelukket.

  • 0
  • 0

9 container á 30 ton = 270 ton, det er et problem, Mols Linjens Seajet har kun en dødvægt på 250 ton Dødvægt = disponibel vægt til brændstof, ferskvand, passagerer, last, m.m.

  • 0
  • 0

Vægt følsomheden for hurtigfærger gør nok at denne batteri type ikke er aktuel. Tanken var, at de minutter færgen sejlede i havne/by miljø, kunne blive via El-energi. Batterianlægget, i linket, var vist også på 24MWh og ikke 9 MWh. Andre færge typer, der ikke er så vægt følsomme, kunne måske være en mulighed, ved en tilpasset løsning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten