Så skal man stoppe hele parken hvis en mølle er defekt.
Det lyder måske meget nemt, men det har taget udviklerne i Siemens' danske udviklingsafdeling flere år at udvikle muligheden for at få møller i en vindmøllepark til at rotere i takt. Nu har Siemens løst udfordringen og indstillet produktet Rotor Sync til Ingeniørens produktpris i Smileykategorien.
Hemmeligheden i systemet skal findes i den styringsboks, som møllerne i mølleparken kommunikerer med via fiberforbindelse. Styringsboksen overvåger en lang række forhold omkring møllen og strømproduktionen, men kan også indeholde Rotor Sync, der gør det muligt at få møllerne til at holde takten.
»Der er en controller i hver møller, der styrer den enkelte mølle, men vi har også en park-controller, der blandt andet styrer effektoutputtet til elnettet. Park-kontrolleren kigger så på de enkelte møllers position og hastighed, og ud fra det finder controlleren et taktslag, og ser hvor de enkelte møller er i forhold til det, og så sender den en lille hastighedsopsætning tilbage møllerne om, at de lige skal justere hastigheden lidt,« forklarer opfinderen hos Siemens Per Egedal.
Park-kontrolleren kan styre vingernes rotation ved at ændre vingepositionen i forhold til vinden eller ved at justere, hvor meget effekt den leverer.
»Det ligesom en bil, hvor der er en bremser og en speeder. På møllen er speederen vingepositionen og bremseeffekter er, hvor meget effekt vi trækker ud af møllen,« uddyber opfinderen.
Ifølge Per Egedal vil møllerne ved vindhastigheder over 8 m/s altid køre på deres nominelle omdrejningstal, hvilket betyder, at der kun skal en mindre regulering til for at få dem til at køre i takt, og at der ikke er noget effekttab. Ved vindhastigheder under 8 m/s er der behov for lidt flere reguleringer, alt efter hvordan møllerne er placeret i forhold til hinanden.
»Det var en idé, som vi fik for nogle år siden, og vi begyndte at udtage nogle patenter på den baggrund. Siden har vi så uafhængigt af det også fået henvendelser fra kunder, der var interesserede i at få møllerne til at rotere synkront,« fortæller Per Egedal.
'Det vil primært være folk, der befinder sig i umiddelbar nærhed af vindmølleparker (naboer, forbipasserende), der har glæde af denne funktion, så produktet har først og fremmest en samfundsmæssig betydning. Men da Siemens Rotor Sync skaber visuel harmoni og dermed vil kunne øge folks tilfredshed med vindmøller i landskabet, vil det også skabe en værdi for Siemens' kunder,' skriver Siemens i deres indstilling.
Ingeniørens Produktprisen 2012 - kom og vær med
Læs alt om Produktprisen herEt væld af produkter er indstillet til Produktprisen 2012, og dommerne går nu i gang med at vurdere hver og et.
I år har der været så stor interesse for arrangementet, at vi har besluttet at udvide det til en hel dag med et skarpt konferencespor - alt sammen om produktudvikling. Det bliver afholdt hos Aalborg Universitet i Nokias gamle bygninger i København.
Her vil man eksempelvis høre om trends inden for produktudvikling som 3D-print og brugerdrevet innovation, og man har mulighed for at få praktiske råd om patentering og finansiering.
Uddelingen af priserne sker ved et arrangement den 7. november. Se programmet og tilmeld dig her
Så skal man stoppe hele parken hvis en mølle er defekt.
...for at få det til at virke er de nemlig alle forbundet med en elastik Peter ;-)
Ethvert tiltag som formindsker den uundgåelige visuelle forurening bør påskønnes. Størrelse hjalp meget (roligere at se på), synkronisering vil helt sikkert også være en hjælp.
Fik ubevidst associationer til soldater der går i takt. :-) Det er visuelt flot, men men.
...for at få det til at virke er de nemlig alle forbundet med en elastik Peter ;-)
... så skal de godt nok skynde sig at reparere defekte møller inden elastikken springer ;o)
Det kunne være interessant hvis støjen kunne sænkes på denne mode. Kunne forstille mig at møllerne kunne give resonans lyd, hvis vingeren faldt i en uheldig takt.
mener at de 3 stk møller der står ved HIllerød køre i takt..og har gjort det i mange år..så hvorfor er det lige sådanne en nuhed? vel helt naturligt at de køre i takt.
Lars, de er for langt fra hinanden til at udgøre en samlet akustisk front i relevante bølgelængder. desuden er der ingen betydelig støj fra vindmøller. det er en myte fra kværulanter. Ligesom at man fryser i en elbil og den kan ikke trække en trailer. Hvis der var betydelig lyd fra dem kunne man faktisk forestille sig at det blev værre af at køre i takt.
Har det indlydelse på effektiviteten? Er det kun af æstetiske grunde de synkroniseres?
desuden er der ingen betydelig støj fra vindmøller. det er en myte fra kværulanter.
Dan, har du været i nærheden af en vindmølle? Det er ikke så svært at finde ud af, om de støjer eller ej. Om støjen så er 'betydelig' og indenfor hvilken afstand er en subjektiv vurdering, men lyden fra de vindmøller, som jeg har været i nærheden af, har været svær at ignorere. Det er bare en nøgtern konstatering.
En visuelt behagelig idé med møllevinger i takt. Thumbs up herfra :o)
Møller også kan stå korrekt op i vinden alle sammen
mener at de 3 stk møller der står ved HIllerød køre i takt..og har gjort det i mange år..så hvorfor er det lige sådanne en nuhed? vel helt naturligt at de køre i takt.
Se http://ing.dk/artikel/108378-ugens-ekspert...
Ældre møller uden frekvensomformere afgiver en lidt varierende spænding afhængig af om den har en vinge op eller ned. Denne varierende spænding låser de enkelte møller sig til.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard