Møllekollaps over vej i Jylland minder om tidligere uheld
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Møllekollaps over vej i Jylland minder om tidligere uheld

Nøjagtig som fem år tidligere er en Vestas-mølle, model V25, væltet ned over en landevej under et blæsevejr. Uheldet skete kort før klokken 16 fredag ved Lystrup på Djursland.

Se den havarerede mølle her.

Uheldet minder på mange måder om uheldet i den nordengelske by Carlisle i Cumbria den 28. december 2007, hvor en næsten 20 år gammel mølle - også på 200 kW - væltede ned over en landevej.

Læs også: Vestas: Fejl forhindrede kollapset mølle i at bremse

I begge tilfælde skete uheldet i stærk blæst, og i begge tilfælde brækkede selve mølletårnet over. Om der er en sammenhæng mellem ulykkerne, skal Vestas nu undersøge.

»Vi går nu i gang med en havariundersøgelse, hvor vi også vil se, om der er ligheder mellem de to uheld. Men det er alt for tidligt at gisne om årsagen,« siger pressechef i Vestas Kasper Ibsen Beck.

I England mente Vestas, at problemet var en fejl i den mekanisme, der skal dreje møllen ud af vinden og bremse den, når det stormer. Men det er uvist, om møllen ved Lystrup drejede bladene og mindskede rotationen af møllevingerne for at undgå et for stort vindpres.

»Vi har ingen øjenvidneberetninger, så vi ved ikke, om møllen løb løbsk,« siger Kasper Ibsen Beck.

Hos DTU Vindenergi modtog chefkonsulent i Godkendelsessekretariat for Vindmøller Jørgen Lemming først beskeden om den havarerede mølle mandag morgen og har ingen kommentarer til uheldet. Han regner dog med, at en forklaring på uheldet kan findes inden for et par måneder.

I praksis vil Vestas selv stå for undersøgelsen af uheldet, der formentlig vil ske i Vestas' lokaler i Videbæk. Efter undersøgelsen vil Vestas aflevere en rapport til DTU Vindenergi.

Vestas har leveret 102 møller af typen V25 med en effekt på 200 kW i Danmark. De fleste er løbende pillet ned og udskiftet, men der er stadig 25 til 30 møller af typen i drift.

Møllen var ejet af Lystrup Vindmøllelaug.

Fakta: Der eksisterer ingen fuldt dækkende opgørelse over antallet af møllehavarier verden over, fordi fabrikanterne i de fleste lande ikke er forpligtet til at fortælle om deres havarier.
En borgergruppe i Skotland har dog samlet informationer om havarier gennem rapporter og nyhedsmedier verden over. Gruppe går under navnet Caithness Windfarm Information Forum og arbejder på at stoppe opsætningen af møller i Skotland.

Se listen her.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På samme måde som A-kraft skal ses efter i sømmende når der sker uheld eller nærved-uheld... Så skal vindmøller selvfølgelig igennem samme vurdering når der sker et uheld som her...

Jeg håber at vindmøllejerne sættes til at dokumenterer at deres vindmøller ikke kan knække op til en hvis vindstyrke og ellers må vindmøllen demonteres eller politi/hjemmeværn få til opgave at afspære vejen ved vindstød over en hvis styrke...

Er det kun den pågældende vindmølletype der er problemer med, så er det heldigvis en overkommelig opgave at vurderer risikoen...

  • 0
  • 0

Det handler også om antallet af opstillede møller og den skade der kan ske på omgivelserne ved havari.
Ved et atomkraftværk eller et fly vil et totalhavari under drift normalt medføre betydelig personskade og miljøbelastning for den sags skyld, mens det normalt kræver en del uheld, hvis en væltet mølle skal medføre personskade.
Dog vil det umiddelbart give mening, hvis en mølle der opstilles så den kan vælte ud over offentlig vej skal sikres bedre end en mølle opstillet på en mark langt fra alfarvej.
Det vil f.eks. medføre langt større risiko for personskade, hvis Vestas møllen ved E45 i Randers vælter ud over motorvejen end hvis den stod 100+ meter fra motorvejen.

Det er dog altid en god idé, at se om der skulle være en sammenhæng for eventuelt at kunne forhindre fremtidige havarier - det kan f.eks. være nogle dele i møllens tårn der rutinemæssigt bør udskiftes efter 20 års drift.
Det finder Vestas forhåbentlig ud af ved undersøgelsen.
Iøvrigt mener jeg det er ret godt håndværk og ingeniørarbejde, at møllen har holdt i 24 år i det danske vejr!

  • 0
  • 0

Det handler også om antallet af opstillede møller og den skade der kan ske på omgivelserne ved havari.

Helt enig, men de oplysninger får man først når man laver den aktuelle risikovurdering... Og det er først når man laver risikovurderingen at man kan komme med tiltag som f.eks. at vejen skal afspæres ved vindstød over x m/s... Er der ingen veje i nærheden, skal de selvfølgelig ikke afspæres, men der kan være behov for at evakuerer mennesker i nærliggende bygninger (hvis bygningen er inde for fareområdet)...

  • 0
  • 0

....levetidsgarantien er den ikke 20 år ??????

For det mener jeg at den har været.....mener...ved ikke!

Denne mølle var 24 år.

Men i så fald skal den ingeniør der har beregnet den have en lønforhøjelse :o) En levetid på 20% over garantiperioden må da siges at være ret flot ramt :o)

  • 0
  • 0

En levetid på 20% over garantiperioden må da siges at være ret flot ramt :o)

Hvordan er det flot ramt? Det er vel ret forventeligt, at en ting holder længere end garatien rækker? -og desuden er det vel også ret forventeligt, at den så skulle gå i stykker på en anden måde end ved simpelthen at knække..?

  • 0
  • 0

Den 3 november 2009 tabte en næsten lige så gammel Vestas V27 mølle vingen på Godtland og møllen havarerede. I Sverige skrev de at det efter al sandsynlighed skyldes brud i boltene. Noget kunne tyde på at de anvendte stål bolte fra V25 og V27 tiden var født med revner. Og så skal der jo ikke så meget til før hele ringen af bolte springer i stormvejr.

Ian Jordan

  • 0
  • 0

Lige for at præcisere så er der tale om Design Levetid (og ikke garanti) dvs. alle bærende dele beregnes for 20 års levetid med de laster der er godkendt til opstillingsstedet (vindklasse). For god ordens skyld skal det nævnes at lasterne på designtidspunktet var i den konservative ende (30N/m^2 bestrøget areal. Godkendelsen fra Risø er ligeledes på 20 år fra opstillingstidspunktet.
På nydesignede møller er beregningerne meget mere detaljerede og ved brug af avanceret software (flex 4 m.m.).
Uden at have set andet end fotos fra stedet ligner det udmatttelse i flangeboltene i midterflangen og slet ikke en løbskkørsel.

  • 0
  • 0

Det er vel reelt først nu vi ser effekten af at den type tårne og møller har været i drift så lang tid.

Meget kan man beregne og simulere, men der er vel kun een ting der tæller 100%, nemlig den ægte vare - 24 år ude i naturen, og på arbejde 24/7.

Der må være, eller komme, nogen krav til vedligeholdelsen af sådanne maskiner. Det kan ikke passe andet.

Inden for flyindustrien (ved godt man ikke kan sammeligne helt) da har en maskine tildelt nogle åremål og driftstimer, som er levetiden. Hvis man så gennemfører et program, så kan man nogengange (afhængig af fabrikanten) levetidsforlænge på den måde nogle gange. Måske det kunne være en god ide' f.eks for tårne der står tæt på offentlig vej??

  • 0
  • 0

Jeg er enig med Jens Thillerup i, at det ikke ligner et vingetab da det af tårnet der står tilbage er "uskadt" og i indslaget kan man se at alle tre vinger er tilstede i knust tilstand. Journalisten der referer, holder en knækket bolt frem, og antyder at man mener, at knækkede bolte der var anvendt til at samle tårnet , er årsagen.

Henrik Gormsen peger på at man i lighed med fly hvor udmattelser i materialer kan få fatale følger, er det på tide at kontrollere og få en dertil egnet kontrol instans på benene.

  • 0
  • 0

Jeg ser en meget væsentlig forskel mellem resterne af haveriet fra i fredags, og det for fire år siden.

Vingerne på møllen fra fire år tidligere, er flænset helt i stykker, og hænger nærmest i trevler ud fra navet, mens vingerne på den der væltede i fredags, kun er knækket over.

For mig at se, tyder det på at den første er løbet løbsk, d.v.s. bremsen svigtet og rotoren spundet op i et meget højt omdrejningstal, som medfører at når vingerne før eller siden kolapser og rammer tårnet, sker det med så stor kraft at tårnet slet og ret rives over ved slaget.

Det samme skete med en ældre Nordtank-mølle for et par år siden, som mange nok husker.

http://www.youtube.com/watch?v=OeoVaqdwZXw...

Vingerne på den fra i fredags, ser slet ikke ud til at have været udsat for den behandling, og tårnet ser heller ikke ud til at have været ramt med stor kraft af vingerne.

Det ligner mere at boltene ved flangen bare er knækket p.g.a. træthed, hvorefter møllen er faldet til jorden, og vingerne knækket da de ramte jorden.

Måske høje tid at mange V52'ere skal have skiftet bolte i tårnene, og gerne af bedre kvalitet. ;-)

  • 0
  • 0

[quote] En levetid på 20% over garantiperioden må da siges at være ret flot ramt :o)

Hvordan er det flot ramt? Det er vel ret forventeligt, at en ting holder længere end garatien rækker? -og desuden er det vel også ret forventeligt, at den så skulle gå i stykker på en anden måde end ved simpelthen at knække..?
[/quote]
Jeg kan anbefale dig at se denne tankevækkende franske dokumentarfilm om planlagt forældelse:

[b]The Light Bulb Conspiracy[/b]
http://youtu.be/I5DCwN28y8o
Udsendelsen er fra NRK 2 i fuld længde, med norske undertekster.
Samme udsendlese har også været vist på DR2, under den danske titel "Den store glødepære-konspiration", men filmen er ikke tilgægelig længere på http://www.dr.dk/nu så man må nøjes med den norske udgave fra NRK2.

Artikel: http://www.dr.dk/DR2/Dokumentar/2009-10-11...

[b]Den store glødepære-konspiration[/b]

[i]22. november 2011 kl. 23:00 på DR2[/i]

Fransk dokumentar fra 2010

Hvem kender ikke situationen, når espressomaskinen går i stykker to dage efter garantiens udløb. Eller glødepærer med begrænset holdbarhed.

Siden 1920'erne har firmaer over hele verden designet deres produkter til at gå i stykker efter et vist stykke tid, så behovet for udskiftning af produkterne kunne holde omsætningen oppe.

Fænomenet hedder 'planlagt forældelse' og kendes inden for alle brancher, og konsekvensen er den køb-og-smid-væk-kultur, som ingen kan sige sig fri for, og som betyder bjerge af affald.

Men findes evighedspæren faktisk? Hvordan kan en computerchip bruges til at forkorte livet for et produkt?

Var den 'planlagte forældelse' med til at at gøre en ende på 1930'ernes økonomiske depression? Og hvordan hjalp en retssag med at forlænge iPodens liv?

Og her er et lignende 6 minutters klip om planlagt forældelse fra filmen "Zeitgeist: Moving Forward".
[b]Zeitgeist: Moving Forward (Planned Obsolescence)[/b]
http://youtu.be/eTdseBKbWAE

  • 0
  • 0

Jeg kan anbefale dig at se denne tankevækkende franske dokumentarfilm om planlagt forældelse:

Det ville ingen mening give i vindmøllebranchen.

Vindmøllers vigtigste konkurrenceparameter, er Cost of Energy. Planlagt forældelse fremmer på ingen måde Cost of Energi.

Hvis en vindmølleproducent ikke med baggrund i statistikken kan demonstrere tilstrækkeligt mange kWh i.f.t. investeringen, så bliver de vraget til fordel for konkurrenterne.

  • 0
  • 0

Vindmøller bliver lavet til at holde i ca 20. Jeg er selv ejer af to af slagsen. Hvis der er potentiale i mølllen til nogle ekstra årsdrift, bør man undersøge hvordan man levetidsforlænger en vindmølle.
De bolte i samlingen har en træthedsgrænse, måske nogle sådan skal skiftes efter 20 år. Alle delle på en vindmølle har som alle dele på et skib, en alm en levetid.
De usynlige ting, så som bolte, svejsninger, er alle kendte komponeneter som med kendt teknologi kan unders for skader.
Måske en sådan levetid forængelses undersøgelse, og udskiftning af dele vil være en god ide, eller et lov / forsikringskrav.

  • 0
  • 0

Men kan vindmølle fabrikanten henvise til at de lovede kWh er leveret når møllen havarerer så kan en for stor sikkerhedsmargen koste konkurrence evner.

Den viste vidio om printere og digitalteknik afslører ikke noget en ingeniør ikke ved i forvejen. Da alle de produkter han arbejder med har et levetidsfoventningskrav.

Det er erkendt at Laptops har en begrænset levetid og hvor jeg arbejder skiftes de hvert tredie år....uanset stand. Det samme sker på min kones og søns arbejdspladser.

Og grunden for modelskift i bilbranchen skyldes Toyoda og Honda.
Sidstnævnte fandt ud af at de væsentlige fremstillingsværktøjer havde en begrænset levetid og man kunne ligeså godt implementere forbedringer og design i de værktøjer der skulle erstatte de forrige . Det var en ting der virkede chokerende på os europæere, der indtil vi begyndte at importere ting fra østen havde foretrukket lange modelserier VW 1, Morris 1000. Macot/partner, Fiat 500/600,Volvo 544,SAAB 96, Citroen 2CV , o.s.v.Hvor der ikke skete de store designmæsigt.

De fleste produktioner skeler til konsummarkedet og ønsker kontinuitetsom deres.

Biler og tøj designes jo med et krav om at forrige års modeller kommer til at ligne oldsager så svikmøllen kan køre videre.

Jeg kan ikke forestille mig at der ikke stilles den slags krav i vindmølle branchen........Når man ved at Vestas hænger den indvendige montørstige op med magneter for at undgå, at de svejsninger der ellers skulle have fæstnet den indvendigt, kunne danne revneanvisninger og derved svække tårnet.

  • 0
  • 0

En levetid på 20% over garantiperioden må da siges at være ret flot ramt :o)

Synes du det?

For hvert minut et produkt holder ud over garantiperiodens udløb, mister producenten penge.

  • 0
  • 0

Jamen det er vi da ikke uenige, om er gældende latin og hvis du læser mit indlæg lige før dit, Roger Duprat, så vil du se at det ved jeg godt.

Men præcisions spå glaskugler er en mangelvare, så derfor må man sikre sig, ved at sandsynligheden for at produkterne overholder brugernes forventninger sker , så de atter vil investere i et produkt fra ens virksomhed. Derfor holder hovedparten af de fleste produkter længere end den lovmæssige garantiperiode.

Vindmøller der vælter før end garantiperiodens udløb koster firmaet livet.

Prøv at rekapitulere det danske vindeventyr og se hvad der var årsagen til, at amerikanerne fravalgte deres egne producenter og investerede i danske møller til Californiens vindmølleparker.........det var fordi vi kunne dokumentere, at vore møller havde en længere levetid en 4 år dengang.

Men Europa blev ikke bygget med med de arbejdsbesparende og energikrævende værktøjer og hjælpemidler vi har idag. De ting vi lavede skulle have en en holdbarhed, der ofte strakte sig over flere generationer og hvor vidensoverførsel skete fra forældre til børn.

Jeg tilhører nok den sidste del af dem hvor ting bliver vurderet i det lys og hvor de ting jeg anskaffer mig også har en værdi der formodes at have længere levetider end de i loven foreskrevne.

Og så passer jeg på de kvalitetsting jeg har, fra før end verden blev ødelagt af engangskulturen.

Jeg har min farfars Berg( idag Bacho ,Sandviken) skævbider fra 1933 der er godt brugt men skæret fejler intet. Ligeledes har jeg min svigerfars Berg papegøjenæb fra omkring 1950 og ligeledes han Berg stemmejern. Uopslideligt værktøj . Ubetaleligt idag selv om Bacho er dyrt og godt værktøj idag matcher det ikke fortidens.

Jeg forøvrigt også den skydelære jeg fik på DTH i 1961 :o)

  • 0
  • 0

[quote]En levetid på 20% over garantiperioden må da siges at være ret flot ramt :o)

Synes du det?

For hvert minut et produkt holder ud over garantiperiodens udløb, mister producenten penge.[/quote]
Det er noget sludder, Roger, for hvis vindmøllen mister livet længe inden designlevetiden udløber, så har vindmølleejeren begået en eklatant fejlinvestering, og producenten kan være stensikker på, at den nye mølle købes hos konkurrenten i stedet!

Roger og Bjarke, i roder noget rundt i begreberne!

Vindmøller designes, til forskel fra consum-varer, ikke i.h.t. garantiperioden, men i.h.t. designlevetiden.
Designlevetiden er et vigtigt konkurrenceparameter for vindmøller, da den udgør en af de væsentlige faktorer bag CoE. Bemærk eksempelvis at designlevetiden er steget fra typisk 20 år til typisk 25 år, uden vindmøllerne er blevet dyrere pr MW.

Og producenten har selvfølgelig heller ingen særlig interesse i, at møllen dør dagen efter designlevetiden er udløbet.

Investorerne investerer efter hvor mange kWh møllen forventes at kunne producere i løbet af designlevetiden - ikke indenfor garantiperioden. Hvis producenten har ry for at møllerne ikke lever op til designlevetiden, så bliver investeringen ganske enkelt for risikabel.

Hvis møllerne derimod viser sig generelt at holde i 30 år, uden uforholdsmæssige høje vedligeholdsomkostninger, så har kunderne gjort en bedre investering, end hvis de havde købt konkurrentens, og det vil blive taget til efterretning i resten af markedet.

Designlevetiden er et udtryk for hvor længe man forventer vitale dele af strukturen kan holde, og hvis det er 25 år, er der selvfølgelig intet formål i at dimensionere andre dele af møllen til at holde i 50 år.

Til forskel fra garantiperioden, hvor producenten erstatter det der er dækket af garantien, hvis det går i stykker, så budgetterer kunden med at et vist antal dele går i stykker mellem garantiperiodens og designlevetidens udløb.

Men kunden budgetterer naturligvis ikke med at hele møllen går til før designlevetidens udløb. Denne vil i stedet tegne forsikring mod det tilfælde, og forsikringsselskabet vil naturligvis tage udgangspunkt i statistikken for totalhaverier af den pågældende type mølle.

For til forskel fra consumvarer så som hjemmeprintere og de ting der nævnes, så sælges vindmøller jo ikke til impulsive amatører, men til dybt professionelle elselskaber eller vindmøllelaug med professionelle rådgivere i ryggen, udelukkende med henblik på at sikre investeringen og få flest mulige kWh til højest mulig pris pr investeret krone.

  • 0
  • 0

Hvorfor står disse vindmøller ved offentlig vej?

Problemet med den omtalte kollapsede mølle er jo ikke, at den kollapsede, - men at den står nogle få meter fra en offentlig trafikvej.

Det samme gør kæmpemøllen hos VESTAS i Randers, - kun nogle få meter fra E45 Motorvejen.

Man kan undre sig over hvem der har givet tilladelse til opstilling af disse møller tæt på offentlig vej uden at tage en risikovurdering indover mht. til afrevne vinger og tårnkollaps...

  • 0
  • 0

Lige præcis denne type uheld er en væsentlig sikkerhedsgrund til, at vindmøller ikke skal stille op ad motorveje, som tidligere foreslået. Ved motorvejsplacering er der ligeledes refleksioner, hvilket er synsforstyrrende.

Men ulykken må vel medføre behørig sikkerhedsafstande, vel 2 gange møllehøjden med indhegning og bevogtning, blot for at genbruge lidt argumenter fra andre debatter.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten