Molekylejagten i universet går ind i en ny fase

Plus24. november 2022 kl. 18:206
Molekylejagten i universet går ind i en ny fase
Atacama Large Millimeter/submillimeter Array (ALMA) i Chile med 66 radioteleskoper har gennem mange år været astrokemikernes bedste værktøj til at finde molekyler i rummet. Med James Webb-rumteleskopet har astrokemikerne nu fået et nyt værktøj, der dækker et andet interessant bølgelængdeområde for observationer af molekyler. Illustration: ESO.
Hvor universel er egentlig kemien i universet? Det spørgsmål vil astrokemiens førstedame gerne kende svaret på.
Artiklen er ældre end 30 dage

Astrokemi Radioteleskopet ALMA og rumteleskopet Webb er astrokemikernes bedste værktøjer

Vores viden om de kemiske processer i universet er blevet afgørende bedre de senere år takket være nye observationer, laboratorieeksperimenter og teoretiske studier.

I den forbindelse er astrokemikerne blevet overrasket over, hvor let de kemiske processer i universet går i gang.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
25. november 2022 kl. 15:08

ville være noget i retning af spillet Elite, hvor udviklerne fik dannet et hekt univers på ganske få kilobyte ram - ved nogle vilde og kreative algoritmer, der skabte verden on-the-fly og reproducerbart (hvis jeg ellers forstod det rigtigt).

3
25. november 2022 kl. 14:23

Så vidt jeg husker var der faktisk 32MB RAM i vores VAX, hvor 3-tallet blev af ved jeg ikke.

/OT-on

@Ditlev: Du har delvist ret: "workset" (antal pages i RAM til rådighed) kunne dengang være betydelig mindre end programmets virtuelle adresserum, men det var mit først år med programmering og FORTRAN. Men at bedømme datiden ud fra. hvad man siden har lært er sjældent særlig produktivt. Jeg tror hdd var noget mindre end 1GB dengang.

Et af mine senere programmer "denormaliserede" 'punkter' i "polygoner, linjer, punkter" til (disk-) blokke og så kørte DBMS pludselig 60 gange. Typisk udtræk tog15 sekunder i stedet for 15 minutter. Den del af prototypen blev ignoreret, så der gik 10 år, før man fandt et "købe-GIS", som kunne det?

/OT-off

Så fred med det. Ideen med detektion af moleyler med "lys" var også, som der står i artiklen, noget ældre - min anekdote var et kuriosum.

1
24. november 2022 kl. 20:19

En af mine første computerspil ideer (CSI) var et instrument, som kunne detektere molekyler på stor afstand. Uheldigvis (for mig) skulle mit univers bestå af 1000^3 "celler" (4GB) i en VAX-780 i 1981 - den havde vist 2 MB RAM dengang;-) Det gav naturligvis en allokeringsfejl dengang. Men det havde jeg intet begreb om dengang. Måske skulle man tage ideen op igen - nu hvor den fejl kan undgås.

Inspirationen var "Star Trek" - et 2D spil på VMS. Men jeg gik videre med mere mulige programmer: et DCL baseret UX til databaser og styring af softwareudvikling, som holdt styr på kommandolinier til værktøjerne - det var før VMS fik commandline editing.