Molekylære motorer belønnes med Nobelprisen i kemi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Molekylære motorer belønnes med Nobelprisen i kemi

Årets Nobelpris i kemi går til franskmanden Jean-Pierre Sauvage (72 år i denne måned), britiske J. Fraser Stoddart (74 år) og hollænderen Bernard L. Feringa (65 år) for design og fremstilling af molekylære maskiner.

De tre kemikere, som har arbejdet uafhængigt af hinanden, har hver ydet deres bidrag til, at det er nu er muligt at fremstiller uhyre små molekylære motorer.

Sauvage forbandt i 1983 to ringformede molekyler med en mekanisk binding frem for en sædvanlig kovalent binding, hvor atomer deler elektroner. Det gør det muligt for delene at bevæge sig relativt i forhold til hinanden.

I 1991 samlede Stoddart en molekylær ring med en tynd molekylær aksel, så ringen kunne bevæge sig langs akslen, og endelig lykkedes det i 1999 Feringa at lave en molekylær motor, der kunne bevæge en glascylinder, der var 10.000 gange større end motoren.

Feynman blev overhalet indenom

Det var fysikeren og nobelprismodtageren RIchard Feynman, der allerede i 1959 lancerede interessen for nanoteknologi i sit berømte foredrag There is plenty of room at the bottom.

I et andet foredrag i 1984 Tiny Machines talte han om meget små maskiner med bevægelige dele, og han forudså, at sådanne ville eksistere inden for 25-30 år.

Uden at Feynman var klar over det, havde Jean-Pierre Sauvage dog allerede året før sat ny gang i den topologiske kemi, hvor molekylerne kan låse sig til hinanden ved hjælp af hinanden i komplekse strukturere.

Topologi er åbenbart fællestemaet for årets Nobelpriser i fysik og kemi.

Ikke alene havde Sauvage skabt nye molekylære kæder, han havde også taget første skridt til at lave Feynmans molekylære maskiner, som består af forskellige dele, der kan bevæge sig relativt til hinanden.

J. Fraser Stoddart og Bernard Feringa tog senere bolden op med mere avancerede kemiske strukturer.

Forskerne har altså forlængst vist, at de kan lave maskiner så små som Feynman forestillede sig, men det er stadig for tidligt at sige, hvad de præcist vil føre til, mener nobelpriskomiteeen, som sammenligner status for de molekylære maskiner med de første elektriske motorer i 1830’erne, som ingen anede vil føre til elektriske tog, vaskemaskiner og køkkenredskaber.

Anvendelser af molekylære maskiner spås inden nye materialer, sensorer og energilagringssystemer.

Emner : Kemi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten