Møllevinger med carbon-lag forhindrer overbelastning i kraftig vind
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Møllevinger med carbon-lag forhindrer overbelastning i kraftig vind

Ved at lægge lag af carbonfibre i forskellige retninger ind i vindmøllevinger kan vingerne gøres mere eller mindre stive på strategisk vigtige steder. Dermed er det muligt at reducere belastningerne ved kraftige vinde og sikre møllen mod overbelastning. Det viser en ny norsk doktorafhandling af Kevin Cox, der er struktur- og designingeniør ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU, skriver Teknisk Ukeblad.

Normalt vil en vindmøllevinge blive drejet ud af vindretningen af en pitchmotor, hvis belastningen bliver for stor. Men det tager tid, og ved særlig kraftige vindstød kan motoren blive ødelagt. Men ved at opbygge vingen, så den giver efter i de kraftige vindstød, kan den gøres 2-5 procent lettere:

»De maksimale belastninger er reduceret med over ti procent, og træthed (i konstruktionen, red.) er reduceret,« siger Kevin Cox til Teknisk Ukeblad.

Den nye afstivning kan eventuelt tilpasse de systemer, som i forvejen er installeret i møllen, til at holde øje med, om for kraftig vind er ved at ødelægge pitchmotoren.

Ændringerne vil ikke betyde dyrere produktionsomkostninger for vindmølleproducenter, hævder den norske professor.

Ifølge Kevin Cox betyder den reducerede belastning på selve vingerne, at man også kan gøre eksempelvis vindmølletårnet mindre, da pitchmotoren skal være mindre, og vingeren er lettere.

Teknisk Ukeblad skriver samtidig, at tidligere forsøg med den ændrede fiberstruktur i vindmøllevinger har vist, at man pr. produceret kWh sparer godt seks procent som følge af mindre slitage og mere effektive møller. Og forskningen viser desuden, at den ændrede carbon-konstruktion både er gavnlig på store havvindmøller og på mindre husstandsvindmøller.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten