Møller står stille: En af Danmarks største havmølleparker ramt af fejl

Hvis strømmen har været afbrudt i længere tid, så bliver det hele fugtigt, der har været eksempler på brande opstået efter gendindkobling af højspænding.</p>
<p>Det kan være årsagen til at de gerne vil have folk ud på møllerne og inspicere før genindkobling.

Det giver meget mere mening end at nogle transformere bliver overbelastet...

MEN, for at blive endnu klogere: kan du forklare mere om trinkoblere og hvordan de i praksis bruges (uden driftsafbrydelse) ? Som jeg har forstået det, så er viklingerne på transformeren lavet med flere udtag svarende til trin i få volt omkring den nominelle spænding.

På de højere spændingsniveau er der automatiske trinkoblere (typisk med 17-23 trin). De måler spændingen på lavspændingssiden af transformeren (f.eks. 10 kV siden) og indstiller trinkobleren på den valgte værdi. Dette gør at selv om 60 kV spændingen varierer fra ca. 53 kV til ca 72 kV, så kan vi holde en spænding på 10 kV siden af transformeren på 10,4 kV plus/minus 100 V. Normalt driver vi 60 kV nettet ved en spænding på ca 63 kV på 150/60 kV stationen (der er også en automatisk trinkobler på denne transformer) og så falder eller stiger spændingen afhængig af forbrug og produktion ud igennem 60 kV nettet, men trinkoblerne på 60/10 kV transformerne gør at kunderne på lavspændingsnettet ikke oplever noget.

For nogle måneder siden havde vi et specielt fænomen med en "tør storm" hvor driftsspændingen på 60 kV nettet blev sænket til ca. 57 kV for at minimerer risikoen for overslag imellem faserne. Det kan gøres uden at kunderne oplever nogen ændring i deres spænding, men det gør at strømmen stiger i 60 kV nettet for at overføre den samme effekt og derved stiger tabet i nettet også. Det samme kan vi gøre i ekstreme situationer, f.eks. med fejl på 150 kV nettet, hvor 60 kV nettet bliver meget langt, fordi en 150/60 kV station er ude af drift.

Tak for forklaringen. Den giver forståelse for, at ikke alle enheder kan kobles ind på een gang. Men med et par sekunder mellem indkoblingerne skulle man vel nok kunne klare en hel vindmøllepark på en dag.

Der er flere problemer end inrush. Hvis svitchgearet skal kunne fjern betjenes så kræves der backup forsyning til kommunikation og indkobling af switchgear. Forsyningen. kommer normalt fra den højspænding som er afbrudt.

Der skal være backupforsynig hele vejen fra land, via. offshore platform, til den enkelte mølle. Denne forsyning skal holde flere uger. Det skal også kunne levere en del peak effekt, et stort switchger som et Siemens 8DN8, kræver svjh. 4kW til motor optræk, og tripspole.

De pågældende møller er ikke født med dette. De switchgear bliver inde ved netudfald, som automatsikringerne i et hus. Det er designed til at blive indkoblet i sektioner fra substation.

Et problem er at switchgearet beskyttelse er delvist implementeret i et protection relæ, som kræver extern forsyning for at kunne give fuld beskyttelse. Desuden et det et halvt til et helt minut om at boote.

Hvis strømmen har været afbrudt i længere tid, så bliver det hele fugtigt, der har været eksempler på brande opstået efter gendindkobling af højspænding.

Det kan være årsagen til at de gerne vil have folk ud på møllerne og inspicere før genindkobling.

Nyere møller har bedre backup, bedre beskyttelse, samt fjernkontrol eller lokal styret indkobling.

Tak for forklaringen. Den giver forståelse for, at ikke alle enheder kan kobles ind på een gang. Men med et par sekunder mellem indkoblingerne skulle man vel nok kunne klare en hel vindmøllepark på en dag.

Internettet er klart bedre end mig til at forklare:https://www.electrical4u.com/magnetizing-inrush-current-in-power-transformer/

Kobler man alle/mange transformere ind samtidigt får man meget store spikes i strømme - og derfor gør man det kun hvis nettet er dimensioneret til det

Det handler ikke om nul produktion, det handler om samtidig in-rush current fra mange transformere.

Nej. Det handler ikke om nul produktion, det handler om samtidig in-rush current fra mange transformere.

Og da alle switchgears på Møller sandsynligvis er uden motordrev, så skal det foregå lokalt

De kunne have indkoblet dem i går uden problemer, da der var en lang periode uden produktion. Jeg går ud fra de godt kan være koblet ind selvom de står stille.

Sådan var det i går og en god del af dagen i dag.

(det var det, dine “spørgsmål” gik på - ikke?)

Jeg kender ikke det faktiske setup på HR1, men det kunne lyde som om at man er ude på hver enkelt mølle for at koble switchgearet ind..

If weather permits, dvs det kræver at der ikke er lynvarsel, ikke for store bølger og andre sikkerhedshensyn, for at man kan komme på møllen.

ad #7: Tak Michael, jeg føler mig mindre dum efter dit svar.

MEN, for at blive endnu klogere: kan du forklare mere om trinkoblere og hvordan de i praksis bruges (uden driftsafbrydelse) ? Som jeg har forstået det, så er viklingerne på transformeren lavet med flere udtag svarende til trin i få volt omkring den nominelle spænding.

Jeg havde den opfattelse, men det er fra gamle tider, at trinkobling blev brugt som en mere statisk foranstaltning inden indkobling for at tilpasse spændingerne. Og altså så de var statiske i et normalt driftsbillede, hvor spændingerne så svinger lidt med belastningen (som i mit sommerhus i Nordsjælland, hvor der ofte er 3 x 238 V (og for at imødekomme anden kritik, så er det RMS-spænding, ikke peak....). Ifølge Radius er det indenfor tilladt variation.

Altså, for eksempel, en mølle i minuttet ? Eller hvert 5. minut ? Hvad ligger der bag oplysningen, som ikke er intuitiv ?

Her i artiklen tales der om at transformerne ikke må blive overbelastet, den forstår jeg ikke. Det kan være trinkoblerne, men det tager ikke flere dage? Det kan måske være noget i Energinets kontrolrum, der gør at det er en manuel proces, hvor flere og flere møller kobles ind og så venter man til det hele har kørt stabilt i en periode, men det gør man jo ikke normalt hvor effekten fra møllerne svinger løbende... Måske er det noget med økonomien? De har ikke fået tildelt produktionsret, da man ikke vidste om de ville komme i gang i dag eller i morgen eller i næste uge, men så er belastningen af transformerne bare en dårlig undskyldning...

Artiklen fremhæver i citaterne gentagne gange, at de ialt 80 vindmøller indkobles gradvis. Det er let at forstå, at indkobling af 158 MW i eet hug næppe er hensigtsmæssigt, MEN hvordan og hvorfor kan det tage ""lang tid" ?

Altså, for eksempel, en mølle i minuttet ? Eller hvert 5. minut ? Hvad ligger der bag oplysningen, som ikke er intuitiv ?

Producerer møller andet end el, så MWe er en besynderlig enhed i den sammenhæng?

Horns rev I er Danmarks 7. største havvindmøllepark ud af vores i alt 15 havvindmølle parker men det er den 3. første.

Er der tale om en stavefejl, skulle der i artiklen have stået en af Danmarks første og ikke største havvindmølleparker?

Håber de får problemet løst hurtigt vi har brug for alle MW vi kan få for tiden.

Jo Svend, vindmøller ER en god ide!

(det var det, dine “spørgsmål” gik på - ikke?) 😉

"Torsdag eftermiddag producerer 90 MW ud af havmølleparkens samlede kapacitet på 158 MWe dog fortsat ikke strøm.

De 80 møller skal indkobles trinvist for ikke at overbelaste transformatorerne."

To spørgsmål: Producerer møller andet end el, så MWe er en besynderlig enhed i den sammenhæng?

Kan det virkelig være transformeren der overbelastes, og hvordan sker det?

Jeg ved godt, det ikke er billigt, men er produktionsstop pga af fejl heller ikke!

Kan nogen regne på, om det kan betale sig?