Kort sagt: Manglende viden og omtanke hos beslutningstagerne!

Hvor sørgeligt!

Og tak for svaret, Finn

MGP-fraktionen står naturligvis af Metal, Glas og Plast - beklager fejlen. En tokammerbil har to parallelle kamre med hver sit stempel og hver sit modhold - og komprimeringen kan formentlig indstilles individuelt.

Problemet med indsamling i komprimatorbil er den manglende kontrol inden aflæsning. Man får 'det hele med' inkl. fejlsorteringer. Og en hel del knuses. For at opnå rationel transport skal bilen tømmes i maxicontainere, så de to fraktioner hver for sig kan køres videre til de aktuelle modtageanlæg - og for glas taler vi om relativt lange transporter, da der så vidt vides kun er ét skårsorteringsanlæg i Danmark.

Ved indsamling i kuber og containere på genbrugspladserne er knusningsgraden meget mindre, der er flere modtageanlæg landet over og glasset behandles ganske anderledes.

Hos Kroghs flaskegenbrug aflæsses meget langsomt og med meget lille faldhøjde på et transportbånd, der fører flaskerne til modtagelsen, hvor de første / fleste fejlsorteringer fjernes og de hele emballager rejses op. Herefter kører de på transportbånd forbi en lang række scannere, hvor de hele, genbrugelige flasker tages ud, pakkes og stilles på lager til de sælges til genfyldning. Først når de er solgt bliver de skyllet og vasket, pakket i strækfolie og sendt til køberen.

De ikke genbrugelige flasker og hele glas farvesorteres - og føres til hver sin container, hvor de knuses.

Alle emballager (flasker og glas) renses for metal før knusning, så skårene er meget rene og kan køres direkte til glasværket. Tilbage er en lille mængde blandede skår og noget affald bestående af ikke genanvendeligt glas og andre materialer, som ikke må være i glasmassen.

Den tidligere så almindelige opsamlingsform har gennem mange år vist sin effektivitet og anvendelighed, men skulle partout laves om, fordi man så mente at kunne opnå en større indsamlet mængde. Problemet er blot, at man ikke har taget hensyn til funktionen. Der gik tidligere 15 - 20 % til genbrug - altså genfyldning. Den andel bliver med den nye ordning betydeligt mindre (fra indsamlingen hos enkelthusstande er den 0), så glasmængden falder i genanvendelseshierakiet.

Resultatet er formentlig, at den indsamlede mængde er større, men med en langt ringere værdi og en betydeligt mere omkostningstung indsamling - samt et langt større spild.

Kort sagt: Manglende viden og omtanke hos beslutningstagerne!

Man kan naturligvis justere komprimeringsgraden, men bruge en sådan bil helt uden komprimering, tror jeg ikke er muligt

Finn - hvis nu samlede de hårde produkter (glas/ metal) i samme indhentning, kunne man vel nøjes med at skubbe det om mod forenden. Glas fylder jo kun mindre hvis man knuser det, og det skulle jo ikke være hensigten! Iøvrigt - komprimatorbilerne - er de separerede i hele længden?

De bløde produkter kan have brug for nogle hårde løft/ standsninger for at komme ud af containerne, og derfor synes jeg det er uheldigt at have hårde og bløde fraktioner i samme container

Glas fra indsamling hos enkelthusstande afhentes i Fredensborg Kommune med en to-kammer komprimatorbil. Man kan naturligvis justere komprimeringsgraden, men bruge en sådan bil helt uden komprimering, tror jeg ikke er muligt. Det som ikke er knust ved afhentningen vil knuses yderligere ved omlastning inden transport til sortereanlæg.

Da det er en lang og dyr transport, vil jeg umiddelbart tro, at man sikrer fuldt læs i containerne. Dvs. at man ikke gør sig umage med at undgå knusning.

Det aktuelle indlæg fra sortereanlægget, hvor der gøres opmærksom på den meget store andel, som ikke kan genanvendes, tyder på, at det ikke kun er i Fredensborg, at sådanne forhold gør sig gældende.

Diskussionen er - også - interessant i forhold til den debat, der handler om vores boform i fremtiden, set med klima-briller. Enfamiliehuset er bare ikke det smarte valg. Nu åbenbart heller ikke når det kommer til vores evne til at indsamle og genbruge ressourcer fra vores husholdninger.

Det er jo tidligere vist, at den enkeltes CO2-aftryk er væsentligt lavere, hvis man bor i etagebolig i en by med kort adgang på gåben eller cykel til indkøb, tandlæge, frisør osv osv. Se ikke mindst Simon Kjær Hansens 'Forsvar for storbyen', som beskriver, hvordan den gennemsnitlige københavners CO2-aftryk er halvt så stort som gennemsnitsdanskerens; bla. fordi man deler det meste med de fleste andre. Det er både synlige ting som legepladser og bybusser, men også alt det, som vi slet ikke ser. Med en enkelt rørledning kan man sende grøn fjernvarme til hundredvis af husstande. Det er alle de egentlig helt uerkendte deleordninger, som folk benytter sig af, der gør byen utroligt bæredygtig.

Åbenbart også, at man i byen deler affaldsstationer på gaden, som ikke kun hjælper til mindre transport, når de skal indsamles - men også til renere fraktioner!

I Fredensborg Kommune indsamles glas særskilt i den ene del af en to-kammerspand - i det andet rum er der metal.

Ved at indføre husstandsindsamling af glas forventede man at få større mængder til genanvendelse, men man glemte noget: At husstandsindsamling medfører afhentning med komprimatorbiler, som igen via presning omskaber alt glasset til skår.

I Fredensborg Kommune indsamles glas særskilt i den ene del af en to-kammerspand - i det andet rum er der metal.

Hvis man samler flere fraktioner i samme spand er problematikken en anden. I så fald vil der være et meget stort spild af samtlige fraktioner - jf. tidligere artikler fra sortereanlægget. Det har ført til, at den såkaldte MGP (metal, glas metal) fraktion skal ophøre, men de kommuner som har denne opdeling har et par år til at rette ind. Derfor findes denne fraktion stadig mange steder.

Det er vist længe siden at emballage blev genbrugt. De gamle (øl)flasker der var tiltænkt til genbrug var væsentligt tykke end dem vi bruger idag. Som jeg husker det så blev en ølflaske genbrugt ca. 7 gange inden den måtte omsmeltes. Genbrug har en del ulemper.

En tidl. sammenligning hos Miljøstyrelsen viser ca.

• 0.8 kg ækvlvalent CO2 aftryk/kg ved produktion ud fra oprindelige materialer
• 0,1 kg ved egentlig genbrug (passer meget godt med 7 x brug af ølflasker)
• 0,6 kg ved genopsmeltning

https://genanvend.mst.dk/tema/glas/# ("Hvorfor er genbrug og genanvendelse af glas godt for miljøet"; det fremgår, at siden ikke er opdateret siden 2017; ved derfor ikke om disse data stadig holder vand. Jeg har ikke lige fundet nyere tal, men genbrug ser bedre ud hér)

indføre pantsystemer i højere grad?

Mine tyskerdåser ryger til genbrug, alle flasker ligeledes.

Pant hører 30'erne til

genbrugelige emballager blev taget fra til rengøring,

Så mon ikke den ekstra mængde, som man ønskede at indsamle, i stedet bliver negativ.

Ved at indføre husstandsindsamling af glas forventede man at få større mængder til genanvendelse, men man glemte noget: At husstandsindsamling medfører afhentning med komprimatorbiler, som igen via presning omskaber alt glasset til skår.

Ved at indføre husstandsindsamling af glas forventede man at få større mængder til genanvendelse, men man glemte noget: At husstandsindsamling medfører afhentning med komprimatorbiler, som igen via presning omskaber alt glasset til skår.

Da sorteringen ikke er 100 % korrekt og den indsamlede mængde derfor også vil indeholde små mængder porcelæn, små mængder metal og glas, som ikke er emballageglas, bliver det derfor nødvendigt at køre den indsamlede mængde til sortering - inden den kan genanvendes.

Da den blandede masse heller ikke er farvesorteret ender man med glas af absolut ringeste kvalitet - og som det fremgår af artiklen, med et meget stort spild til følge.

Så mon ikke den ekstra mængde, som man ønskede at indsamle, i stedet bliver negativ.

Tidligere indsamlede vi via kuber eller containere på genbrugspladserne. De indsamlede mængder blev behandlet skånsomt - dvs. med mindst mulig knusning - og leveret til et sortereanlæg, hvor genbrugelige emballager blev taget fra til rengøring, rensning og genfyldning, mens resten blev til farvesorterede skår og en sidste rest endte som affald, fordi der var iblandet fremmedlegemer, som ud over det nævnte også f.eks. er krystalglas, som har et meget højt blyindhold, elpærer, lysstofrør mm.

Når det nu om lidt viser sig, at vi bliver nødt til at gå tilbage til den tidligere indsamlingsform for at opretholde genanvendelsen af glasfraktionen, må det konstateres, at der landet over er indkøbt et stort antal plastspande, nye renovationsbiler og ansat personale til den nye ordning.

Skønne spildte kræfter og forgæves investerede penge - finansieret via renovationsgebyrerne.

Mon ikke vi fortjener en direkte og dybfølt undskyldning fra Miljøministeren og Miljøstyrelsen, der har ladet dette blive besluttet?

Da indsamling af plast til genanvendelse helt åbenlyst er tilsvarende uhensigtsmæssigt, vil det være en god idé om kommunerne omgående stoppede alle indkøb af nye beholdere, så pengespildet ikke bare fortsætter.

De fejlanskaffede beholdere kan så anvendes til rest- og madaffald i stedet for til glas og plast.

Jeg har lige prøvet din Randers hjemmeside og søgt på bremseskive - hvilket den ikke kender. Prøvede med bremseklods og det kendte den heller ikke.</p>
<p>Eftersom netop bremseskive og bremseklods skal i metalcontaineren på genbrug, så skal det vel også i metal hjemme ? Og så skal appen vel kende det ?</p>
<p>Jeg landede i hvert fald i diskussion med skraldemanden om hvorvidt der måtte være bremseskiver i min affald

Genbrugsplads Afleveres i container 28 - Metaller"

Det er rigtigt at bremseskiver ikke er udspecificeet, men både hjulkapsler og fittings af metal er udspecificeret og skal i samme beholder, så jeg synes ikke et er svært at finde ud af. Men er du i tvivl - og bor du i Randes - så spørg på websiden eller i app'en. Så kommer både bremseskiver og bremseklodser sikkert til at stå i guiden fremover.

Jeg landede i hvert fald i diskussion med skraldemanden om hvorvidt der måtte være bremseskiver i min affald

Jeg har lige prøvet din Randers hjemmeside og søgt på bremseskive - hvilket den ikke kender. Prøvede med bremseklods og det kendte den heller ikke.

Eftersom netop bremseskive og bremseklods skal i metalcontaineren på genbrug, så skal det vel også i metal hjemme ? Og så skal appen vel kende det ?

Jeg landede i hvert fald i diskussion med skraldemanden om hvorvidt der måtte være bremseskiver i min affald

Jeg mener helt ærligt at det er en håbløs tilgang at lade den enkelte husstand finsortere sit affald. Der er et hundretals plasttyper (eller mere?) der ikke skal blandes sammen for en ideel sortering. Der er tilsvarende et titals (eller mere?) glas og keramik typer der ikke skal blandes. Så er der metallerne - hvis man kigger på en aluminiumsdåse er der fire forskellige lægeringer (selve dåsen, låget, ringen man trækker i og den lille nagle som ringen sidder i) - disse må ikke smeltes sammen hvis det skal genbruges til fuldværdige produkter. Det her siger mig at det er alt for komplekst for den almindelige forbruger at holde styr på. Derudover hænger man på 10 ulige skarldespand indendøres og tilsvarende ude i indkørslen. De tager plads, de er grimme og de bliver hurtigt ulækre.

Det her skal løses med teknologi til sortering, kombineret med regulering for at begrænse typer af emballage, og mærkning så man kan se hvad de ulige ting er lavet af.

Metal ? Er det også Kviksølv og Gallium ?

Nu er jeg nysgerrig: Har du, sådan helt generelt, ofte større mængder Kviksølv og Gallium du skal bortskaffe?

Hvis det er tilfældet er en specialiseret produkthandler sikkert interesseret i at aftage det, ellers har den lokale genbrugsplads en fraktion der hedder farligt affald hvor de gerne tager imod...

Der vil altid være hybridprodukter, som er nærmest umulige at skille ad - og hvor skal de så placeres? Sylteglas med lukkemekanisme i metal er et eksempel...

Måske er det i de tilfælde bedre at lade (noget af) blandingsaffaldet ryge i restcontainer, så det ikke forstyrrer en genbrugsproces!?

Generelt er Informationen for affalds indsamling alt for ringe.</p>
<p>Hård plast vs blød plast, handler jo om hvorvidt det er en folie eller støbt ? Eller ?</p>
<p>Metal ? Er det også Kviksølv og Gallium ?</p>
<p>Og glas etc - er det vinduesglas og bilruder og hærdet glas ?

Her kan du finde svar på de fleste af dine spørgsmål. Kviksølv skal f.ex. ikke i beholderen til metalemballage.

Gallium finder jeg ikke svaret på, men skulle spørgsmålet være praktisk relevant, er der en adgang til at spørge.

Der er sikkert en tilsvarende guide i kommunen, hvor du bor.

Sådan er det, hvor jeg bor.

om en glascontainer står på privat grund eller ude på vejen kan ikke gøre forskellen.

På privaten er det en beholder med låg, hvor der , som der står skrevet, ofte fyldes glas i poser.

Hvad hvis man krævede at "Samtlige" produkter der sælges skal have en etiket med tallene 0 til 9. Hvert tal indikerer hvilken skraldespand netop denne vare skal i. Så er det professionelle der vurderer om et glas med metalkant kan komme i glas, eller om det skal i rodebunken. Det vil gøre det så nemt at alle borgere kan finde ud af hvor tingene skal puttes i.

Sådan er det, hvor jeg bor.

"Møgsommeligt" - er det en vits eller skulle det have været "Møjsommeligt"?

Uanset om det er teknologi eller organisering eller information der mangler, så kunne det måske løses ved at man betalte glasværket for at lave en form for manuel indgangssortering hvis der ikke er en anden måde at fjerne metal, keramik og andre urenheder på?

Det var jo en måde at forhindre at glasset blev smadret i komprimatorbilen.

Ved godt at det har noget med volumen af de andre affaldsprodukter at gøre: plastik og pap; men så kunne man have en større container til de 2

Klynkeri er måske ikke kønt, men nogle gange den eneste måde at blive hørt på. For nyligt fortalte Ardagh, at Miljøstyrelsen ikke mente der var nogle glasproducenter i Danmark og de derfor slet ikke bliver hørt ift. kildesortering. Ardagh gav f.eks. udtryk for at de ikke ønsker farvede og ufarvede glas i samme kontainer. Så nytter mere information til borgerne jo ikke hvis miljømyndigheden kun opstiller én kontainer til alt glas. Jeg kan jo ikke gøre noget som forbruger.

Se hvor varen er produceret. Rigtig meget bliver importeret. Her er det svært at få producenter til at rette ind efter særregler fra lille Danmark.

Så om 20 år, så bliver alt godt...

Se hvor varen er produceret. Rigtig meget bliver importeret. Her er det svært at få producenter til at rette ind efter særregler fra lille Danmark.

Ja, det er lidt ligesom de latinske navne på sygehusenes afdelinger. Der skal stå Glasflasker og sylteglas - Hver gang noget består af 2 elementer, bliver man i tvivl: Træ og metal - plastik og pap - Stof og metal - skal en hullet skjorte til genbrug eller brændbart? Men måske man i branchen skulle snakke lidt mere sammen- for NOGET er rigtig fint hos os - men der er bestemt også nitter. Et indslag her i tråden oplyser, at problemet er kendt i Sverrig. I Holland har man affaldsøermed underjordiske kuber/containere - og sorterer i øvrigt glas i: Klart, Grønt og Brunt. I flere delstater og byer i Tyskland har man meget lang erfating med affaldssortering. I Minsk opstillede man containere og lukkede affaldsskaktene - mange reagerede med "civil ulydighed" og smed blot affaldet ud nover altankanten. Hos os - i landdistrikt - kommer der 5 lastbiler i løbet af en 14 dages periode - og hver husstand har vist omkring 40 l affald om ugen.

Det er vel en del mere energikrævende at omsmelte glas end at sortere, rense og genanvende.

Pantautomater koster jo også at bygge.

Kunne man få producenterne af fødevarer på glas til at samles om nogle få typer og størrelser

Der er brug for en App som kan hjælpe med affaldssorteringen.

Tag et billede af dit affald, og lad app'en fortælle hvilken af dine 10 containere det skal i.

Generelt er Informationen for affalds indsamling alt for ringe.

Hård plast vs blød plast, handler jo om hvorvidt det er en folie eller støbt ? Eller ?

Metal ? Er det også Kviksølv og Gallium ?

Og glas etc - er det vinduesglas og bilruder og hærdet glas ?

Askebægre?

Ved bringeordninger får man nok frasorteret de borgere, der ikke kan eller orker at sortere korrekt. Deres glas røg så tidligere i det alm. affald.

Det er vel en del mere energikrævende at omsmelte glas end at sortere, rense og genanvende. Kunne man få producenterne af fødevarer på glas til at samles om nogle få typer og størrelser af emballage og indføre pantsystemer i højere grad?

"Møgsommeligt" - er det en vits eller skulle det have været "Møjsommeligt"?

Anyway. Det jeg vil sige er at hjemmesortering er kommet for at blive. Så lad os se hvordan vi kan gøre det bedre.

Ja, om en glascontainer står på privat grund eller ude på vejen kan ikke gøre forskellen. Så må man se på hvad det er. Måske hjælper det runde hul, som forhindrer større ting i at komme i. Her må man oplyse om, at det kun er glas der må komme i og den smadrede glastallerken eller fad har det bedst et andet sted.

Man skal også oplyses om hvor meget der skal gøres rent. Nogle steder står der, at let fjernelse af madrester er nok, andre steder skal det gøres mere rent. Det er ikke nemt for os.

Det er ikke nemt, men man skal uddannet hele landet i noget nyt - ligesom dengang man ikke måtte smide batterier ud mere. Det kan lade sig gøre og derefter går meget at oplysningen i arv fra generation til generation.

Men det kræver en del mere end en vag brochure fra kommunen.

Nu ved vi jo ikke hvordan artiklen er kommet i stand. Men alle de interviewede personer fremstår som nogle pivehoveder. Måske er det journalistens vinkling der gør det.

Anyway. Det jeg vil sige er at hjemmesortering er kommet for at blive. Så lad os se hvordan vi kan gøre det bedre.

Det virker oplagt at det eneste, som kræves, er information til borgerne. Det er jo nemt, at lade være med at smide det gamle ildafste fad i glascontaineren f.eks. Hvis bare man ved det. Jeg er selv ofte i tvivl. Hvor godt skal et embalageglas rengøres? Hvor slemt er det med en smule metal, som f.eks. metalringen fra et skruelåg på en flaske? Osv. Husstandscontainere burde ikke være ringere end al mulig anden indsamling fra husstandene.

Når man har med affald osv. at gøre, er 'møgsommeligt' en nærliggende stavefejl. Men forstavelsen kommer altså af 'møje' og ikke 'møg'. Interessant artikel i øvrigt.