Mødres usunde kost kan skade barnet helt ind i voksenlivet

De fleste gravide ved, at de skal passe på med alkohol, rygning og visse former for medicin, mens de er gravide. Men færre er måske opmærksomme på, at også andre ting som for meget chokolade og light-sodavand eller for lidt fisk kan have betydning for, hvordan deres ufødte barns helbred udvikler sig, når det bliver voksent.

Netop sammenhængen mellem den gravides spisevaner og sundhedskonsekvenserne for barnet er i fokus ved en international konference i København, hvor Center For Føtal Programmering (CFP) præsenterer de første resultater af deres forskning i, hvad moderens kost under graviditeten har af betydning for barnets sundhed senere i livet.

»Hvis vi kan finde ud af præcist, hvor i generne, der sker en kodning, så kan man måske finde lægemidler, som forhindrer, at skaden sker. Hvis det er sådan, at de gravides forhold og de påvirkninger, de udsættes for, har en betydning for deres børn resten af livet, så er det jo vigtigt at kunne rådgive gravide endnu bedre om, hvad de bør spise, og hvad de bør undgå,« fortæller professor Sjurdur Frodi Olsen fra Center for Føtal Programmering og Statens Serum Institut.

Usund kost

Føtal programmering – eller fosterprogrammering – er en særlig forskningsretning, som søger at afklare, hvad forskellige forhold i fostertilstanden har af betydning for, hvilke sygdomme man udvikler senere i livet. Mere og mere tyder nemlig på, at en række påvirkninger lægger spor eller koder fostrets celler til at opføre sig på en særlig måde, længe efter fostret har forladt livmoderen.

Forskerne på CFP kigger både på de epidemiologiske forhold, de human kliniske og har også udviklet dyremodeller til at undersøge mere konkret, hvordan uheldige spisevaner påvirker fostret og barnets udvikling senere i livet.

»Noget af det interessante i vores undersøgelser er, at mange af de påvirkninger, som kroppen kan blive udsat for ved usund kost efter fødslen, kan man rette op på igen ved at ændre kosten. Men er påvirkningen sket inden fødslen, så holder det ved og vil komme kraftigere og kraftigere til udtryk, jo ældre man bliver. Desværre har vi i øjeblikket ikke nogle gode indikatorer af, om der er sket en uheldig påvirkning i fostertilværelsen,« siger lektor Mette Olaf Nielsen, Center for Føtal Programmering og Københavns Universitet.

Fokus på stamceller

Forskerne har blandt andet kig på stamcellerne, når det gælder om at finde frem til de mekanismer, der spiller ind ved føtal programmering.

»Kroppens stamceller er vigtige for at kunne reparere skader, der opstår senere hen i livet, og der er noget, der tyder på, at stamceller i fedtvæv ikke fungerer lige så godt. Så ved føtal programmering ændrer det på reparationsmekanismerne i kroppen, som kan minde om en hurtigere aldring, men det ved vi ikke så meget om endnu,« forklarer Mette Olaf Nielsen.

Hun peger også på, at der er forskel på, på hvilken måde den føtale programmering rammer kroppen, alt efter om det sker tidligt i graviditeten eller sent.

»Det hænger selvfølgelig sammen med, at i det tidlige fosterliv udvikles alle organerne, og i det sene fosterliv bliver organerne modnede mod den funktion, de skal have, efter barnet er født.«

Fiskeolie er godt

Det er ikke kun de negative konsekvenser, som forskerne har haft fokus på. Eksempelvis har de også undersøgt betydningen af, at gravide spiser polyumættede fedtsyrer som eksempelvis Omega-3. Her mener de at kunne konkludere, at indtagelse af Omega-3 under graviditeten eksempelvis forebygger for tidlig fødsel. En række undersøgelser tyder også på, at der er en sammenhæng mellem moderens indtag af Omega-3-fedtsyrer og børnenes risiko for at få astma og allergi.

Mette Olaf Nielsen gør desuden opmærksom på, at forskningen i føtal programmering er af ret ny data, og der derfor stadig mangler meget forskning i, hvilke stoffer eller hvilke vaner der kan få betydning for fostrets senere liv:

»Vi kan ikke lave en endegyldig liste, for så mange undersøgelser er der ikke gennemført endnu. Undervejs vil der jo komme konkrete anbefalinger, men når man er gravid, skal man jo ikke have så mange spekulationer, og heldigvis er der også meget, der tyder på, at der skal en hel del til, før der indtræder en programmering.«

Center for Føtal Programmering er et tværfagligt forskningscenter, der støttes af Det Strategiske Forskningsråd med deltagelse af forskere fra bl.a. Statens Serum Institut, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, DTU og Rigshospitalet. Forskerne arbejder blandt andet med forskningsprojekter, der ser på moderens kost og betydningen for sygdomme som blandt andet type 2-diabetes, høfeber/allergi/eksem og kræft.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Meget interessant og vigtig forskning må jeg sige. Men automat-reaktionen med at ville udvikle eventuelle piller og medicin, er komplet ... ja lad mig bare sige ordet: idiotisk. Hvorfor? Jo, fordi hvis man kan få den pågældende gravid til at tage disse piller, så kunne man jo ligeså godt få den pågældende til at indtage de nødvendige vital-stoffer! Og det ville endda være langt billgere, mere effektivt og helt uden eventuelle binrikninger. Men klart...så tjener man måske ikke så mange penge...penge som de pågældende gravid jo nok alligevel ikke har. Strategien er bare grinagtig på alle måder og fra alle vinkler. Kunne man dog ikke bruge sin tid på noget bedre, der kunne gavne? Jeg kan godt komme med forslag, hvis det er idéer man mangler? :-)

  • 0
  • 0

og vi dør med garanti hele bundtet før eller siden.

"Mødres forkerte kost" er meget gammel og ikke ny viden, da det er rimeligt indlysende, at et barn kan skades af en voksens uvidenhed eller tåbelighed - både før, under og efter graviditet.

Vi får her blot igen nogle nye stumper viden, men "der mangler stadig meget forskning", som der heldigvis er anført.

Spørgsmålet fra det undrende folk er så: "Mangler Center for Føtal Programmering mon en genbevilling", eller er det her afrapportering iht. kontrakten ?

  • 0
  • 0

Min mor, spiste nok ikke mange fisk, men i stedet lavede mad hver dag, og røg cigeretter til hun døde, uden det gav problemer for jeg og min kære søster. Hun drak ikke sodavand. Finn Bjerrehave Vig

  • 0
  • 0

så kan fodermesteren her forklare hvad man fodrer med og hvorfor man ændrer forderblandinger, efter dyrenes behov, om de lakterer eller er på vej i brunst. Landbruget ved alt, om supplering med vitaminer og mineraler og om grundfodring med "grøntsager". Svinet om mennesket har meget tilfælles.

I min familie måtte vi ikke ryge, så fik vi ikke kørekort, vi fik sund meget varieret kost, vitaminpiller, fisk to gange om ugen og alligevel Omega 3 (torskelevertran - uaghhh) Det havde min Mor lært af sin Mor og var blevet opdattet på Sygeplejeuddannelsen. Sodavand drikker jeg kun med Rom i.

Danmark har udviklet de højest ydende Husdyr i Verden, for at de ikke skal bryde sammen, skal de fodres optimalt i alle livefaser. Lad forskere besøge fodermestrene i en uge.

  • 0
  • 0

Stikord hvis folk vil læse mere:

Epigenetics Fetal programming DNA modifications (methylation primarily) Chromatin remoddeling micro RNA (miRNA)

Meget spændende og relevant forskning.

  • 0
  • 0

Hørt! Ja, besynderligt nok ved man ret meget om dyrs næringsbehov, men det er som om der er nogle barriere, når det kommer til mennesket. Håber det bliver bedre med tiden.

PS. "besynderligt" er det måske egentligt ikke, for det handler om økonomi, profit og penge. Der kan hentes meget af det ved at anvende de rette foderprincipper på dyrene. Måske vil det hjælpe, efterhånden som det går op for samfundet (og individdet), hvor meget ekstra økonomi/profit der vil være at hente, ved at forske i og udbrede viden om menneskets næringsbehov? Det vil i hvert flad være en stærk drivkraft er jeg sikker på. For den enkelt såvel som for samfundet.

  • 0
  • 0

Der har været en del resultater ligesom denne undersøgelse. Det der slår mig er, at de tilsyneladende aldrig finder noget der forbedrer liv og levealder eller sygdomme. Af og til burde der være noget kost som forbedrede forholdene. Hvis de bliver ved i samme takt, kan vi jo snart ikke spise noget uden at det gør vores liv dårligt. Jeg bliver træt af alle disse sundhedsråd, for det har vist sig, at de alligevel skifter hvert andet år.

  • 0
  • 0

Sikke noget sludder. Der har været et kæmpe boost i vores viden omkring kost og sundhed de seneste år. Du kan læse mere her, hvis du er interesseret: http://whfoods.org/essential-nutrients/ Groft sagt vi de fleste dankskere have godt at at indtage mere omega 3, D3 vitamin og fiber. Problemet er nok mere, at de fleste kun skaffer deres viden/info fra de gængse medier. Det er ikke godt nok, derfor bliver de ikke klogere på emnet.

Generelt set er der dog stadig plads til mange forbedringer af vores viden (!), men "vi" ved dog en hel del om hvad der er godt for de fleste at spise mere af.

  • 0
  • 0

Pålægger skyld. Kvinder, der i god tro har taget diverse lægemidler- og får handikappede børn. Det er deres skyld!

Selv kan jeg ikke fordrage fisk (uden dem på dåse- og så skal man passe på kviksølv), og jeg drikker kun sodavand som i Gin &Tonic.

Hvis der var fuldstændig klarhed over alle de mere underlige E-numre og deres brug, så kunne man måske lave en konklusion. Da jeg var barn, var der madskandaler om farven i røde pølser (okay, i dag bruges nitrit), og man kunne få cola uden farve..! Der var også vingummi med farvestoffer, der siden er taget af markedet.

Det er rigtigt svært at påpege enkelt årsager, når der er en umpteenth af mulige årsager. Ikke bare kosten, men ALT i ens omgivelser. (Bly i benzin, kviksølv og parfumer).

Min mor malede med terpentin og røg cerutter... Der er mange muligheder.

Der er også den måde vores fødevarer er behandlet på, mens de var i live. Kviksølv indgik i bejsning af korn fx. Svin på antibiotika, kvæg- der fik stråforkortere...

Mvh Tine- der har taget skade Tine

  • 0
  • 0

Hejsa Tine.

Ja jeg tænkte straks i samme baner, da jeg læste overskriften første gang! Undrede mig over at ingen havde skrevet om det før din kommentar. Men så igen... du er det første kvindelige indslag på tråden, så det forklarer jo nok en del? Men jeg tror nu egentligt nok, at artiklen er skrevet i "den objektive ånd", det er bare mænd der har skrevet det, så der tages ikke særlige hensyn :-).

Skyld er jo altid et subjektivt begreb og helst noget man skal holde sig langt fra, hvis man ønsker at skive noget som helst fornuftigt om videnskab og især videnskabens resultater. I princippet er der jo ikke noget i vejen for at afdække nogle årsags-sammenhænge, så det man kan angribe, er måden det formidles på. En mere sober overskrift ville vel være: "Moderens kost under graviditeten kan påvirke barnet helt ind i voksenlivet" ?

Er du interesseret i E numre, kan jeg anbefale følgende:

http://www.toft.dk/e-nummer/vis/baggrund/t... http://www.toft.dk/e-nummer/

  • 0
  • 0

Af skade bliver man klog ... du er en klog pige, Tine.

Men hvorfor har vi så svært ved, at lære af de erfaringer "vi" gør, og ikke eksportere problemerne (out source "arbejdet") til "nye" uvidende? Jeg tør godt påstå, at det alene skyldes "systemet" - læs= det økonomiske system. Det enkelte menneske har ingen skyld - med mindre altså - at man har Viden - økonomisk formåen (til at frigøre sig) får man først, når man har "solgt" et produkt. Så er "ringen" sluttet.

Jeg læser forbrugerbladet Tænk og kan varmt anbefale også det sidste blad. Her er en MULIGHED for at blive klogere og straks reagere på sin Viden med sin stemme.

http://taenk.dk/nyheder/gor-forbrugerdagen...

Jeg nyder gerne andre Udsøgte Produkter, f. eks. Honning. Bierne og deres ekstremt højtudviklede og specialiserede samfund dør/ uddør, hvis de udsættes for/ samler nektar fra blomster, der er ”skadede”. Coop ved det og skriver da også på netop Honning ikke nogen deklaration – men bare:

Oprindelse: Fra et sted i Verden.

Min ynglingsblomst er forårsbebuderen Erantis, nogle af de første blomster Bierne kan trække på. Erantis flyttes let, for når de er afblomstrede, sidder de mange to millimeter store frø helt frit og kan rystes ned i en lille hånd. Man strør bare frøene under en busk eller et træ, de spirer frem det følgende år, holder man RIVEN væk og sikrer at bladene bliver liggende, blomstrer de i den lette skygge fra et nøgent træ og Erantis´ ens tætte løv forhindrer det meste ukrudt i at fremspire. Kniber det med at fastholde bladene under træer og buske, kan man med fordel klippe et par grene og lægge dem på jorden, for eksempel de smågrene man klipper af Hækken. Som fagmand bruger jeg kun saksen fra Wolf Garten, model RS 22, den med trækkende skær, som let skærpes med en almindelig fil. Grene fanger blade og bladene lukker for ukrudtet. Man sparer turen til Genbrugspladsen og mister ikke de næringsstoffer, som grene og bark frigør under nedbrydningen. De opbevares i Erantis´ens rodknolde … til Bierne … og til Pigerne, der er ude med RIVEN :-)!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten