Mød Skinbow – syntesebiologiens egen zebrafisk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mød Skinbow – syntesebiologiens egen zebrafisk

Zebrafisken Skinbow ville lyse festligt op i ethvert akvarium, men det er nu ikke derfor, at en gruppe amerikanske forskere har genmodificeret den.

Ideen med at få hver celle i fiskens yderste lag til at lyse i forskellige farver bunder i, at de gerne vil vide, hvor hurtigt hud heler efter en ulykke eller operation.

Det kan de se i realtid gennem flere uger - eller hvor længe cellen nu lever - ved at følge de farvede celler gennem et mikroskop. For zebrafiskens vedkommende fulgte de cellerne i tre uger, som nogenlunde dækker over en almindelig udskiftning af hudcellerne, skriver Duke University fra staten North Carolina, som står bag forskningen, i en pressemeddelelse.

»Det er, som om man giver hver cellen en individuel stregkode. Du kan se præcist, hvordan individuelle celler opfører sig kollektivt under regenerering (af væv, red.),« fortæller Chen-Hui Chen, postdoc i forskergruppen.

Læs også: Muterede bananfluer giver ny viden om menneskelige sygdomme

Forskerne fandt bl.a. med denne metode ud af, at hvis fisken fik amputeret en finne, gennemgik hudcellerne tre forskellige processer for at beskytte det helende sår.

Der skete nemlig det, at hudceller fra laget under såret kravlede op for at dække og beskytte det nye og skrøbelige væv, og i stedet blev nye hudceller dannet som erstatning for de gamle. Samtidig så de cellerne på kanten af det nye væv vokse sig midlertidigt større for at være med til at dække.

»Det interessante ved denne type studie er, at du ved ikke, hvad du skal forvente, men du har en god måde at visualisere det på,« siger Kenneth Poss, som stod i spidsen for forskningen, til Nature.

Brainbow-teknologien hjælper forskerne med at følge hudcellernes vej gennem livet. Illustration: Chen-Hui Chen, Duke University

Læs også: Gensaksen Crispr bringer forskerne tilbage i tiden

Baseret på Brainbow-teknologi

Teknikken er baseret på den såkaldte Brainbow-teknologi, som dækker over en metode, som forskere fra Harvard i 2007 havde held med at indsætte gener fra lysende koraller og vandmænd ind i forsøgsmus’ dna sammen med bakterieproteinet Cre, som aktiverede farvegenerne. Det skriver lifescience.com.

Da disse gener kodede for et fluorescerende proteiner i farverne gul, rød og cyan, fik hver nervecelle en tilfældig kombination af disse farver, hvilket gjorde, at det var muligt at skelne dem fra hinanden i hjernen.

For zebrafisken er det så hudcellerne og hornhinden, der er gjort farvestrålende og selvlysende i technicolor-farverne rød, grøn og blå. I princippet giver det cellerne 5.000 forskellige farvemuligheder, men i realiteten kan man kun skelne ca. 70 fra hinanden i mikroskopet, hvilket også er nok, understreger Nature.

Læs også: Gensaksen CRISPR kan nu også klippe i RNA

Gruppen håber på at opdage andre interessante muligheder ved teknologien. Det kunne være at undersøge, hvordan f.eks. kræft, medicin eller infektioner påvirker helingsprocessen.

Forskergruppen har fået resultaterne publiceret i tidsskriftet Developmental Cell.

Se princippet i videoen nedenfor:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten