Mød ingeniøren, hvis mission er at forandre samfundet

Mange vil nok mene, at civilingeniør Camilla Kring ikke er nogen rigtig ingeniør, for i sit firma Supernavigators dimensionerer hun hverken huse eller udvikler it-systemer, men hjælper sine kunder med at ændre vaner og kultur og dermed få mere fleksibilitet i tilværelsen.

Selv mener hun dog, at hendes arbejde rummer selve kernen i ingeniørfaget: at løse problemer. Det fortæller hun i en video, som Ingeniørforeningen har produceret.

Opret dit cv på Jobfinder - og lad virksomhederne finde dig.

I bund og grund handler ingeniørfaget om, at der er et problem og en løsning, og jeg har jo netop fundet en løsning på, hvordan man kan skabe en mere fleksibel kultur.Camilla Kring, civilingeniør og indehaver af Supernavigators

Camilla Kring har også startet foreningen B-samfundet, der arbejder for et fleksibelt samfund, der understøtter forskellige familieformer, arbejdsformer og døgnrytmer.

»Ingeniørfaget har udviklet sig, og det handler ikke kun om, at man er kemiingeniør, maskiningeniør eller bygningsingeniør. I bund og grund handler ingeniørfaget om, at der er et problem og en løsning, og jeg har jo netop fundet en løsning på, hvordan man kan skabe en mere fleksibel kultur og også give mennesker nogle værktøjer til at navigere i det fleksible liv,« siger hun på videoen.

Camilla Kring er ikke i tvivl om sit mål:

»Jeg har det her ene, klare fokus og det har jeg arbejdet på i over ti år – det er min livsmission,« fortæller hun.

Engagementet og lysten til at ændre samfundet fejler ingenting, som det også fremgår af videoen:

»Gudhjælpemig er der 75 procent af danskerne, der stadig møder klokken 8 og går hjem klokken 16. Jeg forstår det ikke, og det er noget af det, der pisser mig af. Vi har infrastrukturproblemer fire timer i døgnet, hvis vi flytter vores måde at bevæge os på, behøver vi ikke bygge nye veje. Det handler om at tænke på nye måder,« siger Camilla Kring.

Læs også: Medarbejdere i balance er sundt for virksomheden

På videoen følger vi blandt andet civilingeniøren til et møde på Frederiksberg Ny Skole, hvor hun sammen med ledelsen afprøver, hvad der sker, hvis det er forældrene og ikke skolen, der beslutter, hvornår eleverne møder. I begyndelsen mødte forsøget modstand, men i dag har 60 procent af forældrene valgt de frie mødetider.

Læs også: »Som selvstændig kan jeg tage en beslutning med hjertet«

Ingen flaskehalse
Nu må skarven skydes med dum-dum kugler
PVC er i fremgang trods antikampagner
En eftermiddag hos Karen og Birger