Mød Danmarks nye pansrede mandskabsvogn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mød Danmarks nye pansrede mandskabsvogn

Illustration: Steffen McGhie

Man kan ikke sige, at forsvaret med Piranha V har peget på en kandidat, der lå lige til højrebenet som Danmarks nye pansrede mandskabsvogn (PMV).

I kontrast til en populær politisk ambition om at rette materiel­anskaffelser mod hyldevarer, der er afprøvet i operationer, har partierne i forsvarsforligskredsen på anbefaling fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) valgt en kandidat, der aldrig har været i tjeneste, og som får Danmark som den første kunde i ordrebogen.

Det er ellers ikke, fordi feltet har manglet hyldevarer. Bæltekøretøjet Ascod, der lige som Piranha V er produceret af forsvarsgiganten GDELS, er i dag i brug i Spanien og Østrig, og Spanien har bestilt yderligere 190 eksemplarer. Storbritannien får fra 2017 til 2024 leveret infanterikampkøretøjs-versionen af Ascod i 589 eksemplarer.

Læs også: Her er Danmarks nye PMV

Hvad angår CV90 fra svenske BAE Systems Hägglunds, har Danmark i forvejen 45 eksemplarer af versionen CV-9035, som er et infanterikampkøretøj baseret på samme platform, og CV90 er at finde i forskellige versioner i Holland, Norge, Schweiz, Finland og Østrig. CV90 har endvidere deltaget i flere internationale operationer, og både de danske, svenske og norske versioner har været anvendt i kamp i Afghanistan.

VBCI fra franske Nexter er i brug hos det franske forsvar og er ligesom CV90 testet i kamp, senest i Mali i 2013. Projektrisikoen for både Ascod, CV90 og VBCI er med andre ord lav, og med et højt antal køretøjer i brug er alle tre sikret opgradering og videreudvikling i køretøjernes fulde levetid.

Droppet i UK

Med Piranha V risikerer det danske forsvar derimod at stå alene med alle udgifter til opgraderinger.

Piranha V blev i sin tid udviklet til det britiske forsvar og blev i 2008 udpeget af det britiske forsvarsministerium som Storbritanniens næste panserkøretøj over Boxer fra tyske Artec og Nexters VBCI. Senere samme år droppede briterne imidlertid indkøbet på grund af uoverensstemmelser om kontrakten.

Piranha V var sammen med CV90 og VBCI også i spil som det canadiske forsvars nye PMV, men canadierne aflyste i 2013 PMV-indkøbet. Piranha V er stadig i spil i Australien og Kuwait.

Helt forudsætningsløs er Piranha V imidlertid ikke. Som navnet indikerer, er der tale om femte generation i Piranha-serien, og den bygger således på erfaringer fra seriens tidligere generationer, som har en lang liste af operationelle meritter.

En af forgængerne, Piranha III, er i dag i tjeneste i Danmark og en række andre lande, herunder Irland, Belgien, Canada, Brasilien og Sverige, mens USA og Australien har videreudviklet egne versioner. Det danske forsvar har haft Piranha siden midten af 1990’erne, og de har blandt andet har været indsat i Eksjugoslavien, Irak og Afghanistan.

Hvad kan den?

Piranha V er da også, ligesom de øvrige fire slutkandidater, blevet gennemtestet i 17 uger i forsvarets øvelsesterræn ved Oksbøl. I alt 375 tests og målinger er de fem kandidater blevet underkastet af projektgruppen under FMI.

Hærstaben skriver på sin hjemmeside, at Piranha V’s køreegenskaber er ‘sammenlignelige med bæltekøretøjernes’ i vanskeligt terræn. Samme formulering benytter GDELS i sit markedsføringsmateriale. Det traditionelle hovedargument for bæltekøretøjer er nemlig, at bælter klarer sig bedre end hjul i terræn.

Men som ing.dk skrev i sidste uge, har GDELS lige som andre producenter af hjulkøretøjer foretaget en række tiltag for at reducere forskellen. Piranha V har blandt andet styring på tre af køretøjets fire aksler, hydropneumatisk affjedring, større hjul og øget frihøjde samt et centralt dæktryks­system med individuelt tryk for hvert hjul og forprogrammerede dæktryks-profiler for forskellige typer af underlag. Alt sammen ting, som bringer hjulkøretøjet tættere på bælternes egenskaber i terræn.

Læs også: Kløften mellem hjul og bælter bliver mindre

Som hærstaben også bemærker, kan Piranha V ligesom VBCI køre videre, selv om op til fire hjul bliver ødelagt, eksempelvis af miner, hvorimod et bæltekøretøj skal bjærges, hvis bæltet bliver ødelagt.

Bedre beskyttet

Piranha V er også bedre beskyttet mod eksempelvis miner og vejside­bomber end de tidligere Piranha-­versioner. Køretøjets pansersystem beskytter mod RPG’er (Rocket Propelled Grenade), 14,5 mm panserbrydende projektiler hele vejen rundt om køretøjet og frontalt op til 30 mm panserbrydende projektiler. Skroget kan modstå antitank-­miner på op til otte kilo, og sæderne er minebeskyttede.

Læs også: Nordiske lande sagde nej til dansk samarbejde om PMV-indkøb

Blandt de egenskaber, FMI på sin hjemmeside har opgjort for hver af slutkandidaterne, scorer Piranha V også højest på et par stykker. Den har en aktionsradius på 1.000 kilometer, hvilket er næsten halvanden gange så langt som det andet hjulkøretøj i slutfeltet, VBCI, der kan præstere 700 kilometer. Det eneste andet køretøj med samme aktionsradius er bælte­køretøjet CV90.

580 heste

Piranha V er også den hurtigste af de fem kandidater. GDELS har udstyret PMV’en med tyske MTU Friedrichshafens 6V199 TE21 turbo­ladede dieselmotor, som præsterer 580 hestekræfter og en topfart på 105 km/h. VBCI kører 100 km/h, og der er langt ned til de tre bæltekøretøjer, som præsterer mellem 62 og 74 km/h.

Når det gælder bakkekørsel, må Piranha V derimod se sig slået af bæltekøretøjet Ascod. Piranha V har en klatreevne på 60 procent og klarer en sidehældning på op til 40 procent, ligesom VBCI og bæltekøretøjet CV90. Derimod præsterer Ascod en klatreevne på 70 procent og sidehældning på 40 procent.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hærstaben skriver på sin hjemmeside, at Piranha V’s køreegenskaber er ‘sammenlignelige med bæltekøretøjernes’ i vanskeligt terræn...

Alt sammen ting, som bringer hjulkøretøjet tættere på bælternes egenskaber i terræn.

Er køretøjet, eller er det ikke, lige så godt som en PMV med bælter?

  • 2
  • 1

Artiklen antyder at Danmark kan stå med alle udgifter til fremtidig opdatering hvis der ikke findes andre købere til Piranha V.
Kan systemerne i Piranha V, bruges som naturlig opdatering til ældre Piranha III/IV?
Hvis de eksisterede Piranha i stort omfang får opdateringer der deler teknologi med Piranha V, så er problemet ikke så stort.

  • 4
  • 0

Er køretøjet, eller er det ikke, lige så godt som en PMV med bælter?

Det kommer an på, hvad du mener. Idet svarene sådan set står i artiklen.

Et bæltekøretøj har alt andet lige et lavere anlægstryk, og kan derfor køre igennem blødere svump, end et hjulkøretøj uden at synke i. Et bæltekøretøj kan vende om sin egen akse og manøvrere i noget meget lukket terræn; det kan et hjulkøretøj ikke.

Til gengæld er et bæltekøretøj i mange tilfælde værre stillet i høj sne - specielt våd sne, der kan have en tendens til at kage fast under vognen og hæve hele balladen, så bælterne mister deres greb - end et hjulkøretøj. Og hjulkøretøjer har nogle andre fordele, blandt andet at de meget bedre kan transportere sig selv under lange forskydninger. Og de kan, som der står, køre videre, selv om halvdelen af hjulene af ude af funktion; et bæltekøretøj er meget sårbart ifht lige netop bælterne.

Så - i terræn er et hjulkøretøj ikke helt på højde med et bæltekøretøj, mest på grund af den manglende mulighed for at vende på en tallerken. Men det er jo åbenlyst ikke den eneste parameter, man har vægtet.

  • 8
  • 0

"Alt sammen ting, som bringer hjulkøretøjet tættere på bælternes egenskaber i terræn"

Jeg vil nu tillade mig at tvivle på den påstand.

Pmv'er med store hjul, stor frihøjde, flere styrbare aksler, uafhænging hjulophæng, hydropneumatisk affjedring, justerbar kørehøjde og automatisk dæktryksregulering har eksisteret i mange årtier efterhånden og har altså svært ved at se lige præcis hvad det er der skulle gøre Piranha V så meget mere kapabel i terræn.
Den har selvfølgelig mere motorkraft men er så også meget tungere end tidligere generationer af 8x8'ere . Det er muligt at den benytter sig af elektronisk styret kraftoverførsel til hver enkelt hjul hvilket ville være en forbedring over tidligere modeller, men har ikke kunne finde noget materiale der understøtter dette.

Jeg har flere gange observeret Piranha V under testkørsel i Oksbøl hvor jeg bed mærke i dens høje profil, det ser ud til at den har et relativt højt tyngdepunkt og virkede til at være noget side ustabil. De opgivne hhv 60 og 40 % stigninger er jeg også noget skeptisk overfor.Jeg ville i hvertfald være ked af at skulle køre på så skarpe skråninger/hældninger med den.

  • 2
  • 2

Piranha V er fin som afløser for vores "gamle" IIIC model , men som erstatning for hele pmv flåden syntes jeg det er en fejl. Hele den der "enten/eller beslutning omkring hjul og bælter er jeg sikker på vi kommer til at fortryde i det lange løb. Den marginale økonomiske gevinst ved at kun vælge det ene, bliver så langt opvejet af ringere flexibilitet og kapacitet.

Man kan da i det mindste håbe på at vi "kun" køber de 206 stk, så der levnes midler til et evt suppleringskøb af IKK'ere så vi ikke fuldstændig mister evnen til manøvrekrig.

  • 7
  • 0

" bæltekøretøj er meget sårbart ifht lige netop bælterne"

Ja det er rigtigt, dog har de fleste bæltekøretøjer ekstra reserve bælteled med så besætningen selv kan udbedre mindre skader i løbet af relativt kort tid. Iøvrigt kan man i mange tilfælde ved påkørsel af mindre IED'er og almindelige panserminer nøjes med at "short-tracke" dvs korte bæltet op og simpelthen afmontere de beskadigede led. Så bælte KØTJ er altså knap så ubehjælpsomme ved bælteskader som der bliver givet udtryk for i artiklen.

Med helstøbte gummibælter som på armadilloen kan det selvfølgelig ikke lade sig gøre, men der arbejdes i øjeblikket på leddelte gummebælter , der ligesom dem af stål vil kunne skilles ad i sektioner.

"Men det er jo åbenlyst ikke den eneste parameter, man har vægtet"

Nej det er nok nærmere økonomi, signalværdi og industrihensyn der har været prioriteret højest.

Mht prisen kan man så spekulere over at General Dynamics også , med ASCOD 2, vandt det britiske PMV/IKK udbud (FRES SV)ved at underbyde konkurrenterne (bla BAE med en version af CV90) og efterfølgende har det så væltet ind med ekstraregninger og øgede udgifter til projektet.

Og ligesom med DK, blev UK lovet guld og grønne skove og masser af arbejdspladser( tusindvis i england), jobs der lige så stille er forduftet som dug for solen inden produktionen for alvor er startet, og det ser nu ud til at næsten hele fremstillingen af den nye SCOUT kommer til at foregå i hhv Spanien og Østrighvor ASCOD stammer fra.

http://www.generaldynamics.uk.com/scoutsv/

  • 2
  • 3

Ja det er rigtigt, dog har de fleste bæltekøretøjer ekstra reserve bælteled med så besætningen selv kan udbedre mindre skader i løbet af relativt kort tid.

Men køretøjet er vel ikke-mobil indtil besætningen kan komme ud af køretøjet? Eller kan de reparere den indefra beskyttet af panser og plade?

Da jeg var soldat (for mange år siden) lærte vi at bælter var et af de svage punkter, og et ødelagt bælte gjorde et bæltekøretøj ikke-bevægelig.

  • 4
  • 0

Nej. Det ene sted står der, de har sammenlignelige egenskaber i vanskeligt terræn. Et andet sted står der, at hjulkøretøjet (kun) er nået tættere på bælternes egenskaber i terrænet.
Jeg tror, hærstaben strammer den lige lidt rigeligt, når de postulerer, hjulkøretøjer har opnået samme mobilitet som bæltekøretøjer i vanskeligt terræn.


Det kommer vel an på hvordan du definerer "vanskeligt terræn". Hvis vanskeligt terræn er op til 60 graders stigning, med op til 40 grader hældninger og muligheder for venderadier på en 10-20 meter så er deres definition vel god nok?

Det store spørgsmål er jo hvor skal tingene anvendes?

I Danmark? Så er hjul jo glimrende. Nuvel der kan være en enkelt mose eller tre der er "for flydende" efter et kraftigt regnvejr - men man opnår aldrig 100 %. Om vinteren er bælter noget juks, jeg har selv været tilbageholdt som værnepligtig i tilfælde af at vi skulle ud med vores terrængående lastbiler (kun 4 hjul!) og køre ambulancekørsel/trække PMVer fri som havde sat sig på bugen i sneen.

Afrika/Mellemøsten/Afganistan området? Hjul synes umiddelbart at være en fordel her, med længere distancer, forholdsvis tørt klime mv.

  • 4
  • 1

Det kommer vel an på hvordan du definerer "vanskeligt terræn".

Det er hærstaben, der definerer det vanskelige terræn.

Tænker man, at hjul PMV'erne kan følge efter kampvognene i terrænet i stil med bælte PMV'er?

Eftersom vi er nede på to KVGESK, er det nok primært IKK'erne, de nye PMV skal køre sammen med.

Har en Piranha 5 samme terrænegenskaber som en CV9035?

I Afghanistan var problemet, at den nuværende Piranha III var begrænset i valg af ruter ifht. f.eks. kampvognene, at de var nødsaget til ofte at vælge den samme vej igennem terrænet.

  • 3
  • 0

Hej Claus

Det er ikke et spørgsmål, vi har søgt at give et entydigt svar på. Det kommer kort fortalt an på hvilke egenskaber, man fra forsvarets side vægter højest, eftersom der er fordele og ulemper ved begge typer af køretøjer.

Vi har til gengæld behandlet forskelle og ligheder mellem de to typer lidt nærmere i en nylig artikel: http://ing.dk/artikel/kloeften-mellem-hjul...

Dertil kommer naturligvis hensyn til forsvarssamarbejde med andre lande, politik, industrihensyn og ikke mindst økonomi.

Venlig hilsen Steffen

  • 2
  • 0

Hej Steffen, tak for svar.

Det kommer kort fortalt an på hvilke egenskaber, man fra forsvarets side vægter højest, eftersom der er fordele og ulemper ved begge typer af køretøjer.

Ja, hvilket er grunden til, at en hær opererer begge typer. Når man fravælger den taktiske mobilitet, eller artilleri for den sags skyld, har man ikke længere en hær, men en milits.

Jeg vil gerne påpege, at Piranha 5 formentligt er et fremragende køretøj. Og man kan sagtens forestille sig Danmark gøre brug af motoriseret enheder, sammen med f.eks. Absalon skibene, i fredsbevarende/fredsskabende missioner under FN eller Nato flag.

Men, den nye PMV bliver solgt til befolkningen som, at den har "sammenlignelige køreegenskaber med bæltekøretøjernes i vanskeligt terræn". Og det ligger ikke i kortene, der senere bliver indkøbt en PMW med bælter.

Derfor består det store spørgsmål.

Skal Piranha 5 køre med panserinfanterister (PNINF) sammen med IKK og KVG på bælter?

Eller vil Danmarks fremtidige panserstyrker består af ca. 40 IKK og 20 KVG uden støtte af PMV elller selvkørende haubits (SKH)?

  • 2
  • 0

Jeg tror ikke at der findes ret mange steder i Danmark hvor du ikke vil kunne komme frem med et hjulkøretøj som Piranha V, og det må vel være det primære mål. Bælte køretøjer kan altså også køre fast, jeg har selv kørt de gamle pmv'er i et års tid, og har kørt fast flere gange. Mudderet skal ikke være ret dybt før den bliver hængende på bunden. Med hensyn til skift af bælter eller bælte led er det ikke noget du lige overstår på et øjeblik, slet ikke med kuglerne piftende om ørerne. Jeg kender ikke de moderne Bælte køretøjer, men på de gamle pmv'er skal bæltet først køres helt af, inden du kan gøre noget. Det gør du ikke lige i fjende terræn.

  • 0
  • 0