Modstandere: Forslag om øget pensionistkontingent kan ramme IDA som boomerang
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Modstandere: Forslag om øget pensionistkontingent kan ramme IDA som boomerang

Illustration: BigStock

»Et lavere IDA-kontingent er ikke en værdi i sig selv. Det er bare en prisbesparelse.«

Sådan lyder kommentaren fra Lars Nørmølle, listefører for Familielisten til et forslag fra Privatansatte Liste om at sænke IDA-kontingentet med 10 procent fra 2020.

»Vi har faktisk en nedsættelse af kontingentet indbygget i vores politik, for ved at hoIde kontingentet i ro, skærer vi med det nuværende prisindex cirka en procent af kontingentet hvert år. Vil man have disruption, kan man skære 10 procent af på én gang, men det er ikke holdbart. Vi vil hellere holde kontingentet i ro, og i løbet af ti år lade det falde ti procent,« siger Lars Nørmølle.

351 kroner mindre i kontingent om året

En kontingentreduktion på 10 procent for de erhvervsaktive medlemmer kræver en beskæring af IDA-budgettet på 30 millioner kroner i 2020. Forslaget indebærer en besparelse på 351 kroner årligt eller 29,25 kroner om måneden for det enkelte IDA-medlem.

IDA-formand Thomas Damkjær Petersen, der er listefører for Fagforeningslisten, mener heller ikke, det er tid til kontingentnedsættelse. Han henviser ligesom Lars Nørmølle til, at kontingentet har været holdt i ro de seneste syv år:

»At vi holder kontingentet i ro, er reelt en kontingentnedsættelse, og vi tror på, at vi kan bruge de ekstra kontingentindtægter, som medlemsvæksten giver, til gavn for medlemmerne,« siger han.

Hos Pensionstlisten vinder forslaget om lavere kontingent absolut ikke gehør. Tværtimod, forklarer listefører Jens Heide:

»Jeg er tilhænger af det modsatte, nemlig at man successivt hæver kontingentet, så det følge prisudvikling frem for, at man på et tidspunkt pludselig må lægge en ordentlig klat oveni. Så vil jeg heller have en beskeden stigning hvert år.«

Pensionister betaler allerede mere

Kontingentnedsættelsen skal primært realiseres ved beskæringer i budgettet, men tre millioner kroner skal hentes ved, at pensionistmedlemmer skal betale fuldt kontingent, hvis de ønsker at være valgbare og at kunne stemme til de politiske organer i IDA.

Det huer ikke Jens Heide, hvis liste har særligt fokus på de ældste grupper på arbejdsmarkedet og pensionisternes vilkår.

IDAs pensionistmedlemmer slipper i dag med 1.156 kroner årligt i kontingent, mens de erhvervsaktive må betale 3.513 kroner om året.

Til gengæld kan pensionisterne ikke trække fagforeningskontingentet fra på selvangivelsen, og dermed er den reelle forskel sværere at få øje på, påpeger Jens Heide.

»Rent faktuelt kan jeg konstatere, at erhvervsaktive og pensionister betaler stort set det samme nettobeløb, samtidig med at vi som pensionister ikke kan har adgang til de samme ydelser i forhold til arbejdsmarkedet som dem. Så
IDA får færre penge fra os, men vi får også færre ydelser fra IDA,« siger han.

Frivillig indsats opvejer ordinært kontingent

Forslaget om højere pensionistkontingent falder heller ikke i god jord hos Lars Nørmølle fra Familielisten. Han er med på, at IDAs pensionistmedlemmer betaler lavere kontingent, men til gengæld bidrager de på anden vis, vurderer han:

»Foreningen bygger på frivillig arbejdskraft, og det har pensionisterne bedre tid til end de erhvervsaktive. Mange yder en uvurderlig indsats, der til fulde opvejer et ordinært medlemskontingent,« siger han.

Heller ikke Thomas Damkjær Petersen fra Fagforeningslisten, kan bakke op om en stigning i pensionistkontingentet:

»Vi tager gerne en diskussion om, hvor mange pensionister, der skal sidde i de politiske bestyrelse, men en ændring af deres kontingent går vi ikke ind for.«

Forslag kan ramme som boomerang

Jens Heide frygter, at en forhøjelse af pensionistkontingentet vil ramme forslaget som en boomerang:

»Lad os antage, at forslaget gik igennem. I så fald vil jeg gætte på, at mange pensionister vil melde sig ud, og dermed risikerer man, at provenuet på tre millioner kroner går hen og bliver negativt. Kort fortalt er der stor risiko for, at kontingentindtægten vil falde, hvis man hæver prisen for pensionister.«

I dag har IDA 120.000 medlemmer og der er flere på vej. I det lys giver det vel meget god mening, at man som Privatansattes Liste går budgettet kritisk igennem?

Lars Nørmølle:

»Det gør vi skam allerede. Hovedbestyrelsen holder løbende øje med, hvad pengene går til, og hvert år holder den et budgetseminar, der strækker sig over en hel weekend, og hvor vi gennemgår alle poster og diskuterer, hvad vi skal bruge penge på og investere i.«

Emner : IDA
IDA-valg 2019

IDA-valg 2019 Bliv klogere på, hvad der adskiller de politiske lister i IDA, og på hvilken retning de hver især ønsker for foreningen. Se hele Ingeniørens dækning af IDA-valget 2019.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Indeholdt i det katastrofale forslag er at man vil udmelde IDA af AC (Akademikerne).

Jeg har som IDA TR på et større universitet oplevet hvordan de øvrige ikke længere vil lege med IDA og at vi må klare os selv f.eks. ved valg til forskellige udvalg m.v. da vi sidst ikke var med i AC. Det betyder at på arbejdspladser, hvor IDA medlemmer er i klart undertal at vi ikke får indflydelse i det daglige TR-arbejde.

AC medlemsskabet giver os også andre fordele, men ude på arbejdspladserne slår et manglende medlemsskab lige igennem. Det er os TR, som skal varetage vore medlemmers tarv på arbejdspladsen. Dette gøres bedst i samarbejde som en stor flok med andre ligeværdige kollegaer.

  • 1
  • 0

Kære Klaus

Lad mig udrede en misforståelse.

AC(akademikerne) består af to søjler på arbejdsmarkedet. Den ene fokusere på de offentlige mens den anden skulle fokusere på privatansatte. Desværre bidrager AC ikke med ret meget på det private områder.

Selvfølgelig skal de offentlige stadig betjenes gennem AC - som du så ganske udmærket beskriver.

Forslaget tager kun besparelsen af at udmelde de privatansatte med som en del af finansieringen.

Du finder vores samlede forslag her

  • 1
  • 1

Boomerang er et dårligt billede der bygger på den ret almindelige misforståelse at en boomerang kan ramme den der kaster den. Det gør den i virkeligheden imidlertid aldrig. Kun hvis man forstår at kaste den, vender den tilbage, og da har den tabt så meget af sin kinetiske energi at den lander foran den der kaster.

  • 2
  • 0

Jeg har som TR repræsentant i flere offentlige virksomheder med undertal af ingeniører i f h t AC-ere oplevet at ing lønstigninger er blevet nedprioriteret overfor en solidarisk AC løn - uanset at lønningerne ser anderledes ud på det private marked. Derfor har jeg i en årrække talt for, at IDA ikke skal forhandle offentlig løn i AC-gruppen. Ikke for selv at få mere i løn, men for at fastholde ingeniører i offentlige arbejdspladser - hvor de savnes.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten