Modstand mod elmaster truer EU-klimamål

Modstand mod elmaster truer EU-klimamål

Forsinkelser har ramt halvdelen af de projekter, som skal få Europas energinet til at spille sammen. Uden en løsning når vi ikke klimamål, advarer eksperter.

Den europæiske udbygning af energinettet er ramt af forsinkelser, der skriger på en løsning, hvis EU skal nå sine ambitiøse klimamål.

Sådan lyder udmeldingen fra energiforskere og netselskaber forud for klimatopmødet i Paris, hvor EU’s ledere drager af sted med en ambition om at nedbringe deres CO2-udledninger med 40 procent i 2030 i forhold til 1990.

Faktisk er halvdelen af projekterne, som EU-Kommissionen prioriterer højt, forsinket med gennemsnitligt to til tre år, viser en rapport fra juni leveret af EU’s eget agentur, Acer.

De såkaldte PCI-projekter er netop udpeget, fordi de har en central betydning for at få realiseret et frit indre energimarked med flydende energiforbindelser mellem landene.

(Klik for at forstørre)

»Det er ret enkelt. Hvis vi ikke får udbygget EU’s infrastruktur tilstrækkeligt i tide, når vi ikke 2030-klimamålene. Du kan ikke udnytte nye vindmølleparkers strøm, hvis du ikke har forbindelserne til at sende strømmen rundt. Hvis du køber en ny bil med gammel motor, får du samme problem,« forklarer Peder Andreasen, formand for den europæiske sammenslutning af transmissionsselskaber (Entso-E), der har udgivet en rapport, som også advarer om forsinkelserne.

Læs også: Europas energinet halter efter tidsplanen

Tilsvarende meldinger kommer fra Dansk Energi og energiforskere herhjemme. Spørger man Gorm Bruun Andresen, der arbejder med fremtidens energisystemer på Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, kan vi principielt nå de europæiske klimamål uden at udbygge netforbindelserne, men de alternative løsninger er meget dyrere.

»Det er langt billigere at udbygge transmissionsforbindelserne end at bygge adskillige vindmølleparker og solpaneler eller investere i lagring,« pointerer han.

Protester mod højspændingsmaster

Det europæiske energinet møder udfordringer på mange fronter, som ender i forlængede tidshorisonter. For eksempel er der stor folkelig modstand mod højspændingsmaster i Tyskland, og lande som Frankrig, Storbritannien og Polen oplever lignende protester.

Forsinkelserne opstår, når borgere og miljøorganisationer blander sig i beslutningsprocesser, som trækker godkendelserne i langdrag.

»De mennesker, som lægger jord til eller har udsigt til højspændingsledninger, er ligeglade med argumenterne om, at EU skal gå i en grøn retning. Vi kender problemet fra Danmark. Samtidig forsøger myndighederne og transmissionssystemoperatørerne at imødekomme indsigelser fra for eksempel miljøorganisationer. Det skaber også forsinkelser,« fortæller Peter Børre Eriksen, chefingeniør i markedsudvikling og internationalt samarbejde hos Energinet.dk.

Læs også: Elmotorvej: Dansk vedvarende energi helt til Hamborg

Derudover beskyldes myndighederne i lande som Tjekkiet, Spanien, Portugal og Ungarn m.fl. for at have lange tilladelsesprocesser og mange ankemuligheder, der også sløver færdiggørelsen af de planlagte projekter.

Nationale politikere i EU opfordres til handling af Antonella Battaglini, administrerende direktør for Renewables Grid Initiave, som er en forening for europæiske transmissionsselskaber og miljøorienterede ngo’er, der samarbejder for at sprede budskabet om vigtigheden af vedvarende energi og en dertil­hørende infrastruktur.

Når energipolitikken besluttes på nationalt og europæisk niveau, mens ‘byrden’ hviler på de lokale borgeres skuldre, er det afgørende, at nødvendigheden af udbygningen fremhæves.

»Netværksudbygninger har en meget lang tidshorisont, og samtidig søger logikken i politik mod en kortsigtet tilgang. Ofte synes politikere, at det er nemmere at rette sig efter højlydte lokale protester end at tage det svære ansvar for at forklare nødvendigheden af udbygningen. Lokale, regionale og nationale politikere skal få befolkningen til at forstå vigtigheden af en fælles orienteret energipolitik,« argumenterer Antonella Battaglini.

Læs også: Konservative vil tvinge regeringen til højere klimamål

Kommentarer (45)

Lad lokale opnå fordel ved udbygning. Vi har det i forvejen som møllekompensation til nærtboende, så princippet er kendt, det skal bare udvides til andre områder som elmaster osv. Ligesom med møller, er det synet af elmaster der er en torn i øjet på nogle, ikke praktiske forhold.

Der skal ikke nødvendigvis så meget til for at ændre modstand til fremdrift, og bør kunne gøres for en lille del af den samlede udgift. Kompensation til nærtboende kan være et brud med eksisterende politik, men kan være nødvendigt for at komme videre.

  • 5
  • 1

Det er højst sandsynligt muligt at bruge HVDC til de beskrevne transmissionslinier.
Så istedet for at diskutere pris og alternativer, så beslut dog at benytte kabler - og lad være med at fable om billigere luftledninger.

Luftledninger er 100 gammel teknologi. Ved at satse på kabler skabes konkurrence og dermed teknologisk udvikling - som ikke står i skyggen af en billigere, men uacceptabel, teknologi.

  • 18
  • 2

Er dette i virkeligheden ikke bare et økonomisk problem? Hvis jeg forstår den relaterede artikel korrekt, er det omkring 50% dyrere at lægge kablerne i jorden (1.900 mia. mod 3.000 mia.).

Så må man jo bare lægge dem i jorden og komme videre!

Jeg forstår godt at de der bor på landet, ikke bryder sig om den udsigt (og devaluering af ejendomsværdi m.v.), men jeg synes heller ikke det er kønt når man som bybo kører igennem. Nu bor jeg selv i nærheden af Tjele og det er godt nok en øjebæ i landskabet med alle de gigantmaster.

Hvis man vil miljøet, må man også økonomisk prioritere det æstetiske miljø. Jeg betaler gerne mere for MIN strøm hvis jeg slipper for master i vores ellers smukke landskab.

  • 14
  • 1