Modstand mod elmaster truer EU-klimamål

Forsinkelser har ramt halvdelen af de projekter, som skal få Europas energinet til at spille sammen. Uden en løsning når vi ikke klimamål, advarer eksperter.

Den europæiske udbygning af energinettet er ramt af forsinkelser, der skriger på en løsning, hvis EU skal nå sine ambitiøse klimamål.

Sådan lyder udmeldingen fra energiforskere og netselskaber forud for klimatopmødet i Paris, hvor EU’s ledere drager af sted med en ambition om at nedbringe deres CO2-udledninger med 40 procent i 2030 i forhold til 1990.

Faktisk er halvdelen af projekterne, som EU-Kommissionen prioriterer højt, forsinket med gennemsnitligt to til tre år, viser en rapport fra juni leveret af EU’s eget agentur, Acer.

De såkaldte PCI-projekter er netop udpeget, fordi de har en central betydning for at få realiseret et frit indre energimarked med flydende energiforbindelser mellem landene.

(Klik for at forstørre)

»Det er ret enkelt. Hvis vi ikke får udbygget EU’s infrastruktur tilstrækkeligt i tide, når vi ikke 2030-klimamålene. Du kan ikke udnytte nye vindmølleparkers strøm, hvis du ikke har forbindelserne til at sende strømmen rundt. Hvis du køber en ny bil med gammel motor, får du samme problem,« forklarer Peder Andreasen, formand for den europæiske sammenslutning af transmissionsselskaber (Entso-E), der har udgivet en rapport, som også advarer om forsinkelserne.

Læs også: Europas energinet halter efter tidsplanen

Tilsvarende meldinger kommer fra Dansk Energi og energiforskere herhjemme. Spørger man Gorm Bruun Andresen, der arbejder med fremtidens energisystemer på Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, kan vi principielt nå de europæiske klimamål uden at udbygge netforbindelserne, men de alternative løsninger er meget dyrere.

»Det er langt billigere at udbygge transmissionsforbindelserne end at bygge adskillige vindmølleparker og solpaneler eller investere i lagring,« pointerer han.

Protester mod højspændingsmaster

Det europæiske energinet møder udfordringer på mange fronter, som ender i forlængede tidshorisonter. For eksempel er der stor folkelig modstand mod højspændingsmaster i Tyskland, og lande som Frankrig, Storbritannien og Polen oplever lignende protester.

Forsinkelserne opstår, når borgere og miljøorganisationer blander sig i beslutningsprocesser, som trækker godkendelserne i langdrag.

»De mennesker, som lægger jord til eller har udsigt til højspændingsledninger, er ligeglade med argumenterne om, at EU skal gå i en grøn retning. Vi kender problemet fra Danmark. Samtidig forsøger myndighederne og transmissionssystemoperatørerne at imødekomme indsigelser fra for eksempel miljøorganisationer. Det skaber også forsinkelser,« fortæller Peter Børre Eriksen, chefingeniør i markedsudvikling og internationalt samarbejde hos Energinet.dk.

Læs også: Elmotorvej: Dansk vedvarende energi helt til Hamborg

Derudover beskyldes myndighederne i lande som Tjekkiet, Spanien, Portugal og Ungarn m.fl. for at have lange tilladelsesprocesser og mange ankemuligheder, der også sløver færdiggørelsen af de planlagte projekter.

Nationale politikere i EU opfordres til handling af Antonella Battaglini, administrerende direktør for Renewables Grid Initiave, som er en forening for europæiske transmissionsselskaber og miljøorienterede ngo’er, der samarbejder for at sprede budskabet om vigtigheden af vedvarende energi og en dertil­hørende infrastruktur.

Når energipolitikken besluttes på nationalt og europæisk niveau, mens ‘byrden’ hviler på de lokale borgeres skuldre, er det afgørende, at nødvendigheden af udbygningen fremhæves.

»Netværksudbygninger har en meget lang tidshorisont, og samtidig søger logikken i politik mod en kortsigtet tilgang. Ofte synes politikere, at det er nemmere at rette sig efter højlydte lokale protester end at tage det svære ansvar for at forklare nødvendigheden af udbygningen. Lokale, regionale og nationale politikere skal få befolkningen til at forstå vigtigheden af en fælles orienteret energipolitik,« argumenterer Antonella Battaglini.

Læs også: Konservative vil tvinge regeringen til højere klimamål

Kommentarer (45)

Lad lokale opnå fordel ved udbygning. Vi har det i forvejen som møllekompensation til nærtboende, så princippet er kendt, det skal bare udvides til andre områder som elmaster osv. Ligesom med møller, er det synet af elmaster der er en torn i øjet på nogle, ikke praktiske forhold.

Der skal ikke nødvendigvis så meget til for at ændre modstand til fremdrift, og bør kunne gøres for en lille del af den samlede udgift. Kompensation til nærtboende kan være et brud med eksisterende politik, men kan være nødvendigt for at komme videre.

  • 5
  • 1

Det er højst sandsynligt muligt at bruge HVDC til de beskrevne transmissionslinier.
Så istedet for at diskutere pris og alternativer, så beslut dog at benytte kabler - og lad være med at fable om billigere luftledninger.

Luftledninger er 100 gammel teknologi. Ved at satse på kabler skabes konkurrence og dermed teknologisk udvikling - som ikke står i skyggen af en billigere, men uacceptabel, teknologi.

  • 18
  • 2

Er dette i virkeligheden ikke bare et økonomisk problem? Hvis jeg forstår den relaterede artikel korrekt, er det omkring 50% dyrere at lægge kablerne i jorden (1.900 mia. mod 3.000 mia.).

Så må man jo bare lægge dem i jorden og komme videre!

Jeg forstår godt at de der bor på landet, ikke bryder sig om den udsigt (og devaluering af ejendomsværdi m.v.), men jeg synes heller ikke det er kønt når man som bybo kører igennem. Nu bor jeg selv i nærheden af Tjele og det er godt nok en øjebæ i landskabet med alle de gigantmaster.

Hvis man vil miljøet, må man også økonomisk prioritere det æstetiske miljø. Jeg betaler gerne mere for MIN strøm hvis jeg slipper for master i vores ellers smukke landskab.

  • 14
  • 1

While I am very cynical about the claims of visual damage by wind turbines, as large turbines are very elegant, there is no doubt that current electricity pylons are excruciatingly ugly.

Why not look at the Icelandic take on them.

https://www.opumo.com/magazine/choishine-e...

They're fun and transform the visual effect of these on the local environment. I doubt they increase the price enormously, unlike burying cables, and local artists could be commissioned to work with manufacturers to produce designs which are both artistically and engineeringly effective, with the extra positive effect of increasing the social standing and incomes of artists (both minimal for most artists). Here in NE England we could mourn the loss of our steel-making and coal-mining in the designs, for example (these deeply affect the majority of people in the area).

We already have a precedent in NE England of the acceptance of large artwork, in Anthony Gormley's "Angel of the North" which has become a valued symbol of the North East of England, after initial objections from a vocal minority. His artwork in Liverpool - "Another Place" - recently caused a major outcry when the local council (cf. Ampt) wanted to remove the statues as permission was given for the exhibition to be only for a limited period and the end of that time had been reached. They did a hasty "U turn" and it is staying!

People seriously take on board major artwork and by blending art and design with the electricity infrastructure, it should be possible to bring the majority of people on board to accept the necessary increase needed.

Regards

David Walland

  • 5
  • 0

Tjele og det er godt nok en øjebæ i landskabet med alle de gigantmaster

Nu er Tjele et særtilfælde fordi stationen er omtrent det tungeste knudepunkt i Danmark, også efter Cobra lander i Revsing. De nye Eagle-master er da ret elegante.

El-master koster et beløb, kabler et andet beløb. Lav en median mellem dem, og giv lokalbefolkningen ansvar for forskellen mellem median og løsning. Så får vi se hvor mange der vælger økonomi eller udsigt.

Why not look at the Icelandic take

Those are mesmerizing, and probably still a lot cheaper than cables. Iceland is more open to art and mystique than most other countries.
A link between Scotland and Ireland could go a long way of averaging fluctuation and price in power.

  • 2
  • 0

Når Tyskland lukker ca. 8 reaktorer og truer med at lukke flere + bygger masser af vindmøller i Nordtyskland, selv om elforbruget er størst i det sydlige.... - så ligger de, som de reder!
Men stort set ingen indrømmer, at det er årsagen til problemerne.
Vi er rigtig mange, der forlængst både har fortalt, skrevet og advaret om, at det ville gå sådan, men først nu erkendes problemet officielt.
Og så bruges det som undskyldning for ikke at nå klimamålene!
Især EU burde have advaret Tyskland i tide?

  • 5
  • 3

@ David Walland

You probably are well aware

> that the ‘Iceland take’ on alternative designs for power pylons is only a take – for the time being. ,
> the architect studio Choi+Shine won ‘Recognition Award’ at ‘Icelandic High-Voltage Electrical Pylon International Design Competition’ in 2008 and received ‘Unbuilt Design Award’ by ‘Boston Society of Architects’ in 2010 – according to their webste: http://www.choishine.com/Projects/giants.html

> The Icelandic TSO, Landsnet, has not yet made a take on that design – as evidenced by their website:
http://www.landsnet.is/english/transmissio...

@ Thomas Gade
Du skriver om ”A link between Scotland and Ireland...”. Du mener formentlig 'Iceland'?

Her er status for projekt ’IceLink’, ifølge det statsejede islandske elselskab Landsvirkjun’s hjemmeside:
http://www.landsvirkjun.com/researchdevelo...

Ifølge Landsvirkjun blev ideen lanceret første gang for mere 60 år siden. Lønsomheden har været vurderet med jævne mellemrum i løbet af de sidste 30 år. Resultatet har hidtil været, at det er teknisk muligt, men ikke lønsomt. I 2009-10 viste et fælles studie, udført af Landsvirkjun og Landsnet, at projektet måske kunne være lønsomt. Denne konklusion beroede på, at elpriserne i Europa var højere (end i Island*) og at efterspørgslen efter grøn strøm var stigende.

Ifølge Landsvirkjun taler vi om et link, der er over 1000 km langt, 800-1200 MW HVDC, som kan overføre >5 TWh om året.

Landsvirkjun forventer, at der er behov for yderligere 4-5 år til at kigge på lønsomhed, tekniske og økonomiske aspekter (der menes formentlig finansielle aspekter). I tilfælde af en beslutning om ’go’ vil det tage andre 4-5 år at få kablet produceret og lagt. Derfor kan projektet i givet fald tidligst gå i kommerciel drift omkring 2020.

Den potentielle partner i UK, nationalgrid, skriver således om ’IceLink’ på sin hjemmeside:
http://www2.nationalgrid.com/About-us/Euro...

*) Der skal ikke ret meget til for, at elprisen er højere end den pris, som Landsvirkjun får for de ca. 80 procent af sin elproduktion, som sælges til store energiintensive industrier såsom Alcoa's og Rio Tinto Alcan's alu-smeltere, hvor elprisen er indekseret med prisen for aluminium på verdensmarkedet. Sidste gang jeg så på det, kunne man skønne den elpris til at være højst 5-10 øre/kWh. Jeg vil derfor mene, at det prisdyk som i de sidste par år har fundet sted på Nordpool-børsen, og som især må tilskrives de stigende mængder (subsidieret) vindkraftstrøm, trækker i den forkerte retning for IceLink, set med islandske øjne.

  • 3
  • 0

I Danmark og mange andre steder i Europa kan øget brug af el til opvarmning af vand til bygningsopvarmning og erstatning af brændsel industri reducere behovet for store transmissionsledninger. Decentral elproduktion medvirker også til reduktion af behovet og flytning af forbrug ved placering af energiforbrugende virksomheder samt ved teknik og adfærd i erhverv og husholdninger udnyttes heller ikke. Lad os udnytte organisatoriske og smarte tekniske muligheder før der bruges milliarder på højspændingsledninger.

  • 2
  • 3

”A link between Scotland and Ireland...”. Du mener formentlig 'Iceland'?

Jeg mente faktisk Irland, selvom Island er mere interessant. Ved at koble Irland og Skotland sammen fås et større vejrområde (800km; dobbelt så langt som det danske på 400km), og dermed bedre udglatning mellem høj og lav vind; til gavn begge steder.

Der er kun tyndt elnet nord for Glasgow, så kabel til Norge eller Island skal godt sydpå for at nå et godt knudepunkt. https://www.gov.uk/government/uploads/syst...
Norgeskablet er vedtaget, og når det har været i drift i nogle år fås et bedre grundlag for at beregne forretningsvilkår for kabel fra Island. http://www2.nationalgrid.com/About-us/Euro...

Briterne skriver "elhandel mellem landene" - strømmen går nok kun TIL England, ikke fra.

  • 3
  • 0

Briterne skriver "elhandel mellem landene" - strømmen går nok kun TIL England, ikke fra.

Først undskyld, også til dig. Jeg troede, at du mente Irland. Du og andre læsere må bære over med, at jeg troede det var en trykfejl, som jeg straks brugte som afsæt til at skrive om Island og ’IceLink’.

Tak for dine interessante oplysninger om perspektiverne ved at sammenkoble Irland og Skotland og Skotland med Norge og/eller Island.

Hvad angår TIL eller fra, kan jeg godt fortælle lidt mere om retningen på briternes eludveksling med følgende nabolande: Irland, Nordirland, Holland og Frankrig. På basis af månedsstatistik (fra jan 2010 og fremefter) fra ENTSO-E (en af de 28 deltagere i ’e-Highway2050’ studiet (omtalt i artiklen om ’’for 3 billioner kabler’) har jeg lavet et regneark, hvorfra disse to figur stammer:

https://www.dropbox.com/s/7fmsudg30bfdpx3/...

Når månedsdata bliver til årsdata viser den første figur, at Storbritannien (nogenlunde) i takt med stigningen i vindkraftproduktionen, fra 3,3 TWh i 2010 til 21,1 TWh i 2014, har skruet ned for den fossile produktion, fra 257 TWh i 2010 til 196 TWh. I samme periode er nettoimporten øget fra 6,9 TWh i 2010 til 19,2 TWh i 2014. Den anden figur viser, at Storbritannien faktisk kun i nogle få måneder i 1. halvår af 2010 var nettoeksportør på månedsbasis. Så ja, strømmen går TIL og ikke fra GB. Derefter er der i udpræget grad tale om nettoimport på månedsbasis (på nær februar 2012, hvor Frankrig ser ud til at have haft problemer). Importen domineres 'normalt' af strøm fra Frankrig med Holland på andenpladsen. Den dominerende aftager af strøm fra Storbritannien er Irland.

p.s. ENTSO-E er lidt sløv til at publicere data, formentlig som følge af sene indberetninger eller stigende behov for kvalitetskontrol, så jeg har kun data for jan-feb 2015, og dem har jeg ikke medtaget.

  • 3
  • 0

Er dette i virkeligheden ikke bare et økonomisk problem? Hvis jeg forstår den relaterede artikel korrekt, er det omkring 50% dyrere at lægge kablerne i jorden (1.900 mia. mod 3.000 mia.).

Tal fra Tyskland angiver en pris på ca. 1,5 mio Euro per kilometer for luftledninger, nedgravede kabler koster 4...7 gange så meget, og hvad værre er: driftssikkerheden er væsentligt lavere og reparationer meget mere omfattende.
Så helt så enkelt er det ikke.

MvH,

Bent.

  • 4
  • 1

driftssikkerheden er væsentligt lavere og reparationer meget mere omfattende.

Det gælder da vist kun de store transmisionslinjer?
I de 13+ år vi har boet her, har vi oplevet strømafbrydelse én gang.
Teknikerne der kom, for at reparere den sammenbrændte boks, ved hjørnet af min grund, mente en snegl kunne være kommet ind i boksen og skabt en kortslutning.

Det er vist meget sjældent, man i DK oplever strømudfald i forbindelse med storme (som f.eks. i nat ;-) pga. væltede master eller træer, eller nedfaldne grene.

Jeg hørte, for nogen tid siden, at i USA var strømudfald noget "man bare var forberedt på".
(Jeg ved ikke om det er sandt, eller hvor det evt. er værst - beklager)

P.S.: En ornitolog fortalte mig, for ca. 18 år siden, om nogle amerikanere han havde haft med i felten.
På et udsigtspunkt, med udsigt over et smukt, blandet, Sydfynsk landskab, spurgte en af dem om de huse som lå spredt i landskabet, dog ikke havde elektricitet.
- Der var jo ingen elmaster/-ledninger....... ;-)

  • 2
  • 2

Det er i bedste fald en halv sandhed når Ingeniøren og eksperter fra f.eks. elsamarbejdet ENTSO-E beskylder manglende højspændingsledninger for at forsinke omstillingen til vedvarende energi. Frem for de voldsomme udbygninger af højspændingsledningerne, der er foreslået bl.a. om Danmark, er der gode muligheder for lokale løsninger. Med VedvarendeEnergis forslag til hurtig omstilling af Danmark med god økonomi, er der ikke brug for nye høsjpændingsledninger; men derimod for investering i lokal fleksibilitet med varmepumper med varmelagre og meget andet.
Fremfor at fokusere på de mange problemer med nye højspændingsledninger og på hvordan "man" får overtrumfet lokale protester, skulle vi hellere set at få indført politikker, der gør det attraktivt at bruge de lokale løsninger. Det kan både gøres hurtigt og med god økonomi.

  • 1
  • 3

Frem for de voldsomme udbygninger af højspændingsledningerne, der er foreslået bl.a. om Danmark, er der gode muligheder for lokale løsninger. Med VedvarendeEnergis forslag til hurtig omstilling af Danmark med god økonomi,

Gunnar.
Link, please.
Og til en årlig omkostning omkring 100,- / person til de nævnte transmisisonsledninger, så vil de lokale løsninger med stor sikkerhed blive en helt del dyrere end de fælles.
Om det kan gøres hurtigere lokalt.
Måkse. Men hvis du tænker på solcelleboomet som et eksempel, så kan alt jo lade sig gøre, når det er andre der skal betale, end ejeren af solcelleanlægget. ( ingen afgifter betales til staten under den gamle nettomåling)
For tiden ses en kraftig udbygning med solvarme til fjernvarme.
Hville lokale løsninger med sikkerhed tage uendelig længere tid og koste ganske meget mere.

  • 6
  • 0

F.eks. her:
http://www.sueddeutsche.de/wirtschaft/stre...
(kræver desværre tyskkundskaber)

@Bent
Det med tyskkundskaber er ikke noget problem :)
Derfor undrer det mig også stadig lidt at du mener driftssikkerheden skulle være lavere og reparationer mere omfattende.
Det fremgår i hvert fald ikke af artiklen. Nuvel det tætteste man måske kommer er at der står " Praktisch bleibt das Vergraben eine Herausforderung. Die Betriebssicherheit sinke, weil Schaltstellen unter der Erde als Fehlerquelle gelten, warnen Netzbetreiber. Für Reparaturen müssten Kabelstücke über viele Meter ausgegraben werden. "
Men det ligner mere selskabet klage over at blive pålagt større etableringsomkostninger end noget statisk brugbart materiale.

  • 3
  • 0

"Die Betriebssicherheit sinke..." siger da at driftssikkerheden er lavere. Og at grave et kabel op og reparere er da mere omfattende end at hænge en ny sektion op i en mast. Det er da indlysende for mig.
De højere omkostninger bliver læsset over på forbrugerne, det står også i artiklen.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 3

Derfor undrer det mig også stadig lidt at du mener driftssikkerheden skulle være lavere og reparationer mere omfattende.

Jakob - i Bent's oprindelige indlæg påstår han at "driftssikkerheden er væsentligt lavere"

Det kan artiklen i hvert tilfælde IKKE tages til indtægt for!

Når man så læser artiklen igennem, finder man ud af at den lavere driftsikkerhed skyldes at underjordiske samlinger er en kilde til fejl

"Die Betriebssicherheit sinke, weil Schaltstellen unter der Erde als Fehlerquelle gelten"

Kender ikke kvaliteten af de tyske samlinger; men erfaringer fra vore egne samlinger (bortset fra enkelte på Anholt og HR2 linjerne) viser at driftsikkerheden ikke lider under disse samlinger.

  • 6
  • 0

Og at grave et kabel op og reparere er da mere omfattende end at hænge en ny sektion op i en mast.

Bent - den tyske artikel er blevet til med ført hånd fra netværksoperatøren, og Süddeutsche har ikke stillet noget op imod det.

Bl.a.: "Für Reparaturen müssten Kabelstücke über viele Meter ausgegraben werden. Im Klartext: Ein paar Kilometer unter der Erde sind machbar, eine ganze Trasse von 130 Kilometern nicht"

Her påstår man er der skal graves mange meter op for at reparere en fejl - en-to-mange! Vil tro at 2 muffer, 2 meter kabel og 5 meter opgravning vil klare 99,9% af reparationerne. Selvfølgelig er det ikke optimalt at indføre 2 muffer ekstra.

Set i f.t. hvad der er nødvendigt af grej og mandskab for hænge et nyt stykke luftbåren højspændingsledning, er jord repen ikke dyrere.

Og sidste sætning i den tyske påstand - at man ikke kan lave en tracé på 130 km! Måske skulle vi invitere dem op til Skageraksforbindelserne?

  • 6
  • 1

Tillad mig at uddybe mine synspunkter.
Nogle debattører her mener åbenbart at den oprindelige artikel (øverst oppe) drejer sig om 10 kV fordeling til det lokale villaområde.
Men artiklen drejer sig om Europæiske højspændingsnetværk (både klassiske 220/380 kV og HVDC) der f.eks skal løbe fra Nordsøen til Bayern og videre derfra.
Og her er forholdene lidt anderledes end den danske, flade lerjord byder. Hvis man kigger lidt på jordforholdene ned igennem og på tværs af Europa bliver det temmelig meget sværere.

"Vil tro at 2 muffer, 2 meter kabel og 5 meter opgravning vil klare 99,9% af reparationerne."
Det lyder spændende. Jeg går ikke ud fra at de bliver hentet i byggemarkedet.

At skyde SZ i skoene at de er mikrofonholdere for Amprion her stemmer ikke overens med mit kendskab til avisen (jeg er abonnent).

MvH,

Bent.

  • 1
  • 2

Tillad mig at uddybe mine synspunkter.
Nogle debattører her mener åbenbart at den oprindelige artikel (øverst oppe) drejer sig om 10 kV fordeling til det lokale villaområde.
Men artiklen drejer sig om Europæiske højspændingsnetværk (både klassiske 220/380 kV og HVDC) der f.eks skal løbe fra Nordsøen til Bayern og videre derfra.
Og her er forholdene lidt anderledes end den danske, flade lerjord byder. Hvis man kigger lidt på jordforholdene ned igennem og på tværs af Europa bliver det temmelig meget sværere.
Det er min horisont, når jeg forsøger at kigge ud over tallerkenkanten.

@Bent
Selvfølgelig er der lokale forhold, som kan gøre det relativt umuligt at grave kabler ned.
Men det var jo f.eks. ikke nævnt i den artikel fra Süddeutsche, som du linkede til.
Derfor undrer det mig også stadig, at du skriver at driftssikkerheden skulle være lavere og reparationer mere omfattende - de steder hvor man kan grave kabler ned.
Det mangler vi stadig at få uddybet.

  • 3
  • 0

"Vil tro at 2 muffer, 2 meter kabel og 5 meter opgravning vil klare 99,9% af reparationerne."
Det lyder spændende. Jeg går ikke ud fra at de bliver hentet i byggemarkedet.

@Bent
Netselskaberne køber nok professionelle løsninger fra f.eks. 3M eller Reychem (så vidt jeg husker sælger Solar sådanne produkter )
Men det er ikke forkert at en reparation ofte kan udføres, som beskrevet. Dog med det forbehold, at jeg kun har set 150 kV kabler udført tilsvarende.
Men 400 kV kabler burde heller ikke være noget problem
http://energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJEKTER...

  • 2
  • 0

EUs klimamål skal spare CO2 ,så det bør undersøges om jordlagte kabler har større tab end kunstnerisk forsvarligt i luften ophængte.
Under alle omstændigheder er det nemmere at fjerne når det (som det sker for jernbaner) bliver forældet.

  • 0
  • 3

Her er et interessant dokument.
God læsning :-)
http://www.alt.fh-aachen.de/downloads/Allg... 380 kV Oswald Bruderle FDP DENA 22.02.2011.pdf

MvH,

Bent.

Edit:
pokkers! linket indeholder mellemrum og det kan serveren hos ing.dk ikke finde ud af!
Jeg prøver at sætte det i anførselstegn, måske virker det. Så må i lave en URL copy-paste.

'www.alt.fh-aachen.de/downloads/Allgemeines... 380 kV Oswald Bruderle FDP DENA 22.02.2011.pdf'

Edit 2: ing.dk er åbenbart så smart at den er hjernedød. Intet virker, hverken anførselstegn, kantede paranteser eller andet.

Nyt forsøg: i får linket i to dele: server og path, så må i selv sætte dem sammen. Sorry.

http://www.alt.fh-aachen.de
/downloads/Allgemeines/Erdkabel 380 kV Oswald Bruderle FDP DENA 22.02.2011.pdf

  • 2
  • 0

indsigelser fra for eksempel miljøorganisationer.

Mon ikke disse organisationer skulle overveje, om de er kommet til at fejlkategorisere sig selv.
En miljøorganisation er vel kendetegnet for at arbejde for forbedringer for den naturligt forekommende flora og fauna.
Lader man æstetiske overvejelser veje tungere ned dette, så er man vel i virkeligheden blot en slags kulturnostalgikere. Især når der er tale om luftledninger gennem et kulturlandskab.

  • 4
  • 0

Slut herfra. At læse det dokument jeg linkede til er åbenbart for svært. Så er det lettere at fornærme folk. Troldealarm.

Sov godt,

@Bent
Det er let nok at blive "tøsefornærmet" men tilsyneladende sværere at dokumentere dine påstande.
Du skrev: "driftssikkerheden er væsentligt lavere og reparationer meget mere omfattende"

Af dit seneste link fremgår ikke noget om det. Det tætteste man kommer er overordnede betragtning om etablering- og driftsomkostninger

Die Beanspruchungen an das Kabel nehmen mit steigender Betriebsspannung infolge des räumlich gedrungenen Aufbaus und den Eigenschaften des verwendeten festen Isolierstoffes,
stärker zu, als bei der Freileitung. Diese Tatsache spiegelt sich in der Entwicklung und im bisherigen Einsatz beider Übertragungstechniken wider. Während Kabel bis zur 110-kV Span- nungsebene, abgesehen von den Mehrkosten, der Freileitung durchaus ebenbürtig sind,
verändern sich die Betriebseigenschaften bei höherer Spannung so zu Ungunsten des Kabels, dass herkömmliche Kabel für die Übertragung großer Leistungen über große Entfernungen im 380-kV-Verbundnetz ohne aufwändige zusätzliche Technik nicht geeignet sind und deshalb
auch bisher nur in sehr begrüdeten Auasnahmefällen zur Überbrückung kurzer Distanzen im Innen- bereich von Großstädten wie Berlin, London und Wien eingesetzt wurden.

Der mangler altså stadig dokumentation for dine oprindelige påstande.

  • 2
  • 0

Så vidt jeg husker er der flere ting der spiller ind når vi snakker om nedgravning af kabler med højspænding af eks. 400 kV.
Der er jo eksempelvis den store kapacitans i kablerne som skaber problemer når det skal transporteres over længere afstande.
Er dette mon en af grundene til at det ikke er så lige til?

  • 0
  • 0

Der er jo eksempelvis den store kapacitans i kablerne som skaber problemer når det skal transporteres over længere afstande.
Er dette mon en af grundene til at det ikke er så lige til?


På et kabellagt 400 kV AC net, skal der være en transformerstation eller en reaktans for hver ca. 60 km... Så den kapacitive effekt som kablerne genererer er helt sikkert et teknisk problem og med til både at gøre projektet dyrt og øge tabet i overførelsen...

  • 2
  • 0