Den europæiske udbygning af energinettet er ramt af forsinkelser, der skriger på en løsning, hvis EU skal nå sine ambitiøse klimamål.
Sådan lyder udmeldingen fra energiforskere og netselskaber forud for klimatopmødet i Paris, hvor EU’s ledere drager af sted med en ambition om at nedbringe deres CO2-udledninger med 40 procent i 2030 i forhold til 1990.
Faktisk er halvdelen af projekterne, som EU-Kommissionen prioriterer højt, forsinket med gennemsnitligt to til tre år, viser en rapport fra juni leveret af EU’s eget agentur, Acer.
De såkaldte PCI-projekter er netop udpeget, fordi de har en central betydning for at få realiseret et frit indre energimarked med flydende energiforbindelser mellem landene.
»Det er ret enkelt. Hvis vi ikke får udbygget EU’s infrastruktur tilstrækkeligt i tide, når vi ikke 2030-klimamålene. Du kan ikke udnytte nye vindmølleparkers strøm, hvis du ikke har forbindelserne til at sende strømmen rundt. Hvis du køber en ny bil med gammel motor, får du samme problem,« forklarer Peder Andreasen, formand for den europæiske sammenslutning af transmissionsselskaber (Entso-E), der har udgivet en rapport, som også advarer om forsinkelserne.
Læs også: Europas energinet halter efter tidsplanen
Tilsvarende meldinger kommer fra Dansk Energi og energiforskere herhjemme. Spørger man Gorm Bruun Andresen, der arbejder med fremtidens energisystemer på Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, kan vi principielt nå de europæiske klimamål uden at udbygge netforbindelserne, men de alternative løsninger er meget dyrere.
»Det er langt billigere at udbygge transmissionsforbindelserne end at bygge adskillige vindmølleparker og solpaneler eller investere i lagring,« pointerer han.
Protester mod højspændingsmaster
Det europæiske energinet møder udfordringer på mange fronter, som ender i forlængede tidshorisonter. For eksempel er der stor folkelig modstand mod højspændingsmaster i Tyskland, og lande som Frankrig, Storbritannien og Polen oplever lignende protester.
Forsinkelserne opstår, når borgere og miljøorganisationer blander sig i beslutningsprocesser, som trækker godkendelserne i langdrag.
»De mennesker, som lægger jord til eller har udsigt til højspændingsledninger, er ligeglade med argumenterne om, at EU skal gå i en grøn retning. Vi kender problemet fra Danmark. Samtidig forsøger myndighederne og transmissionssystemoperatørerne at imødekomme indsigelser fra for eksempel miljøorganisationer. Det skaber også forsinkelser,« fortæller Peter Børre Eriksen, chefingeniør i markedsudvikling og internationalt samarbejde hos Energinet.dk.
Læs også: Elmotorvej: Dansk vedvarende energi helt til Hamborg
Derudover beskyldes myndighederne i lande som Tjekkiet, Spanien, Portugal og Ungarn m.fl. for at have lange tilladelsesprocesser og mange ankemuligheder, der også sløver færdiggørelsen af de planlagte projekter.
Nationale politikere i EU opfordres til handling af Antonella Battaglini, administrerende direktør for Renewables Grid Initiave, som er en forening for europæiske transmissionsselskaber og miljøorienterede ngo’er, der samarbejder for at sprede budskabet om vigtigheden af vedvarende energi og en dertilhørende infrastruktur.
Når energipolitikken besluttes på nationalt og europæisk niveau, mens ‘byrden’ hviler på de lokale borgeres skuldre, er det afgørende, at nødvendigheden af udbygningen fremhæves.
»Netværksudbygninger har en meget lang tidshorisont, og samtidig søger logikken i politik mod en kortsigtet tilgang. Ofte synes politikere, at det er nemmere at rette sig efter højlydte lokale protester end at tage det svære ansvar for at forklare nødvendigheden af udbygningen. Lokale, regionale og nationale politikere skal få befolkningen til at forstå vigtigheden af en fælles orienteret energipolitik,« argumenterer Antonella Battaglini.
Læs også: Konservative vil tvinge regeringen til højere klimamål
