Modsatrettet gas på Solen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Modsatrettet gas på Solen

Europæiske astronomer har ved hjælp af den europæiske Soho-satellit fundet mere end 8.000 tilfælde af de gådefulde fænomener.

For det meste forekommer de nyopdagede gas-tilbageløb på tidspunkter med intens solaktivitet, der ses i form af solpletter.

Tilbageløbene af varm gas starter omkring 2,7 millioner kilometer fra Solens overflade, hvilket svarer til omkring to gange Solens diameter. Af hidtil ukendte årsager kan de modstå de kraftige solvinde, som skubber gas og ioner væk fra Solen med omkring 120 kilometer i sekundet.

De tilbageløbne gasskyer bevæger sig med 50 til 100 kilometer i sekundet og falder til ro omkring 700.000 kilometer over Solens synlige overflade.

Indtil observationerne fra Soho var der ingen astronomer, der troede på at gassen kunne bevæge sig tilbage imod Solen. Ved sætte billeder taget med 25 minutters mellemrum sammen til en filmsekvens, er det nu muligt for astronomerne at se disse tilbageløb med det blotte øje.

Astronomerne har gennemgået tusindvis af solobservationer for at finde et mønster. På nogle tidspunkter fandt de op til 20 tilbageløb på en dag på den venstre side af Solen, efterfulgt af to ugers pause og så et tilsvarende antal tilbageløb på Solens modsatte halvdel. Astronomerne mener, at tilbageløbene skyldes, at materialet følger de lokale magnetiske feltlinier, og løber tilbage, når de ændre sig.

Solens magnetfelt strækker sig langt ud i Universet og omslutter bl.a. Jorden og er til en vis grad med til at beskytte os mod den kosmiske stråling fra andre stjerner.

Astronomerne håber, at opdagelsen kan være med til at give dem en bedre forståelse af, hvordan Solens magnetfelt ændrer sig. De tror, at tilbageløbene opstår, når løkker i de magnetiske feltlinier kollapser og trækker materialer med tilbage ind mod Solen. Hvis det er rigtig, så er de med til at vise, hvordan Solen genopretter og styrker sit magnetfelt. Dette har betydning for rumsonder og satellitter, som påvirkes af den kosmiske stråling, og måske har det også indflydelse på vejret hernede på Jorden.

Soho-rumsonden er et samarbejde mellem ESA og NASA. Den blev opsendt i december 1995 og i 1998 blev dens mission forlænget indtil 2003. Resultaterne er blevet offentliggjort i det sidste nummer af tidsskriftet Astrophysical Journal Letters.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først