Modsat andre uddannelser stiger antallet af nye studerende på ingeniørstudier
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Modsat andre uddannelser stiger antallet af nye studerende på ingeniørstudier

For første gang i flere år falder antallet af studerende optaget på landets videregående uddannelser. Det gælder bare ikke på ingeniørstudierne, hvor de studerende stadig strømmer til.

Det viser årets optagelsestal, som blev offentliggjort ved midnat, samtidig med at godt 91.000 i deres e-boks kunne se, hvorvidt de var optaget på drømmestudiet eller ej.

Læs også: Ansøgningsfristen er slut: Flere unge vil være ingeniører

Af tallene kan man se, at antallet af nyoptagne studerende på landsplan er faldet fra 66.439 til 65.165 svarende til et fald på to procent. Men modsat denne tendens fortsætter landets ingeniørstudier med at tiltrække nye studerende.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er der således optaget 2.701 nye civilingeniører og 3.228 nye diplomingeniører på landets ingeniøruddannelser i år. Det svarer til en stigning på henholdsvis tre og én procent sammenlignet med optaget sidste år.

Læs også: Kvote 2-ansøgere strømmer mod ingeniørfaget

DTU er den populære i klassen (igen)

Dermed fastholder ingeniøruddannelserne en udviklingen, hvor antallet af nye ingeniørstuderende er steget over de seneste syv år.

Siden 2010 er antallet af nyoptagne civilingeniører steget med 73 procent, mens 60 procent flere vil være diplomingeniører. Til sammenligning er optagelsestallene på de videregående uddannelser i gennemsnit steget med 25 procent.

Ganske som sidste år er det Danmarks Teknologiske Universitet (DTU), som er det store trækplaster for de spirende civilingeniører, hvor fire procent flere er blevet optaget i år. Og det glæder dekan for kandidat- og ph.d.-uddannelserne på DTU, Philip Binning:

»En af DTU’s vigtigste opgaver er at uddanne ingeniører til samfundet, og vi ved, at der er rift om vores dimittender på arbejdsmarkedet. Så det er smukt, når interessen for DTU kommer både fra de unge selv og fra deres kommende arbejdsgivere,« siger dekanen blandt andet i en pressemeddelelse.

Læs også: Rekordoptag på DTU: 140 ekstra studiepladser

Der er stadig plads til flere ingeniører

Men der er forskel på læreanstalternes tiltrækningskraft. Det er eksempelvis ikke lykkedes DTU’s diplomingeniøruddannelse at fastholde interessen på samme måde som tilsvarende uddannelser andre steder i landet. Her ser DTU et fald på fire procent i optaget i forhold til 2016, hvor den samlede stigning for hele landet er på en procent. Derfor er der også stadig ledige pladser på fem af DTU’s diplomingeniøruddannelser, skriver universitetet.

Men det gælder nu på alle landets ingeniøruddannelserne. De unge, som i nat modtog et afslag på deres studieansøgning, har derfor stadig mulighed for vælge ingeniørvejen enten som civil- eller diplomingeniør.

Læs også: SDU er populær hos de kommende civilingeniører

Kunne en titel som civilingeniør lokke, finder man det største udvalg af ledige studie på Aalborg Universitet, hvor man stadig kan søge ind på eksempelvis Miljøvidenskab eller Bachelor of Science in Engineering, Robotics. Er det i stedet en diplomingeniør, der kunne vække interesse, tilbyder både Aalborg og Aarhus Universitet ledige pladser på 10 forskellige studier.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside kan man få det fulde overblik over og søge ind på én af de ledige studiepladser.

Forstår godt udviklingen. Ingeniøruddannelsen >kan være< en fantastisk platform til et spændende arbejdsliv.

  • 0
  • 0

Godt at se, at teknik igen kommer i centrum i stedet for ikke brugbare uddannelse på CBS. Det triste er, at man søger mod DTU og ikke de øvrige ingeniørskoler i DK.
Problemet er jo, at når først de unge er rejst til Sjælland - er det svært at få de færdige kandidater vest på, da de i mellem tiden har stiftet familie. Bedre hvis der blev lagt loft på DTU og uddannelsen i stedet blev promoveret i provinsen, og de studerende måske endda blev "belønnet" med billigere kollegie værelser og bedre adgang til forskningsudstyr. Det giver ingen mening at Ålborg Universitet laver en satellit i København. Ålborg skal gøres så attraktiv, at den med lethed kan tiltrække dygtige forskere og undervisere. Det kunne måske gøre "udkants Danmark noget mere attraktiv" Hvor er politikerne i den sag????

  • 1
  • 0