menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Uden vand går det ikke. Hverken for levende væsner eller oliefelter.
For ældre oliefelter er gigantiske mængder vand en absolut nødvendighed for, at de kan blive ved med at producere olie. Vandet pumpes ned i kalkstrukturerne, som så kan presse olien hen til boringerne. På de danske felter blev der således hver eneste time i 2004 proppet knap 6.000 m3 vand ned i felterne - og der kom cirka 2.400 m3 olie op igen sammen med lige så meget vand.
I dag skal der pumpes endnu mere vand ned, og der kommer også endnu mere vand med op sammen med en dalende mængde olie. De sidste 15 år er mængden af indsprøjtet vand således steget med en faktor ni, mens olieindvindingen samlet set er øget med en faktor fire. I 2005 var godt 60 pct. af det indvundne væske vand.
Det stigende omfang af vandinjektion kræver mere og mere strøm i kraftværksklassen, så inden for en overskuelig fremtid vil udgiften til energi overstige værdien af den indkomne olie. Det forudsiger chefkonsulent Kristian Lund Jepsen fra Rambøll Olie/Gas i Esbjerg.
Det første, ældre onshore felt i Tyskland er nu ved at lukke pga. for store energiudgifter.
»Jeg vurderer, at det vil ske på de danske felter om 25-30 år,« siger han. Kristian Lund Jepsen fortalte om disse sammenhænge på et Vidensseminar i forbindelse med Energiår 2006, hvor han også påpegede, at det samlede energiforbrug på Nordsøen således fortsat vil stige.
Energimængderne, som bliver brugt i de danske Nordsø-felter, har været jævnt stigende siden firserne. Og sidste år lå det på 27,6 PJ. Det svarer til energiforbruget i landbrug, skovbrug og gartneri og til 3,3 pct. af det samlede danske energiforbrug i 2004.
Energien ude på platformene kommer fra den naturgas, som alligevel strømmer med op sammen med olien. To tredjedele af energiforbruget går til processen omkring vandinjektion og i visse tilfælde også til at pumpe gas med ned i undergrunden til at opretholde trykket. Resten af forbruget går til at separere olie, vand og gas, som kommer op fra dybet i en skøn blanding. Heri er inkluderet dekomprimering, gasrensning, gas-dugpunktsstabilisering og komprimering af gassen, før den sendes i land i rør.
Ifølge Kristian Lund Jepsen er der i dag i selskaberne en vis fokus på at øge effektiviteten på pumper og kompressorer, f.eks. ved varmegenvinding på turbineudstødninger:
»Der var dog ingen, der havde forestillet sig, at vandinjektion ville blive så udbredt, da platformene blev designet og bygget tilbage sidst i 1970'erne og først i firserne. Eller at man ville få brug for så meget ekstra energi,« siger han.
Energistyrelsen regulerer ifølge civilingeniør Søren Frederiksen energiforbruget på felterne via uddeling af en vis portion CO2-kvoter:
»Generelt har vi den grundregel, at der ikke må spildes energi, og det betyder for eksempel at afbrænding af gas - såkaldt flaring - skal minimeres,« siger han.
