Moderne undersøisk skattejagt baner vejen for Nord Stream 2

Illustration: Nord Stream 2 AG

Små to uger er gået, siden inspektionsskibet Edda Fonn lagde til i Malmø havn efter seks dages inspektionstogt i den danske del af Østersøen – med et stykke af en cirka 300 år gammel ufortalt historie i lasten.

Som en anden Tintin-ekspedition har skibet bl.a. undersøgt vraget af et 26 meter langt, delvist intakt egetræsskib fra omkring 1700-tallet, og Vikingeskibsmuseet i Roskilde har hjembragt billedmateriale og en skive af skibets træværk til nærmere datering.

Modsat i Tintins eventyr inkluderede undersøgelserne sydøst for Bornholm dog ingen undervandsbåd udformet som en haj og heller ingen Kaptajn Haddock iført dykkerhjelm.

Derimod blev al inspektion foretaget fra et kontrolrum på Edda Fonn, hvor to piloter med joysticks i hænderne kontrollerede et to ton tungt fjernstyret fartøj (ROV) udstyret med en overdimensioneret metaldetektor, sonar, otte kameraer og to robotarme. Arme, som blandt andet blev brugt til at tage den bid af vraget, som måske snart kan præcisere dets historie.

I nyere tid optræder vraget første gang i forbindelse med forundersøgelser til den første Nord Stream-naturgasledning. Dengang i 2005 blev det blot registreret uden nærmere inspektion. Men da vraget i år dukkede op endnu en gang, røg det under marinarkæologernes lup.

Som at scanne en gravid

Denne gang skete det i forbindelse med forundersøgelser til den planlagte naturgasledning Nord Stream 2, hvor et seks mand stort hold siden 2015 har kortlagt tusinder af kvadratmeter af Østersøens havbund. Således kendes Nord Stream 2’s mulige rute allerede nu, inden rørledningen er endeligt tilladt af de nationalstater, hvis territorier rørene skal krydse.

Havbundens topografi, kaldet batymetri, langs den kommende gasledning er kortlagt ved hjælp af avanceret sonarudstyr. Opløsningen i dag er på 20x20 cm (nederst til højre i billedet) mod en opløsning på 2x2 meter i forbindelse med den første Nord Stream (øverst til venstre). Illustration: Nord Stream 2 AG

Indtil videre er undersøgelses­holdet færdigt med den mere grovkornede del af kortlægningen, som omfatter rekognoscering af havbunden i en 1,5 km bred korridor omkring den 1.200 km lange planlagte ledning.

Det sker ved hjælp af et avanceret ekkolod på inspektionsskibe, hvorfra der udsendes 480 stråler af lyd med en frekvens på 700 kHz. Strålerne fejer hen over havbundens bakker og dale med en hastighed på 5 knob og danner på den vis kortet:

»Det er nærmest som en ultralydsscanner, man bruger til gravide kvinder – i stedet scanner den bare havbunden,« billedliggør John Garrard.

Han er undersøgelsesleder for Nord Stream 2-havbundsinspek­tionerne og fortæller fra et af Edda Fonns syv dæk om sit arbejde. Han fremhæver, hvordan selv den første rekognoscering af havbundens topografi, batymetrien, er kortlagt i en opløsning på 20x20 cm. En markant forbedring i forhold til kortene fra den første Nord Stream, der har en opløsning på 2x2 meter. Den forbedrede opløsning giver større indsigt i batymetrien, men synliggør også flere objekter og skjulte skatte, som måtte ligge i vejen for en kommende ledning.

Tusindvis af objekter til eftersyn

Når et registreret, men uidentificeret objekt opdages, skal det inspiceres nærmere. Her kommer ROV’en ind i billedet.

Fra et inspektionsskib som Edda Fonn kan en ROV nemlig sænkes ned i 2.000 meters dybde og se objekter på nærmere hold. ROV’en er typisk udstyret med ting som en sidescan sonar, som tegner skyggen af objektet ved hjælp af lydrefleksioner, en sub bottom profiler, som scanner densitetsforskelle i havbundens sediment, differential GPS, som angiver havbundspositionen med én meters præcision, undervands-GPS, metaldetektorer i form af magnetometre/gradiometre og kameraer.

Alle disse værktøjer kan tilsammen indsamle data til en meget detaljeret model af et givent objekt:

»Med sidescan sonar alene vil eksempelvis en mine fremstå som en klat på kortet. Men med vores kameraer kan vi se objekter i 3D,« fortæller John Garrard og eksemplificerer ved på sin computer at rotere, hvad der tydeligvis er en havmine med intakte ben og beslag.

På den måde har John Garrard og hans kollegaer kunnet afgøre, hvorvidt de mellem 10.000 og 15.000 registrerede objekter var krigsefterladenskaber, magnetiske klippestykker eller kulturarv.

Kun lidt at komme efter i Danmark

Mens inspektionsskibet på finsk territorium, som Nord Stream 2 også skal gå igennem, har fundet et intakt bombefly samt en masse skjulte kulturskatte, er skibsvraget det eneste interessante fund i Danmark.

På trods af, at iltindholdet ved havbunden i Østersøen er så lavt, at sunkne genstande nærmest ikke rådner eller korroderer, er der ikke registreret mere end 26 objekter i nærheden af den danske del af Nord Stream 2’s planlagte rute. Det er der en god forklaring på:

»Alt det spændende er blevet traw­let væk,« forklarer John Garrard.

Blandt de genstande, bornholmerfiskerne trods alt ikke har fået i nettet under deres finkæmning af havbunden, kan nævnes en sko og en vaskemaskine. Herudover er holdet også stødt på beholdere med sennepsgas og anden kemisk ammunition, der blev dumpet i Bornholmerdybet i efterkrigstiden. Hverken fundene eller batymetrien er derfor særligt sindsoprivende:

»Havbunden i Danmark er meget flad og kedelig,« griner undersøgelseslederen.

De mere detaljerede undersøgelser af den danske havbund vil fortsætte i juni og juli måned, men John Garrard regner ikke med at finde noget, som vil ligge til hinder for gasledningen på den 139 km lange strækning, som krydser dansk territorium.

Emner : Naturgas