Moderna: Vores 30.000 mennesker store studie kan lede til en corona-vaccine inden jul

Illustration: Wikipedia

42 dage efter, at RNA-sekvenserne fra SARS-Cov-2 blev kendte, havde det amerikanske biotekselskab Moderna en vaccinekandidat parat.

Baseret på netop gen-sekvenserne udviklede selskabet en vaccine, som imiterede virussens spike-proteiner, som virus bruger til at trænge ind i vores celler med, og som vi derfor gerne vil have antistoffer imod.

Men vaccinetest tager tid, især når der er tale om en ny teknologi som en RNA-vaccine, der ikke eksisterer i nogen godkendt form i dag.

Alligevel er det gået stærkt, set med vaccineøjne, så nu – godt fem måneder senere – er de første frivillige i gang med at få indsprøjtet vaccinen – eller placebo – i det store fase 3-forsøg, som skal involvere i alt 30.000 personer fra 89 forskellige amerikanske forskningssites, skriver den amerikanske sundhedsmyndighed NIH i en meddelelse.

I samme meddelelse skriver NIH, at de satser på, at resultaterne kan lede til en færdig vaccine inden årets udgang, selv om det er et stort mål.

Læs også: Forskere og nobelprisvindere opfordrer: Inficér testpersoner med covid-19

Hvor meget skal der til?

Modernas direktør Stéphane Bancel har ifølge Financial Times tidligere sagt, at vaccinen har en 75 procents chance for at overholde FDA’s krav om 50 procents effektivitet.

Forbeholdet er formentlig taget på grund af de åbne spørgsmål, der stadigvæk eksisterer, når det kommer til vaccinen: Vil de virusneutraliserende antistoffer være effektive nok, når og hvis virussen rammer? Og hvor længe varer den beskyttende effekt i givet fald?

Selv om de tidlige forsøg hurtigt slog fast, at vaccinen ledte til en produktion af antistoffer, som lå over det niveau, som raskmeldte covid-19-patienter endte op med, står altså stadig uklart, hvilke mængder i kroppen, der giver en brugbar beskyttelse. Heraf diskussionen om, hvorvidt man overhovedet er beskyttet, selv om man tidligere har været smittet med SARS-CoV-2.

Det skal det store forsøg forhåbentligt give svar på, og forsøgspersonerne vil blive fulgt i to år efter sidst givne dosis for at se på langtidseffekterne.

Forsøgspersonerne vil få indsprøjtet to doser med 28 dages mellemrum. Der vil være tale om enten 100 mikrogram mRNA-1273 eller placebo, for tidligere forsøg viste, at der var en effekt med 100 mikrogram, mens bivirkningerne var for ubehagelige ved større doser end det.

Læs også: SSI-vaccine mod COVID-19 viser lovende resultater på mus

25 kandidater på vej

Målet er, at over en tredjedel af personerne skal være over 65 år for at være sikre på, at de personer, som har mest behov for vaccinen, har glæde af den.

Men alt i alt er der store forventninger til Modernas kandidat, hvilket også afspejles i deres aktiekurs, som siden virussens ankomst nærmest kun er gået én vej – nemlig op.

Dog er Moderna ikke de eneste, der er på vej med en vaccine mod covid-19.

Ifølge WHO er 25 vaccinekanidater lige nu ved at blive prøvet af i mennesker, heraf seks i fase 3 og flere, der er ved at gøre klar til fase 3.

Tre kinesiske selskaber arbejder med inaktiveret virus, som er sendt i fase 3-studier, mens Moderna altså arbejder med en RNA-vaccine.

Det samme gør tyske BioNTech, som arbejder sammen med Pfizer og netop har påbegyndt fase 3-studier parallelt med deres fase 2-studie, der begyndte i april.

Og endelig er Oxford Universitet også langt fremme med deres kandidat, som er en såkaldt vektorvaccine, hvor de bruger en uskadelig chimpansevirus til at levere RNA-fragmenter fra virus ind i kroppen.

Klik på nedenstående grafik for at få et overblik over forskellige typer vacciner.

Illustration: Lasse Gorm Jensen
Emner : Vira