Findes der tal for hvordan smittesteder er fordelt? (Hjemme, arbejde, offentlig transport,... etc)
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Der har aldrig været lagt skjul på, at modelleringen af covid-19-epidemien er fuld af usikkerheder og ikke en eksakt videnskab.
Med den nyeste rapport fra SSI's ekspertgruppe, som er nedsat for at modellere konsekvenserne af genåbningen, er der for alvor slået to streger under det faktum.
Men heldigvis er usikkerhederne faldet ud, således at tidligere beregninger har vist sig for pessimistiske - ikke det modsatte.
I dokumentet undrer modelleringsgruppen, som består af eksperter fra blandt andet RUC, DTU, KU og Danmarks Statistik, sig således over, at genåbningen ikke har resulteret i et stigende smittetryk, målt på indlæggelser.
Det burde have været resultatet, når mennesker kommer hinanden mere ved.
»Siden ekspertrapporten af den 6. maj 2020 er der sket en udvikling, som gør, at ekspertgruppen vurderer, at risici ved yderligere genåbning ikke alene kan vurderes ud fra modelberegninger som dem, der præsenteres i nærværende rapport,« skriver gruppen, som ledes fra SSI.
»Det er således fortsat uklart, hvorfor der stadig ikke er registreret øget smitteaktivitet 4-4,5 uger efter første genåbning af Danmark,« fremgår det.
De nye modelleringer går på en fastholdelse af status quo, en tredje genåbning, en udvidet tredje genåbning og en fjerde. Og de 17 eksperter i gruppen kommer frem til, at de langt hen ad vejen lader sig gøre.
Hvis vi altså formår at holde afstand, vaske hænder og så videre. Befolkningens iagttagelse af de tiltag, som tidligere blev kaldt social distance, er lige nu for nedadgående, skrev DR i går.
»Ved fastholdelse af fysisk afstand og overholdelse af hygiejneråd vil belastningen både for den besluttede anden fase af genåbningen sammen med tredje fase samt den udvidede tredje fase ikke overstige det niveau, der hidtil har været set i Region Hovedstaden og i Region Sjælland,« skriver gruppen.
Henvisningen til de to regioner skyldes, at gruppen nu kun regner på dem - der er for få smittede i resten af landet til, at det giver mening.
Ophører vi med at holde afstand, vil alle scenarierne belaste sundhedssystemet voldsomt. Og overholder kun halvdelen af os retningslinjerne, vil der blive tale om »en større belastning«.
»En yderligere åbning med fase 4 vil selv med fuld overholdelse af fysisk afstand og hygiejneråd give en risiko for større belastning af sygehusvæsenet i begge regioner i slutningen af den simulerede periode«, skriver gruppen.
Men ovenstående er alt sammen med udgangspunkt i beregninger, som modelleringsgruppen ikke længere tror fuldt på.
Den gætter selv på, at årsagen til, at vi ikke bliver smittet som forventet, kan være en meget høj efterlevelse af fysisk afstand og hygiejneråd eller måske at virussen smitter mindre eller medfører mildere forløb end antaget.
»Såfremt det er fysisk afstand, der er det bærende, er der en betydelig risiko for, at effekten vil vise sig, hvis befolkningen ændrer adfærd, blot forsinket i forhold til det forventede. Dette kan ved en yderligere genåbning føre til væsentlig genopblomstring af smitte,« skriver eksperterne.
Hvis virussen ændrer sig, eller virussen - som det tidligt i epidemien blev teoretiseret - har sværere betingelser om sommeren, er det umuligt at modellere, lyder det fra eksperterne, som også har svært ved at få sat den menneskelige faktor på formel.
»Denne usikkerhed kan ikke fanges i matematiske modeller, da de per definition tager udgangspunkt i eksisterende viden og antagelser om smittebiologien. Samtidig er der siden sidste genåbning foretaget så mange ændringer af grundlæggende adfærdsparametre, at det er specielt vanskeligt at levere pålidelige forudsigelser,« skriver de.
I rapporten gennemgår eksperterne otte nye usikkerheder, som de mener er væsentlige for, at deres udregninger ikke holder stik.
En af dem er manglende viden og eventuelle udviklinger i virussen kombineret med befolkningens adfærd. En anden er, at der efterhånden er tale om så små tal, at tilfældigheder vil fylde meget, ligesom det ikke har været muligt at modellere krydssmitte mellem regioner.
En tredje er ændringer i adfærdsanbefalingerne fra myndighederne, for eksempel de to meter som blev til en og endda mindre i offentlig transport, eller at børn nu blandes endnu mere i skolerne.
En fjerde er den kommende sommerferie, hvor langt flere vil blive i Danmark, og dermed både være flere samme sted og blande usmittede og smittede populationer.
En femte er, at superspredningsbegivenheder fortsat ikke kan modelleres, på trods af at de er mere og mere veldokumenterede - og når der siden skal kontaktopspores, er det ikke sikkert at en kommende app vil blive brugt bredt nok.
En sjette er effekten af eventuelt kommende grænseåbninger. En syvende hvad effekten bliver af den netop iværksatte kontaktopsporingsstrategi.
En ottende er, at færre indlagte tilsyneladende ender på intensiv - måske fordi risikogrupperne er blevet bedre til selvisolation, eller fordi virussen er muteret.
»Det er på den baggrund ekspertgruppens vurdering, at modellerne på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud kan belyse det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt eller hvornår det er sundhedsfagligt forsvarligt at åbne mere op, herunder betydningen for smittespredning og kapacitetsbelastning på sygehuse i Danmark,« lyder det fra modelleringsgruppen.
