Leder: Modeller kan ikke stå alene, når land skal bygges

Illustration: MI Grafik

Elbphilharmonie, Reperbahn og Hafen City i Hamborg har de senere år været et yndet udflugtsmål for dem, der vil tage et afbræk fra Danmark og nyde suset af en international metropol med over 5 millioner indbyggere i regionen. Og netop turisme spiller sammen med bosættelser på hver sin side af Østersøen og arbejdspendlere en betydelig rolle, når Femern A/S forventer, at den nye forbindelse over Femern Bælt vil give ‘et betydeligt potentiale’ for øget jernbanetrafik. Om corona har ændret på det, vil tiden vise.

Såkaldte gravitationsmodeller søger at modellere de potentielle trafikale effekter af den nye og bedre forbindelse mellem den tyske og den danske region, og de udgør i stigende grad et beslutningsgrundlag for store vej-, bro- og tunnelprojekter. Og heldigvis for det. Trafikpolitiske beslutninger bygger dermed i højere grad på helhedsvurderinger, hvor de ofte store investeringer vægtes op imod (modellerede) effekter på klima, miljø, sikkerhed og velfærd.

Udvikling er blandt andet gjort mulig som følge af en lettere adgang til data fra geografiske informationssystemer, stærkere computerkraft, sammenkobling af offentlige registre, en regulær faglig kvalitetsudvikling af modellerne samt en øget brugervenlighed. Lige så væsentligt er det, at rene trafikmodeller i højere grad er blevet integreret med konsekvensberegninger på et bredere felt.

Det lykkelige i den udvikling er, at der er større chance for at undgå opførelse af f.eks. motorveje eller letbaner, som står halvtomme, skader naturen unødigt eller bare er alt for dyre at opføre i forhold til de gevinster, de bibringer samfundet. Tiden, hvor det var byttehandler i Christiansborgs såkaldte trafikmafia, der ud fra lokalpatriotiske hensyn afgjorde, hvor investeringerne skulle lægges, bør være forbi.

Ulykkeligt er det imidlertid, når modellerne bliver politisk magt i sig selv og får lov til at stå alene som beslutningsgrundlag. I den aktuelle coronakrise har modellerne indledt et triumftog i dansk sundhedspolitik til at estimere kontakttal, sygehusbelastning og effekter af genåbning. Et imponerende arbejde leveret af landets skarpeste matematiske hjerner. Men det har også tydeliggjort, at matematiske modeller ikke er ufejlbarlige. Eksempelvis var beregningen af mørketallet i pandemiens start meget fejlbehæftet, har den uafhængige researchgruppe CUVAK vist.

Især har man ramt forkert, når det gjaldt effekten af genåbninger, f.eks. på indlæggelsestallet. I øjeblikket er coronakrisen præget af hotspots med udbredt smitte i bestemte kommuner i bl.a. det sydøstlige Jylland og på den københavnske vestegn, men modellerne viser regionale udviklinger, og restriktionerne er i mange tilfælde landsdækkende. Det viser, at den matematiske virkelighed hurtigt kan komme til kort, særligt i en situation, hvor der er mange ubekendte og hurtige forandringer.

Det må aldrig glemmes, at matematisk modellering altid er behæftet med både usikkerheder og mangler, ligesom en færdig beregning kan blive udfordret af ændringer i virkeligheden, der påvirker modelgrundlaget – eksempelvis da man politisk besluttede at dele skoleklasser i to, hvilket ikke indgik i åbningsmodelleringen. Både når det gælder corona- og trafikmodellering, er præcisionen også præget af erfaringsdata om f.eks. adfærdsmønstre, sæsoneffekter eller nye varianter. Det betyder, at der typisk er store usikkerhedsintervaller, som desværre ofte går tabt i formidlingen – også i herværende medie er der brug for at stramme op.

Det må heller aldrig glemmes, at modellering kan misbruges. Det er stærkt betænkeligt, når det anvendes til at retfærdiggøre allerede vedtagne beslutninger. Blandt de grelleste eksempler er Hovedstadens Letbane, hvor en alternativt indhentet beregning ifølge en borgmester viste, at letbanen gav god samfundsøkonomi. Det var forkert. Og efter vedtagelsen af Sundhedsplatformen fremlagdes en beregning, der viste et stort overskud på det milliarddyre it-system, selv om en tidligere beregning gav et helt andet billede. Modeller kan slet og ret også bruges til ikke at tage beslutninger, som når regeringen har afvist skoleåbninger på kommunalt plan med henvisning til, at det ikke indgår i modellerne.

Corona-modellerne beskyldes nu for at tage fejl og indirekte være skyld i, at børn bliver ensomme, og erhvervsdrivende går konkurs, selv om smitteudviklingen faktisk er inden for modelleringens spænd. Det er her ikke modellerne, den er gal med, men derimod særligt regeringens unuancerede brug af beregningerne til at hænge egne politiske beslutninger op på.

Vi har som samfund brug for modeller, hvad enten vi bekæmper en pandemi eller skal finde ud af, hvordan vi bedst indretter vores infrastruktur. Men modellering er og bliver et bud på en begrænset del af virkeligheden og må aldrig erstatte sund fornuft og blik for overordnede visioner. Det må aldrig glemmes, at modellerne ikke er bedre end den viden, vi har, når de laves, de forudsætninger, vi lægger i dem og – ikke mindst – den vægt, de tillægges i et beslutningsgrundlag. /hm/trb

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I corona modellerne holder man godt fast i, at børn ikke smitter. Når der er smitte i skoler og børnehaver, har man oftest udpeget en lærer eller pedagog som den, der tog smitten med. I december hørte jeg, at der i Århus kommune kun havde været to lærer, der var blevet smittet af børn på arbejde. Det kunne undre mig lidt. Begge mine skolebørns klasselærer var blevet smittet på skolen i samme udbrud i efteråret, hvor der var søskende i de to klasser. Jeg kender altså begge lærer, der har været smittet af børn? Jeg blev i øvrigt også selv smittet af min søn. Corona modellerne har i forhold til børn i den grad lidt under, at alt for mange har haft interesser i, at "børn ikke spreder corona". Indsamlingen af data har været nærmest ikke eksisterende og fuldstændig uvidenskabelig. Målt op imod dette, er regeringens brug af "modellerne" for oplukning af skoler ret logisk. Modellerne findes simpelthen ikke.

  • 7
  • 5

Jeg forstår ikke helt lederens formål med at skrive denne leder?

Corona-modellerne beskyldes nu for at tage fejl og indirekte være skyld i, at børn bliver ensomme, og erhvervsdrivende går konkurs, selv om smitteudviklingen faktisk er inden for modelleringens spænd. Det er her ikke modellerne, den er gal med, men derimod særligt regeringens unuancerede brug af beregningerne til at hænge egne politiske beslutninger op på.

Ja, en model er ikke bedre end de forudsætninger man smider ind i den og bygger modellen op omkring. Men konklusionen er netop at disse corona-modeller er gode nok, de rammer inden for de usikkerheder der er tale om. Så hvorfor bruge en hel leder på at beskrive det tekniske omkring modeller, som i dette tilfælde vurderes at være godt nok?

Så kommer i med små spydigheder omkring regeringens brug af modellerne, burde fokus ikke være meget mere på den del af modellerne i hele lederen? Det fremstår som bibemærkninger og som i jo selv skriver, er det en politisk vægtning, som de bare ikke får formuleret godt nok?

Har regeringen ikke været god nok til, fra starten, at sige at de anvendte et forsigtighedsprincip i denne coronakrise? Har de ikke forklaret godt nok at de hellere vil åbne for langsomt op, end at skulle lukke ned igen kort tid efter?

Det er altid let at være enig eller uenig i den politik der bliver ført, men det har jo ikke noget med modellerne at gøre? Og ja, modeller kan misbruges til at fremme den politik der ønskes af politikkerne, men når nu modellen rammer rigtigt? Er formålet med denne leder virkelig at skrive at Ingeniøreren syntes at der åbnes for langsomt op og så bruges modellerne bare som en undskyldning?

  • 11
  • 0

Det er altid let at være enig eller uenig i den politik der bliver ført, men det har jo ikke noget med modellerne at gøre?

I Coronasammenhæng, blev der i lang tid udelukkende lavet modeller over de scenarier, som regeringen ønskede at gennemføre.

Oppositionens, og i mindre udstrækning støttepartiernes forslag, blev så afvist med, at man ikke havde modeller over det.

Altså er det misbrug af selve det at lave modeller, og ikke bare fiflen med betingelserne for modellen, som der jo bestemt heller ikke mangler eksempler på. Det har netop ikke noget med modellernes præcision at gøre, som det også står i lederen.

Jeg ser ikke rigtig grundlag for at skyde Ingeniøren skjulte motiver i skoene.

  • 3
  • 0

Hej Gert, Har du tænkt dig, at fremlægge dokumentation for din påstanstand, at de omkring 30 forskere fra blandt andet DTU, KU, og Niels Bohr Institutet som står bag modellerne, har optrådt ud fra en underliggende politisk agenda og ikke har været styret af deres faglighed??

  • 1
  • 0

Modellering .......... må aldrig erstatte sund fornuft. Jaså, vi skal bare bruge "vores" sunde fornuft. Findes der en fælles "sund fornuft" Jeg troede måske, at modellering var et forsøg på systematisk/matematisk? brug af "sund fornuft".

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten