Mød Danmarks tilbagetrukne succes-ingeniør
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mød Danmarks tilbagetrukne succes-ingeniør

»Hemmeligheden bag en god økonomi er, at der kun er råd til at lave tingene én gang. Hvis man skal lave tingene to gange, så er pengene tabt.«

Sådan lyder opskriften på en succes ifølge Kjeld Thomsen. Den 73-årige stifter af og direktør for ISC Rådgivende Ingeniører har noget at have det i.

Siden han stiftede ISC i 1967, har firmaet ikke haft underskud, og de seneste tre år har de cirka 200 medarbejdere hos ISC ligget suverænt i top, når Ingeniørens Rank-magasin har undersøgt rådgivernes evne til at tjene penge.

Han er ikke i medierne hverken hver dag eller hver uge, men han formår at skabe en god forretning. ISC's overskudsgrad er vokset fra 15,9 procent i 2006 til 17,6 sidste år. Det er markant højere end gennemsnittet blandt tilsvarende virksomheder i resten af branchen. Det viser brancheforeningen FRI's konkjunkturundersøgelser.

I samme periode er overskudsgraden blandt rådgivere med 51-200 medarbejdere faldet fra 6,7 til 4,3 procent sidste år. Blandt de største rådgivere har overskudsgraden ligget omkring 6 i perioden.

Kjeld 'kig over skulderen"-Thomsen

Før Kjeld Thomsen stiftede ISC, var han underviser på DTU. Dengang var han blandt de studerende kendt som Kjeld 'kig over skulderen'-Thomsen, fordi han gik rundt bag de studerende og holdt øje med deres udregninger. Hvis der var den mindste fejl, kunne de være sikre på, at den blev opdaget.

Det er evnen til at opdage fejl tidligt, der er hemmeligheden bag ISC's ekseptionelt gode økonomi, mener Kjeld Thomsen. Derfor sætter ISC sine dygtigste folk til at gennemgå projekterne på et meget tidligt tidspunkt.

»Mange ser fejlfinding som noget, man laver, når projektet ellers er klart. Men du kan ikke kontrollere dig til den rigtige konstruktion. Et forkert design bliver ikke bedre af at blive kontrolleret. Vi er måske anderledes på den måde, at vi aldrig overlader valget af konstruktivt system til tilfældet. I stedet sammensætter vi et hold af eksperter fra starten, så vi er sikre på, at vi går ud ad den rigtige vej.«

Man kan ikke købe sig større

De høje ambitioner med hensyn til fejl og kvalitet har også medført en meget konservativ vækststrategi. Efter 42 års drift er der i dag lidt over 200 medarbejdere i ISC.

»Vi er kun vokset organisk. Det gør, at både økonomien og mentaliteten kan følge med. Jeg tror ikke på, at man kan købe sig større, for risikoen for, at de gode medarbejdere forsvinder, når der kommer en ny ejer til med anden firmafilosofi, er meget stor.«

Den langsomme vækst har gjort nul-fejl-kulturen til en indgroet del hos ISC's medarbejdere. Så selv om ingeniørerne sidder spredt over fem byer, og stifterens vagtsomme blik derfor ikke kan nå deres skærme, så har de ifølge Kjeld Thomsen meget få ansvarspådragende fejl.

»Vi undgik helt at bruge vores rådgiveransvarsforsikring i 25 år, men så kom der nogle småsager. Vi har dog aldrig lavet noget, der faldt ned. Og på vores udenlandske projekter i over 70 lande har vi aldrig måttet bruge forsikringen.«

De store kunder vender tilbage

Tilsyneladende kan metodikken i ISC´s måde at løse opgaver på betale sig. I hvert fald har ISC i dag en betydelig del af sin omsætning inden for sektorer, hvor fejl både er dyre og potentielt livsfarlige, som i olie, gas og offshoresektoren.

Kunderne vender tilbage. ISC har årtier lange samarbejder med virksomheder som Mærsk Olie og Gas, Dong, FL Schmidt, MAN B&W og Københavns Lufthavne for at nævne nogle af de største.

»Det er de store kunder, der trækker læsset for os. Vi kan sagtens have én stor opgave, hvor honoraret svarer til en sjettedel af vores årsomsætning, men så tager den som regel også mere end et år at udføre. Men så er der selvfølgelig også en masse større og mindre opgaver indimellem.«

Prioriteringen af de ingeniørtunge opgaver afspejles i ISC's medarbejdersammensætning. Mens ingeniører i branchen som helhed kun udgør 55 procent af de ansatte, så udgør de ca. 70 procent af stillingerne hos ISC. Det giver høje lønudgifter, men også gode indtjeningsmuligheder.

»Vores forskellige kontorer er gode til at samarbejde om projekter. Vi har mange topkvalificerede projektledere med polyteknisk indsigt. Det betyder, at vi har mange medarbejdere, som konstruktivt bidrager positivt til bundlinjen,« fortæller Kjeld Thomsen.

Ingen planer om at trække sig tilbage

Men hvad skal der ske fremover, når den 73-årige stifter på et eller andet tidspunkt stopper? Vil ISC kunne blive ved med at holde fejlraten nede og overskudsgraden i top, uden at blive kigget over skulderen?

»Det betyder meget for medarbejderne, at de har en ledelse, der er teknisk velfunderet. Jeg tror, de føler, at vi har et stort engagement i dem og i det, de laver. Men vi har sørget for, at hvis jeg får en sten i hovedet, så er der nogen til at tage sig af forretningen.«

Kjeld Thomsen har ikke offentliggjort sin efterfølger, og han har ingen planer om at trække sig tilbage til tennisbanen eller sejlbåden. ISC's logo sidder solidt fast både på hans slipsenål og manchetknapper og viser, at han stadig er firmaets mand, lige så meget som ISC er mandens firma.

Emner : Rådgivere
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har været indvolveret i en renovering hvor ISC var rådgivende ingeniører. De glemte at specificere en toiletpapirsholder på samtlige toiletter.

Okay, det er ikke lige frem katastrofalt, men jeg var nu alligevel skuffet, i det at ISC i deres udbuds materiale skrev at de ville tænke på alt.

  • 0
  • 0

hmm... Nu kender jeg ikke ret meget til ISC eller det projekt du taler om, men den ydelse du beskriver ligger normalt hos arkitekter!

Okay, det forklarer jo en hel masse :-D

Jeg havde nu forventet at den rådgivende ingeniør gennemgik arkitektens arbejde for fejl.

  • 0
  • 0

Hvis det er den eneste negative kritik så er det usædvanligt godt gået.
Man siger at ingeniører typisk lider af et aspergersyndrom. Det tyder denne artikel på.
Det er samtidigt et stærkt kvalificerende kvalitetsstempel.
Evnen til at gøre tingene rigtigt første gang er absolut agtværdig.

  • 0
  • 0

Hvis det er den eneste negative kritik så er det usædvanligt godt gået.
Man siger at ingeniører typisk lider af et aspergersyndrom. Det tyder denne artikel på.
Det er samtidigt et stærkt kvalificerende kvalitetsstempel.
Evnen til at gøre tingene rigtigt første gang er absolut agtværdig.

Der var en hel masse andre problemer med det byggeri, men de skyldes nok mest at tilbuds vinderen havde regnet forkert, og dermed fik givet et bud der var 10%? for lavt. Derfor vil jeg ikke give ISC skylden for så meget.

Hvis jeg skulle give ISC skylden for flere ting så er det at ISC ikke sørgede for at entreprenøren overholdt sin tidsplan.

Entreprenør skulle ind på nogle kollegieværelser og havde lovet at det tog en uge. Det gjorde det ikke, arbejdet tog 1,5 til 2 uger, fordi entreprenør ikke kunne finde ud af at planlægge så folkene stod parat. Det betød desværre at beboerne kom hjem til værelser der ikke var klar, og på nogle af de sidste værelser så var tidsplanen blevet rykket for meget i forhold til det oprindelige at nogle som havde taget ferie i 3 uger for at slippe for byggeriet endte med at komme hjem, og så var håndværkerne end ikke startet.

Håndværkerne låste heller ikke dørerne og rydede ikke op. Desuden røg de inden for, hvilket vi også havde skrevet at de ikke måtte.

ISC burde have den viden at "hver gang man laver en aftale, så skal man også aftale en konsekvens hvis aftalen brydes".

Jeg er glad for at jeg har gjort mig en masse erfaringer med renovering/byggeri før jeg selv skal til og i gang og er alene om det.

  • 0
  • 0

[quote]ISC burde have den viden at "hver gang man laver en aftale, så skal man også aftale en konsekvens hvis aftalen brydes".

Øhhhhhh.....................
Konsekvenserne af at bryde en kontrakt er halvdelen af kontraktsforholdet.......
Det burde være børnelærdom....[/quote]
Det var delt op i del-etaper som skulle nås inden en frist. Der var selvfølgelig en konsekvens der. Men der var ingen konsekvens for at undlade at ryde op, eller for at ryge inden for eller for at undlade at låse døren. Heller ikke for at love "jo jo, det tager en uge pr. værelse" men det blev så overskredet uden konsekvens.

  • 0
  • 0