Op mod 90.000 adresser risikerer fortsat dårlig bredbåndsdækning i 2023

Danmark er snublende tæt på at have opfyldt den politiske målsætning om at alle danskere skal have adgang til hurtigt bredbånd på mindst 100 Mbit/s download samt 30 Mbit/s upload i 2020.

I dag har 93 procent af alle danske adresser adgang til hurtigt bredbånd, og tallet vokser støt og roligt de kommende år.

»Stigningen skyldes ikke mindst markedsbaseret udrulning, men bredbåndspuljen har bestemt også ydet et godt bidrag. Det går altså fremad, men vi er ikke i mål,« sagde Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister, på et åbent samråd torsdag i udvalget for landdistrikter og øer om bedre bredbåndsdækning.

For den sidste restgruppe – op mod 90.000 adresser i 2023 – risikerer at måtte se langt efter hurtigt bredbånd. Det erkendte Dan Jørgensen på samrådet.

Alligevel har regeringen valgt ikke at videreføre den såkaldte bredbåndspulje, hvor borgere i områder med dårlig bredbåndsdækning over de seneste fire år har kunnet søge tilskud til at få en hurtigere forbindelse, altovervejende med nye fiberkabler.

Dan Jørgensen har dog kastet en livline ud til Bredbåndspuljen og har i et svar til Troels Lund Poulsen sagt, at regeringen vil forlænge puljen, hvis en fremrykket evaluering viser sig at være positiv.

»Såfremt evalueringen er positiv, er regeringen indstillet på at prioritere en forlængelse af puljen,« skriver Dan Jørgensen i et skriftligt svar til Troels Lund Poulsen 4. november.

90.000 risikerer at blive forbigået af teleindustrien

På samrådet fortalte Dan Jørgensen, at Energistyrelsen vurderer, at mellem 110.000-140.000 adresser forventes at stå uden adgang til hurtig bredbånd i 2020, og at den restgruppe forventes at falde til mellem 20.000 og 90.000 i 2023.

»På trods af udviklingen tror jeg ikke, vi kan forvente, at den markedsbaserede udrulning kan skaffe god dækning til restgruppen, især ikke i tyndtbefolkede områder, hvor der er langt mellem adresser, og hvor det derfor er forbundet med store omkostninger at udrulle bredbåndsinfrastruktur til alle. Der findes ingen nemme og simple løsninger for at opnå målsætningen. Men det vigtigste bidrag er at støtte op om den markedsbaserede udrulning,« sagde Dan Jørgensen.

Den sidste restgruppe er fordelt ud over hele landet. Region Syd og Midtjylland toppede listen over områder med bedst dækning, hvor 96 procent har adgang til hurtigt bredbånd, mens sjællænderne skraber bunden, hvor kun 87 procent af alle adresser har adgang til hurtigt bredbånd.

Den sidste runde af Bredbåndspuljen bliver uddelt ved årets udgang, og i år er der afsat 100 millioner kroner. Forleden kunne Energistyrelsen fortælle, at 125 projekter har ansøgt om i alt 107 millioner kroner i bredbåndstøtte til at opgradere dækningen på tilsammen 3.700 adresser.

Fra 2016 til 2018 er der uddelt godt 280 millioner kroner til 164 projekter, som har omfattet godt 12.000 adresser. Under folketingsvalgkampen tidligere i år gik Venstre til valg på at forlænge bredbåndspuljen til landdistrikter og hæve beløbet, der skal gives i støtte, med 50 millioner kroner, så der i alt skal uddeles 150 millioner kroner i 2020.

På samrådet, som var indkaldt af Venstres teleordfører, Christoffer Melsom, påpegede Dan Jørgensen dog, at den forrige Venstre-ledede regering ikke selv havde prioriteret en forlængelse af Bredbåndspuljen i 2020 i sit sidste finanslovsudspil.

Pulje har haft markant afledt effekt

På samrådet fortalte Dan Jørgensen, at evalueringen af Bredbåndspuljen er ‘lige på trapperne’, og at forligskredsen bag teleforliget er indkaldt til forhandlinger i næste uge.

Men han kunne dog løfte en smule af sløret for effekterne af Bredbåndspuljen, blandt andet at bredbåndspuljen ser ud til at have haft en betydning for den markedsbaserede udrulning af bredbånd.

»Puljen har også haft en afledt effekt i form af markedsbaseret udrulning, som der eller ikke var udsigt til. Det skyldes, at man i bestræbelserne på at få bedre dækning lokalt, har fået organiseret projekter med så stor opbakning, at projekterne nogle steder er endt med at få tilbudt dækning på kommercielle vilkår,« sagde Dan Jørgensen.

Faktisk er vurderingen fra Energistyrelsen, at den afledte effekt er på niveau med det antal adresser, der faktisk har opnået tilskud fra bredbåndspuljen.

Den samme oplevelse har Landdistrikternes Fællesråd.

»Der er en afledt effekt af bredbåndspuljen. Ved flere projekter, som ikke ender med at få tilskud, er tilslutningsprocenten så høj, at lokale bredbåndsudrullere siger, de godt kan se en businesscase alligevel. Men det var ikke sket, uden der havde været en proces omkring det, hvor blandt andet tilslutningsprocenten er blevet afklaret. Puljen og det engagement, den skaber, har gjort en stor forskel,« har formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard udtalt til Fyens Stiftstidende.

Et af de steder, hvor der er udrullet bredbånd i stor stil uden en eneste støttekrone fra bredbåndspuljen, er Nordfyns Kommune, hvor energiselskabet EnergiFyn har lagt fibernet i 2017.

Bredbåndspuljen har, siden den blev uddelt første gang i 2016, været kontroversiel, blandt andet fordi byområder har kunnet søge tilskud, og fordi flere teleoperatører har kritiseret ordningen for at tilgodese nedgravede fiberkabler i stedet for mobile netværk, selvom ordningen på papiret er teknologineutral.

Blandt andet har både TDC og 3 kritiseret dette års krav om, at der på etableringstidspunktet skal være oplevede hastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload.