Op mod 90.000 adresser risikerer fortsat dårlig bredbåndsdækning i 2023
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Op mod 90.000 adresser risikerer fortsat dårlig bredbåndsdækning i 2023

Illustration: Nanna Skytte

Danmark er snublende tæt på at have opfyldt den politiske målsætning om at alle danskere skal have adgang til hurtigt bredbånd på mindst 100 Mbit/s download samt 30 Mbit/s upload i 2020.

I dag har 93 procent af alle danske adresser adgang til hurtigt bredbånd, og tallet vokser støt og roligt de kommende år.

»Stigningen skyldes ikke mindst markedsbaseret udrulning, men bredbåndspuljen har bestemt også ydet et godt bidrag. Det går altså fremad, men vi er ikke i mål,« sagde Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister, på et åbent samråd torsdag i udvalget for landdistrikter og øer om bedre bredbåndsdækning.

For den sidste restgruppe – op mod 90.000 adresser i 2023 – risikerer at måtte se langt efter hurtigt bredbånd. Det erkendte Dan Jørgensen på samrådet.

Alligevel har regeringen valgt ikke at videreføre den såkaldte bredbåndspulje, hvor borgere i områder med dårlig bredbåndsdækning over de seneste fire år har kunnet søge tilskud til at få en hurtigere forbindelse, altovervejende med nye fiberkabler.

Læs også: Regeringen vil sløjfe omstridt bredbånds-tilskud

Dan Jørgensen har dog kastet en livline ud til Bredbåndspuljen og har i et svar til Troels Lund Poulsen sagt, at regeringen vil forlænge puljen, hvis en fremrykket evaluering viser sig at være positiv.

»Såfremt evalueringen er positiv, er regeringen indstillet på at prioritere en forlængelse af puljen,« skriver Dan Jørgensen i et skriftligt svar til Troels Lund Poulsen 4. november.

Læs også: Energiselskaber poster knap 5 mia. i fibernet på Sjælland og Østjylland

90.000 risikerer at blive forbigået af teleindustrien

På samrådet fortalte Dan Jørgensen, at Energistyrelsen vurderer, at mellem 110.000-140.000 adresser forventes at stå uden adgang til hurtig bredbånd i 2020, og at den restgruppe forventes at falde til mellem 20.000 og 90.000 i 2023.

»På trods af udviklingen tror jeg ikke, vi kan forvente, at den markedsbaserede udrulning kan skaffe god dækning til restgruppen, især ikke i tyndtbefolkede områder, hvor der er langt mellem adresser, og hvor det derfor er forbundet med store omkostninger at udrulle bredbåndsinfrastruktur til alle. Der findes ingen nemme og simple løsninger for at opnå målsætningen. Men det vigtigste bidrag er at støtte op om den markedsbaserede udrulning,« sagde Dan Jørgensen.

Den sidste restgruppe er fordelt ud over hele landet. Region Syd og Midtjylland toppede listen over områder med bedst dækning, hvor 96 procent har adgang til hurtigt bredbånd, mens sjællænderne skraber bunden, hvor kun 87 procent af alle adresser har adgang til hurtigt bredbånd.

Læs også: Danmarkskort: Her halter internetforbindelsen

Den sidste runde af Bredbåndspuljen bliver uddelt ved årets udgang, og i år er der afsat 100 millioner kroner. Forleden kunne Energistyrelsen fortælle, at 125 projekter har ansøgt om i alt 107 millioner kroner i bredbåndstøtte til at opgradere dækningen på tilsammen 3.700 adresser.

Fra 2016 til 2018 er der uddelt godt 280 millioner kroner til 164 projekter, som har omfattet godt 12.000 adresser. Under folketingsvalgkampen tidligere i år gik Venstre til valg på at forlænge bredbåndspuljen til landdistrikter og hæve beløbet, der skal gives i støtte, med 50 millioner kroner, så der i alt skal uddeles 150 millioner kroner i 2020.

På samrådet, som var indkaldt af Venstres teleordfører, Christoffer Melsom, påpegede Dan Jørgensen dog, at den forrige Venstre-ledede regering ikke selv havde prioriteret en forlængelse af Bredbåndspuljen i 2020 i sit sidste finanslovsudspil.

Læs også: Alle partier bag nyt teleforlig: Mere bredbåndspulje og røffel til kommuner

Pulje har haft markant afledt effekt

På samrådet fortalte Dan Jørgensen, at evalueringen af Bredbåndspuljen er ‘lige på trapperne’, og at forligskredsen bag teleforliget er indkaldt til forhandlinger i næste uge.

Men han kunne dog løfte en smule af sløret for effekterne af Bredbåndspuljen, blandt andet at bredbåndspuljen ser ud til at have haft en betydning for den markedsbaserede udrulning af bredbånd.

»Puljen har også haft en afledt effekt i form af markedsbaseret udrulning, som der eller ikke var udsigt til. Det skyldes, at man i bestræbelserne på at få bedre dækning lokalt, har fået organiseret projekter med så stor opbakning, at projekterne nogle steder er endt med at få tilbudt dækning på kommercielle vilkår,« sagde Dan Jørgensen.

Faktisk er vurderingen fra Energistyrelsen, at den afledte effekt er på niveau med det antal adresser, der faktisk har opnået tilskud fra bredbåndspuljen.

Den samme oplevelse har Landdistrikternes Fællesråd.

»Der er en afledt effekt af bredbåndspuljen. Ved flere projekter, som ikke ender med at få tilskud, er tilslutningsprocenten så høj, at lokale bredbåndsudrullere siger, de godt kan se en businesscase alligevel. Men det var ikke sket, uden der havde været en proces omkring det, hvor blandt andet tilslutningsprocenten er blevet afklaret. Puljen og det engagement, den skaber, har gjort en stor forskel,« har formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard udtalt til Fyens Stiftstidende.

Et af de steder, hvor der er udrullet bredbånd i stor stil uden en eneste støttekrone fra bredbåndspuljen, er Nordfyns Kommune, hvor energiselskabet EnergiFyn har lagt fibernet i 2017.

Bredbåndspuljen har, siden den blev uddelt første gang i 2016, været kontroversiel, blandt andet fordi byområder har kunnet søge tilskud, og fordi flere teleoperatører har kritiseret ordningen for at tilgodese nedgravede fiberkabler i stedet for mobile netværk, selvom ordningen på papiret er teknologineutral.

Læs også: Elendigt bredbånd: Selv Amalienborg kan få støtte

Blandt andet har både TDC og 3 kritiseret dette års krav om, at der på etableringstidspunktet skal være oplevede hastigheder på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload.

Læs også: Teleselskaber: Bredbåndspulje ser bort fra teknologineutralitet

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis nu politikerne virkeligt ville rykke noget, så tog man de trådløse internet leverandører med. Airmax teknologien kan i gode tilfælde nå helt op på 100/100.
Da man ikke skal ud at grave, er det nogle løsninger som ikke koster så meget igen.

Og ministeren tror ikke på, at markedet kan levere en løsning.

Jo det kan de netop godt. Hvis der ikke er nogen som vil grave kabler ned, så vil kunderne søge over mod airmax selskaberne. Disse selskaber er imidlertid presset af bredbåndspuljen, som kaprer deres kunder.

Så uden bredbåndspuljen, kan markedet måske netop løse problemet.

  • 2
  • 1

Jeg har netop været med til at lave en ansøgning til bredbåndspuljen i år. Det jeg ser, er, at hvis markedet selv skal styre udrulningen, så vil netop disse trådløse udbydere være skyld i at vi stadig om nogle år vil have nogle adresser, som har en dårlig internet dækning.

De trådløse teknologier er i teorien en god løsning, men når der helt hovedløst bliver sat master op mhp. profitmaksimering, så efterlader det desværre nogle folk helt i stikken.

I det område, hvor vi har et bredbåndspulje projekt er der ikke mindre end 2 trådløse udbydere. Problemet er bare at grundet vores dejlige danske natur, så fungerer denne teknologi med Line-of-Sight ikke således, at man får en 100% dækning af et område.

Tværtimod, så efterlader det nogle mærkelige huller i dækningslandskabet, som ingen udbydere er interesserede i at dække, ikke engang de trådløse udbydere.

Vi har oplevet at de her trådløse udbydere har meldt ind, at de dækker ca. hver andet hus på en vej. Så stakkels dem der ikke kan få dækning.

Oplevelsen med disse trådløse udbydere (som ofte er små virksomheder og nogle gange enkeltmandsvirksomheder) er arrogance og ligegyldighed. De tænker, de har sat en mast op, og så kan de bare tjene så mange penge på den som muligt, og de ved at folk ikke har nogle alternativer.

Den ene trådløse udbyder i vores område kom med et forslag til et projekt i området, hvor han selv foreslog en kablet løsning, selvom puljen netop er teknologi neutral. Så de her trådløse løsninger kan hjælpe enkelte områder, men det er naivt at tro, at de er løsningen på vores dækningsproblemer.

Vi får forhåbentligt godkendt vores projekt, og så vil den vindende udbyder skulle stille kablet til rådighed for andre udbydere, og så er vi pludselig meget bedre stillet med en reel mulighed for konkurrence. Så bredbåndspuljen er på ingen måde skudt forbi, tværtimod kommer den os til undsætning som er fanget i en lomme mellem trådløse udbydere.

  • 3
  • 2

så vil den vindende udbyder skulle stille kablet til rådighed for andre udbydere, og så er vi pludselig meget bedre stillet med en reel mulighed for konkurrence

Tror du selv på den?

Bredbåndspuljen stiller krav om ekstra rør, så andre kan bygge net. Men tillader samtidig at ejeren frit kan sætte prisen, hvorfor denne sættes så man undgår konkurrence.

Det er aldrig sket at nogen alternativ udbyder på denne måde har etableret sig og det kommer åbenlyst ikke til at ske.

Så er der moden med åbne net, men er det reel konkurrence, når infrastruktejeren bestemmer den pris alle andre kommer til at sælge til?

  • 1
  • 0

Hos skywire.dk havde vi dialog med udbyder, som havde vundet puljen og skulle levere net i et område.
Da vi havde fiberbrønd lige ved siden af, hvor de etablerede teknikhus til bredbåndspulje kunderne, ville vi selvfølgelig udnytte at nettet skal være åbent.
Engrosprisen vi fik pr. tilslutning var helt grotesk dyr (de har fået betalt etableringen af staten i form af støtte), så det måtte vi umiddelbart opgive.
Vi klagede til Energistyrelsen/Erhvervsstyrelsen men fik afslag på at deres engrospris var OK.
Helt grotesk, når man tænker på at de har fået nettet foræret. Det kunne slet ikke hænge sammen at købe adgang til fibernet sponsoreret af staten.

I min optik, så skal sådan et statsstøtte finansieret fibernet være så åbent og engrosprisen så lav (administrationsgebyr), at alle der ønsker at levere på det, kan komme til det.
Men sådan er den virkelige verden ikke.

Ser man på hvem der har fået støtten så er det store selskaber, som sagtens kunne betale etableringen selv. Det er sådan set det, som sker de steder, hvor der ikke kan søges støtte.
Så reelt gives støtten bare for at give støtte.

  • 2
  • 0

Vi har oplevet at de her trådløse udbydere har meldt ind, at de dækker ca. hver andet hus på en vej. Så stakkels dem der ikke kan få dækning.

Det er >IKKE< de trådløse udbyderes skyld. Det er Energistyrelsen der ikke tillader at vi kan dække, selvom der er mulighed for det.

Men på den måde har man så også holdt en hel masse udbydere ude af spillet, som kunne have etableret net til mange tusinde husstande for en brøkdel af prisen, som der gives i støtte pr. fiberkabel....

  • 0
  • 0

"På trods af udviklingen tror jeg ikke, vi kan forvente, at den markedsbaserede udrulning kan skaffe god dækning til restgruppen, især ikke i tyndtbefolkede områder, hvor der er langt mellem adresser"

Nej, for det har bredbåndspuljen siden 2016 ødelagt. Samtlige små Internetudbydere, som etablerer i de nævnte områder, har trukket følehornene til sig, mens der har været gang i bredbåndspuljen.

For skywire.dk's vedkommende har det betydet at planlagt udrulning til flere tusinde adresser i perioden blev sat på bero.
Nu kan vi at der er lavet enklaver med bredbåndspuljen, som gør at det ikke længere kan betale sig at levere til naboområdet. Det er simpelthen for dyrt at etablere, hvad enten det er trådløst eller på fiber.

Vi må så bare håbe, at de selskaber der har modtaget tilskud fra puljen også er deres opgave voksen, og får udrullet til de naboområder, som der er spærret inde.

  • 3
  • 0

"Pulje har haft markant afledt effekt" er noget vrøvl. Den effekt er slet ikke så stor. Selskaberne havde gravet fiber ned og har hele tiden gjort det, hvis bare tilslutningen var stor nok.
Det har ikke noget med afledt effekt af bredbåndspuljen at gøre.

"Et af de steder, hvor der er udrullet bredbånd i stor stil uden en eneste støttekrone fra bredbåndspuljen, er Nordfyns Kommune, hvor energiselskabet EnergiFyn har lagt fibernet i 2017."

Helt forkert at bruge den case som argument, den blev igangsat af Nordfyns Kommune, hvor borgmesteren i øvrigt har et tæt tilhørsforhold til EnergiFyn, så der var helt andre kræfter på spil end bredbåndspuljen.

  • 2
  • 0

så vil netop disse trådløse udbydere være skyld i at vi stadig om nogle år vil have nogle adresser, som har en dårlig internet dækning.

Undskyld, men du aner intet om, hvad du snakker om. De steder vi er med trådløst net, dækker vi tættere og tættere og udelukker ikke nogen adresser. Vi laver sågar hybrid løsninger, hvor vil laver enten fiber mellem et par husstande, eller en lokal trådløs løsning.

I det område, hvor vi har et bredbåndspulje projekt er der ikke mindre end 2 trådløse udbydere. Problemet er bare at grundet vores dejlige danske natur, så fungerer denne teknologi med Line-of-Sight ikke således, at man får en 100% dækning af et område.

Det er ikke så sort/hvidt og vil man f.eks. ikke beskære en busk/træ og/eller grave kabel ned i græsplænen, eller have parabol siddende, så kan det godt være op af bakke.
Vi har iøvrigt udstyr, hvor 100% Line-of-Sight ikke er krævet. Det leverer fint > 100/100 Mbit/s.

Vi har oplevet at de her trådløse udbydere har meldt ind, at de dækker ca. hver andet hus på en vej. Så stakkels dem der ikke kan få dækning.

Det er Energistyrelsen der bestemmer hvordan at dækningen skal opgøres, ikke udbyderne. Samtlige har stort set været i kambolage med Energistyrelsen. Hvis de f.eks. mener at vi ikke dækker en adresse, ud fra deres egen dækningsberegning, så vil de have at vi skal sende en tekniker ud for at måle uden beregning. Men sådan hænger verden altså ikke sammen.
Opgiver vi adresser på anden måde, har vi helvedes til hyr med dem. Det har været gevaldigt op af bakke og har stik imod EU-lovgivningen gjort at de har givet tilskud til adresser vi kunne dække.
Resultatet er at vi så har måtte trække os og det har f.eks. gjort at naboområder ikke har fået net og med stor sandsynlighed nu ikke får det.

  • 1
  • 0

Hej Jens,

Denne her

Det er Energistyrelsen der ikke tillader at vi kan dække, selvom der er mulighed for det.

bliver du nok nødt til at uddybe?

  • 0
  • 0

Undskyld, men du aner intet om, hvad du snakker om. De steder vi er med trådløst net, dækker vi tættere og tættere og udelukker ikke nogen adresser. Vi laver sågar hybrid løsninger, hvor vil laver enten fiber mellem et par husstande, eller en lokal trådløs løsning.

Jeg tror desværre du er nødt til at tale for egne vegne. De to udbydere i området har ikke nogle alternative løsninger, og viser ingen interesse for at gøre noget.

Du skriver også

Helt grotesk, når man tænker på at de har fået nettet foræret

Når du nu mener at udbyderne får foræret nettet, kan du så ikke forklare mig hvorfor 2 trådløse udbydere, som er i området ikke en gang overvejer at byde ind på projekterne. De må da være interesseret i at få "foræret" et større kundegrundlag.

  • 2
  • 2

Det er Energistyrelsen der bestemmer hvordan at dækningen skal opgøres, ikke udbyderne. Samtlige har stort set været i kambolage med Energistyrelsen. Hvis de f.eks. mener at vi ikke dækker en adresse, ud fra deres egen dækningsberegning, så vil de have at vi skal sende en tekniker ud for at måle uden beregning. Men sådan hænger verden altså ikke sammen.

Gennem hele forløbet med bredbåndspuljen, så har vi set at det 100% er udbyderne, som melder ud hvad de kan dække, og Energistyrelsen stoler entydigt på udbyderne. Faktisk har Energistyrelsen skrevet følgende til mig, så jeg ved ikke hvad du tænker at Energistyrelsen bestemmer?

Det kan være vanskeligt for udbyderne af fast trådløst bredbånd på adresseniveau at afgøre, hvorvidt det er muligt at etablere en bredbåndsforbindelse. Derfor har Energistyrelsen udviklet et hjælpeprogram til beregning af line-of-sight mellem sendemast og adresser indenfor sendemastens radius.

Det er frivilligt, om udbyderne vil anvende programmet. Programmet fungerer ved, at en fil med informationer som blandt andet mastens placering, højde og rækkevidde, importeres i programmet. Ud fra disse oplysninger, samt højdemodeller fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, beregner programmet de adresser indenfor masternes senderadius, hvortil der er line-of-sight, og hvor der dermed potentielt kan etableres en bredbåndsforbindelse. Ud fra resultatfilerne skal udbyderne verificere, om de beregnede adresser med potentiel line-of-sight stemmer overens med den faktiske dækning. Selvom udbyderne har anvendt hjælpeprogrammet, er det udbydernes ansvar at indberette korrekte dækningsoplysninger, hvorfor eventuelle fejl i beregningerne skal rettes, inden dækningsoplysningerne sendes til Energistyrelsen.

  • 0
  • 3

Men puljen er jo netop teknologineutral?

Hvis Airmax-selskaberne ikke kan være med, må det vel betyde at de ikke kanb levere de krævede 100/30 forbindelser, eller?

En ting er teori, en anden er fakta. Bredbåndspuljen er sådan stykket sammen, at dem der opretter projektet selv kan vælge udbyder. Så tilbyder udbyderen TV, så er det den man vælger, selvom bredbåndspuljen kun drejer sig om Internetforbindelsen.
Det betyder at det dyreste tilbud vælges og der bliver mindst muligt bredbånd til færrest mulige adresser.

Så ja, puljen er i teorien teknologi neutral. Den virkelige verden er noget andet. Hvorfor skal det billigste tilbud, som udgangpunkt ikke vælges ?

PS: Vi leverer uden problemer > 100/100 Mbit/s forbindelser trådløst (Se f.eks. her, og er på vej med nyt udstyr, der kan levere væsentligt højere hastighed trådløst.

  • 2
  • 1

... så vil det jo også kræve en modtager, som er over træhøjde før det giver mening.

Der er jo netop det problem vi ser, da der er flere huse som ligger gemt i områder med høje træer.

Så fæld dog de træer

Eller opsæt en mast med en eller flere retningsantenne(r) og en router.

Her kan man bruge en løsning som den bl.a. Jens Jönsson tilbyder eller blot en antenne den bedste 4G udbyder i området.

Til april 2020 overgår hele 700 MHz båndet fra antennefjensyn (DR+Boxer) til 3, TeliaTelenor og TDC. TDC, der jo allerede har købt og bruger 2x20MHz af 800 MHz båndet til af give god dækning 'ud over marken', har udover de normale 700 MHz frekvenser til upload og download også købt yderligere 700 MHz frekvenser særligt egnede til ekstra download kapacitet (fx til streaming)

Ligeledes er det 'gamle' 900GSM/2G frekvensbånd netop gensolgt fra 2020. Her vil nok noget af båndbredden fortsat blive brugt til GSM/2G, men det meste af 900 MHZ båndbredde forventes over en kortere periode at overgå the LTE/4G og give meget større kapacitet (og senere evt. til 5G)

Hvor svært kan det være. Hvis man vil bo så helt isoleret, så er det ikke samfundets sag at betale, hverken for vand, kloak , el, postbud til døren eller kablet bredbånd.

Lars :)

  • 1
  • 2

Vi bor i område på landet hvor man selv på en varm sommerdag skal være heldig at kunne modtage et 3G-signal udendørs, og man snakker nu om 5G løsninger. Få nu en dækning over hele landet inden man går i gang med det næste.

Så er det ikke nemt at blive overbevist om at trådløs fiber virker, og vi skal vel heller ikke klistre hele landet til med master, og fælde samtlige træer, når nu en kablet løsning er langt bedre.

Vi ønsker ikke at samfundet skal betale hverken for vand, kloak og andre ting, men vores skattekroner er vist lige så meget værd sammenlignet med de skattekroner som folk i tættere områder betaler, og vi på landet må også betale for klimasikring i byerne og for dem som som bor og har udsigt over vand og som jævnligt har oversvømmelser fordi de ikke kan komme tæt nok på vandet.
Så er det vel ikke urimeligt at vi får kablet bredbånd, og vi betaler endda for at få det!

  • 2
  • 2

Vi bor i område på landet hvor man... skal være heldig at kunne modtage et 3G-signal udendørs

  1. Glem alt om 3G, det er en gammel teknologi, der ikke vil blive brugt ret meget længere
  2. Det er 4G og opkobling via en router og gerne en antenne - typisk med mindst en lodret og en vandret polariseret antenne.
  3. Når man bor i et område med svag dækning, skal man ubetinget vælge teleselskab efter det, der i området har bedst dækning.

I det nye 700, 900, 2300 udbud, har alle tre net pligt til hver at give dækning i én af tre grupper af ca 65 mindre områder (i alt ca 200 områder), hvor der nu er ringe dækning.
Bor man i et af disse områder, så er det indlysende, at man bør have mest fokus på det selskab - 3, Telia-Telenor eller TDC - der skal dække netop det signalsvage område man bor i.

Frekvenserne frigives først i 2020, 700 MHz først fra april 2020 og alle 3 x 65 dækningssvage områder skal først alle være dækket i 2022/23 (som jeg husker det)

Jeg husker et villaområde lidt nordvest for Ballerup, hvor der for 3-4 år siden var skriveri og påstande om umådelig dårlig dækning (jeg husker det som artikler på Computerworld.dk). Påstanden var, at der hverken var mulighed for kabling via telefonen eller nogen brugbar mobildækning.
Det var rigtigt, at telefonkablerne for de ca 10-15 parcelhuse på netop den bestemte vej alle var ført direkte til hovedcentralen 2-3 km væk og derfor var nærmest ubrugelige til ADSL/VDSL som internet opkobling.

Den angivne adresse, havde imidlertid en høj og udbygget mobilmast på nabogrunden. Denne blev imidlertid kun benyttet af et forskelligt teleselskab (TDC) fra det skibenten havde valgt (3 eller Telia eller Telenor)

Min mobil bruget TDC og jeg målte noget, der ligner 35-50 MB/s download med min ret billige telefon, medens jeg blot sad i bilen udenfor adressen .
En antenne og en router - her fra TDC, men også kun fra TDC - ville have givet en endog meget god internet opkobling.

Mastedatabasen.dk kan give et godt tip om hvilke selskab(er), der har master i nærheden og derfor kan forventes at give bedst dækning.

Lars :)

  • 0
  • 0

Gennem hele forløbet med bredbåndspuljen, så har vi set at det 100% er udbyderne, som melder ud hvad de kan dække, og Energistyrelsen stoler entydigt på udbyderne. Faktisk har Energistyrelsen skrevet følgende til mig, så jeg ved ikke hvad du tænker at Energistyrelsen bestemmer?

"Det er frivilligt, om udbyderne vil anvende programmet."

For det første er det >IKKE< 100% af udbyderne der melder hvad de kan dække. De store selskaber, melder sjovt nok ikke deres planer ud for områder, som kan søge støtte. Hvorfor tror du ?
Flere udbydere har iøvrigt valgt ikke at indberette dækning, fordi det er håbløst efter Energistyrelsens retningslinier. Med andre ord kan vi vælge mellem PEST eller KOLERA. Hvad synes du vi skal vælge, fordi en tåbelig minister vil dele julegaver ud ?

Deres program er ganske godt til at beregne dækning på den teknologi, som vi benytter, som ikke kan "skyde" igennem træer. Problemet er at den tager udgangspunkt i GPS positionen, som er registreret i BBR for huset. Den er midt i huset. Så laves udregningen, og der kan være træer/buske i vejen for udsynet. Sætter du antennen på gavlen, så kan det sagtens være at der ikke er træer i vejen for udsynet. Det tager programmet ikke hensyn til.
De fleste af vores kunder vil heldigvis gerne have net, så de fælder/beskærer gerne buske, men dem der vil have gaver fra det offentlige i form af statsstøtte, de vil ikke.
Programmet giver i øvrigt en dækningsberegning med ca. 20% fejl margen (har jeg udregnet) i begge retninger, dvs. der kan dækkes, hvor der ikke kan, eller omvendt.

Når vi så indberetter adresser, hvor vi med meget større sandsynlighed ved vi kan dække, så får vi masser af klager fra Energistyrelsen. Så vil de have at vi skal bevise at vi kan dække. Hvorfor skal vi bruge ressourcer på at checke det, fordi der skal gives offentligt tilskud. Hvem tror du vil gratis vil sende en tekniker ud, for at konstatere at adressen dækkes, når kunden nu er så sur på os over at han/hun ikke kan få offentligt tilskud, fordi vi dækker (Vi får iøvrigt ikke adgang til kundens grund/ejendom). Hvem kan vi sende regningen til for det, Energistyrelsen betaler ikke ?
Gider du at arbejde gratis, for at dine kunder, får tilskud, så du mister dem ? Tænk hvis man gjorde det samme med en murer, eller en maler eller an VVS'er ?
"Du skal køre ud til denne kunde, og checke om konkurrenten kan lave arbejdet, for du får det ikke" Nej vel ?

Oveni hatten har vi så fået udstyr, som tildels kan skyde igennem træer/buske og stadig levere 100/100 Mbit/s, men Energistyrelsen kan/vil ikke fortælle os, hvordan vi måler dækning af de adresser.

Vi har forslået dem at de så i stedet sætter cirkler rundt om de områder, hvor vi dækker. De adressser kan så ikke søge tilskud, men kontakte os og sammen finder vi en løsning. Men nej, de er mere interesseret i at give tilskuddet end at hjælpe os.
Det sjove er at vi jo >IKKE< er ude på at forhindre at folk får bredbånd. Vi vil jo netop gerne sælge dem bredbånd, og mange gange finder vi jo nogle rigtigt fine løsninger, hvor vi f.eks. kombinerer teknologier, sådan at flere end kun et par husstande kan få.

Jeg har >ALDRIG< oplevet at jeg skulle bruge så mange ressourcer på at ødelægge min egen forretning, fordi det offentlige har fået nogle smarte ideer, som i realiteten er symbol politik.

  • 3
  • 0

Denne her

Det er Energistyrelsen der ikke tillader at vi kan dække, selvom der er mulighed for det.

bliver du nok nødt til at uddybe?

Hvis vi melder adresser ind, som værende dækket og en borger gør indsigelse, så får vi høvl for det. Det tillader de ikke og vælter os til med dokumentationskrav.
Du drømmer ikke over hvor meget bøvl vi har haft pga. det. Og de træder bare på os, hvis vi ikke makker ret. De er mere interesseret i at give tilskud, end at finde en brugbar løsning for alle parter.

De har direkte fortalt os (og vores konkollegaer) at det er politisk bestemt og så kan vi bare makke ret. Men FUCK dem det gider jeg sgu ikke. De skal overholde lovgivningen ligeså vel som vi skal.

Jeg er ikke sat i verden for at arbejde gratis, for at Energistyrelsen og Lars Chr. Lilleholt, kan give min skattepenge til at udkonkurrere min egen virksomhed.

  • 2
  • 0

Re: Oplevelser med trådløse udbydere
Undskyld, men du aner intet om, hvad du snakker om. De steder vi er med trådløst net, dækker vi tættere og tættere og udelukker ikke nogen adresser. Vi laver sågar hybrid løsninger, hvor vil laver enten fiber mellem et par husstande, eller en lokal trådløs løsning.

Jeg tror desværre du er nødt til at tale for egne vegne. De to udbydere i området har ikke nogle alternative løsninger, og viser ingen interesse for at gøre noget.

Nej, for de er trådt på af Energistyrelsen og Bredbåndspuljen. Hvor tror du deres "lyst" til at gøre noget som helst nu er, når det er håbløst at kæmpe mod Energistyrelsen. Og hvorfor skal vi kæmpe ?
Vi er kun interesseret i at sælge bredbånd til kunderne. Det er sjovt nok det vi lever af.

Havde Energistyrelsen kommet med hjælp til dem inden, så havde de fundet en løsning. Det giver sig selv :-)

  • 1
  • 0

Du skriver også

Helt grotesk, når man tænker på at de har fået nettet foræret

Når du nu mener at udbyderne får foræret nettet.

De får nettet foræret. De får udgifterne til at etablere det dækket. Det er gratis for dem.
Hvorfor skal andre udbydere, så betale en høj engrospris for at benytte det ?

Var det ikke mere rimeligt, eftersom staten (os alle har betalt) at alle kan få adgang ? Det kunne være med betaling af "administrationsgebyr", sådan at de får dækket deres omkostninger med at tilslutte anden udbyder.

  • 1
  • 0

Problemet er bare at grundet vores dejlige danske natur, så fungerer denne teknologi med Line-of-Sight ikke således, at man får en 100% dækning af et område.

Hvis man kunne få en airmax op i en af de gamle TV master, så kan sådan en dække stortset alt i 50 km radius. og på grund af højden så vil line of sight problemet være til at overse.

Så langt kan det ikke række, men det var en mulighed. Udfordringen her er at Cibicom (Teracom), som ejer masterne har en meget høj lejepris. Så det vil ikke kunne hænge sammen økonomisk.

Det var bedre, at Energistyrelsen gav Fast Trådløs udbyderne adgang til frekvensområde i 2-3 GHz området. Så kan man lave NLOS, og mange adresser vil kunne få. Problemet med områder der mangler vil blive løst og vi kunne sælge et alternativ til fiberen og skabe konkurrence på markedet (vi oplever mange kunder synes fiber er alt for dyrt, vi tager f.eks. 249,- for 100 Mbit/s, som koster kr. 299/319,- hos mange fiberselskaber).

Der er ved at ske det, at dem der har fiber i et område, de får monopol. Det sjove er at elselskaberne traditionelt har "punket" TDC for at have monopol. Nu har de det selv i meget store områder.

  • 1
  • 0

Så er det ikke nemt at blive overbevist om at trådløs fiber virker, og vi skal vel heller ikke klistre hele landet til med master, og fælde samtlige træer, når nu en kablet løsning er langt bedre.

Det er der heller ikke tale om. Vi har udstyr til Fast Trådløst siddende mange forskellige steder. Det kunne f.eks. være i en vindmølle, skorsten, silo, mast, høj bygning, eller f.eks. en bygning der ligger højt i landskabet.

  • 1
  • 0

Når du nu mener at udbyderne får foræret nettet, kan du så ikke forklare mig hvorfor 2 trådløse udbydere, som er i området ikke en gang overvejer at byde ind på projekterne. De må da være interesseret i at få "foræret" et større kundegrundlag.

De projekter vi hos Skywire.dk har budt ind på, har vi ikke fået. Det er selvom vi er billigere end den (store) udbyder, som har fået projektet og vi kunne ramme sådan ca. 3-4 gange så mange adresser for samme beløb (Der kommer snart en konkret historie på det).
Når man skal byde på sådan et projekt, så skal man bruge rigtigt meget tid på at lave tilbuddet, f.eks. købe ekstern bistand. Generelt så har de projekter vi har budt på, kostet over kr. 10.000,- pr. styk bare for at lave tilbuddet. Vi har hældt en hel del tusinde kroner efter det uden at have fået en rød reje ud af det.

Så hvorfor tror du, at mindre udbydere ikke byder ind ?
Når dem der laver projektet, bestemmer hvem der skal have opgaven (om de er ekstremt for dyre eller ej), så er det op af bakke for samtlige små udbydere.

Det ved Energistyrelsen også udemærket, og skulle det være anderledes, så skulle der helt andre parametre på, f.eks. skulle etableringsprisen have meget mere at skulle have sagt.
Bredbåndspuljen blev sat i søen af en minister med fortid i Energibranchen (elselskab), og puljen var rettet mod dem, for de havde i årevis inden skreget på at der skulle tilskud til.
Problemet var bare lige at EU-lovgivningen skulle overholdes og derfor er det så sjovt nok TDC som er løbet med de fleste tilskudsmillioner.

Har desværre masser af eksempler på, at bredbåndspuljen har givet ekstremt dyrt skatteyder betalt bredbånd til danskerne. Penge der kunne være brugt >MEGET< smartere, hvor man reelt for samme beløb kunne have løst problemet med manglende Internet. Et problem den i dag ansvarlige minister erkender nok ikke bliver løst.

Det groteske er at man >STADIG< ikke kan indse, hvor problemet er. Det er jo sjovt nok ikke os små udbydere, som er problemet, for vi har netop etableret der hvor de store ikke ville. Nu har man så trådt på os, og for eget selskabs vedkommende har det betydet et foreløbigt stop for udrulningen der ude, hvor der er langt mellem adresserne. Det kan ikke betale sig pt, det har bredbåndspuljen bla. ødelagt.

I stedet etablerer vi nu bredbånd i byerne. Der er mange flere mulige kunder og det er markant nemmere at konkurrere mod f.eks. Stofa og TDC end det er at konkurrere mod offentligt konkurrenceforvrinde støtte.
Det betyder at nu etablerer vi fiberkabel nr. 2 ind til husstande og tager kunder fra TDC (fiber/coax) og Stofa (fiber/coax).

Det værste er de områder, som støder op til områder der har fået tilskud. De har nu >ENDNU< sværere ved at få bredbånd. De kommende år skal nok blive sjove på det område, når det går op for folk, hvordan det hænger sammen.

  • 1
  • 0

Hvor svært kan det være. Hvis man vil bo så helt isoleret, så er det ikke samfundets sag at betale, hverken for vand, kloak , el, postbud til døren eller kablet bredbånd.

Der er ingen steder, hvor samfundet betaler for vand, kloak, varme osv.
Når du køber en grund og bygger nyt hus er det en kæmpe udgift.
Folk tror fejlagtigt at det er blevet lagt ind gratis. Det er det ikke og man betaler som forbruger for at det også vedligeholdes.
Alligevel betaler man i dag ingen penge for Internet. Ser vi f.eks. på at SE har gravet fiber ned til 280.000 adresser i Sønderjylland, så vil det tage over 100 år at tilbage betale.

  • 1
  • 0

Min mobil bruget TDC og jeg målte noget, der ligner 35-50 MB/s download med min ret billige telefon, medens jeg blot sad i bilen udenfor adressen .
En antenne og en router - her fra TDC, men også kun fra TDC - ville have givet en endog meget god internet opkobling.

Tja, rigtigt mange af de steder, hvor der er giver mange tusinde kr. i tilskud pr. adresse (typisk omkring kr. 50.000,-) vil du kunne opleve det samme.
Det sjove er at mobilselskaberne ikke har gjort indvending mod bredbåndspuljen. For faktisk så siger EU-lovgivningen at der ikke må gives tilskud, hvis en NG teknologi (Dette inkluderer 4G) dækker adressen.
Men mobilselskaberne har samme udfordringer, som Fast trådløst udbyderne. De skal 100% kunne dokumentere det, og det er jo et sindsygt krav, som ingen selskaber kan honorere.
Derfor er min vurdering at kampen for dem ikke har været værd at tage. De har i forvejen kæmpet mod dårlig dækning, som de er blevet punket med i mange år.

  • 1
  • 0

Hvis vi melder adresser ind, som værende dækket og en borger gør indsigelse, så får vi høvl for det. Det tillader de ikke og vælter os til med dokumentationskrav.


Det burde jo være sådan, at ansøgerne skulle dokumentere at alternativerne er forsøgt.

For faktisk så siger EU-lovgivningen at der ikke må gives tilskud, hvis en NG teknologi (Dette inkluderer 4G) dækker adressen.


Kunne man klage til EU med henvisning til at der er projekter som ikke burde være gennemført, men blev genneført fordi Energistyrelsen pålægger store omkostninger til dokumentationskrav.

  • 0
  • 0

Re: Så fæld dog de træer . (Re Oplevelser med trådløse udbydere)

Hvis vi melder adresser ind, som værende dækket og en borger gør indsigelse, så får vi høvl for det. Det tillader de ikke og vælter os til med dokumentationskrav.

Det burde jo være sådan, at ansøgerne skulle dokumentere at alternativerne er forsøgt.


Ja, men kunden ønsker ikke at betale for det. For de vil ikke betale for at vi konstaterer at de ikke kan få tilskud.
Problemet er at Energistyrelsen ikke melder ud til de kunder at der er lukket for tilskud og de skal købe hos den udbyder der dækker.
De ser mere på det, at vi som udbyder forhindrer et projekt og forhindrer offentlig støtte at blive tildelt....

  • 2
  • 0

For faktisk så siger EU-lovgivningen at der ikke må gives tilskud, hvis en NG teknologi (Dette inkluderer 4G) dækker adressen.

Kunne man klage til EU med henvisning til at der er projekter som ikke burde være gennemført, men blev genneført fordi Energistyrelsen pålægger store omkostninger til dokumentationskrav.


Vi har skam klaget gevaldigt. Men det er op af bakke. Første klage skal sendes til Energistyrelsen (Og de har hidtil afvist hver eneste klage), der efter kan vi så klage til Energiministeriet, og det tager typisk 3-6 måneder (Her har vi så oplevet af tilskud er givet undervejs). Vi har heller ikke fået hold i nogen klager fra Energiministeriet.
Først herefter kan vi klage til EU, og der skal man forvente sagsbehandling på 2 år minimum.
Det værste er at Energistyrelsen udemærket er klar over det....

Så hvem magter at klage ?

  • 2
  • 0

Mht. at klage til Energiministeriet, så havde vi i 2015 en sag, hvor den lokale antenneforening i Sønder Ho på Fanø, de ikke ville lade os sidde i deres mast.
Derefter søger de så tilskud i 2016 til de adresser, som vi ikke kunne få lov til at dække fra deres mast.
Energistyrelsen tildeler så projektet tilskud (og der klager vi over at Energistyrelsen burde være klar over at vi vil dække området).
Det viser sig så at Sønder Ho antenneforening ikke har formalia i form af fuldmagter i orden. De får udbetalt noget af tilskuddet og går i gang med at etablere nettet.
Det viser sig så, at de skal betale pengene tilbage og så er antenneforeningen ved at gå konkurs, for det kan de ikke.

Nu kan jeg konstatere at antenneforeningen lever i bedste velgående og har udvidet dækningsområdet. Om det så er sket uden tilskud ved jeg ikke.

Men fakta er at der blev givet tilskud uden at formalia var på plads. Der blev tilskud, selvom Energistyrelsen var klar over at vi ville udrulle i området.

  • 1
  • 0

Hvis det skal være helt optimalt, så skal det nu være +/- 45°

Det nøjagtige tekniske forhold synes mig mindre vigtige.

Det vigtige er, at man nu eller senest i 2022 kan anskaffe udstyr indenfor et normalt budget, der vil give en god dækning med en trådløs forbindelse.
Enten som en privat lokal løsning eller via de store teleudbydere.

Den krævede dækning i 700/900/2300 udbuddet er lidt lavere end 100/30, men det er uden ekstern antenne og en MIMO router. Sådant udstyr vil øge hastigheden markant.

Nogle steder skal man bare fælde og/eller 'maste' en antenne andre skal man nok leve med en lidt lavere hastighed et år eller tre endnu - men det skal man jo bestemt også med bredbåndspuljen.

Lars :)

  • 0
  • 0

Re: Så fæld dog de træer . (Re Oplevelser med trådløse udbydere)

Hvis det skal være helt optimalt, så skal det nu være +/- 45°

Mobilselskaberne benytter ikke "slant". Så horisontal/vertikal polaritet er stadig gældende.

De aktuelle signaler, der modtages af de to ortogonale antenner, vil blive 'drejet' på plads af modtageren i routeren, hvis jeg husker min MIMO teori bare lidt rigtigt.

Lars :)

  • 0
  • 0

Det nøjagtige tekniske forhold synes mig mindre vigtige.

Vi er nok som du selv siger så langt nede at der i praksis ingen registrerbar forskel er.

Det vigtige er, at man nu eller senest i 2022 kan anskaffe udstyr indenfor et normalt budget, der vil give en god dækning med en trådløs forbindelse.

Der er det så at jeg godt kunne tænke mig at der var nogle producenter der kunne tage sig sammen til at lave en kombineret antenne og router i et vandfast design, med PoE forsyning, som så kunne sættes op i en mast, så man undgår det ret store tab der er ved at bruge antennekabler.

Og hvis de så også indbyggede en DECT telefon i kassen, således at et mobilkald til kassen (hvis der sidder et ikke kun data simkort i) ville blive skudt videre til håndsættet, så ville det være en genial sommerhusløsning til steder med dårlig dækning.

  • 1
  • 0

Ja, men kunden ønsker ikke at betale for det. For de vil ikke betale for at vi konstaterer at de ikke kan få tilskud.

Nu bor jeg et sted, hvor de gamle telefonkabler knap nok kan tilbyde 2 Mbit/s, men jeg får jævnligt henvendelser for firmaer, som vil tilbyde bredbånd via disse kabler. Der er jeg da heller ikke interesseret i at betale for at få konstateret endnu en gang, at de ikke kan tilbyde mig det de prøver at sælge. Jeg havde netop denne samtale med Boxer den anden dag, hvor sælgeren kunne fortælle mig, at de kunne tilbyde 20 Mbit/s. Jeg udfordrede det lidt, og mens jeg havde sælgeren i røret, så tjekkede han nogle af konkurrenternes hjemmesider for at se hvad de kunne tilbyde. Det endte med at han trak i land, da jeg sagde, at jeg ikke var interesseret i at betale for en opsætning hvis ikke de kunne levere det de lovede.

Med din formulering lægger du op til, at det er muligt at dække alle adresser, men det kan du jo ikke være sikker på, og så kan man jo diskutere hvorfor bevisbyrden skal pålægges borgerne.

Jeg har siden sidste efterår gået rundt til en række udbydere i vores lokalområde for at høre, om der var nogen der var interesseret i at tilbyde bedre dækning til ca. 120 adresser fordelt over et område på ca. 4 x 5 km. Det var der ikke nogen der var interesseret i. Hverken kablet eller trådløst.

Da bredbåndspuljen så kom i spil igen i år, så tænkte jeg at det kunne skabe incitament til at få en udbyder ud i området. I forhold til bredbåndspuljen, så blev vi så udfordret på at ca. halvdelen af adresserne ikke var støtte berettigede. Nogle af adresserne var placeret i klynger, hvor der var sat forstærkning op på kobber kablerne, så de havde en bedre dækning end 10Mbit/s. Men resten af adresserne var placeret så det var ca. hver anden/tredje adresse på vejen som var støtte berettiget. Det var placeret i et mønster, som ikke var til at gennemskue. Faktisk har vi området en adresse, hvor der ligger 2 bygninger knap 5 meter fra hinanden, som tidligere har været en adresse, men som har fået hver deres husnummer nu (hhv. A og B), hvor der er indberettet at den ene adresse kan dækkes, men den anden kan ikke. Så det gør at man blive utryg ved rigtigheden af bredbåndskortet.

Den ene trådløse udbyder i området har så været ude i området og kigge på nogle af adresserne, som de tidligere har meldt at de kunne dække, og har efterfølgende ændret det til, at det ikke er muligt at dække. Desværre valgte udbyderen at sidde på disse oplysninger i over 1 måned før de blev sendt til Energistyrelsen. Det er selvfølgelig fordi bredbåndspuljen vil gøre et indhug i kundegrundlaget for denne udbyder, da konkurrenter i området jo vil kræve et højere service niveau, for at kunne vinde/bibeholde kunderne. Ved at sidde på oplysningerne så længe som muligt, så giver det jo mindre tid for os at samle opbakning til et projekt, så det virkede helt klart som en forhindring. Så ja, det er på bekostning af disse trådløse udbydere og de skal gøre noget arbejde for at hjælpe til at der kommer en ny konkurrent i området. Men set fra vores side af bordet, så er det frustrerende med den magt, som udbyderne har i området. Især når vi kan konstatere at data bare er noget man har lavet teoretiske beregninger på. Når udbyderen så efterfølgende ikke en gang kommer med løsningsforslag evt. på markedsvilkår eller byder ind på et projekt i området, så er jeg ikke sikker på, at udbyderen har samme ønske som Jens om at man vil "netop gerne sælge dem bredbånd".

Så kan man selvfølgelig diskutere hvis ansvar det er at sikre, at dækningskortet er korrekt, men taget i betragtning, at vi der er interesseret i bedre internet først skal have fat i alle naboerne, hvorefter de så individuelt skal have fat i udbyderne for at få lavet en konkret vurdering af dækningen, da kortet ikke er retvisende, så bliver det en kæmpe udfordring. Desuden tænker jeg også at en udbyder med det rigtige udstyr nemt ville kunne konstatere om der er dækning eller ej ved at lave en konkret måling.
Alternativt så må Energistyrelsen jo i spil og så må de tilbyde at sende en uvildig tredjepart ud for at lave målinger i de områder hvor der er tvivl, hvis der ikke er nogen, som vil dække omkostningerne for at sikre, at datagrundlaget er korrekt.

Problemet er at Energistyrelsen ikke melder ud til de kunder at der er lukket for tilskud og de skal købe hos den udbyder der dækker.

Vi har forslået dem at de så i stedet sætter cirkler rundt om de områder, hvor vi dækker. De adressser kan så ikke søge tilskud, men kontakte os og sammen finder vi en løsning.

Problemet er, at det kan de jo netop ikke, da Energistyrelsen ikke ved om der kan dækkes eller ej, da de kun støtter sig op af udbydernes indberetninger.
Dette giver jo så udbyderne magt til at skabe sig monopol i et område ved "bare" at sætte en mast op og så tegne en stor cirkel og sige, at de kan dække hele det område, og så ellers vente på at kunderne kommer krybende og står på et ben for at få lov til at fælde træer og sætte master op eller hvad der nu skal til for at få dækningen til at fungere. Hvad skal man nu gøre hvis det er naboens træer der står i vejen og hvad så hvis naboen er kommunen og området er fredet, hvilke muligheder har man så?

Vi er helt enige om, at modellen med bredbåndspuljen ikke er optimal, men jeg er af den overbevisning, at markedskræfterne ikke fungerer efter hensigten til at få dækket de sidste områder i landet, fordi det netop ikke er økonomisk rentabelt at få de sidste adresser dækket med bedre bredbåndshastigheder.

Jeg bor udenfor byzonen og bliver da ked af at høre, at både TDC og Fibia nu har planer om at trække endnu flere kabler i byzonen i min kommune, da de ikke kan finde ud af at dele deres kabler, så hver adresse blot kan nøjes med et kabel og så med mulighed for at forskellige udbydere kan benytte det kabel.

Så hvis det skal fungere i fremtiden skal kablerne selvfølgelig åbnes op for andre udbydere på samme måde, som vi har set med telefonkablerne, og der håber jeg da at de udbydere som får penge via bredbåndspuljen lever op til ordet om at forbindelserne skal være åbne for andre udbydere. Hvis ikke de gør det frivilligt, så må Energistyrelsen jo presse dem til at gøre det.
Det er netop et tegn på at markedskræfterne ikke fungerer når udbyderne bevidst udruller mere fibernet i de områder, som allerede er dækket fremfor at sikre de sidste adresser.

  • 1
  • 0

Det endte med at han trak i land, da jeg sagde, at jeg ikke var interesseret i at betale for en opsætning hvis ikke de kunne levere det de lovede.


Det kan jo ikke være rimeligt at du skal betale en krone hvis de ikke kan levere varen.
Jeg er ret sikker på at du kan få dine penge igen hvis det er sådan.

Ja, men kunden ønsker ikke at betale for det. For de vil ikke betale for at vi konstaterer at de ikke kan få tilskud.


Omvendt så må det jo være en fin løsning, hvis de binder dig for 6 måneder, hvis de kan levere. Og så er jeg sikker på at Jens også kommer ud og forsøger at få sin løsning til at virke, hvis han har en aftale om at kunden bliver i mindst 6 måneder.

Skal der laves en ny pulje, så bør det være kravet, at ansøgerne har fået nej fra de operatører der opererer i området.

I forhold til bredbåndspuljen, så blev vi så udfordret på at ca. halvdelen af adresserne ikke var støtte berettigede. Nogle af adresserne var placeret i klynger, hvor der var sat forstærkning op på kobber kablerne, så de havde en bedre dækning end 10Mbit/s.


Det er jo så også en mærkelig mindstegrænse, når ambitionen er at alle skal op på 100 Mbit/s

  • 0
  • 0

Med din formulering lægger du op til, at det er muligt at dække alle adresser, men det kan du jo ikke være sikker på, og så kan man jo diskutere hvorfor bevisbyrden skal pålægges borgerne.


Nej, har aldrig sagt at >alle< kan dækkes. Men der kan findes en løsning på >rigtigt< mange adresser, og hvis adresser går sammen, vil det være nemt at lave det vi kalder en micro-PoP, dvs. en antenne der dækker 2-3 adresser.

Vi snakker altså om at folk så skal give kr. 2.000,- til kr. 3.000,- i etablering, uden at staten skal yde støtte på kr. 50.000,- fordi nogle selskaber ikke kan finde ud af at sætte en spade i jorden uden det koster en formue.

Jeg har siden sidste efterår gået rundt til en række udbydere i vores lokalområde for at høre, om der var nogen der var interesseret i at tilbyde bedre dækning til ca. 120 adresser fordelt over et område på ca. 4 x 5 km. Det var der ikke nogen der var interesseret i. Hverken kablet eller trådløst.

Korrekt, der kan jo nok søges tilskud på adresserne, så er der >ingen< der vil gøre noget, for de risikerer jo at der gives tilskud.

Den ene trådløse udbyder i området har så været ude i området og kigge på nogle af adresserne, som de tidligere har meldt at de kunne dække, og har efterfølgende ændret det til, at det ikke er muligt at dække. Desværre valgte udbyderen at sidde på disse oplysninger i over 1 måned før de blev sendt til Energistyrelsen.


Din formulering af ovenstående viser tydeligt, hvor lidt forståelse du har for den omkostning udbyderen er påført pga. bredbåndspuljen. Han skal bruge tid på at køre ud i området og måle, fordi der er nogle der mener adresserne ikke kan dækkes, det er selvom dækningen er udregnet af et program, som Energistyrelsen har udviklet, og derfor burde være ansvarlige for kvaliteten af resultaterne. Han skal bruge tid på at indsende rettelsen, til Energistyrelsen, som så skal behandle den.
Det er fordi samfundet ønsker at give tilskud til dækning i et område, hvor han skal rapportere dækkede adresser. Med andre ord, udelukkende omkostninger, for at det offentlige kan give statsstøtte, som reelt er den skat han betaler.

SUK!

Så ja, det er på bekostning af disse trådløse udbydere og de skal gøre noget arbejde for at hjælpe til at der kommer en ny konkurrent i området. Men set fra vores side af bordet, så er det frustrerende med den magt, som udbyderne har i området. Især når vi kan konstatere at data bare er noget man har lavet teoretiske beregninger på. Når udbyderen så efterfølgende ikke en gang kommer med løsningsforslag evt. på markedsvilkår eller byder ind på et projekt i området, så er jeg ikke sikker på, at udbyderen har samme ønske som Jens om at man vil "netop gerne sælge dem bredbånd".

Hvorfor skal det være på "bekostning" af nogen, som i forvejen rammes hårdt ? Nej, du misforstår igen, udbyderne har ikke den "magt" du ønsker at give dem. Vi skal bare rette ind, selvom det er noget vi ikke har en aktie i.
Igen det er det offentliges teoretiske beregninger, ikke udbydernes.
At udbyderen ikke kommer med løsningsforslag giver sig selv. Det er spild af tid og ressourcer og du kan roligt regne med at udbyderen føler han har brugt rigeligt med tid på nogle adresser, som aldrig bliver hans kunder. Tror du ikke han hellere vil bruge den tid på eksisterende kunder og nye mulige kunder ?

Problemet er, at det kan de jo netop ikke, da Energistyrelsen ikke ved om der kan dækkes eller ej, da de kun støtter sig op af udbydernes indberetninger.


For det første er det udbyderne der har præsenteret den problematik for Energistyrelsen, ikke omvendt. Og nej, Energistyrelsen støtter sig netop >IKKE< op af udbydernes indberetninger, hvorfor tror du de sætter spørgsmålstegn ved dækning udregnet af deres eget program ?
Vi har f.eks. brugt tid på at udregne dækning med Energistyrelsens program, derefter kører ud i området (flere dage) og undersøge om det holder, derefter tilrette, hvorefter Energistyrelsen sætter spørgsmålstegn ved om vi dækker nogle adresser.
Læg dertil at vi så undlod at indrapportere adresser, selvom vi kunne dække dem med nyt udstyr, der til dels kan sende igennem træer.

Dette giver jo så udbyderne magt til at skabe sig monopol i et område ved "bare" at sætte en mast op og så tegne en stor cirkel og sige, at de kan dække hele det område, og så ellers vente på at kunderne kommer krybende og står på et ben for at få lov til at fælde træer og sætte master op eller hvad der nu skal til for at få dækningen til at fungere.

Ej stop, så du mener seriøst at udbyderne sætter en mast op for "sjov". Det er sgu da dyrt at opsætte sådan noget udstyr, og hvis der er en lille chance for at der ikke kommer kunder på, pga. at staten ønsker at give tilskud, så er man da som udbyder smuttet for længst.
Det der skaber monopol, er bredbåndspuljen.

Vi er helt enige om, at modellen med bredbåndspuljen ikke er optimal, men jeg er af den overbevisning, at markedskræfterne ikke fungerer efter hensigten til at få dækket de sidste områder i landet, fordi det netop ikke er økonomisk rentabelt at få de sidste adresser dækket med bedre bredbåndshastigheder.


Du er desværre af forkert overbevisning. Som udbyder vil vi som sagt gerne levere til din adresse, også på markedsvilkår. Kommer der 20-30 adresser i et område (også dem med hvide prikker og en hastighed omkring lidt højere end 10 Mbit/s, samt alle de adresser i området, som kan få væsentligt højere).
Men som hos alle andre udbydere, også de store, der har vi behov for at folk går sammen og henvender sig.
Det er sådan set det der sker med bredbåndspuljen. Så den del kunne man bruge og så kunne man lægge disse områder ud til udbyderne. Så skulle de nok byde på uden tilskud.

Og ja, der er adresser, selv de små ikke vil kunne dække, fordi det simpelthen er for dyrt. Giv gerne dem tilskud. Jeg kender mange af de adresser, og det er sjovt nok dem der ikke kan magte at søge tilskud, netop fordi pujlen er skruet sådan sammen, som den er.

Jeg bor udenfor byzonen og bliver da ked af at høre, at både TDC og Fibia nu har planer om at trække endnu flere kabler i byzonen i min kommune, da de ikke kan finde ud af at dele deres kabler, så hver adresse blot kan nøjes med et kabel og så med mulighed for at forskellige udbydere kan benytte det kabel.

Det er så her jeg ikke forstår at Hr. og Fru Jensen bliver ved med at henvende sig til de store selskaber, når de søger puljen. Tag dog kontakt til de små, så de store kan få noget konkurrence.

og der håber jeg da at de udbydere som får penge via bredbåndspuljen lever op til ordet om at forbindelserne skal være åbne for andre udbydere. Hvis ikke de gør det frivilligt, så må Energistyrelsen jo presse dem til at gøre det


Du har ikke læst og forstået, hvad Baldur skriver her ?
https://ing.dk/artikel/mod-90000-adresser-...

  • 1
  • 1

Skal der laves en ny pulje, så bør det være kravet, at ansøgerne har fået nej fra de operatører der opererer i området.

I forhold til bredbåndspuljen, så blev vi så udfordret på at ca. halvdelen af adresserne ikke var støtte berettigede. Nogle af adresserne var placeret i klynger, hvor der var sat forstærkning op på kobber kablerne, så de havde en bedre dækning end 10Mbit/s.

Det er jo så også en mærkelig mindstegrænse, når ambitionen er at alle skal op på 100 Mbit/s


Det er jo en anden problematik med puljen. De fleste steder, hvor der er røde og gule adresser (adresser der kan søge om tilskud) er der selvfølgelig også en hel del hvide adresser, hvor adressen reelt ikke kan få mere en 11-12 Mbit/s.
Disse adresser udelades og så kan vi ellers starte forfra og 4-5 år, hvor 12 Mbit/s bliver tilskudsberettiget. Men gæt så hvilken udbyder, der står tættest på for at kunne levere ?
Nej, det er ikke den udbyder, som ikke har kabler i området ;-)

  • 1
  • 0

Vi snakker altså om at folk så skal give kr. 2.000,- til kr. 3.000,- i etablering, uden at staten skal yde støtte på kr. 50.000,- fordi nogle selskaber ikke kan finde ud af at sætte en spade i jorden uden det koster en formue.

Jeg har efterhånden forstået at du er fast modstander af bredbåndspuljen, men derfor kan vi vel godt nøjes med at forholde os til fakta i stedet for at gøre afvige fra emnet

Jf. denne artikel
https://ing.dk/artikel/energistyrelsen-politikere-lad-bredbaandspuljen-leve-230236
Står der

Og siden 2016 har puljen støttet godt 12.000 adresser med et gennemsnitligt tilskud på mellem 21.820 kr. og 24.410 kr. pr. adresse.

Og hvis du mener at det kan gøres for 2-3.000 kroner pr. husstand, så forstår jeg da slet ikke hvorfor de trådløs udbydere i området ikke byder ind på projekterne? Eller sidder du med noget viden, som de andre ikke har? Hvis det var en reel mulighed, så ville bredbåndspuljen slet ikke eksistere, da man jo der skal betale minimum 4.000 kroner pr. husstand.

  • 1
  • 3

Nej, du misforstår igen, udbyderne har ikke den "magt" du ønsker at give dem. Vi skal bare rette ind, selvom det er noget vi ikke har en aktie i.

Den diskussion skal du ikke tage med mig men med Energistyrelsen. Jeg formidler blot budskabet, som jeg får fra Energistyrelsen, og som jeg har fået bekræftet i praksis i dialogen med Energistyrelsen.
Hvis du læser
https://ing.dk/artikel/mod-90000-adresser-risikerer-fortsat-daarlig-bredbaandsdaekning-2023-230029#comment-939514

Så har jeg netop indsat en tekst fra en mail jeg har fået fra Energistyrelsen, og der står bl.a.

Selvom udbyderne har anvendt hjælpeprogrammet, er det udbydernes ansvar at indberette korrekte dækningsoplysninger, hvorfor eventuelle fejl i beregningerne skal rettes, inden dækningsoplysningerne sendes til Energistyrelsen

Samtidig har jeg fået lidt af vide omkring hvad de gør med det data, som udbyderne melder ind for at validere det, og der skriver de kun følgende

For trådløse forbindelser foretages analyser af

  •    Udgåede adresser: Dvs. adresser der tidligere har været indberettet, men som ikke indberettes i forbindelse med den aktuelle indberetning.  
    
  •    Ikke matchede adresser: Dvs. lister over adresser, hvor de oplyste adresseinformationer ikke kan matches med Bygnings – og Boligregistret (BBR) og Danmarks Adresser (DAWA).  
    

Så hvad er det præcis du mener jeg har misforstået i forhold til hvem der reelt tegner dækningskortet.

  • 1
  • 3

Ej stop, så du mener seriøst at udbyderne sætter en mast op for "sjov".

Nej, det siger jeg ikke. Den tolkning står du selv for. Jeg siger tværtimod, at der reelt bliver dannet et monopol i forhold til bredbåndspuljen, hvis en mast pr. definition giver dækning i et område på x km i radius rundt om, da det er udbyderen som styrer hvem de kan dække eller ej uden at der er nogen der reelt validerer det (det ved jeg godt du ikke anerkender, men det er det udmelding, som kommer fra Energistyrelsen)

  • 1
  • 1

Det er så her jeg ikke forstår at Hr. og Fru Jensen bliver ved med at henvende sig til de store selskaber, når de søger puljen. Tag dog kontakt til de små, så de store kan få noget konkurrence.

Det er jo ikke sådan bredbåndspuljen fungerer, men det tænker jeg du godt er klar over. I bredbåndspuljen skal udbyderne jo byde ind på projekterne. Det siger du så koster penge for udbyderne, men hvis de ikke byder ind, hvordan skal Hr. og Fru Jensen så være klar over at de kan/vil være med til at skabe konkurrence?

  • 1
  • 1

Du har ikke læst og forstået, hvad Baldur skriver her ?
https://ing.dk/artikel/mod-90000-adresser-...

Som du selv citerer mig for

Hvis ikke de gør det frivilligt, så må Energistyrelsen jo presse dem til at gøre det

Alt andet lige, så må du give mig ret i at Energistyrelsen har mere magt til at kontrollere de forbindelser, som er blevet etableret i forbindelse med bredbåndspuljen frem for dem som ikke er.

Hvis det er så slemt, som I siger, så forstår jeg ikke hvordan eksempelvis et selskab som https://fastspeed.dk/ kan eksistere. Jeg antager, at de køber sig ind på fiber kablerne rundt omkring, samtidig med at de kan få en forretning til et køre rundt.

@Jens, bare for referencens skyld, kan du give en indikation af hvor mange kunder der er på dine forbindelser, som ikke er kunder hos dig?

  • 0
  • 1

Hvis det er så slemt, som I siger, så forstår jeg ikke hvordan eksempelvis et selskab som https://fastspeed.dk/ kan eksistere. Jeg antager, at de køber sig ind på fiber kablerne rundt omkring, samtidig med at de kan få en forretning til et køre rundt.

Fastspeed levere slet ikke på fiber men kun på TDCs kabel TV.

Men derudover så er TDCs infrastruktur som de eneste reguleret af Erhvervsstyrelsen. Det vil sige at de skal give adgang. Det gælder ikke for nogen anden infrastrukturejer, hellere ikke dem der har fået støtte fra bredbåndspuljen.

  • 3
  • 0

Det er så her jeg ikke forstår at Hr. og Fru Jensen bliver ved med at henvende sig til de store selskaber, når de søger puljen. Tag dog kontakt til de små, så de store kan få noget konkurrence.

Før bredbåndspuljen eksisterede blev jeg kontaktet af den udbyder som udbyder fast trådløst i det område hvor jeg bor.

Han smed en lille folder i min postkasse hvor han beskrev problematikken omkring dårlig bredbåndsdækning på landet, og hvordan han kunne hjælpe med det.

Jeg kontaktede ham, og han tilbød at komme ud og måle gratis på adressen og fortælle om mulighederne.

Det lød som en god ide, og der blev etableret en aftale med en dag og et tidspunkt.

Han dukkede aldrig op! Jeg ringede til ham, men svarede ikke, og han vendte aldrig tilbage.

Så tænker man bare, at han gider da ikke lave forretning.

Da bredbåndspuljen så kommer op at stå, konstaterer jeg at min adresse ikke er tilskudsberettiget da den nævnte udbyder, mener at han kan dække med en 100 Mbit/s- forbindelse, og derfor beder jeg ham komme ud og måle. Det fremgår af hans hjemmeside at han gør det gratis. Han svarer ikke på mine henvendelser, og jeg må derfor meddele ham at hvis han ikke reagerer, så erkender han at han ikke kan levere den lovede hastighed, og at min adresse dermed bliver tilskudsberettiget.

Så føler han sig tvunget til at komme ud på adressen, hvor han står med en kikkert og kigger op på masten hvor hans udstyr sidder og påstår at han kan dække.

Jeg har aldrig hørt fra ham siden, og dermed konkluderer jeg ikke, at du udviser samme metoder, men for mig at se er denne oplevelse nok til at jeg har haft rigelig kontakt til de små, og gider ikke bruge mere tid på den slags useriøse udbydere.

  • 0
  • 1

Jeg har aldrig hørt fra ham siden, og dermed konkluderer jeg ikke, at du udviser samme metoder, men for mig at se er denne oplevelse nok til at jeg har haft rigelig kontakt til de små, og gider ikke bruge mere tid på den slags useriøse udbydere.

Man kan altid komme med den slags historier, men det kan ligeså godt være nogen af "de store" som agerer lige så håbløst.

Det kan bare ikke anses som et kvalificeret indspark i denne debat.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten