Mobiltelefoni uden skyld i øre-kræft

Kræftens Bekæmpelse har offentliggjort en ny undersøgelse af sammenhængen mellem kræftsygdom og udstråling fra mobiltelefoner – og endnu en gang frikendes mobiltelefonen. Ikke for alle tænkelige sygdomme, men for én bestemt type kræftknude, som logisk set måtte være den mest sandsynlige, hvis der var en sammenhæng.

Undersøgelsen er udført af ph. d.-studerende Helle Collatz Christensen sammen med blandt andre overlæge Christoffer Johansen.

Det er et faktum, at mobiltelefoners radiobølger trænger gennem kraniet og når 4-6 centimeter ind i hjernen. Herved opvarmer de vævet cirka 0,1 grad celsius. Flere undersøgelser har tidligere vist, at den opvarmning er uskadelig. Men kritikere mener, at der skabes elektriske strømme i cellerne, som påvirkes i celledelingsprocesserne, og derfor må der være risiko for at udvikle kræft.

Godartet men dødelig

Kræftens Bekæmpelse har derfor udvalgt en særlig type kræftknude, Acoustic Neuroma, som opstår på balancenerven i det indre øre – der hvor strålingspåvirkningen fra en mobiltelefon må være størst. Det er en godartet svulst, det vil sige, at den ikke spreder sig til resten af kroppen. Men den kan være dødelig.

Debatten om mobilstråling blev i sidste efterår særdeles betændt, og beskyldninger om betalt forskning føg gennem medierne sammen med antagelser om snedigt tilrettelagte forsøg, som kun kunne give "de rette" resultater – altså dem, som industrien ønskede.

Vaner sammenlignet

Kræftens Bekæmpelse har gjort sig store anstrengelser for at tilrettelægge det nye forsøg på en måde, der er videnskabeligt uangribelig.

Der er tale om et populationsforsøg, idet hele den danske befolknings tilfælde af Acoustic Neuroma gennem to år er brugt som udgangspunkt. Det vil sige 106 personer.

Derpå er de udvalgte personers vaner med hensyn til brug af mobiltelefoner blevet fastlagt gennem interviews. Både hvor meget de bruger mobiltelefon, hvor mange år, de har gjort det, og hvilket øre, de plejer at sætte telefonen til.

Oplysningerne er blevet sammenholdt med en tilfældig udvalgt kontrolgruppe på dobbelt så mange personer, som har samme alder og køn. Udvælgelsen er sket via personnummerregisteret.

Dermed kunne man konstatere, om de syge personer havde talt mere i mobiltelefon end de raske. Og det havde de ikke.

Konklusionen er, at denne specielle sygdom ikke blev påvirket af brugen af mobiltelefoner.

»Vi undersøgte risikoen for netop denne sygdom, fordi den opstår i et område tæt på, hvor man holder mobiltelefonen, og derfor er den type svulst, der er mest udsat for radiobølger fra mobiltelefonerne. Svulsten sidder i det indre øre, og hvis der skulle være en væsentlig effekt fra radiobølgerne, ville vi også kunne se en øget risiko for at få denne sjældne type svulst,« siger læge Helle Collatz Christensen i en pressemeddelelse.

Til Ingeniøren siger hun:

»Interviewene er foregået på den måde, at hver person er blevet spurgt om deres telefonforbrug med hver enkelt mobiltelefon, de har ejet. For hver telefon fortalte de, hvor ofte de ringede og hvor længe af gangen. Det kunne angives både pr. opkald, pr, dag, pr. uge eller pr. måned. Der var rigtig mange måder at svare på – også "ved ikke", men den besvarelse er ikke brugt ret meget. De fleste mente nok, de kunne svare.«

Hvis forsøget havde vist en sammenhæng med Acoustic Neuroma, kunne det også vise, hvilke fabrikater, der gav flest kræfttilfælde. Men den sammenhæng blev altså ikke fundet, og dermed kom ingen fabrikanter i søgelyset denne gang.

Nyt forskningsområde

Helle Collatz Christensens resultater er offentliggjort i The American Journal of Epidemiology.

»Det er stadig ikke muligt at udtale sig om eventuelle langtidsvirkninger af at bruge mobiltelefoner. Dertil var der for få langtidsbrugere i denne test,« siger Christoffer Johansen til magasinet New Scientist.

Forskningen lider under, at brugen af mobiltelefoner stadig er ret ny. De første NMT-telefoner blev solgt omkring 1982, og de første GSM-telefoner kom på markedet ti år senere. Men først i slutningen af århundredet blev mobiltelefonen hvermandseje.

Det er videnskabsteoretisk umuligt at bevise, at mobilstråling er ufarlig. Derimod kan man godt bevise det modsatte, at strålingen er farlig. Det kræver blot, at man tilrettelægger et forsøg, der viser en sammenhæng mellem en sygdom og brugen af mobiltelefoner. Og forsøget skal kunne gentages med et lignende resultat.

Ovennævnte forsøg er af denne type, og flere forsøg er undervejs. Forsøget med Acoustic Neuroma er EU-støttet og indgår i Interphone projektet, der er en stort anlagt forsøgsrække organiseret af IARC (International Agency for Research on Cancer). Heri indgår 13 lande, og målet er at sandsynliggøre, om det risikofrit at bruge mobiltelefon. De øvrige forsøgsresultater ventes offentliggjort i løbet af de kommende 18 måneder.