Mobiltelefon med biorytmer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mobiltelefon med biorytmer

Telefonen fås i læbestiftrød, sort, blå eller perlehvid, og displayet er monteret i en klap, som diskret foldes ned over tastaturet. Hængsel og antenne er belagt med en guldlignende farve.

Det vigtige for kvinder er - ifølge Samsungs udviklingsafdeling - muligheden for at planlægge og optimere hverdag og fest. Intet bør overlades til tilfældigheder, og derfor rummer den lille telefon en biorytme-kalkulator, så den moderne kvinde har mulighed for at melde afbud til en date eller et vigtigt møde, hvis den følelsesmæssige, den fysiske eller den intellektuelle formkurve er i bund på den planlagte dato.

Selskabelighed rummer andre farer, og derfor har telefonen tillige et specielt beregningsprogram, som sammenholder kropshøjde og -vægt, og som deraf udleder, om man for tiden er vægtmæssigt normal, lidt for tynd, alt for tynd, lettere tyk eller simpelthen fed. I sidstnævnte tilfælde vil brugeren sætte pris på, at telefonen også regner ud, hvor langt man skal løbe for at brænde et par tusinde kalorier af.

Numre kan låses

Bekymringer om vægt kan give behov for at betro sig til et andet menneske, og på det punkt er telefonen jo et bekvemt værktøj i sig selv. Men telefonregninger løber op, og derfor har Samsung udstyret denne telefon med en særlig attribut. Den giver et lille dut, hver gang der går et minut. Så snakker man ikke for længe uden at være advaret. Denne feature kan dog afbrydes. Desuden kan man slå mikrofonen fra, hvis man vil sige noget, man ikke mener.

Og hvis en ung pige med stort kontaktbehov har en bekymret far, som skal betale telefonregningen, så er dette telefonen, han trygt kan forære hende. Den kan låses, så den kun kan ringe op til de numre, der er puttet ind i nummerlisten. Det kræver dog, at SIM-kortet er udstyret med en pin2-kode, så det skal man lige tjekke med teleselskabet.

I øvrigt kan den det meste af, hvad man forventer af en mobiltelefon for ikke-teknikere: SMS med hurtigtastning, WAP, kalender, komposition af ringetoner osv.
Der foreligger på skrivende tidspunkt intet om Samsungs planer for at markedsføre dametelefonen i Danmark.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først