Mobilstråling: Uskyldig - indtil det modsatte er bevist

Videnskabsministeriet har netop offentliggjort en redegørelse, der er beregnet for den befolkningsgruppe, der bor tæt op ad en eller flere basestationer i et af mobilteleselskabernes trådløse netværk. Det vil typisk sige: Folk, der bor i byer, hvor mobilantennerne står tæt.

Redegørelsen er iværksat, fordi mange mennesker er bekymrede for en eventuel sundhedsrisiko ved at leve tæt på disse antenner. Navnlig fordi der snart kommer mange flere netværks-antenner, end der allerede er - i forbindelse med de kommende UMTS-netværk, som er grundlaget for den såkaldte tredje generations mobiltelefoni.

Beroligende redegørelse

Redegørelsen er i store træk beroligende for by-borgere, der føler sig udsatte.

Dels er afstanden til antennerne for stor til, at feltstyrken kommer op over de tilrådelige grænseværdier.

Dels er der endnu ingen videnskabelige undersøgelser, der viser nogen øget kræftrisiko ved mobilstråling, hverken fra selve telefonerne eller fra netværksantenner.

Dels har de fire danske netværksejere garanteret, at alle antenner overholder grænseværdierne for folk i nærheden. Og de vil hver især, hvis nogen ønsker det, foretage gratis kontrolmålinger for at dokumentere, at alt er i orden.

Desuden har netværksejerne sammen med Arbejdstilsynet udarbejdet vejledninger for folk, der opholder sig, passerer eller arbejder nær ved mobilantenner.

Endelig har netværksejerne fået fremstillet er særligt skilt, som skal sættes op alle steder, hvor det er muligt at komme for tæt på antennerne.

Anbefaler yderligere forskning

Det, man skal lægge mærke til, er detaljerne i redegørelsen. For eksempel, at man på forhånd går ud fra, at ikke-ioniserende stråling er uskadelig. Og at de kendte undersøgelser kun frikender strålingen for at øge kræftrisikoen for voksne.

En række andre sygdomsmuligheder er ikke undersøgt, og redegørelsen siger da også, at der bør gennemføres mere forskning i det relativt nye sundhedsområde, som er opstået med anvendelsen af kunstigt fremkaldte radiobølger.

Redegørelsens bilag 2 giver således en interessant gennemgang af en stribe udenlandske undersøgelser.

Rapporten er udført af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Videnskabsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, herunder Sundhedsstyrelsen og It- og Telestyrelsen. Og Sundhedsstyrelsens repræsentant, læge Christoffer Johanssen, er en af de forskere, der selv har gennemført en stor, national undersøgelse.

Der er indhentet informationer fra teleselskabernes brancheorganisation, Telekommunikationsindustrien, og fra Arbejdstilsynet.