Mobilstråling påvirker proteinerne i vores hud

Vort levende væv og biologiske byggesten reagerer på molekyleniveau på stråling fra mobiltelefoner. Det er tilfældet for produktionen af otte forskellige proteiner i huden, viser en undersøgelse foretaget af Finnish Radiation and Nuclear Safety Authority(STUK).

»Mobilstråling har en vis biologisk effekt. Så selv om påvirkningen er minimal, eksisterer den skam,« siger professor Dariusz Leszczynski til Newscientist.

Han understreger, at det er for tidligt til at kunne udlede, hvorvidt påvirkningen kan have nogen effekt på helbredet.

Tidligere undersøgelser har påvist, at de elektromagnetiske felter fra mobiltelefoner ændrer proteinproduktionen og aktiviteten i menneskets endotheliale celler, der udgør det indre af venerne lige fra hjertet til de mindste kapillærer.

Den finske undersøgelse er unik, idet det er første gang, at man har undersøgt, om en lokal udsættelse for elektromagnetisk stråling på huden forårsager ændringer i proteinproduktionen.

Antallet af testpersoner var dog kun på ti. Et lille område af deres arme blev udsat et GSM signal i en time, hvorefter vævsprøver blev udtaget fra de udsatte og ikke-udsatte områder af huden og alle sporbare proteiner blev undersøgt.

Analysen af 580 proteiner viste, at otte proteiner statistisk set havde en klar påvirkning.

Finnerne planlægger nu en omfattende undersøgelse med 50-100 testpersoner med begyndelse i 2009.

Dokumentation

BioMed: Mobile phone radiation might alter protein expression in human skin

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ville være så godt, om man, hver gang nogen skriver om mobilstråling, ville skrive, at man mener strålingen fra telefonen, når man holder den ved øret, og ikke fra antennemasterne på flere hundrede meters afstand osv.

  • 0
  • 0

Altså der står jo sådan set det er et lille område på deres arme, så det er næppe en mast flere hundrede meter væk. Ellers er dey godt nok en temmelig retningsbestemt antenne...

  • 0
  • 0

Det er dog utroligt som de såkaldte forskere bliver ved med at prøve at gøre sig interessante. Det er som om der nærmest foregår en konkurrence i at sandsynliggøre, at det er dødsensfarligt at tale i mobiltelefoner.

Sådan har det altid været med alt nyt - det er jo farligt! De mest utrolige historier har f.eks. cirkuleret om faren ved mikrobølgeovne - og den mad der er lavet i dem. Og om alle "de der stråler". Der er altså nogen der har set for mange film.

Og for godt 100 år siden skulle der gå en person foran et automobil med et rødt flag for at advare om de spruttende uhyrer. Man er ikke blevet ret meget klogere i mellemtiden.

Det er helt gået forbi de såkaldte forskeres opmærksomhed, at vi i rigtigt mange år har været omgivet at rigtigt mange radiobølger og elektriske felter - faktisk er vi ret mange der har arbejdet med det - uden endnu at være døde (i hvert fald af det ;-). Mange mennesker har i mange år være naboer til f.eks. 300 kW ERP TV-sendere. Andre som politi, brandvæsen, taxier, radioamatører, forsvar og alle de mange andre radiobrugere og teknikere har været meget tæt på betydeligt større effekter end mobiltelefonernes endog meget beskedne effekter. Dertil kommer de kraftige elektromagnetiske felter der dagligt omgiver os fra el-nettet.

Nu må de altså snart holde op med det ammestuesnak og finde noget andet at koncentrere sig om.

  • 0
  • 0

Ja, de er nogen værre slapsvanse! Det er også noget værre pjat de fandt ud af att DDT var farligt. Eller hvad med asbest, oliebaseret maling, ftalater og jeg skal komme efter dig. Nu har man jo brugt det i mange år, så hvorfor skulle det være farligt...?

  • 0
  • 0

Det er et faktum, at mange generes af mobiltelefonstråling, og har gener som hovedpine. Det afhænger i høj grad af strålingen, og ofte ses at tendensen er mindre, for dem der bor tæt på en mobiltelefon station - og at tendensen er langt større, ved håndholdt mobiltelefon i bil. Som jeg ser det, er det ikke nogen tvivl om, at "der sker noget".

Naturligvis skal sådanne forhold undersøges. Det er jo idéen i forskning. Det er ikke kun et spørgsmål om det er farligt, eller kræftfremkaldende, selvom dette også er et interessant problem. Det er et spørgsmål om at forstå påvirkning fra mikrobølger. Ses en klar sammenhæng, så må den undersøges.

Den viden man opnår, er "grundviden", som ikke basalt set nødvendigvis kan bruges til noget. Men en øget viden om mikrobølgernes evne til at påvirke celler, kan måske også give større forståelse for mikrobølger, når årsagen er kortlagt - og det vil måske kunne bruges industrielt.

Selvom forskning koster penge, og ikke alt forskning giver økonomisk profit, så er det alligevel nødvendigt, og det er altid en god investering.

Det er ikke en fornuftsholdning at "jeg ikke vil vide mere om hvad mikrobølger kan".

  • 0
  • 0

Ja kære Allan Nelsson, jeg må tilstå at jeg også finder din holdning meget sær. Det er meget vel at du har arbejdet i industrien og ikke har taget skade, men hvorvidt det er reglen eller undtagelsen, er netop det der forsøges bevist... det hedder videnskab og fremskridt.

Én ting er at vi er afhængige af de skide blippende bæster, en anden ting er om de langsomt slår os ihjæl.

Du VED ikke om de gør det, og bliver det endelig bevist at den ikke helt ubemærkede stigning i bl.a. kræft tilfælde skyldes i større grad, den mobilstråling (ja det kan også inkludere Wi-Fi og alt det andet snask i luften) vi bliver udsat for, så er der vel ikke rigtig nogen grund til ikke at forsøge at minimere skaden, eller finde metode til at arbejde uden om det.

Hvorfor generer det dig at nogle folk stadig er bekymrede og ønsker at finde en endelig afklaring, når nu en sådan ikke findes?

Desuden må jeg sige at din argumentation med lygter foran blier er mildest talt fejlslået. Dengang var hensigten sådanset at undgå at fodgængere og andet godtfolk blev kørt ihjæl, når man nu ikke havde en infrastruktur der skilte de to typer trafikanter fra hinanden, som man har idag. Ja klart, behovet for den slags foranstaltninger er blevet unødvendige, men det er vel på grund af de fremskridt der er gjort undervejs (infrastruktur, horn, kofangere, lygter og meget, meget mere).

Det heder fremskridt.

  • 0
  • 0

at vi lever længere end vor forældregeneration, på trods af, at medierne prøver at fortælle os det modsatte.

De prøver, at vride dødssensationer af enhver forskers beretning om mulige... bemærk mulige skader, fra dette og hint.

Det er godt, at vi er blevet noget klogere, så vi undgår at udsætte os for ting, der beviseligt er usunde.....Men man behøver nu ikke, at tro hvergang, der er et område, man ikke forstår, som pressen slår stort op, vil medføre at verden er ved at gå under.

  • 0
  • 0

Den ændrer proteiner, okay, men til noget bedre, uskadeligt eller?

Hvad er konsekvensen? Vil vores celler have "dimser"kunne "nudge" de proteiner i form, som de kan i cellen?

Jeg kan ikke fordrage den type "løsrevne" forskningsresultater, de kan ikke bruges til noget. I næste måned er der måske et andet hold, der har andre resultater.

Det er ikke god videnskab. Det er bare data.

Og data skal behandles.

Mvh

Tine

  • 0
  • 0

Hedder prioner. Sorry, jeg glemte det. (Men min kat har lige fået 4 killinger. :-) )

Mvh Tine- er der nogen, der mangler en killing- om 12 uger?

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig med dig i at der ikke er nogen grund til at råbe hverken "ulven kommer" eller "dommedag", hver eneste gang nogen har udgivet en artikel eller et forskningsresultat, men når det er sagt må jeg også sige at jeg har det med tele industrien som jeg har det med petroliumsindustrien.

Det er iøjnefaldende hvor mange kræfter der bliver lagt i at nedtone ALLE resultater, hvad end de er gode eller dårlige. Jeg tror langt hen ad vejen at det skyldes en fælles koncensus om at vi er afhængige af skidtet, men jeg tror så også at industrien ville have det bedst med ikke at vide af problemer og endnu bedre hvis den almene bruger heller ikke gør.

Ikke noget konspirationspjat her, men lige når det kommer til mobilstråling (stråling generelt) så er min opfattelse at bogen hurtigt bliver lukket.

  • 0
  • 0

Den ændrer proteiner, okay, men til noget bedre, uskadeligt eller?

Hvad er konsekvensen? Vil vores celler have "dimser"kunne "nudge" de proteiner i form, som de kan i cellen?

Jeg kan ikke fordrage den type "løsrevne" forskningsresultater, de kan ikke bruges til noget. I næste måned er der måske et andet hold, der har andre resultater.

Det er ikke god videnskab. Det er bare data.

Og data skal behandles.

Mvh

Tine

Som overskriften antyder, er undersøgelsen usikker - kun gjort på 10 personer. Resultaterne er endnu ikke grundigt gennemarbejdede. Der er stadigt ikke nok tilstrækkeligt materiale.

Men - det er ikke forskningens eller undersøgelsens fejl - men offentliggørelsen af den. Normalt, offentliggøres undersøgelsen først i videnskabelige tidsskrifter. Senere havner de i Ingeniøren.

Problemet ligger i, at undersøgelsen måske er kommet for tidligt i offentlighedens søgelys, og havnet i ingeniøren, før forskningen reelt er færdig. Det er ikke direkte forskningens fejl - måske nærmere journalisternes.

  • 0
  • 0

Alt forskningsarbejde er en konstant søgen efter svar på nye spørgsmål, der til stadighed dukker op. I dag forskes der meget, ja i alt! og nærmest på højtryk, så vor viden kan blive stor. Det tror vi da den bliver!! Men gør den det?

Verden i dag er i hvert fald blevet kompliceret, og forskningsarbejdet følger med. Det er lige så kompliceret, at få alle faktorerne med, der har indflydelse på det endelige resultat. Når en undersøgelse lige er afsluttet, er der imellemtiden 2 andre dukket op, nye sager der skal undersøges. Det går lynende hurtigt. (Tju-hej)

Hastværk er lastværk! Pressen kan lide at finde fejl, Fejl! det er "godt" stof for læserne, det sælger! Har vi blot en lille jordisk chance for at gennemskue det? blot ved at læse en artikel eller en avis? Jeg tror aldrig der har været så meget forskningsarbejde, der bliver sat spørgsmåltegn ved som i dag! På trods af, der er flere forskere og bedre teknologi.

Er vi kommet videre, løst nogle gåder? eller har vi tilført flere? Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg hvor lidt jeg ved. (Ordsprog)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten