Mobilstråling hjælper mod Alzheimers hos mus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mobilstråling hjælper mod Alzheimers hos mus

Stråler fra mobiltelefoner har vist sig at have en gavnlig effekt på hjerneaktiviteten hos mus, viser forsøg på University of South Florida, hvor forskere har udsat 96 laboratoriemus for stråling.

Arvestoffet i musene var genmodificeret til senere at udvikle Alzheimers-lignende symptomer og ældre mus, der allerede havde udviklet Alzheimers, viste sig at blive mere friske af mobilstrålerne.

Også hos raske mus kunne man efter strålingen måle en forbedring i hjerneaktiviteten, mens unge mus viste sig, at holde sig lige så friske, som mus der ikke var udsat for strålingen.

Man er endnu ikke sikker på, hvordan stråling fra mobiltelefoner præcis påvirker mus disponeret for Alzheimers. En af teorierne går ud på, at strålingen på grund af varme, øger gennemstrømningen af blod i hjernen og dermed øger stofskiftet.

Når stofskiftet øges i hjernen, er det muligvis med til at fjerne de aflejringer i hjernen, der skyldes det tungtopløselige proteinet beta-amyloid, som man mener, er årsagen til at hjerneceller ødelægges hos Alzheimers patienter.

Forskerne understreger dog, at det er for tidligt at konkludere om mobilstråling kan have en gavnlig effekt på mennesker der er ramt af Alzheimers.
**
Præcisering: Oplysninger, der er kommet frem senere i sagen - blandt andet i debatten under denne artikel, tyder på, at de mobilstråler, der blev benyttet i eksperimentet ikke er sammenlignelige med den faktiske stråling man udsættes for ved brug af mobiltelefoner. Mobilstråler er pulserende mikrobølger. De stråler, som blev benyttet i eksperimentet, var ikke pulserende men "almindelige" mikrobølger. Læs evt. kritik af forsøget, der ligger til grund for publiceringen af det meget citerede resultat her:
**http://electromagnetichealth.org/pdf/Alzheimers-Press-Release.pdf

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så vidt jeg ved, er der endnu ikke påvist nogen direkte skadelig virkning på mennesker endnu.
artiklen http://ing.dk/artikel/88508-seks-danske-fo... afdækker en del af området, men mangler en essentiel del mht. øget permeabilitet man har observeret i BBB. Flere forsøg (se evt. link i kommentarer fra artiklen f.o.) har påvist øget permeabilitet i BBB, og dette kan da meget vel tænkes at have en skadelig virkning, men jeg vil mene det er lidt tidligt at konkludere på området. Iøvrigt vil jeg da kunne forestille mig, uden at have den helt store viden på området, at en øget permeabilitet i BBB kunne udnyttes i forbindelse med medicinering, da det ofte er et problem at få medicin over BBB.. så kan det jo være at man kan vende noget dårligt til en fordel - bare en tanke, men har som sagt ikke den store viden på området, så kommentér endeligt :)

  • 0
  • 0

Når de to fra far og mor begynder at dele sig dannes starten på folks "rygrad". Når der er en passende længde opstår der nogle resonansfænomener, der trigger DNAet hvorved der dannes hjerne / hoved i den ene ende og "røv" i den anden.
Man kan nemt forestille sig hvor små forstyrrelser der skal til for at denne fine mekanisme får funktionsproblemer hvorved ........ i begge ender.
Det er da pragtfuldt at forskning bygger på "tro" i stedet for "viden". (de tror de har styr på parametrene der styrer).

[undskyld, men jeg ku ik dy mig ;-D ]

  • 0
  • 0

Det er da pragtfuldt at forskning bygger på "tro" i stedet for "viden". (de tror de har styr på parametrene der styrer).

Hvor sarkastisk denne kommentar end er, er pointen jo god nok; obvious is obvious. Meget forskning starter jo som noget man tror og ikke noget man ved, men man må så prøve at skelne imellem gode teorier og gode jokes. :)

  • 0
  • 0

Dette er en misvisende artikel.
Det var ikke mobilstråler der blev benyttet i eksperimentet.
Mobilstråler er pulserende mikrobølger. De stråler som blev benyttet i eksperimentet var ikke pulserende, men "almindelige" mikrobølger.
Dette er en meget vigtig pointe, fordi det er de pulserende mikrobølgestråler, som anses for at være særligt skadelige. (Se fx: http://www.mobilfakta.com).

Der er derfor ikke noget som helst belæg for at sige, at mobilstråler kan kurere Alzheimer hos mus. Men det var det budskab historien bragte. På baggrund af en sådan dårlig journalistik husker mange i befolkningen nu, at der vist var noget med at mobilstråler ikke er så slemme, når de sådan kan kurere sygdomme. Der findes masser af både danske og især udenlandske rapporter og undersøgelser, som viser at mobilstråler belaster kroppen og kan være både invaliderende og sygdomsfremkaldende.

Denne historie er et eklatant eksempel på, at journalister ved at købe den første og den bedste historie, uden nærmere research, bliver håndlangere for teleindustriens spin. Den "glade nyhed" nåede helt ind i sendefladen på TV-avisen på DR.

For en nærmere kommentar til den omtalte undersøgelse og omtalen af den, se:
http://electromagnetichealth.org/pdf/Alzhe...

I øvrigt har Ingeniøren et etisk kodeks der fordrer, at fejlbehæftede historier korrigeres. Er det sket i dette tilfælde?

  • 0
  • 0

Denne historie er et eklatant eksempel på, at journalister ved at købe den første og den bedste historie, uden nærmere research, bliver håndlangere for teleindustriens spin. Den "glade nyhed" nåede helt ind i sendefladen på TV-avisen på DR.

Mon ikke snarere de blev betalt for at sende misinformation ud i hovedet på kritikere?
Derfor kan man ikke tage undersøgelsen

http://ing.dk/artikel/108297-kaempe-unders...

alvorligt. Teleselskaberne er jo med på banen med deres egne tendensiøse oplysninger.

  • 0
  • 0

Meget forskning starter jo som noget man tror og ikke noget man ved, ........... :)

Tzhak skal du have. Godt jeg er pensionist nu! ;-D - jeg gik ellers rundt og "troede" at forskning udsprang af undren over sagernes tilstand - eller at man blev betalt for at lave noget, som blev kaldt "forskning".

  • 0
  • 0

Mon ikke snarere de blev betalt for at sende misinformation ud i hovedet på kritikere?

Jeg vil slet ikke udelukke at der også er journalister på teleindustriens lønningsliste.
Men det der i denne sag er problematisk er at hele mediebilledet bringer en manipuleret historie, uden at tjekke den ordentligt.
Det er desværre et symptom på den stadigt mindre og mindre kritiske presse. Bl.a. på grund af nedskæringer er der mange steder ikke resurser til den kritiske journalistik.
Den blomstrer heller ikke ligefrem på DR, som ellers skulle være en public service station.

Mht. at teleindustrien sponsorerer og bidrager til forskning, så er det efterhånden vel dokumenteret, at det drejer forskningen og resultaterne i industriens favør - for nu at sige det lidt pænt...

Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten