Mobilmaster - tvivl om sundhedsfare
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Mobilmaster - tvivl om sundhedsfare

Danske myndigheder har indtil nu anset mobilstråling for ufarligt. Holdningen har været: Ingen problemer med elektromagnetisk udstråling fra mobiltelefoner og -master.

Ikke fordi nogen ved alt om, hvordan mennesker påvirkes af denne stråling, men
fordi store undersøgelser - både udenlandske og en dansk - indtil nu har vist, at risikoen for at udvikle kræft ikke påvirkes af, om man bruger mobiltelefon.

Men for nylig er en hollandsk undersøgelse fra forskningscentret TNO blevet verdenskendt, fordi
den viste noget nyt.

Forsøgspersoner, der deltog i blindtest, fik nemlig ifølge nyhedsbureauet Reuters hovedpine og kvalme, når de blev udsat for 3G-stråling (dvs. stråling fra det nye mobilsystem umts), men ikke når strålerne kom fra en 2G-sender
(vores nuværende mobilteknologi).

Ingeniøren er imidlertid i besiddelse af et brev fra TNO's professor Zwamborn, hvori han på instituttets vegne lægger afstand til en fortolkning, der giver indtryk af, at umts-lignende signaler skulle være i stand til
at give hovedpine eller helbredsproblemer, hverken på kort eller lang sigt. Og han understreger, at TNO's undersøgelse skal gentages af andre forskere, før den uddragne viden kan anses for sikker.

Presseomtalen fik forleden den danske
videnskabsminister Helge Sander til at opfordre til ny, uafhængig forskning, der kan bekræfte eller afkræfte de hollandske resultater. Og ministeren vil gerne prøve at finde penge, hvis der kommer danske forskere med.

En tværministeriel rapport om
sundhedsfaren, en opsummering af eksisterende viden, som blev udsendt i juni, er blevet stærkt kritiseret af Forbrugerrådet, som mener, den er alt for venlig over for industrien.

Men der er altså stadig ingen, der er helt sikre på, om der faktisk er
fare på færde. Og netop usikkerheden gør det svært at træffe beslutninger, både for politikere og borgere.

Retlig konflikt forude

Samtidig er der penge på spil. Fire teleselskaber er i gang med at investere omkring 20 milliarder kroner i
3G-sendenet i Danmark. Det har staten givet dem lov til med en licens, som kostede næsten én milliard kroner per selskab. Selskaberne har allerede betalt andet afdrag, og de nye sendere sættes op lige nu. Om få dage åbnes det første kommercielle
3G-sendenet i Danmark, og så følger de øvrige efter, formentlig kort efter nytår.

Den hollandske undersøgelse fik imidlertid Forbrugerrådets sundhedspolitiske medarbejder, Margrethe Nielsen, til at kræve byggeriet standset, indtil der er lavet flere
undersøgelser.

Men de retlige konsekvenser bliver uoverskuelige, hvis regeringen pludselig beder teleselskaberne om at stoppe nu. Direktør Ib Tolstrup fra teleselskabernes brancheforening, Telekommunikationsindustrien, siger:

"Teleselskaberne har
ifølge licenserne ikke bare ret, men også pligt til at bygge umts-net. De skal dække 30 procent af befolkningen inden udgangen af næste år. Selskaberne har investeret mange penge i tillid til, at licensbetingelserne gælder, og til at staten ikke beder
os om at lave noget, der er farligt. Så hvis der skal laves yderligere undersøgelser, så synes jeg, staten skal komme i gang med det. Telebranchen vil gerne bidrage, for eksempel med data."

Ikke-termiske effekter er trumf

Mange videnskabelige
rapporter skrives hvert år om helbred og mobiltelefoni, så hvorfor har lige den hollandske rapport oprørt sindene?

Herom forklarer professor Jørgen Bach Andersen, Aalborg Universitet:

"Jeg har læst rapporten og kommunikeret med forfatterne om den. Det
er den første rapport, der faktisk viser, at der findes en ikke-termisk effekt. Derfor skal man tage den alvorligt og prøve at reproducere resultaterne med nye kontrolgrupper, eventuelt på en lidt anden måde."

De termiske effekter - at radiobølgerne
kan opvarme hjernen - er nemlig alle i videnskabens verden enige om. Men det er kun et problem, hvis afstanden er mindre end en meter, og det er den jo ikke, når en mobilantenne placeres højt på bygninger og skorstene.

Men selve mobiltelefonerne er
tættere på kroppen. Hver enkelt model er derfor testet for, hvor meget energi, den maksimalt er i stand til at sende ind i brugerens krop og har fået målt en SAR-værdi (Specific Absorbtion Rate). SAR-værdien skal i EU være under 2,0 W/kg, ellers kan
telefonen ikke godkendes til salg.

Djævlen er ude

Jørgen Bach Andersen er overrasket over, at forsøget kunne måle en virkning med så lille en feltstyrke som 1 volt per meter. For grænseværdien er 60 gange større, og grænseværdien for effekt er 3.600
gange større.

"Men vi har jo vidst i 20-30 år, at felter påvirker celler. Der er også folk, der mener, at de er særligt følsomme, men det er aldrig lykkedes at bevise. Der er dog ingen tvivl om, at djævlen stadig er ude af flasken."

Dermed mener han,
at der er mange mulige sammenhænge, der endnu ikke er undersøgt. For eksempel hvorvidt frekvensen betyder noget, eller modulationen eller pulseringen - og her adskiller 2G og 3G sig. Så der er nok at tage fat på.

Dosis opspares ikke

Magnetiske
felter, hvadenten de pulserer eller ej, skaber nemlig elektriske strømme inde i kroppens celler. Og de fleste af nutidens magnetfelter fandtes ikke, da menneskers gener for længe siden blev udvalgt efter Darwins opskrift. Hverken magnetfeltet fra
villaens elnet eller felterne fra tv-stationer og højspændingsledninger.

De værst kendte, helbredsskadende elektromagnetiske bølger er de såkaldt ioniserende stråler, som har frekvenser langt over mobiltelefonens. Ioniserende betyder, at de kan
forårsage en kemisk proces i det bestrålede. Her skal man helt op over synligt lys, op i det ultraviolette område og derover. Og her gælder det, at dosis akkumuleres - skadevirkningen spares op. Derfor kan man få kræft af at ligge i et solarium eller
ved at blive udsat for røntgenstråler.

"Men akkumulering sker ikke med mobiltelefoniens bølgelængder. Hvis der er ubehag ved at være tæt på, så forsvinder ubehaget, når man fjerner sig," siger Jørgen Bach Andersen.

Forsigtighedsprincippet

Men der
skal altså forskes mere i emnet helbredsvirkninger. Alle nikker - også dem, der skal betale.

Et fremtidigt spørgsmål bliver derfor: Hvordan skal risikoen vurderes af de mange brugere?

Forbrugerrådet mener, 3G-nettene skal standses helt, indtil de
er erklæret risikofri - det er det såkaldte forsigtighedsprincip. Enhedslisten i Folketinget mener, at alle lejere og naboer ved lov skal kunne nedlægge veto mod opsætningen af en mobilantenne. For forbrugerne ville det være rart selv at kunne forholde
sig til risikoen fra mobiltelefoner, præcis lige som til de daglige risici fra færdsel, rygning, solarier osv.

Med en perfekt viden kunne hvert risikobidrag kalkuleres som et produkt af sandsynlighed og konsekvens, og så kunne de sorteres efter
størrelse. Men så nem er verden ikke.

Civilingeniør Nijs Duijm er civilingeniør på forskningsinstituttet Risø og leder af programmet "Safety, Reliability and Human Factors". Han siger:

"Der er stor forskel på, hvordan almindelige mennesker opfatter
risici. Det har ikke altid noget med logik at gøre."

Sagt på en anden måde: En ryger bør ikke kunne blive bange for at flyve - for sandsynligheden for at dø af et flyuheld er meget mindre end for at dø af lungekræft. Men sådan tænker lægfolk ikke,
kun eksperter.

"Hvis vi har nytte af en genstand, f.eks. en mobiltelefon, så er vi tilbøjelige til at acceptere en større risiko, end hvis der ikke er nytte forbundet med tingen," siger han.

Vi accepterer altså nogle risici og forkaster andre.
Forsigtighedsprincippet gælder for medicinalbranchen, men ikke for autobranchen. Hvis biler skulle testes på samme måde som medicin, blev der ikke solgt mange biler. Det ville også blive forbudt at køre på andet end motorveje, da de er mest sikre.

"Vi
er mere bange for usynlige ting, såsom gift og stråler, end for gammeldags mekanik," siger Nijs Duijm. j

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først