Forestil dig en splinterny motorvej med mulighed for at fræse af sted med 110 kilometer i timen helt uden risiko for køer eller vejarbejde.
Motorvejen er gratis at benytte. At være på den kræver blot, at motoren i din bil kan køre 110 kilometer i timen. Men sådan en motor har hverken du eller stort set alle andre i jeres ellers nogenlunde nye biler.
I stedet sidder du i en bil med en ret indskrænkende hastighedsbegrænsning på. For trykker du speederen i bund, kommer din bil kun op på omkring 60 kilometer i timen. Højere hastigheder tillader din motor ikke.
Derfor tøffer du af sted på en motorvej, som tilmed er plastret til med maks. 60 km/t-skilte. Du er ydermere langtfra den eneste, som befinder dig på denne motorvej. Faktisk er der ret mange, som også tøffer derudad i langsommere biler på denne type motorvej med risiko for trafikpropper, hvis ikke ejeren af vejen hele tider sørger for at lappe huller eller bygge ekstra spor til den store kapacitet, du og dine medtrafikanter udgør.
Læs også: 4G er vejen frem
Nogenlunde sådan kan den nuværende situation inden for modemmer, mobiltelefoner og netværk visualiseres. For i øjeblikket anvender de fleste af os mobiltelefoner med modemmer, der slet ikke kan udnytte de lynhurtige LTE-netværk, som teleoperatørerne har spenderet milliarder af kroner på at udrulle de seneste to år.
Og opper mobiltelefonproducenterne sig ikke, får det ifølge analysefirmaet ABI Research mærkbare konsekvenser.
‘Mobiltelefonernes i forhold til netværkene en smule forældede modemmer vil have en negativ indflydelse på netværksperformance og forringe værdien af de mange milliarder kroner, som teleoperatørerne har punget ud i at bygge og drive forbedrede netværk.’ skriver ABI Research i en analyse.
Misforhold mellem moderne mobiler og modems
Tvisten handler om, at en af de smarte ting ved LTE-netværkene er måden, som de udnytter de grundlæggende tekniske vilkår, som teleoperatørerne har bygget deres netværk op omkring. For her er teknikken er baseret på en række frekvensbånd; 800, 900, 1.800, 2.100 og 2.600.
Båndene kan alle sammen noget forskelligt. 800 er eksempelvis kendetegnet ved en rigtig god rækkevidde, hvilket ikke er tilfældet for de højere frekvensbånd. De har til gengæld mere båndbredde i sig.
Næste skridt i operatørernes LTE-netværk hedder LTE-Advanced og LTE-Advanced Pro. Det smarte ved LTE-Advanced er, at det tillader mobiltelefonernes modemmer at lægge flere frekvensbånd sammen og bruge flere frekvensbånd på samme tid. Det er den såkaldte carrier aggregation, som dermed øger bitraten, altså hastigheden på selve netværket.
Det er en netværksteknologi, som for alvor blev udrullet herhjemme for mere end et år siden og som betyder, at en mobiltelefon med mulighed for to carrier aggregations indbygget i sit chipsæt kan bruge to frekvensbånd på samme tid og altså opnå højere og mere stabile hastigheder. Modemmet i mobiltelefonen lægger altså to frekvensbånd sammen og bruger det bedste fra disse to til at modtage og sende data. Med to frekvensbånd kommer hastigheden op på 300 megabit i sekundet.
Ved tre carrier aggregations kan en mobiltelefon sende og modtage data via tre frekvensbånd. Hastigheden kommer op på 450 megabit i sekundet.
Og her kommer gabet mellem disse LTE-netværk og ydeevnen af mobiltelefonernes modemmer ind. De fleste af de solgte mobiltelefoner i Danmark i dag kan kun sammenlægge to frekvensbånd. Få kan sammenlægge tre frekvensbånd.
Apple er forældet
Tvisten knytter sig især til de forskellige varianter af Apples iPhone 6. Den mobil sætter sig solidt på de første top-5-pladser, når det gælder listerne over, hvilke mobiltelefoner vi ejer eller køber her i Danmark.
Hurdlen med iPhone 6 og mange tilsvarende modeller er nemlig, at de mobiltelefoner kun formår at anvende to carrier aggregations. En hæmsko som kan ses i forhold til, at teleoperatørerne allerede i december sidste år udrullede netværk med tre carrier aggregations. Lige nu tester TDC endda fire carrierer aggregations i indre København omkring Tivoli og Banegårdspladsen.
Læs også: 5G-mobiltelefonen finder selv den bedste frekvens
Både tre og fire carrier aggregations bliver derfor i øjeblikket til en ubrugt måde at bruge et hurtigere eksisterende netværk, som de fleste af os altså slet ikke kan nyde godt af. Dels på grund af de mobiltelefoner, vi ynder at bruge, dels på grund af mobiltelefonproducenternes langsommere omstilling til at proppe mere moderne modemmer i telefonerne.
»Vi forsøger at presse på for, at producenterne laver opgraderinger, for når vi har et netværk klar med nye funktioner, ser vi gerne, at kunderne også kan bruge det,« siger Carsten Bryder, teknisk direktør hos TDC.
Teleoperatører skruer op
Tre og fire carrier aggregations er en del af LTE-Advanced- og LTE-Advanced Pro-netværkene, som teleoperatørerne i mange lande og særligt i Danmark været flittige til at udrulle inden for de seneste to år.
Men ifølge analysefirmaet ABI Research har Apple, Samsung, Huawei, og hvad alle de andre mobiltelefonproducenter nu hedder, mere end vanskeligt med at holde trit med udrulningen af teleoperatørerens netværk.
85 procent af de smartphones, som havner i butikkerne i år, er udstyret med modems, der understøtter lave hastigheder ulig LTE-Advanced og helt ulig LTE-Advanced Pro.
‘Mens mobiloperatørerne hastigt overfører abonnenter til LTE-Advanced og LTE-Advanced Pro, opstår der en risiko for, at det langsomme optag af næste generations-modemmer i mobile enheder kan forringe netværksydelsen,’ skriver ABI Research, som kraftigt opfordrer mobilproducenter og deres leverandører til at sætte nogle mere sofistikerede modemmer i telefonerne.
Ifølge et rundspørge foretaget af ABI Research er 90 ud af 148 teleoperatører allerede i færd med at udrulle LTE-Advanced Pro i 2016 eller 2017. De netværk tillader modemmer downloadhastigheder op til 1 gigabit i sekundet. En telefon med et modem i stand til så høje hastigheder defineres som værende en kategori 16-telefon.
Telefoner med modemmer i stand til downloadhastigheder på 600 megabit i sekundet defineres som værende 11/12-kategori. Sådanne telefoner havner snart på markedet i nogle af de dyreste modeller fra eksempelvis LG og Samsung.
»Kategori 11-enheder eller enheder med bedre modemmer bliver altafgørende, når det gælder om forbedre den generelle netoplevelse som mobiltelefonbruger. De vil gøre brugerne i stand til at streame og downloade mere indhold ved højere hastigheder,« siger Malik Saadi, ledende direktør hos ABI Research.
Men i øjeblikket er virkeligheden bare, at størstedelen af mobiltelefonerne, der tilgår disse netværk er udstyret med modemmer med for få gear i motoren, nemlig kategori 4-, kategori 6- og til en vis grad kategori 9-enheder.
Misforhold bliver mindre
Ifølge Carsten Bryder, teknisk direktør hos TDC, er der tale om diskussion, der er ligeså gammel som den periode, som teleoperatørerne har tilbudt netværk, og der har eksisteret mobiltelefoner.
Og selvom operatørerne altså allerede nu tester eksempelvis fire carrier aggregations, mens de fleste af vores mobiltelefoner kun understøtter to carrier aggregations, er TDC-direktørens fornemmelse, ikke desto mindre, at teleoperatørerne og mobilproducenterne rent faktisk ikke bevæger sig længere væk fra hinanden.
»Jeg har ikke data til at bakke det op, men min fornemmelse er faktisk, at problemet ikke er stigende, og gabet er mindre i forhold til for fem år siden. Da der eksempelvis kom 3G-netværk, gik der en del tid, inden telefonerne, som understøtter 3G, for alvor kom på gaden. Det skete der også med 4G-netværkene, men slet ikke med samme forsinkelse,« siger Carsten Bryder, teknisk direktør hos TDC.
Læs også: 5G er på vej – og det bobler med ideer til det mobile superbredbånd
Han kan godt nikke genkendende til ABI Research advarsel om, at hastigheden falder på netværkene, når vi har en tendens til at klumpe os sammen med to carrier aggregations og dermed ikke får udbytte af at sprede vores datatransmissioner på flere bredbånd. Men han mener, at det primært er en udenlandsk risiko.
»For at kompensere for det mulige tab af kapacitet i nettet udbygger vi vores net enten i form af nye master eller større kapacitet på de enkelte master. Vi oplever faktisk, at med muligheden for carrier aggregation kan vi tilbyde kunderne større gennemsnitshastighed. Men det er også, fordi vi bruger en del kalorier på kapacitetsopgradering, og det kan da godt være, der kommer et vendepunkt på et tidspunkt. Men det er altså noget, en operatør kan gøre noget ved sideløbende, og det er lykkedes for os hidtil.«
