Mixed reality: Med et headset får svagtseende virkeligheden forstærket
Da coronapandemien lukkede det meste af Danmark ned i 2020, var der også stille på DTU i Lyngby.
Ganske få forskere blev dog tilbage på campus; en af dem var irske Fiona Mulvey. Hun var kommet til DTU året før for at udvikle nye metoder til at bruge eyetracking på i mixed reality-headsets til at hjælpe svagtseende.
»Vi begyndte, kort tid før pandemien kom, og det betyder, at store dele af projektet er udviklet i laboratoriet på et næsten tomt DTU med en gruppe studerende,« siger Fiona Mulvey, der er seniorforsker på DTU Sundhedsteknologi.
