Vestas går sammen med japanske Mitsubishi om at udvikle havmøller. De to selskaber danner et joint venture, hvor Vestas placerer alle sine udviklingsaktiviteter for vindmøller til havet plus sine eksisterende servicekontrakter.
I alt flytter 300 medarbejdere med til det nye selskab, som Mitsubishi til gengæld fra starten sprøjter 100 millioner euro (750 millioner kroner) i.
Japanerne er villige til at betale op til 200 millioner euro yderligere, hvis udviklingen af Vestas' nye 8 MW-mølle, V164, går godt.
Senere vil japanerne hjælpe Vestas med at integrere gearløs teknologi i kæmpemøllen. Mange konkurrenter går væk fra gear på de allerstørste møller, mens Vestas har forsvaret gearene også i 8 MW-møllen.
Nu lyder det imidlertid i meddelelsen om det nye joint venture, at Mitsubishis såkaldte direct drive train-teknologi kan give 'mulighed for at tilbyde et varieret produktprogram, der bedst muligt imødekommer kundernes efterspørgsel'.
Vestas lægger også sin eksisterende havmølle, V112, ind i dette joint venture. Den har dog været en begrænset succes, og Siemens er langt foran Vestas, når det gælder offshore-vindmøller. Det skal samarbejdet med japanerne ændre på.
Det nye joint venture vil 'stå stærkt til at vinde en større andel af offshore vindmøllemarkedet og blive en global leder i dette attraktive højvækst-marked,' vurderer Vestas selv.
I første omgang bliver ejerskabet af det nye joint venture ligeligt fordelt mellem Mitsubishi og Vestas. Japanerne har dog option på at købe de bestemmende 51 procent af aktierne i 2016.
Hovedkontoret kommer derimod under alle omstændigheder til at ligge i Aarhus.
Hej Er der nogen, der i punktform, kan give mig et par headlines over pro et contra vedr. gear/gearløs teknologi i vindmøller. Det undrer mig, at Vestas holder fast i en teknologi, som alle andre tilsyneladende er ved at forlade.
Og skulle der være nogle, som studser over mit spørgsmål, kan jeg oplyse, at jeg ikke er ingeniør, men bankmand, og derfor godt kan tillade mig at stille lidt "alternative" spørgsmål :-), hvis svar måske for fagfolk er lige til højrebenet eller indlysende.
Mine kollegaer er nok bedre til at svare, da de har erfaring med gearløs mølle-design, men jeg kan gi' nogle overordnede punkter:
Pt. er der ikke konsensus om, hvorvidt gearløs teknologi effektivt kan sænke cost of energy, men meget tyder på at flere virksomheder kan se fordelene.
...og hvad der så contra gearløs?
Øh, det stod da ret tydeligt i Martins punkt 1: Dyrere generator og dyrere tårn, da det skal holde en større last.
Uden gear skal man have en større generator. Dvs. mere vægt i toppen, og flere penge til "sjældne" metaller (de er måske ikke helt så sjældne igen, men priserne er primært styret af monopolet fra Kina).
Vægten behøver ikke nødvendigvis blive større, for du sparer jo vægten af gearkassen. En Siemens 2,3 MW nacelle med gearkasse vejer godt 80 tons, mens en Siemens 3,0 MW nacelle uden gear vejer knap 10 tons mindre.
Vestas 8 MW nacelle er oplyst til 390 tons, mens Siemens 6 MW er oplyst til 200 tons.
Så den med vægten holder ikke.
Jeg tror man skal have i mente at vestas allerede har betalt sig til nogle meget dyrer erfaringer vedrørende offshore møller med gear i forbindelse med Horns Rev 1.
Det kan jo sagtens tænkes at Vestas erfaringer har gjort at de kan arbejde fremad med gearteknologi uden at være så bange for følgerne da de allerede har betalt dem, mens andre vælger en (for dem) mere sikker teknologi så de slipper uden om at skulle betale de samme lærerpenge som vestas gjorder.
Dette er naturligvis blot en tanke og ikke noget jeg ved med sikkerhed.
Vestas 8 MW nacelle er oplyst til 390 tons, mens Siemens 6 MW er oplyst til 200 tons.
Så den med vægten holder ikke.
Vestas og Siemens har forskellige tilgangsvinkler til mølle design. Traditionelt set er Vestas videnstung og stoler på optimeret kontrol system (dvs. mindre stål, mere udviklingstid), mens Siemens har en stærk metal-baggrund (dvs. sikkerheden ligger i stedet i stålet). Man kan også smide en sandboks i nacellen (passiv tårndæmpning), carbon/glasfiber vinger har også forskellige vægt-forhold, osv. osv..
Dine sammenligninger giver forøvrigt ingen mening ift. konklusionen. Virkeligheden er langt, langt mere kompliceret end du regner med.
Nu ved jeg ikke, hvad du tror jeg regner med... men jeg skrev "vægten behøver ikke nødvendigvis bliver større". Og det har jeg eftervist med et par eksempler som giver ganske god mening - både hvor jeg sammenligner et par Siemens møller med hinanden og en Siemens og en Vestas mølle med hinanden.
Bemærk også lige, at jeg blot påpeger at "uden gear" ikke nødvendigvis betyder "mere vægt". Mine sammenligninger påviser nøjagtigt dette. Jeg laver ingen konklusioner ud over, at man ikke kan sætte lighedstegn ved "ingen gearkasse" og "vægt i toppen".
Forklar mig lige hvordan din påstand om Vestas (mindre stål) hænger sammen med at Vestas' 8MW nacelle vejer 48,75 tons pr. MW når Siemens' 6 MW nacelle vejer 34 tons pr MW?
Og så undlad lige at antage, hvad jeg ved om virkeligheden.. for det har du lige så lidt viden om, som jeg om, hvad du ved om virkeligheden.
Og så undlad lige at antage, hvad jeg ved om virkeligheden.. for det har du lige så lidt viden om, som jeg om, hvad du ved om virkeligheden.
Tjah, kan jo se at du sammenligner pærer og bananer.
Kig i stedet for på Vestas' og Siemens' 3 MW modeller. Der er 3+ tons til forskel bare i nacellen. Siemens vinger er forøvrigt ca. 50% tungere (omend dét er meget afhængig af vindklasse).
Nej, det er ikke at sammenligne pærer med bananer. Det er at sammenligne forskellige sorter af æbler. Jeg sammenligner forskellige naceller. I det ene eksempel bruger jeg samme fabrikant og i det andet eksempel to forskellige fabrikanter.. begge eksempler med samme udfald.
Jeg ved udmærket at der er stor forskel på nacellerne, men det er jo netop derfor jeg skriver at manglede gearkasse ikke behøver betyde tungere nacelle. Mere ligger der ikke i det...
Jeg ved udmærket at der er stor forskel på nacellerne, men det er jo netop derfor jeg skriver at manglede gearkasse ikke behøver betyde tungere nacelle. Mere ligger der ikke i det...
I sig selv giver det vægtforskel. Men da en vindmølle er én stor omgang afvejning mellem forskellige komponenter, kontrolteori, forventede vejrforhold, certificering osv. kan man ikke bare sammenligne en 8 MW og en 6 MW. Især ikke når den på 8 MW er en prototype, og derfor helt sikkert vil tabe vægt senere i udviklingsforløbet. Vil du drage en konklusion gennem at sammenligne møller, er du nødt til at finde nogle der er meget éns, optimalt set hvor forskellen kun er gearet/direct drive, ellers blander du alle mulige andre forhold med i det.
kan man ikke bare sammenligne en 8 MW og en 6 MW.
Selvfølgelig kan man sammenligne dem, især når det sker på parametre og data som vægt og MW. Vinden og elnettet er ligeglad med om der er gear eller ej, der skal bare køres noget effekt igennem fra vind til elnet. Men det er også vigtigt at definere om der er tale om nacelle eller Top Head Mass, altså nacelle+rotor. Og med rotor, hvilken størrelse, vindklasse og dermed turbulensniveau.
Især ikke når den på 8 MW er en prototype, og derfor helt sikkert vil tabe vægt senere i udviklingsforløbet
Man laver ikke revolutioner fra prototype til nulserie, og heller ikke fra nulserie til serieproduktion. Der kan komme mindre ændringer i vægt, men ikke noget der afgørende ændrer ved at gear-naceller er væsentligt tungere end Siemens' gearløs. Enercon er enormt meget tungere, men det er en anden sag.
Så lad os få nogle verificérbare tal på bordet for nacelle og nacelle+rotor for de forskellige modeller, altså med kilde i form af links som alle kan se ?
Og har Siemens andre kunder end Dong til sine gearløse ? Igen, kilde?
Der står forresten at LORCs funktionstester er en GE-motor med direkte drev! http://ing.dk/infografik/se-lorcs-nye-test... Det er da et oplagt sted at bruge gearkasse fordi man kan nøjes med smal motor med mange omdrejninger der geares ned til højt moment med lave omdrejninger?
men ikke noget der afgørende ændrer ved at gear-naceller er væsentligt tungere end Siemens' gearløs.
Siemens 3 MW gearløs: 73 ton nacelle Vestas 3 MW med gear: 70 ton nacelle
Igen kan vi ikke sammenligne prototyper, da vi ikke kender design udgangspunktet eller formålet med prototypen. Og der kan sagtens komme større vægt-ændring. Må dog desværre ikke udtale mig mere konkret.
Siemens 3 MW gearløs: 73 ton nacelle
Det er faktisk 5t værre: 78t+60t=138t http://www.energy.siemens.com/hq/en/renewa... 26t/MW Vindklassen har kun lidt at sige for vægten, da lavvindsmøller (+7t) næsten ikke sættes op på havet. Men har Siemens overhovedet solgt nogle 3MW gearløs?
Hvis man tager nacellevægten : http://www.4coffshore.com/windfarms/turbin... 290t 36,25t/MW http://www.4coffshore.com/windfarms/turbin... 200t 33,33t/MW så er der en marginal fordel for Siemens.
Og der kan sagtens komme større vægt-ændring.
OK, prototypen kan være overdimensioneret af testhensyn.
Så tallene kan godt ændre sig både den ene og den anden vej. Siemens kan skrue op for effekten, og Vestas kan skrue ned for vægten. Min opfattelse var vist baseret på den gamle Vestas 7MW, og Vestas har nu ændret min opfattelse af deres effektivitet.
En generator taber hurtigt effektivitet, når den kommer ned under et vist omdrejningstal - også selvom den er spækket med kostbar neodymium.
Jo mere man øger diameteren i luftspalten (mellemrummet mellem rotor og stator), jo mere kan man kompensere for det lave omdrejningstal, men dermed stiger både størrelsen, vægten og ikke mindst prisen på nacellen.
For at begrænse omkostningerne på disse områder, er det derfor naturligt at gå på kompromis, ved at ofre en del af energiudbyttet i let- og mellemvind-området.
Med en gearkasse kan man optimere forholdet mellem rotorens og generatorens omdrejningstal eksempelvis, 1:100, og dermed, ikke bare kunne nøjes med en meget mindre og billigere generator, med meget mindre brug af kobber og dyre metaller - men også få den optimale virkningsgrad ud af hele omdrejningsspektret, så man får mest muligt strøm ud af både høje og lave vindhastigheder.
Der har for nogle år tilbage været en del skepsis overfor brug af gearkasser til havvindmøller, især som følge af de problemer Vestas i starten havde med V90-3.0 MW, hvor gearkassen ikke bare stod for udvekslingen mellem rotor og gearkasse, men også bar hele rotoren.
Det gav ikke bare en ekstra belastning på gearkassen. Det gjorde det også ekstra vanskeligt at skifte gearkassen.
Derfor er Vestas nu gået tilbage til at bære rotoren i en traditionel hovedaksel på alle deres modeller, så gearkassen ikke skal lave andet end det den er bedst til, nemlig at omsætte drejningsmoment til omdrejninger.
Flere andre har i mellemtiden forsøgt sig med gearløse vindmøller. Eksempelvis GE, med deres 4,1 MW havmølle, som er endt i en ren fiasko.
GE's nye 2,5 MW, som de håber kan tage kampen op mod Vestas' V112, har derfor gearkasse og hovedaksel, fuldstændig som alle Vestas' modeller.
Dette er reelt et kæmpe set back for GE, som dermed har forfejlet satsningen på offshoremarkedet, og nu forsøger at indhente Vestas på onshore-teknologien, nu hvor Vestas, sammen med Mitsubishi, har sat sig for også at vinde førerpositionen offshore, med V164.
Mitsubishi (Artemis) udvikler heller ikke gearløse møller, som overskriften fejlagtigt antyder. Der er blot tale om en hydraulisk gearkasse, bestående af hydraulikstempler i stedet for tandhjul.
Det smarte ved denne gearkasse, er at den kan give variabel udveksling, som ved varierende rotorhastighed kan kan holde generatoren i ikke bare et højt, men også fast omdrejningstal, hvilket jo har indlysende fordele.
Personligt er jeg mest spændt på at se hvor meget meget energi der går tabt i denne gearkasse, når hydraulikvæske pumpes rundt i ventiler og kanaler.
Hydraulik er som regel alt andet end tabsfrit!
Min opfattelse var vist baseret på den gamle Vestas 7MW, og Vestas har nu ændret min opfattelse af deres effektivitet.
Tror nu ikke du skal tolke for meget ud fra en prototype (de er jo ikke færdige med at udvikle den). I sidste ende er der én ting som tæller: prisen per MWh, og dén har Vestas rigeligt kompetencerne til at få ned i et konkurrence-dygtigt niveau. Om de ender med at kunne slå Siemens og lign. konkurrenter kan ingen sige på nuværende tidspunkt. Men ingen tvivl om at møllen har potentialet til slå igennem på verdensplan.
Japanerne har dog option på at købe de bestemmende 51 procent af aktierne i 2016.
Altså de håber på succes med havvindmøller, og hvis det bliver en succes, så må Japanerne købe den?
Det er da ikke klart at gearløse konstruktioner vejer mere !
Tværtimod er Siemens windpower 6MW en meget let konstruktion.
Der er iøvrigt flere generator designs helt uden rare Earth elements. Fx switched reluctance generatorer.
Der er masser potentiale for at banke prisen ned på vindenergi og det er der i høj grad brug for taget i betragtning at solceller og måske også skifergas truer.
Kommentar til Søren Lund En hydrostatisk transmission er en meget kompliceret mekanisme, med tilsvarende mange fejlmuligheder. Det er netop fejlmuligheder som Vestas ønsker at minimere, for at opnå højest mulige driftsikkerhed. Hydrostatiske transmissioner kan have store strømningstab som reducerer virkningsgraden. Ikke ønskværdigt ved så store effekter. På mange entreprenørmaskiner er hydrostatiske transmissioner nærmest uundværlige. På en vindmølle kan man sagtens klare sig med en simpel og robust mekanisk gearkasse som udmærker sig med en meget høj virkningsgrad samt en høj livslængde, hvis den er korrekt dimensioneret. Se i øvrigt den store og driftsikre Hägglunds radialstempelmotor på nedenstående link.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
