MIT udvikler betonen, der kan holde 16.000 år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

MIT udvikler betonen, der kan holde 16.000 år

Forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) hævder, at de kan bremse betons aldringsproces med en faktor 2,6 ved at supplere mineralet calciumsilikathydrat med andre mineraler i nanostørrelse.

Betons holdbarhed er ellers begrænset af, at det deformerer under belastning over tid. Det kaldes krybning.

»Vi kan ikke forhindre krybning, men hvis vi sinker processen, vil det forlænge både betonens og konstruktionens levetid,« siger professor Franz-Josef Ulm i en pressemeddelelse fra universitetet.

Professor Franz-Josef Ulm foran den maskine, han bruger til at identificere betonens nanostrukturer med. (Foto: MIT) Illustration: MIT=

Desuden vil en mere robust beton gøre det muligt at skabe lettere bygningsværker, fordi det ikke længere er så følsomt over for krybning.

Allerede for to år siden fandt forskerne frem til, at grunden til, at beton ikke kan holde formen, er, at nanopartikler af calciumsilikathydrat i cementpastaen bliver rystet rundt, når betonen udsættes for vand. Derpå ændrer den massefylde, når det samler sig igen.

En mere fast form af mineralet kan derfor fremstilles ved at manipulere cementblandingen med kendte mineraler som mikrosilica, der er et biprodukt fra aluminiumsproduktionen. Mikrosilika-partikler er tilstrækkeligt små til at udfylde de tomrum i calciumsilikathydratet, som tidligere blev udfyldt af vand.

På den måde opstår der en tæthed på op mod 87 procent, hvilket i høj grad bremser krybningen, og ved at identificere andre mineraler i nanostørrelse vil man måske kunne opnå en endnu højere massefylde.

»Tilsætning af mikrosilica er en kendt metode til at ændre på betons massefylde. Fra et nanoskalaperspektiv eksisterer der nu andre muligheder for at opnå materialer med så høj tæthed og langsom krybning,« siger Franz-Josef Ulm.

Han regnede sig i sit forrige projekt frem til, at en indkapsling af atomaffald, der ellers ville holde omkring 100 år, kan holde op mod 16.000 år, hvis der blev fremstillet beton med en ultrahøj massefylde.

Forskerne mener desuden, at forlængelsen af holdbarheden kan skære drastisk i det menneskeskabte CO2-udslip, hvor 5-8 procent kommer fra betonindustrien.

Dokumentation

MIT's pressemeddelelse

Emner : Beton
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For en ikke-betonmand, så er det jo interessant at få at vide, efter diverse udsagn fra KK-positive personer, om at der er styr på affaldsdelen ved kernekraft. Nu ser det måske ud til at være på plads, meeeen skulle vi ikke lige vente 500 år og nu se om denne 16.000 års (Rige) beton kan holde mere end den nuværende beton. Jeg ved godt at jeg er lidt ironisk, men vi har jo før hørt om fantaster og deres 1.000 års riger mm, der jo kun holdt en brøkdel af tiden. Uden sammenligning i øvrigt.

Mvh.

  • 0
  • 0

For en ikke-betonmand, så er det jo interessant at få at vide, efter diverse udsagn fra KK-positive personer, om at der er styr på affaldsdelen ved kernekraft. ........... vi har jo før hørt om fantaster og deres 1.000 års riger mm, der jo kun holdt en brøkdel af tiden.

Du overser vist en ting, der er særdeles relevant i.f.m. KK-affald, nemlig denne lille passage i artiklen : "Betons holdbarhed er ellers begrænset af, at det deformerer under belastning over tid."
Beton brugt som indkapsling af KK-affald er IKKE UNDER BELASTNING.

  • 0
  • 0

Så kan ulideligt grim arkitektur fordystre endnu flere generationer, OG vi kan gemme vores dårlige KK-samvittighed til endnu fjernere generationers fornøjelse OG have virkelig god grund til at fortsætte med kernekraft og indstøbning af radioaktivt affald i beton! Super! Super!

  • 0
  • 0

Søren,

Nu ser det måske ud til at være på plads, meeeen skulle vi ikke lige vente 500 år og nu se om denne 16.000 års

hvis man udelukkende ser på oparbejdet, højaktivt affald, så er betonens kvalitet ret underordnet. Allerede efter 5-600 år er affaldet så harmløst, at det kan strøs ud i haven.

Hvis det derimod er tale om brugt brændsel, som det man har i Sverige, så er tidshorizonten langt større end 16.000 år, til gengæld er der tilsvarende mindre stråling. I 500 m dybde er der ikke behov for større mængder beton.
Den nye beton kan sikkert med fordel benytees ved kommende mellemlagre, der placeres nær jordens overflade.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0