MIT rokker ved Trumps vilde planer

Er du modstander af netneutralitet, eller har du bare ikke forstået begrebet? Sådan lyder den indirekte kritik af Donald Trump i et af spørgsmålene i et brev fra MIT Technology Review. Illustration: YouTube

En mur imellem Mexico og USA for at forhindre den illegale indvandring.

Et langt større amerikansk militær, som skal nedkæmpe Islamisk Stat blandt andet med genindførelse af torturmetoder under afhøringer.

Og deportation af mere end to millioner kriminelle, illegale immigranter.

Valgløfterne og valgtemaerne fra USA’ s kommende præsident, Donald Trump, var vidtløftige. Men det er alligevel langt fra de emner, som Massachusetts Institute of Technology, kerer sig allermest om.

Det meddeler det amerikanske universitet, der regnes for at være blandt verdens førende tekniske og naturvidenskabelige universiteter.
Meddelelsen sker i universitetets magasin MIT Technology Review, som bringer et åbent brev stilet til Donald Trump. At dømme fra ordlyden nærer MIT næppe de store forventninger til, at præsidenten gider besvare brevet.

Læs også: Mærsk-ansatte betalte partistøtte til Trumps lejr

Brevet består af en række spørgsmål til Trump. Valget af denne form skal nok ses som en underliggende kritik af præsidentens manglende indsigt i de tekniske og naturvidenskabelige emner, som præsidenten rent faktisk berørte under den ophedede valgkamp.

’Hvad er egentlig dit standpunkt, når det gælder kryptering og digitalt privatliv?’ spørger MIT Technology Reviews assisterende redaktør, Mike Orcutt.

Baggrunden er en sag med baggrund i et terror-angreb i Californien i USA. Apple og FBI røg i totterne på hinanden om en krypteret telefon, som Apple nægtede at give adgang af principielle årsager. Sagen førte til en endnu ikke afsluttet debat i den amerikanske kongres om, hvorvidt teknologifirmaer bør tvinges til at lave huller i kryptering, hvis det drejer sig om terror eller andre anliggender, der kan defineres som værende inden for den nationale sikkerhed.

Hvad kongressen hælder til i dette spørgsmål, og hvad USA’s nye præsident synes, kan derfor meget vel bestemme fremtiden for digital privatliv og retten til at kryptere sine data.

’I februar opfordrede du til en boykot af Apples produkter, fordi selskabet nægtede at samarbejde med FBI. Kan vi se frem til mere af det samme?’ spørger MIT Technology Review.

Raser over netneutralitet - vist nok

Et prekært slagsmål, som Barack Obama efterlader til sin efterfølger, handler om netneutralitet.

Begrebet dækker kort fortalt om, at al datatrafik skal have samme vilkår på nettet. Teleselskaberne må altså ikke sælge 'fast lanes' eller 'fast tracks' til indholdsleverandører - f.eks. filmstreamningstjenester. Udbyderne af kablet og mobilt bredbånd må heller ikke blokere for indhold, applikationer og ydelser fra udvalgte afsendere og modtagere i forhold til tanken om netneutralitet.

MIT erklærer direkte, at universitetet bliver overrasket, hvis ikke Trump skærer heftigt ned på støtten til forskning og udvikling. (Foto fra MIT-studie i robothænder) Illustration: Melanie Gonick/MIT

I USA skal den føderale kommunikations kommission (FCC) holde øje med at reglerne om netneutralitet bliver overholdt, og debatten om netneutralitet blussede op i USA for to år siden.

Gnisten sprang, da internetudbyderen Verizon med held udfordrede et sæt regler FCC havde iværksat for at værne om netneutralitet. Verizon pegede på, at internetudbydere dels kan klassificeres som 'common carriers', dels som 'informations services', og at firmaer som tilbyder sådanne tjenester rent faktisk skal leve op til forskellige regler. Eksempelvis er firmaer inden for informationsservices ikke forpligtet til følge FCC’s regler. Og Verizon er tilfældigvis registreret som en informationsservice.

Konsekvensen blev, at Verizon nu ville have at udvalgte tjenester såsom Netflix skulle hoste op med flere penge, medmindre deres brugere skulle opleve sløvere hastigheder, når de ser Netflix-underholdning via internet leveret gennem Verizon.

En pris, som modstandere af netneutralitet argumenterede for, var rimelig, eftersom Netflix også lægger beslag på store mængder af den internettrafik, som eksempelvis Verizon tilbyder. Hele 34 procent af den amerikanske internettrafik bliver i peak-tidspunkter brugt til at streame Netflix.

Blandt tilhængere af netneutralitet er dette imidlertid ikke et gangbart argument. De peger på, at store tjenester som Facebook, Netflix eller Google rent faktisk har råd til at betale for deres store anpart af datatrafikken. Hvis man lægger lignende afgifter på udfordrere til de store tjenester, vil de udgøre en mur for konkurrence på lige vilkår.

Læs også: Fra netneutralitet til Snowden: Det har Trump sagt om tech-verdenen

Barack Obama nåede dog at indskærpe gennem FCC, at reglerne på dette område skal tilsvare andre tjenester såsom vand, strøm eller gas.

FCC’s regelindskærpning kommenterede Donald Trump på Twitter tilbage i 2014.

Trumps tweet er imidlertid blevet udlagt som et bevis for, at USA’s præsident slet ikke har forstået, hvad netneutralitet går ud på. MIT beskriver således også i sit brev til Trump, at hans modstand mod FCC’s indskærpede regler er bizart.

MIT vil derfor gerne høre USA’s nye præsident om, hvorvidt han har i sinde at annullere FCC’s indskærpede regler;

’Vil du gøre det? Og mere overordnet, hvad vil du gøre for at stimulere konkurrencen mellem internet teknologi-firmaerne?’

Tvivlsom skattefridag for multinationale selskaber

Donald Trump har tidligere foreslået en form for skattefridag, der skal få firmaer til at opføre sig mere samfundsbevidst i en amerikansk kontekst.

Simpelthen ved at indføre en slags fridag, hvor firmaerne kan betale 10 procent i skat i stedet for de sædvanlige 35 procent.

På den måde håber Donald Trump, at firmaer såsom Apple og Microsoft vil poste nogle af de penge tilbage til USA, som de ellers skjuler i datterselskaber placeret i skattely. 'Men hvordan vil du forhindre, at disse betalinger rent faktisk strømmer tilbage og går til for eksempel forskning og udvikling samt firmamæssige investeringer?' spørger MIT.

MIT undlader at berøre Trumps forhold til whistlebloweren Edward Snowden, som Trump tilsyneladende ikke har meget tilovers for. I 2013 bemærkede Trump, at Snowden var forræder og skulle skydes. I 2015 gentog han budskabet og understregede, at Snowden er forræder - og skal håndteres 'harshly'. Illustration: Wikimedia Commons

Forventer drastiske indhug i forskning

MIT har bidt mærke i, at Donald Trump stort set ikke har sagt noget om, hvad han synes om statslig støtte til forskning og udvikling, som MIT anser som en væsentlig faktor bag innovation. Lige bortset fra den episode, hvor Donald Trump over for en 10-årig dreng har antydet, at udforskning af rummet er vigtigt, men lapning af huller i vejene er vigtigere.

Læs også: Ansigtsgenkendelse giver dig mulighed for at styre Donald Trumps udtryk

MIT melder derfor klart ud, at universitetet forventer, at USA’s nye præsident vil rundbarbere støtte til forskning og udvikling trods sin forgængers løfte om at fordoble summen hertil inden 2020 samt sætte en stopper for forskningen i personlig medicin og tiltag mod kræft.

’Men vil du egentlig gøre noget for at sætte gang i den grundlæggende udvikling af nye metoder for at konfrontere samfundsmæssige udfordringer såsom fattigdom, sikkerhed, uretfærdighed og sult?’, spørger MIT’s Mike Orcutt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Trump har slet ikke forstået indholdet af MITs henvendelse.. han har heller ikke forstået, hvad det betyder, at være USAs præsident... Og han aner slet ikke, hvad der venter ham i Det Hvide Hus... det er lige før, jeg har ondt af ham!

  • 4
  • 6

"'Men hvordan vil du forhindre, at disse betalinger rent faktisk strømmer tilbage og går til for eksempel forskning og udvikling samt firmamæssige investeringer?' spørger MIT."

Nej, den oprindelige tekst er "What restrictions might you place on this to ensure the money goes to capital expenditures, R&D, and other purposes beyond share buybacks and executive compensation?" - altså "Men hvordan vil du TILSIKRE, at ..."

  • 11
  • 0

Man er nødt til at se problemerne med ens løsninger i øjnene hvis man skal have et håb om at løsningen faktisk virker. Trump lader umiddelbart til at mangle indsigt på mange punkter i mine øjne, men man kan håbe at teamet omkring ham kan afhjælpe dette i tilstrækkelig grad til at undgå at uheldige beslutninger bliver truffet.

  • 2
  • 0

Et klip fra You Tube viser i en nøddeskal hvad vi kan vente fra Trump. https://www.youtube.com/watch?v=xffgNMU_sd4 Den slags mennesker - populister kaldet - kerer sig ikke om facts og viden. Kun mavefornemmelser og øjebliksindskydelser tæller. Og deri ligner han jo de hjemlige populister - når jeg nu ikke må skrive f-ordet.

Danske og europæiske politikere - bortset fra Merkel - er ved at falde over hvem der hurtigst kan tilpasse sig de nye tider.

  • 2
  • 1

Jeg kan ikke se hvilken interesse MIT har i de pågældende spørgsmål. På hvilken måde, har disse spørgsmål betydning for MIT? Kan de bruge svaret til noget fornuftigt?

MIT er ikke RUC. Det er en af verdens førende videnskabelige forskningsinstitutioner indenfor naturvidenskab.

Selvom det måske kan være ønskeligt fra et naturvidenskabeligt synspunkt, at præsidenten har et vist knowhow indenfor teknologi, så er det ikke et krav. En præsident har hjælp, til at tage sig af de naturvidenskabelige spørgsmål. Det er ikke præsidentens job. Præsidenten tager beslutning, på grundlag af de fakta, som hans ansatte præsenterer ham for, og hvis det er noget præsidenten ikke ved meget om, vil han typisk tage helt efter deres henstilling.

Jeg har meget svært ved at se hvad MIT's formål er med spørgsmålene til præsidenten. Det havde været mere fornuftigt, at de spurgte om, hvem de skulle stille spørgsmålene til.

Mange fornuftige præsidenter, vil måske sende spørgsmål af teknisk karakter, direkte tilbage i hovedet på MIT...

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten