Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

MIT-rapport: Når robotterne kommer ind, ryger arbejderne ud

Illustration: Bjørn Godske

Mellem 1990 og 2007 mistede den amerikanske industri 670.000 jobs til robotter. Siden er det kun gået én vej, og det mere og mere automation og flere robotter i industrien. En ny rapport fra MIT konkluderer derfor, at det ikke er handel med udlandet eller outsourcing, der er skyld i den store nedgang i industriarbejdspladser - men robotter.

Dermed gør forskerne op med den hidtidigt herskende antagelse, om at introduktionen af robotter vil øge antallet af jobs i andre sektorer og dermed kompensere for de jobs, der forsvinder. På samme måde som dengang kranerne gjorde en masse havnearbejdere arbejdsløse, men samtidigt skabte en masse nye jobs inden for andre områder og til bedre lønninger

Læs også: Analyse: Det kræver højtuddannet arbejdskraft at få produktion hjem fra udlandet

Resultaterne fra rapporten bygger på aktuelle data fra industrien selv og viser, at for hver robot, der er installeret per 1.000 industriarbejdere, forsvinder der seks job. Samtidig falder gennemsnitslønningerne for de tilbageværende arbejdere.

Robotter har større effekt på mænd end kvinder. Forskerne mener, at det skyldes, at kvinder er mere villige til at tage et alternativt job med lavere løn og status end mænd.

Læs også: Robotter skal sortere skraldet i Holstebro

Forskerne understreger, at der naturligvis bliver skabt et antal nye job i forbindelse med indførelsen af robotter i industrien, men at der i visse lokalområder vil være store effekter, især for ufaglærte arbejdere, som ikke kan omskoles.

Først et problem om 50 år

Resultaterne går stik imod udtalelser, som den amerikanske finansminister, Steve Mnuchin for nylig kom med. Her slog han fast, at kunstig intelligens ikke vil få nogen stor indflydelse på den amerikanske økonomi før om 50-100 år: “Jeg tror, at det er så langt ude i fremtiden, at det ikke engang er på min radar-skræm”.

Allerede i 2032 forventer forskerne, at halvdelen af alle lastbiler i USA vil være førerløse. Illustration: MIT

Læs også: Robotter har brug for etik – men hvilken?

Men en lille undersøgelse, som MIT-forsker Andrew McAfee har gennemført hos 140 eksperter inden for kunstig intelligens, automation og arbejdsmarked, viste noget helt andet. Eksperterne forventede således, at 50 procent af alle lastbiler vil være førerløse omkring 2032, og det var bare et enkelt område:

»Den amerikanske middelklasse byggede på rutinearbejde. Mange af de jobs er allerede blevet automatiseret, og nu kommer kunstig intelligens efter resten,« siger han til Wired.

Vicedirektør i DI, Kent Damsgaard, har tidligere udtalt til ing.dk, at danske industriarbejdere ikke i samme grad vil blive ramt som de amerikanske, når robotter overtager en del af arbejdet. Det skyldes, at danske virksomhedsledere har accepteret, at den moderne industriarbejder skal være klædt på med de rette – og ofte høje – kvalifikationer til at indgå i den moderne avancerede produktion.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er jo i virkeligheden logik for perlehøns.

På en naivitetsskala minder det lidt om de glade outsourcings-nuller hvor vi skulle være "prototypelaboratorie" for resten af verdenen fordi vi var åhhh så kreative her oppe i lille DK. Sandheden er, at rigtig mange innovationer sker i samspil med produktionen - og den dag produktionen forsvinder tørrer ideerne ud eller bliver irrelevante.

Sandheden lige nu er, at der bliver mindre og mindre brug for hænder til at udføre rutinearbejde.

Der er to veje vi kan gå:

Skat på robotter (som Bill Gates forslår)

Indstille os på kortere arbejdstid

Hvad vi vælger må være en politisk beslutning jeg ikke gider at deltage i. Troen på at robotter skaber arbejdspladser globalt (hvilket er eneste realistiske perspektiv i en globaliseret økonomi) er i min optik uendelig naiv.

  • 8
  • 0

Vår velferd og velstand i dag er basert på kontinuerlig produktivitetsutvikling i landbruk, industri, tjenestenæring (og litt i kommunale og statlige virksomheter også). Så langt har frigjort arbeidskraft blitt absorbert i annen virksomhet. I framtida er det all grunn til å forvente billigere varer og tjenester med bedre kvalitet. Vi vil få en stadig større andel eldre befolkning som vil kreve et stort antall mennesker til å hjelpe seg, så om det skulle bli overskudd på arbeidskraft så vil en stor andel kunne sysselsettes her.

I motsetning til i USA kan vi i de nordiske land beskatte næringslivet slik at ikke ca 1% sitter igjen med gevinsten av robotisering, kunstig intelligens etc. Dersom denne gevinsten fordeles til alle, så vil det bidra til øket kjøpekraft som igjen gir mulighet for ny virksomhet som igjen gir nye arbeidsplasser. Problem solved! Framtida er fantastisk for alle. Hvis vi vil!

  • 3
  • 0

Dersom denne gevinsten fordeles til alle, så vil det bidra til øket kjøpekraft som igjen gir mulighet for ny virksomhet

Jeg syntes at det er en lidt old-school tankegang, formet i en resourceknap verden.

Som verden ser ud - i det mindste i vesten - er vi ved at drukne i stress og en uendelighed af ubrugeligt skrammel vi i bund og grund ikke har brug for. Hvornår begynder diskussionen af livskvalitet i stedet for materiel overflod?

I min optik er der er brug for alvorlig nytænkning og ikke bare mere af den gamle medicin på nye flasker.

  • 9
  • 0

"Resultaterne går stik imod udtalelser, som den amerikanske finansminister, Steve Mnuchin for nylig kom med."

Hvornår har Trump eller hans mænd interesseret sig for fakta?

  • 4
  • 2

Jeg plejede at bruge som eksempel, at når der går mindre arbejdskraft til fødevarer og industri, så bliver vi blot rejsearrangører o.lign. for hinanden. Men det er et godt eksempel på arbejde, som også er forsvundet. Google, Wikipedia, Google Maps og Momondo har gjort rejsearrangøren overflødig. Men selv i gamle dage, skulle en rejsearrangør arrangere rejser for mindst 100 personer for at tjene sin egen løn. Så der gik 100 personer (som skulle rejse, dvs. måske 500-1000 borgere i DK) for at skabe ét job.

Men uanset, om vi kan finde på nye opgaver, som robotter og computere ikke kan gøre billigere helt fra starten, til den mennesker, som bliver arbejdsløse, så er der også noget med tempoet.

Hvis job-destruktionen går hurtigere end job-skabelsen, så risikerer vi at komme ind i en ond spiral med recession, svindende købekraft og stigende ulighed og ufred.

Der er også noget meget udemokratisk ved, at den vigtigste ressource for at starte en produktion med robotter er: penge! Hvis du har dem i forvejen, kan du lave flere og bevare din uafhængighed. Hvis ikke du har, så må du hellere se at blive venner med nogen der har, og de vil sikkert stryge hovedparten af gevinsten. Det er ligegyldigt, hvor god du er til at lave noget med hænderne, hvis produktion tilhører robotter.

Er der andre sektorer end det offentlige, som uden problemer kan vokse i det uendelige, og absorbere alle de ledige?

Måske er det enden på det hele? Nogle robotter står ovre i hjørnet, fodret af en håndfuld idémagere, og vi andre er ansat i det offentlige til at kontrollere og administere hinanden... Deprimerende tanke.

Men det er ikke kun inden for det offentlige, at det foregår på denne måde. Antal mennesker, der skal aktiveres for at bygge et kraftværk er mangedoblet de sidste 20 år, trods det der synes at foregå mindre engineering. Det er dokumentation, dokumentation af dokumentation, kontrol af timeforbrug, diskussion af timeforbrug (3 mand holder møder om 1 person, som har brugt flere timer end nogle andre havde gættet på, på helt og aldeles nødvendigt arbejde), cover-my-ass, osv. Måske er det i virkeligheden DJØF'erne, der redder os andre ved at generere ikke-produktive jobs, men trods alt jobs. Intern Controller. Change Management Facilitator. Strategic Analyst (bemærk, alle titlerne på engelsk). Find selv på flere. Seriøst, find venligst på flere, for der bliver brug for stillinger til at putte forhenværende chauffører og fabriksarbejdere i.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten