MIT-rapport: AAU’s ingeniøruddannelser tilhører verdenseliten
Aalborg Universitet er igen kommet i fornemt selskab. I en rapport fra det ansete amerikanske universitet, MIT, ‘The global state of the art in engineering education’, indtager ingeniøruddannelserne ved AAU således pladsen som fjerdebedst i verden.
Og det er ikke hvem som helst, der har kåret universitetet. Rapporten er blevet til på baggrund af kvalitative interviews med 178 eksperter inden for ingeniøruddannelser. Eksperterne kommer fra hele verden, heraf to fra DTU og en fra AAU.
Rapporten indeholder en liste over de ti bedste ingeniøruddannelser, og her overgås AAU kun af tre amerikanske universiteter Olin, MIT og Stanford. Der er ingen rangordning af verdens øvrige ingeniøruddannelser i rapporten.
Der er i alt fire amerikanske, et asiatisk og fem europæiske ingeniøruddannelser på listen.
MIT-rapporten har desuden udarbejdet en liste, hvor resultaterne er justeret i forhold til eksperternes nationalitet. På den indtager AAU en tredjeplads.
Det er ikke længe siden, AAU sidst blev fremhævet internationalt. Så sent som i oktober 2017 blev det nordjyske universitet kåret som Europas bedste inden for ingeniørvidenskab af Best Global Universities, som U.S. News and World Report står bag. Det gav en ottendeplads på den globale rangliste.
I den nye MIT-rapport fremhæves AAU som en tidlig pioner inden for den problembaserede undervisning, som i dag vinder indpas på uddannelser verden over. Det hedder blandt andet, at AAU’s problembaserede undervisning »burde være på listen over steder, man sammenligner sig med«.
Ligeledes fremhæver eksperterne aalborgensernes effektive brug af virkelige eller virkelighedsnære problemer, et højt niveau af både personlige og faglige færdigheder hos AAU-dimittenderne og konstant fokus på en undervisning, der lever op til arbejdsmarkedets udfordringer.
Cadeau til medarbejderne
Rapporten vækker naturligt nok begejstring hos AAU’s ledelse. Rektor Per Michael Johansen mener, at skudsmålet fra eksperterne skyldes en kombinationen af forskning i verdensklasse og dygtige undervisere:
»Denne anerkendelse er en kæmpe cadeau til vores medarbejdere. Jeg kan love, at vi strategisk arbejder intenst på at videreudvikle vores uddannelser, så de også om ti år er blandt de bedste i verden,« siger han ifølge en pressemeddelelse.
Den virkelighedsnære, problembaserede undervisningsform ses også som en styrke, hvis man spørger Samsung, der aftager mange af AAUs ingeniørkandidater og har placeret sin udviklingsafdeling klos op ad universitetet.
»Det er altafgørende at have de allerbedste medarbejdere, og vi har stor gavn af at bo dør om dør med stedet, hvor nogle af de skarpeste ingeniører klækkes,« siger HR-chef i Samsung Rikke Holmgaard.
Andre universiteter på spring
Formålet med rapporten er ifølge MIT at sikre, at deres ingeniørkandidater holder trit med de voldsomme teknologiske omvæltninger, samfundet gennemlever. Ud over at udpege de nuværende frontløbere inden for ingeniøruddannelser ser analysen derfor også på, hvilke universiteter der står på spring for at gøre de nuværende eliteuddannelser rangen stridig.
Her tyder det ifølge de adspurgte eksperter på, at det især er universiteter i andre verdensdele, der er på vej frem. Det gælder f.eks. Pontifical Catholic University of Chile, Charles Stewart University i Australien og Singapore University of Technology and Design. Sidstnævnte indtager en førsteplads på listen over fremtidens top og ligger desuden nummer otte på den nuværende top-ti-liste.
Ifølge Ruth Graham, RH Graham Consulting, der har stået for rapporten, er der mange årsager til, at fremtidens frontløbere inden for ingeniøruddannelser flytter sig:
»Mange politikere uden for USA investerer massivt i ingeniøruddannelser som kuvøse for den teknologibaserede iværksætterånd, der skal drive landenes økonomiske vækst,« siger hun ifølge MIT News.
Aalborg Universitet består af fem fakulteter, hvoraf de tre uddanner ingeniører: Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Undervisningsformen med grupper medfører et "gruppepres" om at arbejde hårdt. Den der først siger "lad os arbejde mere" har tendens til at få ret. Ingen vil kendes som den dovne.
Jeg hører tid med undren om, hvor lidt andre studerer.
På AAU var jeg til stede 8-16 hver dag - som minimum - og med lektier oveni. Når undervisningen var overstået, og der var 1-1½ måned tilbage af projekttiden, blev arbejdsdagen gravist skruet op til at gå til 18, 20, 22, endda til 24 (eller også var det nogle andre og ikke min egen gruppe..?).
I alt vurderer jeg, at jeg har brugt 50-55 timers koncentreret arbejde ugenligt i de 5 år jeg læste på AAU. Bevares, noget af dette har været spildtid, fordi man er nyligt voksne mennesker, der skal finde ud af at arbejde sammen, men det trækker ikke udbyttet ned på niveau med andre uddannelser. Af samme grund er jeg arg modstander af at studerende skal tvinges til at supplere deres uddannelse med fritidsjob, da jeg ved det ville være gået ud over udbyttet af min egen uddannelse. Og det tror jeg også er tilfældet af dem med mindre belastende studier, da jobbet let få forrang over studiet. Jeg har kendt folk der studerede, "når de havde tid"...
Det var ren lise at begynde på at arbejde, hvor man kun skulle arbejde til kl. 16, og kunne gå hjem og holde fri resten af dagen med god samvittighed.
Ikke desto mindre ser jeg tilbage på min studietid med glæde. Jeg kunne på ingen måde holde til det samme arbejds raseri i dag, men dengang gavnede det.
Omkring det faglige siges det, at de svage kan gemme sig. Det er totalt falsk. Ingen er bedre til at spotte slendrian end kammaraterne, der ser dig hele tiden og kan afkode din kommunikation og dine signaler. Når medlemmer af grupperne får samme karakterer afspejler det også i høj grad, at grupperne sammensættes af folk med omtrent samme kaliber. Det foregår helt af sig selv, lidt på samme måde som en ny pave vælges; man bliver lukket inde i et rum indtil grupperne er dannet.
Når man arbejder i grupper, kommer alle ikke til at lave det hele. Det er givet, så det kan give huller i viden. Men omvendt bliver man berørt med det de andre har sat sig meget dybt og grundigt ind i, og får dermed en bred viden om andre facetter af projektet ud over den del man selv er gået i dybden med.
<<AAU’s ingeniøruddannelser tilhører verdenseliten>>
Det er vel heller ikke nogen overraskelse?
Til slut på semesteret var det 22 timer. 2 timer til at gå hjem i bad og så være der igen! :-)
Faciliteterne var også med til at gøre et godt projekt muligt. Mine søskende har læst på AU, og de har ingen gruppe rum, så er det klart de ikke læser 9-17 som vi gjorde. Hvis man hele tiden skal finde et sted at sidde, så tager det lang tid før man kommer igang.
Tror det er en rigtig god pointe!
For mig var det at begynde på AAU - en ny by uden venner - lidt ligesom at blive udstationeret på jobbet, eller være ude at rejse for at igangsætte et anlæg. Hvad skulle man ellers lave end at arbejde.
Du har ret i at vores faciliteter var så gode, at man skulle være et skarn, hvis ikke man benyttede dem.
Det var vitterligt rigtig gode betingelser for at komme ud over stepperne og nå meget :-)