MIT-professor: ’Kunstig intelligens kan blive det bedste, der er sket for menneskeheden’

BOSTON, USA: Op gennem verdenshistorien har vi mennesker forandret verden ved at levere muskler og hjernekraft – som minimum én af delene. Men hvis vi nu hverken har brug for mennesket til at levere muskler eller hjernekraft – hvad så?

Spørgsmålet – fremført af den amerikanske professor og bestsellerforfatter Erik Brynjolfsson – blafrer i vinden her på tærsklen til endnu en industriel revolution, den fjerde af slagsen. For hvilken rolle skal vi mennesker spille i den teknologiske udvikling, hvis vi udvikler robotter og maskiner med en så høj grad af kunstig intelligens, at de ikke bare bliver os fysisk, men også mentalt overlegne?

»Personligt tror jeg, det bliver verdenssamfundets største udfordring i det kommende årti: At lære at forstå – og håndtere – hvordan machine learning og kunstig intelligens vil forandre vores samfund,« lød det fra Erik Brynjolfsson, da han tidligere på ugen gæstede teknologikonferencen LiveWorx i Boston.

»I sidste ende kan den her periode måske blive en af de mest definerende perioder for menneskeheden,« forudså han.

Det kan gå rigtig godt – eller rigtig galt

Det skal her indskydes, at Brynjolfsson ikke er nogen teknologisk dommedagspessimist. Snarere betegner han – der har en ph.d. fra Harvard og er professor på MIT Sloan samt direktør for MIT’s Digital Economy Initiative – sig selv som behersket optimist:

»Det kan blive det bedste, der nogensinde er sket for menneskeheden, fordi det kan frigøre mere tid til, at vi mennesker kan være kreative og lade maskinerne gøre alt det kedelige.«

Men, understreger han, det kan også gå galt, hvis ikke vi indretter vores organisationer og virksomheder på en måde, der gør dem i stand til at følge med teknologierne i stedet for bare at halse efter dem.

Robotter vil ikke komme alle til gode

For at forstå hans pointe må vi skrue tiden godt 200-250 år tilbage. Til den første industrielle revolution. Indtil da havde vi mennesker stort set selv leveret den nødvendige muskelkraft, de rå watt, der var nødvendige for at dyrke jorden, forarbejde fødevarer eller fremstille sko. Med opfindelsen af dampmaskinen ændrede det sig radikalt. Watt-outputtet blev mangedoblet, og det kom menneskeheden til gode. Således er vi i dag 30 gange rigere end før opfindelsen af dampmaskinen, lyder det fra Brynjolffson.

»Den første industrielle revolution var god for menneskeheden. Den skabte værdi og gjorde os mennesker mere værdifulde,« siger han med henvisning til, at prisen på manuelt arbejde steg gennem hele perioden.

Men i dag, fire industrielle revolutioner senere, er billedet noget mere mudret. Det er ikke i samme grad så entydigt, om udviklingen af robotter, kunstig intelligens og andre digitale teknologier vil komme os alle til gode, mener Brynjolfsson. Medianindkomsten er i dag lavere end for 20 år siden, og rigdommen bliver koncentreret på stadigt færre hænder, hvilket har fået økonomer som Thomas Pikkety til at tale om ulighed som verdenssamfundets pt. største udfordring.

»Der er ingen økonomisk lov, der siger, at alle vil kapitalisere på den fjerde industrielle revolution. Gennem det meste af verdenshistorien blev både samfundets bund, midte og top løftet af den teknologiske udvikling, men det har ændret sig på det seneste,« siger Erik Brynjolfsson.

Maskinernes tidsalder

Han skrev i 2014 bestselleren ‘The second machine age: Work, progress and prosperity in a time of brilliant technologies’ og skelner mellem to bølger i det, han benævner maskinernes tidsalder.

I den første bølge lærte vi grundlæggende maskinerne det, vi selv vidste i forvejen – maskinerne, uanset om der var tale om en pc eller en robot, blev programmeret ud fra vores viden. Og kunne så efterfølgende udføre simpel aritmetik og simpel dataprocessering, hvilket grundlæggende var - og er - værdiskabende.

Men i den næste bølge som vi er på vej ind i, har styrkeforholdet ændret sig. Maskinerne er på vej til at blive langt klogere og i langt højere grad selvlærende, og takket være begreber som neurale netværk og dyb viden kan de kort fortalt tilegne sig viden og matematiske evner, som vi mennesker ikke nødvendigvis besidder.

Når babyen bliver klogere end professoren

Bare se på Facebooks algoritmer, som i dag kan genkende ansigter, eller iPhonens Siri-funktion der kan genkende stemmer. Eller se pi Googles udviklingsafdeling, Google DeepMind, hvor forskere har lært en algoritme at spille Atari-spillet Breakout ved udelukkende at fodre den med pixel-informationer og den højest mulige score – derefter var det selv op til algoritmen at lære spillet.

Efter 100 spil spillede computeren – et såkaldt Deep Q-netværk (DNQ) – stadig som en nybegynder. Men efter 600 spil havde den luret spilåbninger, som Googles forskere ikke selv havde set komme.

»Det var som en nyfødt baby, der ingenting kan den dag, den bliver født. Men da dagen var slut, var babyen klogere end Googles professorer. Den slags var ikke muligt for fem år siden – så vi står virkelig på tærsklen til en afgørende epoke,« som Erik Brynjolfsson udtrykker det.

Kreativiteten er vores vigtigste allierede

Det helt store spørgsmål er, hvad det kommer til at betyde for vores arbejdsliv og den måde, vi indretter vores samfund på. Ifølge en amerikansk analyse, som Ingeniøren skrev om i forrige uge, er frygten for, at robotterne skal stjæle job, ganske ubegrundet og overdreven. Mens andre offentlige stemmer, heriblnadt liberalisten Lars Seier Christensen, er begyndt at tage ordet ‘borgerløn’ i deres mund.

Spørger man Erik Brynjolfsson – som i øvrigt har islandske aner og er født i Roskilde – kan den teknologiske udvikling sagtens komme os mennesker til gode. Men det kommer til at kræve, at vi gentænker vores organisationer og vores forretningsprocesser, så vi i højere grad kan følge med teknologierne i stedet for at halse efter dem, påpeger han:

»Jeg tror det er muligt at skabe en verden, hvor mennesker og maskiner arbejder sammen, og hvor maskinerne skaber værdi for os, men det kommer ikke til at ske, hvis vi bliver ved med at arbejde på samme måde som altid.«

I sidste ende handler det om at forløse noget kreativitet, påpeger Brynjolffson. Det er i hvert fald det ene punkt, hvor mennesket til enhver tid vil stå stærkere end en robot.

»Hvis vi spiller vores kort rigtigt og bibeholder vores kreativitet, skal det nok gå. Men det kommer ikke til at ske af sig selv.«

Ingeniøren var inviteret til Boston af PTC, der arrangerer LiveWorx. PTC har betalt for fly og hotelophold.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Teoretisk vil AI blive bedre eftersom de ikke har menneskelige fejl og mangler, de er uden bias, er ikke narcissistiske, psykopater, er ikke kujoner, hader ikke, diskriminere, brokker sig ikke osv osv.

Ergo de kan udføre jobs hurtigere, meget færre fejl og kommunikere hurtigere, men samtidigt skal vi nedsætte fødselsraten så vi ikke ender med for mange i lediggang da det altid har givet uligheder.

  • 2
  • 1

Teoretisk vil AI blive bedre eftersom de ikke har menneskelige fejl og mangler, de er uden bias, er ikke narcissistiske, psykopater, er ikke kujoner, hader ikke, diskriminere, brokker sig ikke osv osv.

Det er på ingen måde givet, at sådanne egenskaber opstår af sig selv, nærmere tværtimod. Se fx. https://arstechnica.com/science/2017/04/pr...

Med de nuværende algoritmer så kan man endda med rette sige, at AI pt. er rene psykopater da de absolut ingen empati eller forståelse har for "andre mennesker" med mindre dette er eksplicit trænet ind.

Dernæst er det heller ikke givet, at alle de "uheldige" menneskelige egenskaber er noget man vil forsøge at undgå. Fx giver det god mening for et autonomt køretøj at forsøge at undgå at bevæge sig ind i ukendte situationer hvilket er tæt på at kunne tolkes som "kujonagtig" opførsel.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten