Tænkte om man kunne slå virussen ihjel med et elektrisk felt i stedet - det vil bruge mindre effekt. Altså, to gitre tæt på hinanden, med en høj spænding over.
Et hold forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) har udviklet et koncept til en ansigtsmaske, der i stedet for at blokere virusser som SARS-CoV-2 slår dem ihjel.
Det skriver MIT i en pressemeddelelse.
»Det her er et helt nyt maskekoncept, som ikke primært handler om at blokere for virussen. Den lader faktisk virussen gå igennem masken, men bremser og inaktiverer den,« siger Michael Strano, der er professor i kemiteknik på MIT.
Han har sammen med syv andre forskere fra MIT taget patent på det nye maskedesign, der virker således, at når personen med masken trækker vejret ind og ud, så strømmer luften gennem et opvarmet kobbernet, hvilket ifølge forskerne sænker viruspartiklerne i luften og inaktiverer dem.
Forskerne arbejder i øjeblikket på en prototype og håber på snarest muligt at kunne teste deres nye maske. De har beskrevet det nye maske-koncept i en videnskabelig artikel, der er offentliggjort på videnskabsserveren bioRxiv uden at være fagfællebedømt.
De har også indsendt deres artikel til et fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift, fremgår det af MIT's pressemeddelelse.
Michael Strano undersøgte allerede i starten af marts den eksisterende videnskabelige litteratur omkring ansigtsmasker, men fandt intet om masker, som er designet til at slå virusser ihjel.
»De masker, som vi bruger i øjeblikket, er designet til at fange en del af virusset. De giver en beskyttelse, men der er ingen, som virkelig har tænkt på at inaktivere virussen og sterilisere luften. Det overrasker mig,« siger Michael Strano.
Han og de andre MIT-forskere besluttede sig for at bruge et kobbernet og lavede matematiske modelleringer for at beregne den optimale temperatur til at slå coronavirus ihjel - både når vejret trækkes ind og ud gennem kobbernettet.
Deres beregninger viste, at temperaturer på omkring 90 grader celsius reducerede antallet af viruspartikler fra flere tusinde gange til flere millioner gange afhængigt af maskens størrelse.
Forskerne fandt også ud af, at de kunne nå op på den temperatur ved at køre strøm over et 0,1 millimeter tykt kobbernet, og at denne strøm kan drives med et mindre batteri.
Den nuværende prototype kører på et 9V-batteri, der giver strøm nok til at kunne opvarme masken i et par timer, men også for at afkøle luften, inden den trækkes ind af brugeren.
Det varme kobbernet isoleres med neopren, der er et isolerende materiale, som bruges i blandt andet våddragter. Det skal forhindre masken i at blive for varm til at kunne bæres.
»Vi viser, at det er muligt at bære noget på dit ansigt, der ikke er for besværligt, og som faktisk kan give dig muligheden for at trække vejret med medicinsk steril luft,« siger Michael Strano.
De opvarmede masker kommer til at være dyrere end eksempelvis stofmasker, men de kan vise sig at være særligt gavnlige i situationer, hvor risikoen for smitte er højt, og prisen på en maske er mindre vigtig, lyder det fra forskerne.
Tænkte om man kunne slå virussen ihjel med et elektrisk felt i stedet - det vil bruge mindre effekt. Altså, to gitre tæt på hinanden, med en høj spænding over.
det giver nok lidt bøvl med især udåndingsluft der er tæt på 100% RF
Helt nyt er det nu ikke : https://youtu.be/a1DK_1DthyM
Men her går konceptet mere på kobber´s "antivirale" egenskaber.
Hvis det er nok at opvarme luften for at sterilisere den, kunne det vel gøres andre steder end lige foran munden ?
\Petter
Så kunne det vel laves om til en luftrenser ?
Folk skal stadigt gå med masker, men det som kommer ud i luften kunne man så få ram på med dette princip....
...at man skal have flere forsk. masker da denne her kun tager livet af vira som har samme egenskaber som Corona.
Filtermaskerne er mere universelle da de mekanisk stopper for partikler over en vis størrelse.
Så vidt jeg husker opfylder virus ikke de kriterer der skal være opfyldt for at kunne kaldes levende. De mangler at kunne formere sig selv. Så man kan ikke slå dem ihjeld men man kan ødelægge deres evne til at finde en celle de kan formerer sig i.
kom forklaringen på Darth Vader's maske.... ;-)
Hvis det er nok at opvarme luften for at sterilisere den, kunne det vel gøres andre steder end lige foran munden?
Jeg har ofte brugt en 2kW varmluftblæser til at "rense" luften, når jeg har været syg. Efter jeg har fået en varmepumpe, har det ikke været nødvendigt - den har også et renseprogram, der slår bakterier ihjel.
I stedet for at gå rundt og ligne - ja Darth Vader, så burde man size up så forretninger og andre bygninger får installeret en sluse efter princippet.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard