MIT: Disse teknologier får deres gennembrud i 2018

Metalprint er én af de teknologier, som det amerikanske medie MIT Technology Review mener, kan få sit brede gennembrud i 2018. Illustration: Teknologisk Institut

Kunstige embryoer, intelligente byer og nye kvantummaterialer. Alle teknologier, der figurerer på MIT Technology Reviews top-10-liste over teknologier, som mediet – der udgives af det amerikanske eliteuniversitet MIT – vurderer vil få deres gennembrud i løbet af 2018. Gennembrud forstået som teknologier, der på den ene eller den anden måde vil få en markant indflydelse på vores dagligdag i løbet af det kommende år.

På den liste figurerer også flere teknologier, som meget vel kan komme til at redefinere den måde, industrien fremstiller og udvikler produkter på. Her er tre af dem:

1: 3D-metalprint til masserne

Var der nogen, der råbte ulven kommer? Få teknologier har været så hypet som 3D-print – og metalprint, der har været brugt i industrien i årtier, er ingen undtagelse.

Men, anfører MIT Technology Review, at printe i metaller som titanium og rustfrit stål har indtil nu været en ganske bekostelig og langsommelig affære. Det er dog ved at ændre sig. Den amerikanske printerproducent Markforged lancerede i 2017 en metalprinter til under 100.000 amerikanske dollars, og en anden Boston-baseret iværksætter, den hypede Desktop Metal, leverede i december 2017 sine første metalprintere beregnet til prototypeproduktion.

Samtidig har General Electric, der i flere år har 3D-printet metalkomponenter til brændstofdyserne i jetfly, lanceret en betaversion af en metalprinter, der kan printe større emner end hidtil, skriver MIT Technology Review. Dén printer bliver efter planen en kommerciel hyldevare i år.

På dansk jord har Teknologisk Institut for nylig åbnet et center for metalprint, der er støttet af blandt andre Grundfos og Danfoss. Grundfos indviede selv sidste år et decideret center for 3D-print med blandt andet en nyindkøbt metalprinter.

2: Kunstig intelligens bliver mere tilgængeligt

Hvis 3D-print var det helt store dyr i åbenbaringen for tre-fire år siden, har kunstig intelligens – også kaldet AI – i den grad overtaget tronen som den måske mest hypede teknologi overhovedet i dag.

Kunstig intelligens kan være mange ting og komme i mange forklædninger, men fælles for den klynge af teknologier, som knytter sig til AI – herunder maskinlæring – er at det stadig er et gode forbeholdt de få, det vil sige især de store techgiganter.

Men de selvsamme techgiganter er nu også med til at gøre kunstig intelligens langt mere tilgængeligt end tidligere, skriver MIT Technology Review. Cloud-baserede maskinlæringsværktøjer vinder nemlig frem, hvilket gør det nemmere for ingeniører og teknikere at bygge simple maskinlæringsapplikationer.

Ligesom man ser det på markedet for IoT-software og -applikationer, finder der i disse år et konsolideringskapløb sted på AI-markedet. De store techgiganter som Amazon, Google, Microsoft og flere andre forsøger hver især at kapre markedsandele via både egne platforme og samarbejder på tværs af værdikæden.

Amazon har sin AWS-platform, mens Google har lanceret AI open source-biblioteket TensorFlow, der kan anvendes til at programmere maskinlæringssoftware. Ligeledes har Google introduceret Cloud AutoML – en portefølje af maskinlæringsapplikationer.

Den slags systemer kan være med til at udbrede AI til sektorer som sundhedssektoren, fremstillingsindustrien og energibranchen, der ellers har haft svært ved at kapitalisere på teknologierne, anfører MIT Technology Review.

En af nøgleaktørerne kan blive den amerikansk-kinesiske AI-forsker Andrew Ng. Den forhenværende Stanford-professor var medstifter af Googles deep learning-projekt, Google Brain, og indtil begyndelsen af 2017 ansvarlig for AI-aktiviteterne hos Baudu, der er Kinas pendant til Google.

Han har nu stiftet sit eget AI-firma med det erklærede mål at gøre AI og maskinlæring langt mere tilgængeligt end i dag, blandt andet i fremstillingsvirksomheder. Det samarbejder han allerede med verdens største elektronikproducent, Foxconn, om.

3: Maskinerne bliver kreative

Neurale netværk – én af forudsætningerne for fremskridtene inden for kunstig intelligens – bliver stadigt dygtigere til at genkende billeder og derved lære sig selv, hvordan eksempelvis en fodgænger i fodgængerovergang ser ud.

De neurale netværk er dog i sig selv fuldstændigt fantasiløse. De kan ikke selv danne billeder af, hvordan en fodgænger ser ud. Alt det er dog ved at ændre sig, skriver MIT Technology Review.

Forklaringen? Såkaldt GAN-netværk (generative adversarial networks), der tegner til at blive en af de største landvindinger inden for AI i et årti. Ideen er fostret af en ph.d.-studerende på University of Montreal, Ian Goodfellow – i dag ansat hos Google Brain – og består meget forsimplet i at lade to neurale netværk duellere mod hinanden.

Begge netværk trænes via de samme datasæt. Men det ene netværk, kaldet frembringeren (generator), bliver bedt om at udvikle variationer af billeder, det allerede har set – eksempelvis en fodgænger med tre arme. Det andet netværk, kaldet sondreren (discriminator), bliver derimod programmeret til at spotte, hvorvidt frembringerens billeder er sande eller ej. Til sidst bliver frembringeren så dygtig til at frembringe variationer af billeder, at det andet netværk ikke kan skelne, om billedet er sandt eller falsk.

Potentialet i GAN ligger i at udstyre maskiner med en form for kreativitet og fantasi, som de ellers pr. definition ikke har. Eksempelvis har udviklere fra chipproducenten Nvidia fået et GAN-netværk til at fremstille hundredevis af billeder af ansigter, der ikke eksisterer – udelukkende ud fra billeder af kendte.

Skal tages med et gran salt

Som MIT Technology Reviews redaktører selv understreger det, skal den slags lister naturligvis tages med et gran salt. Nogle teknologier kollapser under byrden af deres egen hype, andre har været betydeligt længere om at modne end andre.

MIT Technology Review har udgivet en årlig top-10 over gennembrudsteknologier siden 2001. Tidligere omtalte teknologier omfatter blandt andet robotdesign (2001), trådløse sensornetværk (2003), augmented reality (2007), solart brændstof (2010) og landbrugsdroner (2014).

Hele 2018-listen kan ses her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Casper

Der var et s for meget en af gangene, firmaet blev nævnt. Rettet nu. Stavefejl direkte til journalisten, som angivet af Jimmy.

Mvh Henrik Heide

  • 0
  • 0

Næsten gratis strøm.

Alle masseproducerede produkter undtagen fødevare har en holdbarhed på minimum 25 år.

YouTube billed og lyd vil blive reduceret med ca 7/8 del, det er ikke kompression , ergo uden kvalitetstab.

Projekt Space Elevator vil blive igangsat.

Ørkener vil blive grønne.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten