Mistanke om materiealetyveri og svindel: Bach Gruppen politianmelder flere tidligere ansatte

30. oktober 2020 kl. 12:3712
Mistanke om materiealetyveri og svindel: Bach Gruppen politianmelder flere tidligere ansatte
Illustration: Morten Munk Andersen.
En tidligere direktør og fire tidligere ansatte i datterselskabet BG Beton er meldt til politiet af Bach Gruppen. Koncernen mistænker dem blandt andet for at stå bag betonsvindel på Njals Tårn.
Artiklen er ældre end 30 dage

Artiklen er opdateret 17.45 med mailsvar fra Bach Gruppen.

Entreprenørkoncernen Bach Gruppen, der er ansvarlig for opførelsen af det skandaleombruste højhusbyggeri Njals Tårn på Amager, har politianmeldt en tidligere direktør og fire tidligere ansatte i den sjællandske afdeling af datterselskabet BG Beton til Københavns Politi og bagmandspolitiet (SØIK).

Bach Gruppen mener, at de tidligere medarbejdere er ansvarlige for en lang række grove overtrædelser, der blandt andet omfatter svindel med betonleverancer til Amagertårnet. I alt skulle der være svindlet for et tocifret millionbeløb.

Beviserne er ifølge Bach Gruppen gravet frem gennem en intern undersøgelse, som konsulentfirmaet Deloitte blev hyret ind til for godt to måneder siden, og som endnu ikke er færdig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser Bach Gruppen i en pressemeddelelse.

»Det er svært at sætte ord på, hvor rystede vi er. Der er tale om en tidligere dybt betroet ansat og medejer, der med den ene hånd systematisk har betrygget os i, at alt var i den skønneste orden, mens han med den anden hånd har snydt både kunder og Bach Gruppen. Derfor har vi sammen med vores advokat nu bedt politiet tage over,« udtaler Lene Christensen, direktør i Bach Gruppen, i pressemeddelelsen.

11.000 tons granit forsvandt

Bach Gruppen påstår, at der i undersøgelsen er afdækket tre typer af svindel i datterselskabet.

For det første har den tidligere direktør og et ikke oplyst antal ansatte solgt materialer, der var indkøbt til firmaet, uden om selskabet for at berige sig selv. Til Finans har koncernen oplyst, at de foreløbige opgørelser viser, at der er forsvundet 10.898 tons granitprodukter, 1.206 tons knust beton og 444 tons betonsand fra selskabets betonværk i Nordhavn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For det andet skulle direktøren og en gruppe ansatte have svindlet med mængderne af beton, så kunderne blev opkrævet for stort et beløb i forhold til den leverede mængde.

Det tredje forhold vedrører konkret tårnet i Njalsgade på Amager. Her lyder det fra Bach Gruppen, at man har begrundet mistanke om, at den tidligere direktør og en gruppe ansatte står bag svindel med følgesedler i forbindelse med betonleverancer til bundpladen. På sedlerne fremgår det, at der er leveret den stærke bestilte beton i høj styrke, men undersøgelser fra Teknologisk Institut har påvist, at den støbte beton har langt lavere styrke. Bundpladen er således projekteret og godkendt til C35 beton, mens eksperter vurderer, at betonen i bundpladen svarer til C10-12.

Ansat afpressede ledelse

En anden på påstand fra Bach Gruppen er, at ledelsen i koncernen, herunder direktør Lene Christensen og stifter Finn Bach, der begge har siddet i bestyrelsen i BG Beton i flere år, blev ført bag lyset af direktøren, der nu er politianmeldt.

»… dels med løbende usandfærdige statusopdateringer og dels ved fabrikation af forfalskede kvalitetssikringsrapporter,« lyder det.

En af de ansatte, der er politianmeldt sammen med den tidligere direktør, skal desuden angiveligt have afpresset Bach Gruppen for kontanter og truet med at videregive oplysninger til pressen, herunder at der er anvendt genbrugsbeton i bundpladen under Njals Tårn.

Det skete i julen 2019, oplyser Bach Gruppen, der efterfølgende politianmeldte medarbejderen. Dette forhold er omdrejningspunktet for en selvstændig straffesag. Københavns Politi sigtede den tidligere ansatte for afpresning i juni 2020.

Ledelsen i Bach Gruppen oplyser til Ingeniøren, at den ikke så grund til at udføre prøver af betonen på det pågældende tidspunkt, efter afpresseren havde henvendt sig med trusler om at sladre om betonfusk på Njals Tårn.

»Som følge af sagen gennemgår vi BG Beton Sjællands materiale i form af blandelogs, følgesedler og kvalitetssikringsrapporter m.m., der samstemmende viser, at alt er i skønneste orden. Vi er jo blevet meget klogere nu, men ser på daværende tidspunkt desværre ikke grund til at gøre yderligere. Derfor er det også os selv, der til møde med Københavns Kommune i maj foreslår prøveboringer. Og det gør vi uden bekymring. For vi var fortsat overbeviste om, at alt var, som det skulle være,« er Lene Christensen citeret for i et mailsvar fra PR-bureauet Geelmüyden Kiese.

Njals fremtid er usikker

Det var et anonymt tip til Københavns Kommune i februar om betonfusk på Njals Tårn, der fik hele sagen til at rulle og kommunen til at bede om dokumentation for bæreevnen i fundamentet, der siden har vist sig ikke at være tilstrækkeligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er fortsat uafklaret, hvordan fremtiden ser ud for højhusbyggeriet. Byggeriet blev stoppet for flere uger siden.

Aktuelt mangler Bach Gruppen fortsat at dokumentere, at fundamentet kan bære tårnet. Københavns Kommunes rådgivere fra Cowi og Build har afvist de hidtidige beregninger, der blev lavet med den svage betonbundplade som udgangspunkt.

Bach Gruppen arbejder derfor på en ny løsning, hvor fundamentet bliver styrket i kælderniveau – altså lige over bundpladen – ved at forstærke de bærende vægge med ny beton.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
24
31. oktober 2020 kl. 19:59

Ja, gu' fanden handler det om kvalitetssikring. Men hvilke dele af processen? Er det materialer, processer eller resultat?

Mit kendskab til Njáls Tårn er kun hvad findes ude på nettet, så min oplevelse er fra andet byggeri i start 80 erne.

Tysk firma skal levere en høj kontorbygning som totalentreprise, bestående af stålskelet og in-situ støbte betondæk. Lokalt firma leverede beton og det gik fortrinligt, lige til man var nået op på øverste etage.

Solen skinnede fra skyfri himmel og betonpumpen kunne kun lige nå op og slangen fyldt med beton vejer som et ondt år og der bliver kæmpet bravt med at vibrere og betonsjakket i bar overkrop led i varmen og magtede ikke at flytte rundt med slangen, så betonen kunne fordeles ud over dækket i passende mængde. ( dårlig planlægning og udlægningen skulle været startet længst væk, så kunne pumpen have hjulpet til med at trække slangen tilbage ).

Udstøbehastigheden faldt og nu står der 3 betonbiler med fyldt læs nede i gården og det er kun et spørgsmål om tid før det går galt, formanden råber ned " mehr wasser " hvortil der svares " nej, ikke på vilkår " sit store muskuløse korpus til trods, så tog det kun sekunder, før han stod nede i gården og overdængte dem med eder og forbandelser og det var hans firma der betalte for varen og de havde bare med at makke ret, invending om at den megen vand ødelagde betonen og de kunne ikke indestå for kvaliteten, fik bare hans stemme at gå op i et højere skingert leje.

Det var hurtigt at sjakket fandt ud af, at det bare var poste en masse vand i, så flød den så fint ud, at det var nok at træde tilslagsmaterialet/skærven ud med støvlerne, resten skilte fra og løb nærmest som vand den sidste vej ud til kanten.

Årene går og jeg løber ind i ældre ingeniør der har tilsyn med krævende betonfundamenter og er i færd med at tage sætmål og betonprøver på stedet.

Er det ikke lidt overkill, betonleverandøren er certificeret ? hvortil han svarer, for et stykke tid siden lavede jeg tilstandsrapport for køber af kontorbygning. Bygningen var i fin stand, dog var der stor nedbøjning af dæk på en trediedel af øverste etage, betonprøver viste slam, skærvreder, porøsitet, i alt manglende styrke, der kunne være fatal, da nye ejeren ønskede sit arkiv deroppe, enden var at dækket blev styrket med stålbjælker for sælgers regning.

Jeg kom i hu min oplevelse, det skulle vel ikke være den kontorbygning, som det så viste sig at være.

Vi faldt i snak og jeg fik en lang og fyldestgørende forklaring om vand / cementforhold, kornkurver, tilslagsmaterialer, armerings stødlængder, udstøbehastighed, temperatur, varmeudvikling, køling af større støbninger, afdækning, holde fugtigt, svindrevner, dilatationsfuger, hærdetid og en masse andre erfaringer, opnået ved sit arbejde i faget og hvorfor han altid forlangte at være til stede ved udstøbning.

Jeg er glad for at jeg løb ind gamle ingeniøren og at han øste ud af sin viden, som ikke lige var mit fagområde og det har da i den grad kommet mig til gode og rustet mig til at jeg turde gå i krig med, at et nu støbe mit eget hus.

Jeg kan kun gisne om hvad der er gået galt og der er mange ting der kan gå galt med betonarbejde, især med krævende arbejde som med Njáls Tårn, jeg er dog overbevist om at det havde ikke gået så rivende galt, om redelige ingeniører med samme oparbejdet viden og passion/enthusiasme for faget ( som gamle ingeniøren) var tilsynsførende på pladsen.

20
31. oktober 2020 kl. 16:26

Tak til Rune Juhl Lacobsen.

Ikke alle på dette forum er bygningsingeniører, men vi har så andre kompetancer OG en generel interesse.

Faktisk har jeg set på betonbogen.dk inden spørgsmålet, og certificering fremgår ikke i indholdsfortegnelse, og hvor de kapitler jeg har set ikke giver mig et svar. Søgning hjalp faktisk ikke på en konkret måde. Da jeg ovenfor stillede spørgsmålet forventede jeg en "kogebogsopskrift", så vi alle kunne forstå hvor der potentielt har været svigt eller svindel. Faktisk som det første svar: "man udtager (men hvor ? hvornår?) en prøve, og knuser den efter 28 dage".

Jeg har fulgt med i sagaen om Njals tårn, og iøvrigt haft en dialog med een af journalisterne på ing.dk om emnet "kvalitet i beton". I de lange debat-tråde har der, mig bekendt, ikke været bare een henvisning til betonbogen.dk - så enten er alle andre meget vidende eller ihærdige, ELLER også er jeg bare ikke smart nok - og ingen andre har givet en brugbar reference til os "tumper".

14
31. oktober 2020 kl. 15:56

Så må du nok prøve igen. Jeg driver ikke en gratis efteruddannelsesvirksomhed.

Det var da en overordentligt kedelig attitude du har dig. Hvis du har en kilde, hvorfor så ikke dele den i stedet for at andre folk skal bruge deres tid på at trawle internettet for at finde præcis det du har fundet?

Det samme, som alle andre certificerede virksomheder. Når du får synet din bil, sker det på en certificeret virksomhed. Når Novo Nordisk laver insulin, er produktionen certificeret. Resten må du selv sætte dig ind i - min curlingtålmodighed er brugt op. Hint: Dert handler en hel del om kvalitetsstyring.

Ja, gu' fanden handler det om kvalitetssikring. Men hvilke dele af processen? Er det materialer, processer eller resultat? Er det proforma eller bider de cerfificerende virksomheder fra sig og er kritiske? Hvilke virksomheder står for certificering? Er der forskel på dem? Hvem har certificeret BG? Er der vennetjenester eller har branchen et blakket ry?

Hvis du ikke kan eller gider svare, så hold blot mund. Folk her stiller spørgsmål fordi de er nysgerrige, ikke fordi de er ignorante. Fordi at det ikke er muligt at vide og have brancekendskab til alt.

God weekend.

10
31. oktober 2020 kl. 11:35

OK, så kan vi læse om betonprøver.

Men hvad betyder det så, som omtalt, når en betonfabrik er "certificeret" ?

9
31. oktober 2020 kl. 10:15

Hej Jan

Jeg er stadig meget interesseret i at vide hvor det er statistikkerne for fejl i nybyggeri findes.

Som jeg skrev sidst, gav du ikke noget link - kun et citat. Det eneste jeg har kunne finde er, at citatet findes i en rapport fra 2009 og denne rapport henviser til en hjemmeside der ikke længere findes. Hjemmesiden redirecter til en anden hjemmeside, hvor der ikke er nogen statistik på.

Du svarede ikke på det i sidste tråd, men du lød overordentlig sikker i din sag, så du må meget gerne sige hvor de statistikker findes, da de er yderst relevante.

7
31. oktober 2020 kl. 08:26

Måske lige som OTs byggeri ved Atlantvolden. Prøverne kom fra én blander, betonen til anlæggene fra de øvrige. Forskellen til Njals Saga var, at forskellen i kvaliteten viste sig ligegyldig.

Jo men hvordan foregår det rent praktisk? Udtages prøven på beton fabrikken eller på byggepladsen? Hvem udtager prøven? Hvordan håndteres prøven efter den er udtaget? Hvem foretager testen af prøven? Hvem har valgt testeren?

6
30. oktober 2020 kl. 21:48

Måske lige som OTs byggeri ved Atlantvolden. Prøverne kom fra én blander, betonen til anlæggene fra de øvrige. Forskellen til Njals Saga var, at forskellen i kvaliteten viste sig ligegyldig.

5
30. oktober 2020 kl. 17:44

Hvad er den normale metodik for at udtage betonprøver ved byggeri? Hvem gør det? Hvordan håndteres prøverne? Såfremt det er BG beton der selv har forestået at udtage prøvernen så har bygherre jo ingen sikkerhed for at de ikke bliver snydt.

4
30. oktober 2020 kl. 14:54

Er der nogen der ved, om tiltagende til at formindske vindlasterne er udført? Umiddelbart synes jeg det ser ret håbløst ud. Når man ser billedet, ser det ud som om det eneste man opnår ved at fjerne facadeelementer er at øge ruheden, og det er nok ikke vejen.

3
30. oktober 2020 kl. 14:27

Virker meget belejligt at skyde skylden på en afdød direktør...

Der er vist også problemer med betonen i Viborg, det beton kommer nok ikke fra samme værk. Mon det ender med endnu en undersøgelse i Viborg, som vi at en tidligere medarbejder bærer hele skylden, og har ført ledelsen bag lyset??

Virker også lidt pudsigt at Bach gruppen ikke vil give en underskrift til deres lejere, så de kan deltage i gruppesøgmålet mod geotermi-skandalen i Kvols for otte år siden . Her er Finn Bach's direktør, Lene Christensen en af de sagsøgte. Så mon ikke han vil beskytte sin direktør på lejernes bekostning....https://www.tvmidtvest.dk/viborg/varmekunder-laegger-sag-i-viborg-men-boligudlejer-forhindrer-lejer-i-erstatning

2
Journalist, Ingeniøren -
30. oktober 2020 kl. 14:20
Journalist, Ingeniøren

Hej John.

Jeg har stillet spørgsmål til Bach Gruppens ledelse, der er rettet mod de uklarheder, du nævner. Artiklen bliver opdateret, når/hvis vi modtager svar.

Vh Morten Munk Andersen (journalist).

1
30. oktober 2020 kl. 13:22

Jeg er lidt usikker på tidslinjen og kender jo ikke detaljerne, men...

Vidste Bach Gruppen da ikke, at betonen var af dårlig kvalitet før de blev afpresset?

Hvis de mistænkte eller vidste det før, burde de jo have stoppet byggeriet og undersøgt fundamentet før afpresseren kom på banen. Det gjorde de ikke.

Hvis de først fandt ud af det, da den ansatte truede med at gå til fortælle politiet og fortælle at betonen var af ringe kvalitet, burde de jo have undersøgt betonen på det tidspunkt. Det gjorde de heller ikke.

I stedet fortsatte jo bare med at bygge på tårnet indtil historien kom ud i medierne fra en whistleblower, og de blev tvunget til at stoppe.

Det vil altså sige, at uanset hvad, fortsatte de med at bygge på tårnet, efter de var blevet gjort opmærksom på at fundamentets kvalitet sandsynligvis ikke var god nok...

...Det lyder da ikke som om de er helt uden skyld i det her. De burde jo som minimum selv have undersøgt fundamentet på det tidspunkt de bliver afpresset, for at finde ud af afpresseren havde ret -- Med mindre de altså allerede vidste, at den var gal og prøvede at skjule det.

De kan jo heller ikke afpresses med mindre de forsøger at skjule noget... hmmm...